© 2015 Urantia Foundation
131:0.1 UNDER den tid Jesus, Gonod og Ganid opholdt sig i Alexandria brugte den unge mand, meget af sin tid og ikke ringe sum af sin fars penge til at lave en samling af læren om verdensreligionernes indeholdt om Gud og hans forhold til dødelige mennesker. Ganid beskæftigede mere end tres lærde oversætter til at fremstille dette sammendrag af de religiøse doktriner i verden vedrørende Guddommene. Det bør gøres klart i denne fremstilling, at alle disse lærdomme var et udtryk for monoteisme nedstammende for en stor dels vedkommende, direkte eller indirekte, fra forkyndelse som udgik fra Machiventa Melkisedeks missionærer, som drog ud fra dets centrum i Salem for at sprede læren om én Gud - den Højeste - til alle verdens hjørner.
131:0.2 Vi præsenterer nedenfor et sammendrag over Ganids manuskripter, som han udarbejdede i Alexandria og Rom, og som blev bevaret i Indien i hundreder af år efter hans død. Han indsamlede dette materiale under ti overskrifter, som følger:
131:1.1 De resterende lærdomme fra Melkisedeks disciple, med undtagelse af dem som var i den jødiske religion, var de bedst bevarede i kynikernes doktriner. Ganids valg omfattede følgende:
131:1.2 "Gud er øverst; Han er den Højeste i himlen og på jorden. Gud er den fuldkomne evighedens cirkel, og han hersker over universernes univers. Han er himlernes og jordens eneste skaber. Når han dekreterer noget, så bliver dette noget til. Vor Gud er den eneste Gud, og han er barmhjertig og nådig. Alt, som er højt, helligt, sandt og smukt er som vor Gud. Den Højeste er himlens og jordens lys; han er Gud over øst, vest, nord og syd.
131:1.3 "Selv hvis jorden skulle forgå, ville den Højestes lysende ansigt bestå majestætisk og i herlighed. Den Højeste er den første og den sidste, altings begyndelse og ende. Der er kun denne ene Gud, og hans navn er Sandhed. Gud eksisterer for sig selv, og i ham er ingen vrede og fjendtlighed. Han er udødelig og uendelig. Vor Gud er almægtig og generøs. Selvom han har mange manifestationer, tilbeder vi kun Gud selv. Gud ved alt - vores hemmeligheder og vores udtalelser. Han ved også, hvad hver enkelt af os fortjener. Intet er større end hans styrke.
131:1.4 "Gud er en fredsgiver og en trofast beskytter af alle, der frygter og stoler på ham. Han giver frelse til alle, der tjener ham. Hele skabelsen eksisterer i den Højestes styrke. Hans guddommelige kærlighed flyder frem fra herligheden i hans styrke, og hengivenheden er født ved styrken i hans storhed. Den Højeste har dekreteret foreningen af krop og sjæl og har givet mennesket med sin egen ånd. Hvad mennesket gør, skal have en ende, men hvad Skaberen gør fortsætter for evigt. Vi får kendskab gennem den menneskelige erfaring, men visdom kommer fra betragtninger af den Højeste.
131:1.5 "Gud lader det regne på jorden, han får solen til at skinne på frø som spirer, og han giver os den rigelige høst af det gode i dette liv og evig frelse i den næste verden. Vor Gud er stærk, hans navn er Fremragende og hans væsen uforståelig. Når du er syg, er det den Højeste, der helbreder dig. Gud er fuld af godhed mod alle mennesker. Vi har ingen ven ligesom den Højeste. Hans nåde trænger ind overalt og hans godhed omfatter alle sjæle. Den Højeste er uforanderlig, og han er vores hjælper i hver nødens stund. Uanset hvor du end vender dig når du beder, der er den Højestes ansigt og vor Guds åbent øre. Du kan skjule dig fra mennesker, men ikke for Gud. Gud er ikke langt fra os; han er allestedsnærværende. Gud trænger ind overalt og bor i hjertet af det menneske, der frygter hans hellige navn. Skabelsen er i Skaberen og Skaberen i sin skabelse. Vi søger efter den Højeste og derefter finder vi ham i vores hjerte. Du er på udkig efter en kær ven, og så vil du finde ham i din sjæl.
131:1.6 "Det menneske, der kender Gud ser alle mennesker som deres ligemænd; de er hans brødre. De, der er egoistiske, dem, der ikke bekymrer sig om deres jordiske brødre, har kun træthed som deres belønning. De, der elsker deres medmennesker, og som har et rent hjerte skal se Gud. Gud glemmer aldrig oprigtighed. Han fører dem, der har et oprigtigt hjerte til sandheden, for Gud er sandhed.
131:1.7 "Bortkast dine fejl og overvind det onde i dit liv med den levende sandheds kærlighed. Tilbagebetal ondt med det gode i alle dine transaktioner med mennesker. Herren Gud er barmhjertig og kærlig, han er den, der tilgiver. Lad os elske Gud, fordi han elskede os først. Med hjælp fra Guds kærlighed og ved hans nåde bliver vi frelst. Rig og fattig er brødre. Gud er deres Fader. Gør ikke mod andre det onde, du ikke ønsker at man skal gøre imod dig.
131:1.8 "På alle tidspunkter påkald hans navn, og som du tror på hans navn, så skal din bøn blive hørt. Hvilken stor ære det er at tilbede den Højeste! Alle verdener og universerne tilbeder den Højeste. Giv tak med alle dine bønner - hæv dig til at tilbede. From tilbedelse afskyr det onde og forbyder synd. Lad os altid prise navnet på den Højeste. Det menneske, der søger tilflugt i den Højeste skjuler sine fejl i universet. Når du står foran Gud med et rent hjerte, bliver du frygtløs for hele skabelsen. Den Højeste er som en kærlig far og mor, han elsker virkelig os, hans børn på jorden. Vor Gud vil tilgive os og føre vore skridt til frelsens vej. Han tager os ved hånden og fører os til sig selv. Gud redder dem, der stoler på ham. Han tvinger ikke mennesket til at tjene sit navn.
131:1.9 "Hvis den Højeste tro er kommet ind i dit hjerte, forbliver du fri fra frygt i alle dage i dit liv. Forarg dig ikke over de ugudeliges velstand. Frygt ikke dem, der plotter onde planer. Lad sjælen vende sig bort fra synd og sæt hele din lid til frelsens Gud. Den vandrende dødeliges trætte sjæl finder evig hvile i armene hos den Højeste. Det kloge menneske hungrer efter den guddommelige omfavnelse. Jordens barn længes efter tryghed i den Universelle Faders arme. Det ædle menneske søger efter den høje tilstand, hvor den dødelige sjæl blandes med den Højestes Ånd. Gud er retfærdig: de frugter, vi ikke modtager fra vores beplantninger i denne verden, dem, får vi i den næste verden.”
131:2.1 Keniterne i Palæstina reddede meget af Melkisedekske lærdomme fra glemslen, og fra disse optegnelser - som de er blevet bevaret og modificeret af jøderne - gjorde Jesus og Ganid følgende valg:
131:2.2 "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden og alt, der er i og på dem. Og se, alt, hvad han havde skabt var meget god. Herren, han er Gud. Der er ingen anden end ham oppe i himlen eller på jorden. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Jorden skal være fuld af kundskab om Herren, ligesom dybden af havet er fuld af vand. Himlen forkynder om Guds ære, hvælvingen proklamerer hans værk. Dag efter dag ytrer tale, nat efter nat viser viden. Der er ingen tale eller sprog, hvor deres stemme ikke bliver hørt. Herrens arbejde er stort, og i visdom har han gjort alt[1]. Herrens storhed er uransagelig. Han kender stjernernes antal, han kalder dem alle ved navn.
131:2.3 "Stor er Herrens magt, og hans forståelse er uendelig. Dette siger Herren: "Som himlen er højere end jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer." Gud åbenbarer de dybe og hemmelige ting, for lyset bor hos ham. Barmhjertig og nådig er Herren, tålmodig og rig på godhed og sandhed. Herren er god og retvisende. Han fører de ydmyge med omdømme. Smag og se, at Herren er god! Salig er den, der stoler på Herren[2]. Gud er vor tilflugt og styrke, en konstant hjælp i nøden.
131:2.4 "Herrens barmhjertighed er fra evighed til evighed over dem, der frygter ham, og hans retfærdighed endda til vores børnebørn. Nådig og barmhjertig er Herren. Herren er god mod alle, og hans barmhjertighed er over alle hans skabelser. Han helbreder dem der har knuste hjerter og deres sår forbinder han. Hvor skal jeg gå fra Guds ånd? Hvor skal jeg flygte fra den guddommelige tilstedeværelse? Thi så siger den Høje og Ophøjede Ene, som lever i evigheden og som hedder den Hellige: "Jeg bor i hellighed op i højden, men også i den med et sønderknust hjerte og en ydmyg ånd!" Ingen kan gemme sig fra vor Gud, for han fylder himmel og jord. Lad himlen være glad og jorden juble[3]. Lad alle mennesker siger, at Herren er nu den, der regerer! Tak Herren, for hans barmhjertighed varer til evig tid.
131:2.5 "Himlen forkynder Guds retfærdighed, og alle folk har set hans herlighed. Det er Gud, som har gjort os, og ikke vi selv. Vi er hans folk, fårene på hans græs eng. Hans nåde er evig, og hans sandhed holder ud til alle generationer. Vor Gud er den, der styrer blandt alle folk. Lad jorden blive opfyldt med hans herlighed! O at menneskene kunne prise Herren for hans godhed og hans vidunderlige gaver til menneskenes børn![4]
131:2.6 "Gud har gjort mennesket lidt mindre end guddommelig og kronede det med kærlighed og barmhjertighed. Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudelige skal omkomme. Frygt for Herren er begyndelsen til visdom, at kende den Højeste er at forstå. Så siger den almægtige Gud: 'Gå foran mig og vær fuldkommen. 'Glem ikke at stolthed går før ødelæggelse og hovmod, før et fald. Den som hersker over sin ånd, er bedre end den, der indtager en by. Dette siger Gud Herren, den Hellige, "Hvis du vender om og er åndelig stille skal du blive frelst; i stilhed og tillid, vil du være stærk. 'De der håber på Herren får nye kræfter; de stiger i højde med vinger som ørne. De skal løbe og ikke blive trætte, de skal går uden at blive svage. Herren giver dig hvile fra din frygt. Dette siger Herren: "Frygt ikke, for jeg er med dig. Mist ikke modet, for jeg er din Gud. Jeg vil styrke dig, og jeg vil hjælpe dig, jeg holder dig oppe med min retfærdige højre hånd[5].'
131:2.7 "Gud er vor Fader, Herren er vor frelser. Gud har skabt universets hærskarer, og han holder dem alle i live. Hans retfærdighed er ligesom enorme bjerge, og hans dom som det store dyb. Han får os til at drikke af floden af hans fornøjelser, og i hans lys ser vi lys. Det er godt at takke Herren og at lovsynge den Højeste, for at vise hengivenhed om morgenen og den guddommelige trofasthed hver aften. Guds rige er et evigt rige, og hans herredømme er fra generation til generation. Herren er min hyrde, jeg skal ikke ønske. Han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til de fredfyldte vande. Han genskaber min sjæl. Han fører mig på retfærdighedens stier. Hvis jeg går i dalen af dødens skygge, vil jeg ej frygte ondt, for Gud er med mig. Godhed og troskab følger mig i mit liv hver dag, og jeg vil bo i Herrens hus for evigt[6].
131:2.8 "Jahve er min frelses Gud, derfor stoler jeg på det guddommelige navn. Jeg stoler på Herren af hele mit hjerte. Jeg stoler ikke på min egen forståelse. I alle mine måder tror jeg på ham, og han skal lede mine veje. Herren er trofast. Han holder sit ord til dem, der tjener ham. De retfærdige skal leve af sin tro. Hvis det ikke går godt, er det fordi synden lurer ved døren. Mennesker høster det onde, de pløjer ned og den synd, de sår[7]. Vær ikke bange på grund af de onde. Hvis du huser fordærv i dit hjerte, Herren hører dig ikke. Hvis du synder imod Gud, skader du også din egen sjæl. Gud vil bringe ethvert menneskes arbejde til dom med alt, hvad der er hemmeligt, det være sig godt eller ondt. Som en mand tænker i sit hjerte, således er han.
131:2.9 "Herren er nær alle dem, der kalder på ham i oprigtighed og sandhed. Gråd kan være for en nat, men glæden kommer i morgen. Et muntert hjerte er en god medicin. Herren har ikke nægtet dem noget godt som vandrer retfærdigt og ærligt. Frygt Gud og hold hans bud, det er alle menneskers fulde pligt. Så siger Herren, som skabte himlene og som dannede Jorden: "Udover mig er der ingen Gud, en retfærdig Gud og en Frelser. Vend jer til mig, så skal du blive frelst, helt til jordens ende. Hvis du søger mig, skal du finde mig, når du søger mig af hele dit hjerte." Den sagtmodige skal arve jorden, og skal glæde sig i overflod af fred. Den som sår uret, han skal høste ulykke[8]. De, der sår vind, skal høste hvirvelvinden.
131:2.10 "Kom, lad os gå i rette sammen,” siger Herren. 'Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne. Om end de er røde som purpur, kan de blive som uld. "Men der er ingen fred for de ugudelige. Det er jeres egne synder, som har tilbageholdt jer fra det gode. Gud er sundheden i mit ansigt og glæden ved min sjæl. Den evige Gud er min styrke. Han er vor tilflugt, og nedenunder er de evige Arme[9]. Herren er nær ved dem, der har et knust hjerte. Han gemmer alle, der har barnets ånd. De retfærdige må lide meget, men Herren leverer ham ud af alt. Overdrag din sag til Herren - stol på ham - han vil bringe det til at passere. Den, der bor i den Højestes hemmelige sted, han skal forblive i skyggen af den Almægtige.
131:2.11 "Elsk din næste som dig selv; bær ikke nag til nogen. Hvad som helst du hader, gør ikke dette mod noget menneske. Elsk din broder, for Herren har sagt, "Jeg ønsker at elske mine børn uforbeholdent. 'De retfærdiges sti er som skinnende lys, der vokser i styrke, indtil dagen når sin fuldkommenhed. Den kloge skal skinne som lysstyrken på himmelhvælvingen, og de, der vender mange til retfærdighed vil skinne som stjernerne for evigt. Lad de ugudelige forlade de onde veje, og den uretfærdige sine oprørske tanker. Herren siger: "Må de vende tilbage til mig, og jeg vil have barmhjertighed med dem[10]. Jeg vil skænke rigeligt med tilgivelse.
131:2.12 "Så siger Gud, himlens og jordens skaber: 'Stor fred har de, der elsker min lov. Mine bud er: Du skal elske mig af hele dit hjerte[11]. Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke misbruge mit navn. Husk at holde sabbatten hellig. Ær din far og din mor. Du må ikke slå ihjel. Du må ikke begå ægteskabsbrud. Du må ikke stjæle. Du må ikke vidne falsk. Du skal ikke være grådig.
131:2.13 "Og til alle, der elsker Herren over alle ting og deres nabo som sig selv, siger himlens Gud: "Jeg vil forløse dig fra graven. Jeg vil købe dig fri fra døden. Jeg vil være barmhjertig til dine børn, og retskaffen. Har jeg ikke sagt om mine skabninger på jorden, I er sønner af den levende Gud? Og har jeg ikke elsket dig med en evig kærlighed? Har jeg ikke kaldt dig til at blive som mig og bo hos mig i Paradiset, i al evighed? '”[12]
131:3.1 Ganid var chokeret, da han opdagede, hvor tæt buddhismen kom til at være en storslået og smuk religion uden Gud, uden en personlig og universel Guddom. Han fandt dog nogle optegnelser om nogle tidligere overbevisninger som afspejlede noget af den indflydelse af de Melkisedekske missionærer, der fortsatte deres arbejde i Indien helt op til tidspunktet for Buddha. Jesus og Ganid indsamlede følgende fremstillinger fra den buddhistiske litteratur:
131:3.2 "Fra et rent hjerte, vil glæden vælde op til det uendelige. Hele mit væsen vil have fred i denne overjordiske glæde. Min sjæl er fuld af tilfredshed, og mit hjerte flyder over med den stille fredsfyldte lyksalighed. Jeg har ingen frygt, jeg er fri for angst. Jeg er i sikkerhed, og mine fjender kan ikke bekymre mig. Jeg er tilfreds med frugterne af min tillid. Jeg har fundet, at det er let at nærme sig den udødelige. Jeg beder for tro til at bevare mig på den lange rejse. Jeg ved, at tro hinsides ikke vil svigte mig. Jeg ved, det går godt for mine brødre, hvis de er opfyldt af troen på den Udødelige, den samme tro, som giver beskedenhed, integritet, visdom, mod, viden og udholdenhed. Lad os afstå fra sorg og opgive frygten. Lad os med tro gribe fat i sand retfærdighed og ægte udholdenhed. Må vi lære at meditere på retfærdighed og barmhjertighed. Tro er menneskets sande rigdom; det er begavelsen af dyd og ære.
131:3.3 "Uretfærdighed er foragtelig, synd er elendig. Det onde er nedværdigende, uanset om den dyrkes i tanken eller udføres i handling. Smerte og sorg følger i det ondes vej som støvet følger vinden. Lykke og fred i sindet er den rene tanke og det dydige liv som skyggen følger indholdet af materielle ting. Det onde er frugten af fejlrettet tænkning. Det er ondt at se synden hvor der ikke er synd, ikke at se nogen synd, hvor der er synd. Det onde er vejen til de falske lærdomme. De, der undgår det onde ved at se tingene som de er vinder glæde ved således at omfavne sandheden. Lav en ende på din elendighed ved at afsky synd. Når du kigger op mod den ædle, vend dig væk fra synd med hele dit hjerte. Forsvar ikke ondskab, undskyld ikke synden. Når du stræber efter at gøre det godt igen for dine tidligere synder, vil du få styrke til at modstå fremtidige fristelser til synd. Tilbageholdenhed er født af anger. Lad intet galt være ukendt for den Ædle.
131:3.4 "Livslyst og glæde er belønningen for gerninger godt klaret og til den Udødeliges ære. Intet menneske kan berøve dig friheden i dit eget sind. Når din religiøse tro har frigjort dit hjerte, når sindet er stabilt og ubevægeligt som et bjerg, så vil freden i sjælen flyde rolig som vandet i en flod. De, der er sikker på frelsen er for evigt fri fra begær, misundelse, had og illusioner om rigdom. Mens tro er energi til et bedre liv, skal du konsekvent arbejde for din egen frelse. Hvis du vil være sikker på din endelige frelse, så sørg for, at du oprigtigt forsøger at opfylde al retfærdighed. Dyrk hjertets forsikring, som kommer indefra, og kom dermed til at nyde ekstasen af den evige frelse.
131:3.5 "Ingen religionsudøvere der fortsætter med at være doven, magelig, svag, inaktiv, skamløs og egoistisk kan håbe på at blive oplyst af den udødelige visdom. Men den, der er tankevækkende, forsigtig, reflekterende, inderlig og oprigtig kan allerede under det jordiske liv nå den højeste oplysning som den guddommelige visdommens fred og frihed bringer. Husk, at enhver handling skal få sin belønning. Det onde resulterer i sorg og synd ender i smerte. Glæde og lykke udspringer af et godt liv. Selv forbryderen har en sæson af nåde før frugterne af hans onde gerninger modnes, men uundgåeligt kommer tiden for hele høsten fra de onde gerninger. Lad ingen tænke let om synd og sige i sit hjerte: "Straffen for forseelser vedrører ikke mig." Hvad du gør, vil blive gjort til dig, i henhold til visdommens dom. Uretfærdighed mod dine medmennesker skal komme tilbage til dig. De skabte kan ikke undslippe skæbnen af deres gerninger.
131:3.6 "Narren siger i sit hjerte:" Det onde når mig ikke," men sikkerhed findes kun når sjælen længes efter tilrettevisning og sindet søger visdom. Det kloge menneske er en ædel sjæl, som er venligt selv blandt sine fjender, rolig blandt de forargede og generøs blandt de grådige. Egen kærlighed er som ukrudt på en god eng. Selviskhed fører til sorg, konstant angst dræber. Det tæmmede sind bringer lykke. Den største er den kriger, der overvinder og underlægger sig selv. Tilbageholdenhed i alle ting er godt. Den alene er en højerestående person, der værdsætter dyden og opfylder sin pligt. Lad ikke vrede og had mester dig. Tal ikke grimt om nogen. Tilfredshed er den største rigdom. Hvad der er givet med omtanke er godt gemt. Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, at man skal gøre mod dig. Tilbagebetal ondt med godt, overvinde det onde med det gode.
131:3.7 "En retfærdig sjæl er mere ønskeligt end suverænitet over hele jorden. Udødeligheden er oprigtighedens mål; døden er slutningen af et tankeløst liv. De, der er oprigtig vil ikke dø, de tankeløse er allerede døde. Salige er de, som har indsigt i den tilstand, hvor døden ikke eksisterer. De, der torturerer de levende finder næppe lykken efter døden. De uselviske stiger til himlen, hvor de glæder sig i den uendelige gavmildhedens lyksalighed og fortsætter med at vokse i ædel generøsitet. Hver dødelig der tænker retfærdigt, taler ædelt og handler uselvisk vil ikke kun nyde dyden heraf under det korte liv her, men skal også, når kroppen er blevet opløst, fortsætte med at nyde himlens glæder.”
131:4.1 Melkisedeks missionærer bragte læren om én Gud med sig, uanset hvor de rejste. Meget af denne monoteistiske undervisning, sammen med andre og tidligere opfattelser, blev en del af den senere hinduistiske lære. Jesus og Ganid udarbejdet følgende uddrag:
131:4.2 "Han er den store Gud, i enhver henseende uovertruffen. Han er Herren, som omfatter alle ting. Han er skaberen og overvågeren af universernes univers. Gud er én Gud, han er alene og af ham selv, han er den eneste. Og denne ene Gud er vor Skaber og vor sjæls endelige skæbne. Den Højeste Ene er lysende ud over al beskrivelse, han er Lysets Lys. Dette guddommelige lys oplyser hvert hjerte og hver verden. Gud er vor beskytter - han står ved sine skabningers side - og dem, der lærer ham at kende blive udødelige. Gud er en stor energikilde. Han er den store sjæl. Han udøver universelt herredømme over alle. Denne ene Gud er kærlig, hæderlig og elskelig. Vor Gud er højst i styrke, og lever i det højeste sted. Denne sande Person er evig og guddommelig, han er Himlens oprindelige Herre. Alle profeterne har hyldet ham, og han har åbenbaret sig for os. Vi tilbeder ham. O Højeste Person, væsenernes oprindelse, skabelsens Herre og universets hersker, åbenbar for os, dine skabninger, den magt, der gør det muligt for dig altid at være til stede! Gud skabte solen og stjernerne. Han er genial, autentisk og selv-eksisterende. Hans evige viden er guddommeligt klog. Den Evige er uigennemtrængt af det onde. Eftersom at universet opstod fra Gud, styrer han det i overensstemmelse hermed. Han er årsagen til skabelsen, og derfor har alt sin oprindelse i ham.
131:4.3 "Gud er enhver god mands sikker havn i tider med nød; den Udødelige Ene bekymrer sig for hele menneskeheden. Guds frelse er stærk og hans venlighed elskelig. Han er en kærlig beskytter, en velsignet forsvarer. Herren siger: "Jeg bor i deres egen sjæl som en lampe af visdom. Jeg er den pragt af det pragtfulde og godheden af det gode. Hvor to eller tre mødes, der er selv jeg. "Den skabte kan ikke undslippe Skaberens tilstedeværelse. Hvor mange gange det dødelige øje blinker, selv det ved Herren, og vi tilbeder dette guddommelige væsen som vores uadskillelige følgesvend. Han er overalt, han er sprudlende, allestedsnærværende og uendelig god. Herren er vor Hersker, vores beskytter og vores højeste tilsynsførende, og hans urtids ånd bor i den dødelige sjæl. Det Evige Vidne til last og dyd bor i det menneskelige hjerte. Lad os længe meditere på den tilbedelsesværdige og den guddommelige Livsgiveren; må hans ånd fuldt ud lede vore tanker. Før os fra det uvirkelige til den virkelige verden! Før os fra mørke til lys! Før os fra død til udødelighed!
131:4.4 "Med vores hjerter renset for alt had, lad os tilbede den Evige. Vor Gud er Herre over bøn. Han hører sine børn græde. Må alle mennesker underkaste sig deres vilje til ham, den Bestemte. Lad os glæde os i gavmildheden hos bønnens Herre, Gør bønnen til din inderste ven og tilbed støtten for din sjæl. "Hvis du blot ville tilbede mig i kærlighed," siger den Evige, " vil jeg give dig visdom til at nå mig, for min tilbedelse er alle skabningers fælles dyd." Gud er den, der lyser op i det dystre, og han er styrken af dem, der er svage. Da Gud er vores stærke ven, har vi ingen frygt længere. Vi priser den aldrig besejrede Erobrerens navn. Vi tilbeder ham, fordi han er den, der er trofast og evigt hjælper mennesket. Gud er vor sikre leder og aldrig svigtende vejledning. Han er den storartet forælder af himlen og jorden, og han besidder ubegrænset energi og uendelige visdom. Hans pragt er sublim og hans skønhed guddommelig. Han er den øverste tilflugt i universet og den uforanderlige vogter af den evige lov. Vor Gud er Livets Herre og alle menneskers Trøster. Han elsker menneskeheden og hjælpe dem, der er ramt. Han er giveren af liv og den menneskelige floks gode hyrde. Gud er vor fader, bror og ven. Og vi længes efter at kende denne Gud i vores indre væsen.
131:4.5 "Vi har lært at vinde tro med vores hjertes længsel. Vi har nået visdom til at mestre vores sind, og med visdommen, har vi oplevet fred i den Højeste. Den, der er fuld af tro tilbeder virkelig når hans indre selv er helt fokuseret på Gud. Vor Gud bærer himlen som en kappe. Han lever også i de andre seks udbredte universer. Han er den højeste af alle og i alle. Vi beder om tilgivelse fra Herren for alle vores forbrydelser mod vores medmennesker, og vi ønsker at løse vores ven fra det onde, han har gjort for os. Vores ånd afskyr alt ondt, derfor, o Herre, fri os fra alle spor af synd. Vi beder til Gud, som er en trøster, beskytter, og frelser - en der elsker os.
131:4.6 "Universvogterens Ånd kommer ind i det simple væsens krop. Det menneske er klogt, der tilbeder den Ene Gud. De, der stræber efter perfektion skal faktisk kender Herren den Højeste. Alle, som kender den Højestes salige tryghed er aldrig bange, for den Højeste siger til dem, der tjener ham, "Frygt ikke, for jeg er med dig." Forsynets Gud er vor Fader. Gud er sandhed. Og det er Guds ønske, at hans skabninger skal forstå ham - så de absolut ville komme til at kende sandheden. Sandheden er evig, den fastholder universet. Vores største ønske bør være forening med den Højeste. Den Store Overvåger er den som forårsager alle ting - alt udvikler sig fra ham. Og det er hele pligten: Lad ingen gøre til en anden, hvad der ville være frastødende på sig selv. værdsæt ikke ondskab, slå ikke den, der slår dig, besejre vrede med barmhjertighed, og overvinde had med venlighed. Og alt dette skal vi gøre, fordi Gud er en god ven og en nådig fader, der tilgiver alle vore jordiske lovovertrædelser.
131:4.7 "Gud er vor Fader, jorden vores mor, og universet vores fødested. Uden Gud er sjælen en fange; at kende Gud gør sjælen fri. Gennem meditation over Gud, ved forening med ham, kommer befrielsen fra ondskabens illusioner og den ultimative frelse fra alle materielle lænker. Når mennesket skal rulle rummet op som et stykke læder, så få det onde en afslutning, fordi mennesket har fundet Gud. O Gud, frels os fra den trefoldige fordærvelse af helvede - begær, vrede og grådighed! O sjæl, bind dig for åndens kamp for udødelighed! Når det jordiske liv vil ende, tøv ikke med at opgive denne krop for et mere passende og smuk form og vågne op i den Højestes og Udødeliges verdener, hvor der ikke er nogen frygt, sorg, sult, tørst, eller død. At kende Gud er at bryde dødens bånd. Den sjæl, som kender Gud stiger i universet som fløde i mælken til overfladen. Vi tilbeder Gud, altings håndværkeren, den Store Sjæl, som altid har sit hjemsted i sine væseners hjerter. Og dem, der ved, at Gud troner i det menneskelige hjerte er bestemt til at blive som ham - udødelig. Det onde skal lades i stikken i denne verden, men dyd følger sjælen til himlen.
131:4.8 "Det er kun de onde, der siger: Universet har hverken sandhed eller en hersker, det var kun beregnet til vores lyster. Sådanne sjæle er vildledt af deres lille intellekt. Så de udlevere sig selv til glæde for deres lyster og fratager deres sjæle glæderne af dyd og retfærdighedens nydelse. Hvad kunne være større end at opleve frelse fra synd? Enhver, der har set den Højeste er udødelig. Menneskets kødelige venner kan ikke overleve døden; kun dyden vandrer ved menneskets side, når det rejser videre mod glædesfyldte og solbeskinnede områder i Paradiset.”
131:5.1 Zarathustra selv havde direkte kontakt med efterkommerne til de tidligere Melkisedekske missionærer, og deres lære om den ene Gud blev en central undervisning i den religion, som han grundlagde i Persien. Bortset fra jødedommen indeholdt ingen af datidens religioner mere af denne lære fra Salem. Fra denne religions skrifter tog Ganid følgende uddrag:
131:5.2 "Alt kommer fra og tilhører den ene Gud - alvidende, god, retfærdig, hellig, skinnende og strålende. Denne vor Gud er kilden til alt lys. Han er Skaberen, alle gode formåls Gud og beskytter af retfærdighed i universet. Det er klogt at fokusere sit liv, så de handler i overensstemmelse med ånden i sandhed. Gud er altseende, og han ser både de onde og deres onde gerninger og de retfærdiges gode gerninger; vor Gud overvåger alle ting med et blinkende øje. Hans berøring er en helbredende berøring. Herren er en almægtig velgører. Gud strækker sin godtgørende hånd til både retfærdige og uretfærdige. Gud etablerede verden og besluttede belønningen for det gode og for det onde. Den alvidende Gud har lovet udødelighed til de fromme sjæle, der tror rent og handle retfærdigt. Hvad du allerhøjst ønsker, sådan skal du blive. Solens lys er som visdom for dem, der skelner Gud i universet.
131:5.3 "Pris Gud ved at søge de ting, der behager Den Vise. Tilbed Lysets Gud ved med glæde at vandre på stierne, der er blevet bestemt i den religion, han har åbenbaret. Der er kun én Højeste Gud, Lysets Herre. Vi tilbeder ham, som skabte vandene, planterne, dyr, jorden og himlen. Vor Gud er Herren, den mest velgørende. Vi tilbeder den skønneste, mest gavmilde Udødelige, der har det evige lys. Gud er længst væk fra os, og samtidig nærmest til os, fordi han bor i vores sjæl. Vor Gud er Paradisets guddommelige og helligste Ånd, og dog er han mere venlig mod mennesker end den venligste blandt alle skabte. Gud er mest hjælpsom mod os i denne største af alle opgaver: at lære ham at kende. Gud er vores mest beundringsværdige og retfærdige ven. Han er vores visdom, vores liv og vitalitet i vores sjæl og krop. Gennem vores gode tanker giver den kloge Skaber os mulighed for at gøre hans vilje og dermed opnå realiseringen af alt, hvad der er guddommeligt perfekt.
131:5.4 "Herre, lær os at leve dette liv i kødet, mens vi forbereder det næste liv i ånden. Tal med os, Herre, og vi vil adlyde dig. Lær os de gode stier, så vi kan gå lige. Skænk os at opnå forening med dig. Vi ved, at den religion er den rette som fører til forening med retfærdighed. Gud er vor kloge natur, vores bedste tanke og vore retfærdige handlinger. Må Gud skænke os forening med den guddommelige ånd og udødelighed i sig selv!
131:5.5 "Den Vises religion renser den troende fra alle onde tanker og syndige gerninger. Jeg bøjer mig i anger før himlens Gud, hvis jeg har forbrudt mig i tanke, ord eller gerning - bevidst eller ubevidst - og jeg beder om nåde og ros for tilgivelse. Jeg ved, at når jeg bekender synden vil den blive fjernet fra min sjæl, hvis min hensigt er ikke at gøre ondt igen. Jeg ved, at tilgivelse løser syndens bånd. De, som gør ondt, vil blive straffet, men dem, der følger sandheden skal komme til at nyde saligheden i en evig frelse. Tag gennem din barmhjertighed styr på os og tilse vores sjæle med frelsende kraft. Vi påberåber os barmhjertighed, fordi vi stræber efter at opnå perfektion; Vi vil gerne være ligesom Gud.”
131:6.1 Den tredje gruppe af religiøse troende i Indien som bevarede læren om én Gud - hvad der var tilbage af den Melkisedekske undervisning - blev i de dage kaldt suduanister. Senere er disse troende blevet kendt som jainismens tilhængere. De lærte:
131:6.2 "Himlens Herre er den øverste. De, der synder, vil ikke stige op i højden, men dem, der går langs retfærdighedens stier vil finde en plads i himlen. Vi har vished om efterlivet, hvis vi kender sandheden. Den menneskelige sjæl kan stige op til den højeste himmel for at udvikle sin sande åndelige natur, for at opnå perfektion. Den himmelske tilstand frigør mennesket fra syndens slaveri og introducerer mennesket til de endelige lyksaligheder; den retfærdige har allerede oplevet en ende af synd og alle relaterede lidelser. Jeget er menneskets uovervindelig fjende, og jeget fremstår som menneskets fire største lidenskaber: vrede, stolthed, bedrag og grådighed. Menneskets største sejr er at erobre sig selv. Når mennesket vender sig til Gud om tilgivelse, og når det derefter tør nyde denne frihed, er det befriet fra frygt. Mennesket bør rejse gennem livet behandlende sine medskabninger som han selv ønsker at blive behandlet.”
131:7.1 Først for nylig er disse manuskripter vedrørende denne religion fra Fjernøsten blevet klassificeret i biblioteket i Alexandria. Det var den eneste verdensreligion som Ganid ikke havde hørt om. Selv denne tro indeholdt rester af Melkisedeks tidligere lære, som vist i følgende uddrag:
131:7.2 "Så siger Herren:" I er alle modtagere af min guddommelige kraft. Alle mennesker har adgang til min nåde. Jeg får stor glæde af at de retfærdiges antal mangedobles over hele jorden. Både i den smukke natur og i de menneskelige dyder, søger Himlens prins at åbenbare sig og vise sin retfærdige natur. Siden oldtidens folk ikke kendte mit navn, fremtræder jeg ved at blive født ind i verden som et synligt væsen og udholde en sådan ydmygelse, at mennesket ikke ville glemme mit navn. Jeg er den, der har skabt himmel og jord. Solen, månen og alle stjernerne adlyder min vilje. Jeg er hersker over alle skabninger på land og i de fire have. Selvom jeg er stor og den øverste har jeg respekt for den fattige mands bøn. Hvis nogen skabning ønsker at tilbede mig, vil jeg høre hans bøn og opfylde hans hjertes ønske."
131:7.3 '' Hver gang mennesket giver efter for angst, tager det et skridt væk fra stien som hjertets ånd ønsker at føre det på. "Hovmod tilslører Gud. Hvis du vil opnå himmelsk hjælp, læg da væk din stolthed; hver tøddel af stolthed tilslører det frelsende lys som en stor sky. Hvis ikke alt er i orden i dit sind, er det nytteløst at bede om, hvad der er i det ydre. "Hvis jeg hører jeres bønner, er det fordi du kommer til mig med et rent hjerte, fri for løgn og hykleri, med en sjæl, der afspejler sandheden som et spejl. Hvis du ønsker at opnå udødelighed, forsag verden og kom til mig.’”
131:8.1 De Melkisedekske budbringere trængte langt ind i Kina, og læren om én Gud blev en del af den tidlige proklamation af flere kinesiske religioner. Den der længst bevarede og indeholdt det meste af den monoteistiske sandhed var taoisme, og Ganid indsamlet følgende fra grundlæggernes skrifter:
131:8.2 "Hvor ren og beroligende er den Højeste, og alligevel så stærk og kraftfuld, så dyb og uoverskuelige! Denne himlens Gud er altings æret forfader. Hvis du kender den evige, er du oplyst og klog. Hvis du ikke kender den Evige, så manifesteres uvidenheden som ondskab, og dermed opstår syndens lidenskaber. Denne vidunderlige skabning eksisterede før himlen og jorden var. Han er virkelig åndelig, han står alene og forandres ikke. Han er faktisk verdens moder, og hele skabelsen kredser omkring ham. Denne Store Ene uddeler sig til menneskerne, hvilket gør det muligt for dem at udmærke sig og for at overleve. Selv hvis man kun har lidt viden kan man dog vandre ad den Højestes veje; man kan være i overensstemmelse med himlens vilje.
131:8.3 "Alle gode gerninger, der er af sand tjeneste kommer fra den Højeste. Alt afhænger af den Store Kilde til livet. Den Højeste søger ingen ære for sine overdragelser. Hans kraft er den højeste, selvom han forbliver skjult fra vores blik. Han forvandler uophørligt dets egenskaber, mens han perfektionerer sine skabninger. Den himmelske fornuft er langsom og tålmodig i sine planer, men sikkert på sine endelige resultater. Den Højeste breder sig udover universet og opretholder det hele. Hvor stor og stærk er ikke hans overstrømmende indflydelse og hans tiltrækning! Ægte godhed er som vand, idet det velsigner alt og skader ingenting. Og ligesom vandet opsøger den sande godhed de laveste steder, selv de niveauer, som andre undgå, og det er fordi det er beslægtet med den Højeste. Den Højeste skaber alle ting, ernærer dem i naturen og fuldfører dem i ånden. Og det er et mysterium, hvordan den Højeste fremmer, beskytter og perfektionerer den skabte uden at tvinge det. Han vejleder og styre, men uden selvhævdelse. Han formidler fremskridtet, men uden at dominere.
131:8.4 "Den kloge mand gør sit hjerte universelt. Det er farligt kun at have en lille smule viden. De, der stræber efter storhed skal lære sig selv at være ydmyge. I skabelsen blev den Højeste verdens moder. At vide hvem din moder er, er at realisere ens sønskab. Vis er den, der ser alle dele fra helhedens synspunkt. Forhold dig til hver person, som hvis du var i vedkommende sted. Tilbagebetal uretfærdighed med venlighed. Hvis du elsker mennesker vil de blive tiltrukket af dig - du vil ikke have problemer med at vinde deres tillid.
131:8.5 "Den Allerhøjeste gennemtrænger alt; han er til venstre og til højre. Han opretholder hele skabelsen og bor i alle sande skabninger. Du kan ikke finde den Højeste, og du kan heller ikke gå til et sted, hvor han ikke er. Hvis mennesket indser sine onde veje og angrer synden i hjertet, så kan det søge tilgivelse; det kan slippe for straf; det kan det ændre ulykken til velsignelse. Den Højeste er den sikre tilflugtssted for al skabelse, han er vogter og frelser af menneskeheden. Søger du efter ham dagligt, skal du finde ham. Da han kan tilgive synder, er han virkelig den mest værdifulde for alle mennesker. Husk altid, at Gud belønner mennesket ikke for hvad det gør, men for hvad det er; derfor bør du udvide din hjælpende hånd til dine medmennesker uden tanke for belønning. Gør godt uden tanke for din egen fordel.
131:8.6 "De, der kender den eviges love er kloge. Uvidenhed om den guddommelige lov betyder elendighed og ulykke. De, der kender Guds love er frisindede. Hvis du kender den evige, så selvom din krop forgår, overlever din sjæl i åndens tjeneste. Du er virkelig klog, når du genkender din ubetydelighed. Hvis du forbliver i den eviges Lys, vil du blive oplyst af den Højeste. De, der dedikerer deres person til den Højeste er fyldt med glæde i denne stræben efter den Evige. Når mennesket dør, begynder ånden sin lange flyvning på sin storslåede hjemrejse.”
131:9.1 Selv de mindste Gud erkendende af de store verdensreligioner, anerkendte monoteismen fra de Melkisedekske missionærer og deres vedholdende efterfølgere. Ganids oversigt over Konfutses læring var:
131:9.2 "Hvad Himlen bestemmer er uden fejl. Sandheden er reel og guddommelig. Alt har sin begyndelse i himlen, og den Store Himmel laver ingen fejl. Himlen har udpeget mange underordnede til at hjælpe med uddannelse og opløftelse af de lavere skabninger. Stor, meget stor, er den ene Gud, som fra højden regerer over mennesket. Gud er majestætisk i sin styrke og forfærdelige i sin dom. Men denne Store Gud har givet en moralsk sans selv til mange ringere mennesker. Himlens dusør ophører aldrig. Godgørenhed er Himlens mest dyrebare gave til menneskeheden. Himlen har overdraget sin ædelhed til den menneskelige sjæl; menneskers dyder er frugten af denne egenskab med Himlens ædelhed. Den Store Himmel er altseende og følger mennesket i alt, hvad det gør. Og vi gør klogt i at kalde den Store Himmel vor Fader og vor Moder. Hvis vi således tjener vore guddommelige forfædre, så kan vi trygt bede til Himlen. Lad os altid og overalt står i ærefrygt før Himmelens Majestæt. Vi anerkender, o Gud, den Højeste og suveræne mægtige, at dommen er dit og at al nåde udgår fra det guddommelige hjerte.
131:9.3 "Gud er med os, derfor har vi ingen frygt i vores hjerter. Hvis der er nogen dyd i mig, er det en manifestation af himlen, som bliver i mig. Men denne Himmel i mig gør ofte hårde krav på min tro. Hvis Gud er med mig, har jeg besluttet ikke at have nogen tvivl i mit hjerte. Tro skal være meget tæt på sandheden i alt, og jeg forstår ikke, hvordan folk kan leve uden denne gode tro. Godt og ondt sker ikke til mennesker uden grund. Himlen beskæftiger sig med menneskets sjæl efter sit formål. Når du opdager, at du har fejlet, tøv ikke med at bekende din vildfarelse og skynd dig at rette op på sagen.
131:9.4 "En klog mand er beskæftiget med at søge sandheden, ikke kun for at søge livets opretholdelse. At opnå Himlens perfektion er menneskets mål. Det højerestående menneske forsøger at tilpasse sig, og det er fri for angst og frygt. Gud er med dig; nær ingen tvivl i dit hjerte. Enhver god gerning har sin belønning. Det højerestående menneske beklager sig ikke mod Himlen, og bær ikke nag mod mennesker. Hvad du ikke kan lide, når det gøres mod dig selv, gør ikke det til andre. Lad medfølelse være en del af en hvilken som helst straf. Prøv på alle måder at gøre straffen til en velsignelse, for det gør den Store Himmel. Selvom alle skabninger må dø og vende tilbage til jorden, går ånden af det ædle menneske videre for at lyse i højden og stige op til det endelige klarhedens herlige lys.”
131:10.1 Efter omhyggelige bestræbelser på udarbejdelse af verdens religionernes undervisning om Paradisfaderen tog Ganid opgave på sig at formulere, hvad han anså for at være et resumé af troen om Gud, som han var kommet til som et resultat af Jesu lære. Den unge mand havde for vane at tale om disse overbevisninger som "vores religion." Dette var hans sammendrag:
131:10.2 "Herren vor Gud er den eneste Herre, og du skal elske ham af hele dit sind og af hele dit hjerte, mens du gør dit bedste for at elske alle hans børn som dig selv. Denne ene Gud er vor himmelske Fader, i hvem alle ting er, og som gennem hans ånd bor i enhver oprigtig menneskesjæl. Og vi som er Guds børn skal lære at overdrage vores sjæl til ham, som er en trofast Skaber. Med vores himmelske Fader, er alt muligt. Da han er Skaberen, der har gjord alt og alle, kan det ikke være anderledes. Selvom vi ikke kan se Gud, kan vi kender ham. Og ved daglig at leve i den himmelske Faders vilje, kan vi åbenbare ham til vores medmennesker[13].
131:10.3 "De guddommelige rigdomme af Guds karakter må være uendelig dybe og evigt kloge. Vi kan ikke komme til klarhed på Gud gennem viden, men vi kan kende ham i vore hjerter ved personlig erfaring. Selvom vi ikke kan forstå hans retfærdighed, kan den ringeste skabning på jorden modtage hans nåde. Mens Faderen fylder universet, bor han også i vores hjerter. Menneskets sind er menneskeligt, dødelig, men ånden i mennesket er guddommeligt, udødelig. Gud er ikke kun almægtig, men også alvidende. Hvis vore jordiske forældre, med tilbøjelighed til det onde kan elske deres børn og give dem gode gaver, hvor meget mere må ikke den gode Fader i himlen så ikke vide hvor klogt det er at elske sine børn på jorden og give passende velsignelser til dem[14].
131:10.4 "Faderen i himlen vil ikke lade et enkelt barn på jorden omkomme, hvis dette barn har et ønske om at finde Faderen og oprigtigt ønsker at være ligesom ham. Vor Fader elsker selv den onde og er altid venlig mod den utaknemmelige. Hvis bare flere mennesker kunne kende Guds godhed ville det helt sikkert føre dem til at omvende sig fra deres onde veje og opgive alt deres bevidste synd. Alle gode ting kommer ned fra Lysenes Fader, som ikke udviser nogen variation eller skygge af forandring. Den sande Guds ånd er i det menneskelige hjerte. Han ønsker, at alle mennesker skal være som brødre. Når folk begynder at længes efter Gud så er det et tegn på, at Gud har fundet dem, og at de søger viden om ham. Vi lever i Gud og Gud bor i os[15].
131:10.5 "Jeg er ikke længere tilfreds med at tro, at Gud er Fader til hele mit folk. Jeg vil fremover også tro, at han er min Fader. Altid vil jeg forsøge at tilbede Gud med hjælp fra Sandhedens Ånd, som er min hjælper, når jeg virkelig er kommet til at kende Gud. Men frem for alt vil jeg træne mig selv til at tilbede Gud ved at lære mig at gøre Guds vilje på jorden, dvs. jeg vil gøre mit bedste for at behandle hver af mine medmennesker, præcis som jeg tror, at Gud vil have at han skal blive behandlet[16]. Og når vi lever et sådan jordiske liv, kan vi bede Gud om meget, og han vil opfylde vores hjerters ønsker, så vi kan være bedre i stand til at tjene vores medmennesker. Og alt denne kærlige tjeneste af Guds børn udvider vores evne til at modtage og opleve glæden ved himlen, de høje fornøjelser som de himmelske ånders tjenester skænker.
131:10.6 "Jeg vil hver dag takke Gud for hans uudsigelige gave. Jeg vil gerne rose ham for hans vidunderlige værker til menneskenes børn. For mig er han den Almægtige, Skaberen, Styrken og Nåden, men bedst af alt, han er min ånds Fader, og som hans barn på jorden, vil jeg engang stige op for at se ham. Min lærer har sagt, at jeg gennem at søge efter ham vil blive ligesom ham. I tro på Gud har jeg fået fred med ham. Denne vores nye religion er fuld af glæde, og den giver en varig lykke[17]. Jeg er overbevist om, at jeg vil forblive tro indtil døden, og jeg helt sikkert vil få det evige livs krone.
131:10.7 "Jeg lærer at teste alt og bevare det, som er godt. Hvad som helst jeg vil, at mennesker skal gøre mod mig, det vil jeg gøre for mine medmennesker. Ved denne nye tro ved jeg, at mennesket kunne blive en Guds søn, men nogle gange er jeg rystet over tanken om, at alle mennesker er mine brødre, men det skal være sandt. Jeg kan ikke se, hvordan jeg kan glædes over, at Gud er min Fader, hvis jeg samtidig nægter at acceptere mennesket som min bror. Hvem som end påberåber sig Herrens navn, skal frelses. Hvis det er sandt, så må alle mennesker være mine brødre[18].
131:10.8 "Fremover vil jeg gøre mine gode gerninger i hemmelighed; Jeg vil også bede hovedsageligt når jeg er alene. Jeg vil ikke dømme for ikke at være urimeligt mod mine medmennesker. Jeg vil lære mig at elske mine fjender; Jeg har ikke rigtig lært denne måde at være guddommelig. Selvom jeg se Gud i andre religioner, finder jeg ham i 'vores religion "at være mere smuk, kærlig, barmhjertig, personlig og positiv. Men frem for alt, er dette store og strålende væsen min åndelige fader; jeg er hans barn. Og kun ved oprigtigt at være ligesom ham vil jeg endelig finde ham og tjene ham for evigt. Til sidst har jeg en religion med en Gud, en stor Gud, og han er en Gud til evig frelse[19].