1 Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David
2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
3 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.
4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
6 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.
7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede [1]
11 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
12 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"