1 Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David.
2 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen! [1]
3 Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner. [2]
4 Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte, [3]
5 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham? [4]
6 Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;
7 du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,
8 Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,
9 Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.
10 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!