© 2015 Urantia Foundation
| Kapitel 18. De Højeste Treenighedspersonligheder |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 20. Guds Paradissønner |
19:0.1 Denne Paradisgruppe, kaldet de Koordinerede Væsener med Treenighedsoprindelse, omfatter Treenighedens Undervisende Sønner, som også regnes blandt Guds Paradissønner, tre grupper af superuniversernes høje administratorer og den noget upersonlige kategori Inspirerende Treenighedsånder. Selv de indfødte Havona beboere kan med rette, sammen med talrige grupper af væsener bosat i Paradiset, inkluderes i denne klassifikation af treenighedspersonligheder. De væsener med treenighedsoprindelse som skal behandles i denne diskussion er:
19:0.2 1. Treenighedens Undervisende Sønner.
19:0.3 2. Visdommens Fuldkomne.
19:0.4 3. Guddommelige Rådgivere.
19:0.5 4. Universelle Censorer.
19:0.6 5. Inspirerende Treenighedsånder.
19:0.7 6. Indfødte Havona beboere.
19:0.8 7. Paradisets borgere.
19:0.9 Med undtagelse af Treenighedens Undervisende Sønner og muligvis de Inspirerende Treenighedsånder, så har disse grupper et bestemt antal; skabelsen af dem er en afsluttet og forgangen hændelse.
19:1.1 Af alle de højeste klasser af himmelske personligheder som er åbenbaret for jer er det kun Treenighedens Undervisende Sønner som alene handler i en dobbelt kapacitet. I deres oprindelse er de af treenighedsnatur, i deres funktion er de næsten helt og holdent hengivet til opgaverne som guddommelige Sønner. De er forbindelsesvæsener som bygger bro mellem personligheder med Treenighedsoprindelse og dobbelt oprindelse.
19:1.2 Mens Treenighedens Stationære Sønner er fuldtallig, så vokser antallet af Treenighedens Undervisende Sønner stadig. Hvad det afsluttende antal Undervisende Sønner vil blive ved jeg ikke. Jeg kan i dog berette, at paradisets register i den seneste periodiske rapport til Uversa viste 21.001.624.821 af disse Sønner i tjeneste.
19:1.3 Disse væsener er de eneste for jer åbenbaret gruppe af Guds Sønner som har deres oprindelse i Paradistreenigheden. De findes i centraluniverset og i superuniverset, og et enormt korps er anvist til hvert lokalunivers. De betjener også enkelte planeter ligesom Guds øvrige Paradissønner. Eftersom planen for storuniverset ikke er fuldt udviklet holdes et stort antal Undervisende Sønner i reserve i Paradiset, og de tilbyder sig som frivillige i nødstilfælde og usædvanlige opgaver i alle dele af storuniverset, i de ensomme verdner i rummet, i lokaluniverserne og superuniverserne og i verdnerne i Havona. De fungerer også i Paradiset, men det er bedre at udsætte den detaljerede behandling af dem til vi kommer til diskussionen om Guds Paradissønner.
19:1.4 I denne sammenhæng kan det imidlertid bemærkes, at de Undervisende Sønner er de højeste koordinerende personligheder med treenighedsoprindelse. I dette vidtstrakte universernes univers findes der altid en stor fare for at begå den fejl som kommer af en begrænset synsvinkel, for det onde som ligger i en segmenteret opfattelse af virkelighed og guddommelighed.
19:1.5 For eksempel: Menneskesindet ville sædvanligvis kræve at nærme sig den kosmiske filosofi, som fremføres i disse åbenbarelser, fra det enkle og finite til det komplicerede og infinite, fra menneskelige oprindelse til guddommelige skæbner. Men den vej fører ikke til åndelig visdom. Sådan en fremgangsmåde er den letteste vej til en vis form af genetisk kundskab, men i bedste fald kan den kun åbenbare menneskets oprindelse; den åbenbare lidt eller intet om dets guddommelige skæbne.
19:1.6 Selv når det gælder studiet af menneskets biologiske evolution på Urantia findes der alvorlige indvendinger mod udelukkende at nærme sig dets nuværende position og nuværende problem fra en historisk synsvinkel. Det sande perspektiv på ethvert problem som gælder virkeligheden - den menneskelige eller den guddommelige, den jordiske eller den kosmiske - kan man kun få gennem fuld og fordomsfri studie og samspil mellem tre faser af virkelighed i universet: oprindelse, historie og skæbne. Den rigtige forståelse af disse tre erfaringsmæssige realiteter giver grundlaget for en klog bedømmelse af den nuværende status.
19:1.7 Når menneskes sind vælger at følge den filosofiske fremgangsmåde som starter fra den nederste for at nå det høje, hvad enten det er i biologi eller teologi, udsætter det sig altid for faren for at begå fire fejl i ræsonnement:
19:1.8 1. Det kan aldeles undlade at opfatte det endelige og afsluttende evolutionære mål for enten den personlige opnåelse eller den kosmiske skæbne.
19:1.9 2. Det kan gøre sig skyldig i den højeste filosofiske bommert ved at overforenkle den kosmiske evolutionære (erfaringsmæssige) virkelighed, hvilket fører til forvrængning af fakta, perversion af sandhed og til misforståelse af skæbner.
19:1.10 3. Studiet af årsagssammenhæng er en historisk gennemgang. Men viden om hvordan et væsen fremkommer giver ikke nødvendigvis en intelligent forståelse af et sådan væsens nuværende status og sande karakter.
19:1.11 4. Historien alene kan ikke fyldestgørende åbenbare fremtidens udvikling - skæbne. Finite oprindelser er til hjælp, men kun guddommelige årsager afslører afsluttende virkninger. Evige mål ses ikke i tidsmæssige begyndelser. Nuet kan kun tolkes på ret vis i lyset af den sammenlignende fortid og fremtid.
19:1.12 På grund af disse og yderligere andre årsager anvender vi os derfor af fremgangsmåden for tilnærmelse til mennesket og dets planetariske problemer ved at indlede os på rejsen i tid og rum fra Paradisets infinite, evige og guddommelige Kilde og Center for alle personlighedsvirkeligheder og kosmisk eksistens.
19:2.1 Visdommens Fuldkomne er en specialiseret Paradistreenighedens skabelse som er beregnet til at personificere guddommelighedens visdom i superuniverserne. Der findes nøjagtig syv milliarder af disse væsener, og en milliard er anvist til hvert og et af de syv superuniverser.
19:2.2 Til fælles med deres ligestillede, de Guddommelige Rådgivere og de Universelle Censorer, har Visdommens Fuldkomne taget del i visdommen i Paradiset, i Havona og på Faderens paradissfærer med undtagelse af Divinington. Efter disse erfaringer anvises Visdommens Fuldkomne til vedvarende tjeneste hos Dagenes Ældste. De tjener hverken i Paradiset eller i Paradis-Havona kredsløbenes verdner; de er udelukkende beskæftigede med administrationen i superuniversernes regeringer.
19:2.3 Hvor end og når som helst en Visdommens Fuldkommen fungerer, så fungerer den guddommelige visdom. Der findes en nærværende aktualitet og en manifestationens fuldkommenhed i den kundskab og visdom som fremkommer i disse mægtige og majestætiske personligheders handlinger. De reflekterer ikke Paradistreenighedens visdom; de er visdommen. De er kilden til visdom for alle lærere i anvendelsen af universets kundskab; de er den gode dømmekrafts springvand og en dyb brønd af visdom for de involverede i undervisning og læring i alle universets institutioner.
19:2.4 Visdommen er dobbelt i oprindelse; den stammer fra perfektion af guddommelig indsigt som er medfødt i fuldkomne væsener og fra den personlige erfaring som evolutionære væsener har erhvervet. Visdommens Fuldkomne er den guddommelige visdom som indgår i guddomsindsigtens Paradis perfektion. Deres administrative medarbejdere i Uversa, de Mægtige Budbringere, De uden navn og Nummer og De med Stor Autoritet, er når de virker sammen, erfaringens visdom i universet. Et guddommeligt væsen kan have fuldkommen guddommelig kundskab. En evolutionær dødelig kan engang opnå perfektion af opstigende kundskab, men ingen af disse væsener kan alene udtømme potentialerne for al den visdom som er mulig. Således, når som helst man i ledelsen af superuniverset ønsker at opnå maksimal administrativ visdom så associerer man sig altid med disse fuldkomne af den guddommelige indsigts visdom med de opstigende personligheder som er nået op til højere ansvarspositioner i superuniverset gennem de erfaringsmæssige prøvelser fra den evolutionære udvikling.
19:2.5 Visdommens Fuldkomne vil altid behøve dette komplement af erfaringsbaseret visdom for at fuldføre deres administrative skarpsindighed. Men det er blevet postuleret, at et højt og hidtil uopnået visdomsniveau muligvis kan opnås af finaliterne i Paradiset efter at de en gang er indført i det syvende stadie af åndeeksistens. Hvis denne konklusion er korrekt, ville sådanne perfektioneret væsener fra den evolutionære opstigning utvivlsomt blive de mest effektive universadministratorer som nogensinde kan træffes i skabelsen. Jeg tror, at dette er den høje skæbne for finaliterne.
19:2.6 Alsidigheden hos Visdommens Fuldkomne gør det muligt for dem, at tage del i praktisk taget alle de opstigende væseners himmelske opgaver. Visdommens Fuldkomne og min personlighedsklasse, de Guddommelige Rådgivere, udgør sammen med de Universelle Censorer de højeste klasser af væsener, som kan engagere sig, og som engagerer sig, i arbejdet med at åbenbare sandheden til de enkelte planeter og systemer, enten under deres tidligere perioder eller når de er etableret i lys og liv. Fra tid til anden kommer vi alle i berøring med de opstigende dødeliges tjeneste, fra en planet, hvor livet for nylig har fået sin begyndelse videre op gennem et lokalunivers og superunivers, i særdeleshed det sidstnævnte.
19:3.1 Disse væsener med treenighedsoprindelse er Guddommens rådgivere til verdnerne i de syv superuniverser. De reflekterer ikke Treenighedens guddommelige rådgivning; de er denne rådgivning. Der findes enogtyve milliarder Rådgivere i tjeneste, og tre milliarder er anvist til hvert superunivers.
19:3.2 Guddommelige Rådgivere er medarbejdere og ligestillet til de Universelle Censorer og Visdommens Fuldkomne; fra en til syv Rådgivere er associeret med hver og en af disse sidstnævnte personligheder. Alle tre klasser deltager i Dagenes Ældste regering, inklusiv de større og mindre sektorer, i lokaluniverserne og konstellationerne og i lokalsystem herskernes råd.
19:3.3 Vi arbejder individuelt, som jeg gør ved udarbejdelsen af denne redegørelse, men vi fungerer også som en trio når lejligheden kræver det. Når vi handler i en udøvende kapacitet er en Visdommens Fuldkomne, en Universel Censor og fra en til syv Guddommelige Rådgivere altid forbundet med hinanden.
19:3.4 En Visdommens Fuldkomne, syv Guddommelige Rådgivere og en Universel Censor danner et tribunal som repræsenterer Treenighedens guddommelighed, og udgør det højeste mobile rådgivende organ i tidens og rummets universer. En sådan gruppe på ni er kendt for enten at være et faktaundersøgende eller et Sandhedsåbenbarende tribunal, og når det sætter sig til doms over et problem og afgiver en beslutning, så er det præcis som om en Dagenes Ældste havde afgjort sagen, for i alle superuniversernes annaler er en sådan beslutning aldrig ændret af Dagenes Ældste.
19:3.5 Når de tre Dagenes Ældste virker, virker Paradistreenigheden. Når de nis tribunal gennem en forenet drøftelse kommer frem til en beslutning, er det praktisk taget som om at Dagenes Ældste har udtalt sig. Og det er på denne måde at Paradisherskerne, i administrative spørgsmål og gennem regeringsregulering, står i personlig kontakt med de enkelte verdener, systemer, og universer.
19:3.6 Guddommelige Rådgivere er Paradistreenighedens perfektioneret guddommelige råd. Vi repræsenterer, i selve virkeligheden er vi, perfektionens rådgivning. Når vi får erfaringsmæssige råd fra vores medarbejdere, de fuldkomne og af Treenighedens omfavnende væsener fra den evolutionære opstigelse, er vores kombinerede konklusioner ikke kun fuldstændig, men opfyldt. Når en Universel Censor har gjort sig bekendt med, bedømt, verificeret og forkyndt vores forenet råd, er det meget sandsynligt, at det nærmer sig tærskelen til universel totalitet. Sådanne domsafsigelser repræsenterer den nærmeste mulige tilnærmelse til Guddommens absolutte attitude indenfor tid-rum grænserne for den involverede situation og det pågældende problem.
19:3.7 Syv Guddommelige Rådgivere i forbindelse med en treenigede evolutionær trio - en Mægtig Budbringer, en af De med Stor Autoritet og en af De uden Navn og Nummer - repræsenterer den tætteste superunivers tilnærmelse til foreningen mellem det menneskelige synspunkt og den guddommelige holdning på næsten paradisiske niveauer af åndelige betydninger og virkeligheds værdier. En sådan tæt tilnærmelse mellem de forenede kosmiske holdninger hos den skabte og Skaberen er kun overgået i Paradisets overdragelses sønner som, når det gælder personlighedserfaring i alle faser, er Gud og menneske.
19:4.1 Der eksisterer nøjagtig otte milliarder Universelle Censorer. Disse unikke væsener er Guddommens dom. De reflekterer ikke kun de fuldkomne beslutninger; de er Paradistreenighedens domskendelse. Ikke engang Dagenes Ældste sidder til doms undtagen sammen med de Universelle Censorer.
19:4.2 Hver og en af de en milliard verdner i centraluniverset har fået anvist en Censor, som er tilknyttet den planetariske administration hvis ledere er den Dagenes Evige som residerer der. Hverken Visdommens Fuldkomne eller Guddommelige Rådgivere er således permanent tilknyttet til Havona administrationen, og vi forstår ikke helt og holdent hvorfor Universelle Censorer er stationeret i centraluniverset. Deres nuværende aktiviteter kan næppe være årsagen til deres placering i Havona, og derfor har vi mistanke om, at de er der i forventning til behovet i en fremtidig universtidsalder i hvilken befolkningen i Havona delvis kan være en anden.
19:4.3 En milliard Censorer er anvist til hvert og et af de syv superuniverser. Både enkeltvis og i forening med Visdommens Fuldkomne og Guddommelige Rådgivere virker de overalt i alle dele af de syv superuniverser. Censorerne virker således på alle niveauer i storuniverset, fra de fuldkomne verdener i Havona til Systemherskernes råd, og de er en organisk del af alle domskendelser af de evolutionære verdners dispensation.
19:4.4 Når og hvor en Universal Censor end er nærværende, der falder Guddommens dom. Og eftersom Censorerne altid afgiver deres dom i forbindelse med Visdommens Fuldkomne og Guddommelige Rådgivere, så omfatter disse afgørelser Paradistreenighedens forenede visdom, råd og dom. I denne juridiske trio kan Visdommens Fuldkomne ses som ”Jeg var”, den Guddommelige Rådgiver som ” Jeg vil være”, men den Universelle Censor er altid ” Jeg er”.
19:4.5 Censorerne er universets sammenlagte personligheder. Når tusinde vidner - eller en million - har givet deres vidnesbyrd, når visdommens røst har talt og guddommelighedens råd har registreret, når vidneforklaringer fra den opstigende fuldkomne er lagt til, så virker Censoren, og der er øjeblikkelig åbenbaret en fejlfri og guddommelig sammenlægning af alt som er sket; og en sådan afsløring repræsenterer den guddommelige konklusion, summen og hovedindholdet af en afsluttet og perfekt beslutning. Efter at en Censor har talt, må ingen andre tale, for censoren har præsenteret den sande og fejlfrie sammenlægning af alt som har gået forud. Når han taler findes der ikke længere nogen appel.
19:4.6 Jeg forstå mest fuldstændig hvordan sindet hos en Visdommens Fuldkomne fungerer, men jeg forstår virkelig ikke helt hvordan en Universal Censors dømmende sind arbejder. Det forekommer mig, som om Censorerne formulerer nye betydninger og skaber nye værdier fra sammenslutningen af de fakta, sandheder og resultater som præsenteres for dem i løbet af en undersøgelse om universets anliggender. Det synes sandsynligt, at de Universelle Censorer kan frembringe nye fortolkninger af kombinationen mellem Skaberens fuldkomne indsigt og den skabtes fuldkomne erfaring. Denne forening af Paradis perfektion og univers erfaring resulterer utvivlsomt i en ny værdi i ultimativerne.
19:4.7 Dette er imidlertid ikke slutningen på vores besværligheder vedrørende de Universelle Censorers sindsfunktion. Efter at vi har taget hensyn til alt hvad vi ved eller formoder at vi ved om hvordan en Censor fungere i en hvilken som helst univers situation lægger vi mærke til, at vi stadig ikke kan forudsige afgørelser eller forudse domskendelser. Vi afgør meget nøjagtigt det sandsynlige resultat af foreningen mellem Skaberens holdning og den skabtes erfaring, men disse konklusioner er ikke altid nøjagtige forudsigelser af Censorernes åbenbarelser. Det synes som om, at Censorerne på en eller anden måde er i forbindelse med Guddomsabsoluttet; vi kan ikke på nogen anden måde forklare mange af deres beslutninger og afgørelser.
19:4.8 Visdommens Fuldkomne, Guddommelige Rådgivere og Universelle Censorer udgør sammen med de syv klasser af Højeste Treenighedspersonligheder de ti grupper som undertiden benævnes Treenighedens Stationære Sønner. Tilsammen udgør de det store korps af Treenighedens administratorer, herskere, udøvere, vejledere, rådgivere og dommere. Deres antal overstiger netop syvogtredive milliarder. To milliarder og halvfjerds er stationeret i centraluniverset og lidt over fem milliarder i hvert superunivers.
19:4.9 Det er meget svært at beskrive funktionsgrænserne for Treenighedens Stationære Sønner. Det ville være ukorrekt at sige, at deres handlinger begrænser sig til det finite, fordi superuniversernes register fremviser handlinger som angiver anderledes. De virker på hvert niveau af universadministrationen eller domstolskendelserne som måtte blive kræves af forholdene i tid og rum og som gælder den forgangne, nuværende eller fremtidige evolution af mesteruniverset.
19:5.1 Jeg kan berette meget lidt for jer om de Inspirerende Treenighedsånder, for de er en af de helt få hemmelige klasser af eksisterende væsener, hemmelig, uden tvivl, fordi det er umuligt for dem fuldt ud at åbenbare sig selv til dem af os, hvis oprindelse er så nær kilden til oprettelsen af dem. De får deres tilværelse på foranledning af Paradistreenigheden og kan anvendes af hvert Guddomsmedlem eller af to eller tre af disse tilsammen. Vi ved ikke, hvorvidt der findes et bestemt eller stadig voksende antal af disse ånder, men vi er tilbøjelige til at tro, at deres antal ikke er fast.
19:5.2 Vi forstår ikke helt hverken de Inspirerende Treenighedsånders natur eller adfærd. De hører muligvis til kategorien af overpersonlige ånder. De synes at fungere over alle kendte kredsløb og ser ud til at virke næsten uafhængig af tid og rum. Men vi ved ikke meget om dem andet end hvad vi kan udlede om deres karakter fra arten af deres aktiviteter, hvis resultat vi definitivt observerer her og der i universerne.
19:5.3 Under visse forhold kan disse Inspirerende Ånder individualiserer sig tilstrækkelig for genkendelse af væsener med treenighedsoprindelse. Jeg har set dem; men det vil aldrig være muligt for de lavere klasser af himmelske væsener at genkende nogle af dem. Visse omstændigheder opstår også fra tid til anden i styrelsen af de evolutionære universer, i hvilken ethvert væsen med treenighedsoprindelse direkte kan ansætte disse Ånder for at fremme sine opgaver. Vi ved derfor, at de eksisterer, og at vi under visse omstændigheder kan påkalde og få deres hjælp og undertiden genkende deres tilstedeværelse. Men de er ikke en del af den manifesterede og definitive åbenbarede organisation, som er betroet med styrelsen af universerne i tid og rum før disse materielle skabelser er etableret i lys og liv. De har ingen klart registrerbar plads i de evolutionære syv superuniversers nuværende organisation eller administration. De er en af Paradistreenighedens hemmeligheder.
19:5.4 Melkisedekerne i Nebadon underviser, at de Inspirerende Treenighedsånder er bestemt, engang i den evige fremtid, til at fungere i stedet for de Enlige Budbringere, hvis rangklasser langsomt men sikkert formindskes af, at de bliver tildelt som medarbejdere til visse typer af treenigede sønner.
19:5.5 De Inspirerende Ånder er de enlige Ånder i universernes univers. Som Ånder er de meget lig de Enlige Budbringere undtagen at de sidste er tydelige personligheder. Vi får meget af vores viden om de Inspirerende Ånder fra de Enlige Budbringere, som opdager deres nærhed takket været en medfødt følsomhed til tilstedeværelse af de Inspirerende Ånder; denne følsomhed virker lige så ufejlbarlig som en magnetisk nål som viser mod en magnetisk pol. Når en Enlig Budbringer befinder sig i nærheden af en Inspirerende Treenighedsånd er han bevidst om en kvalitativ indikation af denne guddommelige tilstedeværelse samt også om en meget konkret kvantitativ registrering, som gør det muligt for ham faktisk at kende klassificeringen og antallet af en eller flere Åndetilstedeværelser.
19:5.6 Jeg kan yderligere berette et interessant faktum: Når en Enlig Budbringer befinder sig på en planet hvor indbyggerne er beboet af Tankerettere, som på Urantia, er han bekendt med en kvalitativ stimulus i sin reaktions følsomhed for åndetilstedeværelse. I sådanne tilfælde er der ingen kvantitativ stimulus, kun en kvalitativ stimulus. På en planet til hvilken Retterne ikke kommer, vil kontakten til de indfødte ikke medfører en sådan reaktion. Dette antyder at Tankeretterne på en eller anden måde er relaterede til eller forbundet med Paradistreenighedens Inspirerende Ånder. På en eller anden måde kan de muligvis være associerede med hverandre i visse faser af deres arbejde; men vi ved det virkelig ikke. De udspringer begge nær altings centrum og kilde, men de hører ikke til samme væsenklasse. Tankeretterne stammer alene fra Faderen; Inspirerende Ånder er efterkommere til Paradistreenigheden.
19:5.7 De Inspirerende Ånder hører tilsyneladende ikke til den evolutionære plan for de enkelte planeter eller universer, og alligevel ser det ud til at de er overalt. Selv nu mens jeg er optaget med at formulere denne redegørelse angiver den med mig associerede Enlig Budbringers personlige følsomhed for tilstedeværelse af denne Åndeklasse, at der netop i dette øjeblik findes med os, på mindre en otte meters afstand, en Ånd af den Inspirerende klasse og at styrketilstedeværelsen er af tredje volumen. Den tredje volumen af styrketilstedeværelsen antyder for os sandsynligheden for, at tre Inspirerende Ånder fungerer i samarbejde.
19:5.8 Af mere end tolv klasser af væsener associerede med mig på dette tidspunkt er den Enlige Budbringer den eneste som er bevidst om tilstedeværelsen af disse Treenighedens hemmelighedsfulde enheder. Og videre, selvom vi er underrettet om disse guddommelige Ånders nærværelse, så er vi lige så uvidende om deres opgave. Vi ved virkelig ikke hvorvidt de kun er interesserede iagttagere af hvad vi gør, eller om de på en eller anden for os ukendt måde virkelig bidrager til fremgangen med vores foretagende.
19:5.9 Vi ved, at Treenighedens Undervisende Sønner er viet til den bevidste oplysning af universets væsener. Jeg er kommet til den faste overbevisning, at de Inspirerende Treenighedsånder med overbevidst fremgangsmåde også fungerer som verdnernes lærere. Jer er overbevist om at der findes en vældig mængde af væsentlig åndelig viden, sandhed som er uundværlig for at opnå en høj åndelighed, som ikke kan modtages bevidst, selvbevidsthed ville effektivt bringe en sikker modtagelse i fare. Hvis vi har ret i denne opfattelse, og hele min væsenklasse deler den, kan det være disse Inspirerende Ånders opgave at overvinde denne vanskelighed, at bygge bro over denne kløft i den universelle plan for moralsk oplysning og åndelig fremgang. Vi mener, at disse to typer af lærere med treenighedsoprindelse afstedkommer en slags forbindelse mellem deres aktiviteter, men vi ved det faktisk ikke.
19:5.10 I superuniversernes uddannelsesverdner og på de evige kredsløb i Havona har jeg omgået med de fuldkomne dødelige - åndelige og opstigende sjæle fra de evolutionære verdner - men aldrig har de været bevidste om de Inspirerende Ånder, hvilket de Enlige Budbringers detektionsevne lejlighedsvis angav, befandt sig meget tæt på os. Jeg har frit konverseret med alle klasser af Guds sønner, høje som lave, og de er ligeledes ubevidste om de Inspirerende Treenighedsånders formaninger. De kan se og ser tilbage på deres erfaringen og beretter om hændelser som er svære at forklare, såfremt man ikke medregner disse Ånders medvirken. Men med undtagelse af de Enlige Budbringere og nogle gange væsener med treenighedsoprindelse, har ingen i den himmelske familie nogensinde været bevidste om de Inspirerende Ånders nærværelse.
19:5.11 Jeg tror ikke, at de Inspirerende Treenighedsånder leger gemmeleg med mig. De forsøger sandsynligvis lige så stædigt at afsløre sig for mig som jeg forsøger at kommunikere med dem; vores vanskeligheder og begrænsninger må være gensidig og medfødte. Jeg er overbevist om, at der ikke er nogen vilkårlige hemmeligheder i universet; derfor vil jeg aldrig ophøre i min bestræbelser for at løse mysteriet med isolationen af disse Ånder som hører til min skabelsesklasse.
19:5.12 Og af alt dette kan i dødelige, som netop nu tager jeres første skridt på den evige rejse, vel se, at I må rejse en lang vej inden i kan gøre fremskridt af ”syn” og af ”materiel” vished. I vil længe stole på tro og være afhængig af åbenbaring, hvis I håber på hurtig og sikker fremgang.
19:6.1 De indfødte i Havona er skabt direkte af Paradistreenigheden, og deres antal ligger udover jeres begrænsede sindsopfattelse. Det er heller ikke muligt for Urantianerne at forestille sig de medfødte egenskaber hos sådanne guddommelige perfekte skabte væsener som det evige univers racer af disse Treenighedsoprindelser. I kan aldrig oprigtigt forestille jer disse strålende væsener; I må afvente jeres ankomst til Havona, hvor I kan møde dem som åndelige kammerater.
19:6.2 Under jeres lange ophold i havonakulturens en milliard verdener udvikler I et evigt venskab med disse ædle væsener. Og hvor dybt er ikke dette venskab som vokser frem mellem den laveste personlige skabelse fra rummets verdner og disse høje personlige væsener hjemmehørende på de perfekte sfærer i centraluniverset! Opstigende dødelige får under deres lange og kærlighedsfulde forbindelser med Havonas indfødte meget som kompenserer for den åndelige fattigdom under de tidligere stadier af deres dødelige fremgang. Samtidigt får Havonaerne gennem deres kontakter med de opstigende pilgrimme en erfaring som i en ikke så lille udstrækning erstatter den erfaringsmæssige brist i altid at have levet et liv af guddommelig perfektion. Fordelene for både de opstigende dødelige og de indfødte Havonaer er stor og gensidig.
19:6.3 De indfødte Havonaere er ligesom alle andre personligheder med treenighedsoprindelse udkastet i guddommelig fuldkommenhed, og ligesom i spørgsmålet om andre personligheder med treenighedsoprindelse kan tidens gang øge deres forråd af erfaringsmæssige egenskaber. Men til forskel fra Treenighedens Stationære Sønner kan Havonaerne udvikle deres status; de kan have en uåbenbaret fremtidig evighedsskæbne. Dette illustreres af de Havonaere som med deres tjenestegørelse skaffer sig evnen til fusion med et Faderfragment af ikke-Rettere type og dermed kvalificerer sig til medlemskab i de Dødeliges Finalitkorps. Og der findes andre finalitkorps åbne for disse indfødte i centraluniverset.
19:6.4 Den udvikling som sker i Havonaernes status har forårsaget meget spekulation i Uversa. Eftersom de vedvarende søger ind i flere af Paradisets Finalitkorps, og eftersom, at der ikke skabes flere, er det åbenbart at antallet af indfødte som forbliver i Havona vedvarende formindskes. De ultimative konsekvenser af disse hændelser er aldrig åbenbaret for os, men vi tror ikke at Havona nogensinde vil være fuldstændig tømt for sine indfødte. Vi har overvejet teorien, at Havonaerne muligvis vil ophøre med at indtræde i finalitkorpsene engang under tidsaldrene for de efterfølgende skabelser på de ydre rum niveauer. Vi har også overvejet tanken om, at det centrale univers under disse senere universtidsaldre kan blive befolket af en blandet gruppe af hjemmehørende væsener, så borgerskabet kun delvis består de oprindelige Havonaere. Vi ved ikke hvilken klasse eller type af skabende væsener som kan tænkes at være bestemt for beboelsesstatus i det fremtidige Havona, men vi har tænkt på følgende:
19:6.5 1. Univitatierne som for nuværende er de permanente borgere på konstellationerne i lokaluniverserne.
19:6.6 2. Fremtidige typer af dødelige som kan tænkes at blive født på superuniversernes beboede sfærer under blomstringen i lysets og livets tidsaldre.
19:6.7 3. Den indkommende åndelige aristokrati af de efterfølgende ydre universer.
19:6.8 Vi ved, at det Havona som fandtes under den foregående universtidsalder var noget anderledes end Havona i den nuværende tidsalder. Vi anser det ikke mere end rimeligt at antage, at vi nu bevidner de langsomme ændringer i centraluniverset som er forhånds forventet af de tidsaldre som skal komme. En ting er sikkert: Universet er ikke statisk; kun Gud er uforanderlig.
19:7.1 Der er talrige grupper af ædle væsener bosiddende i Paradiset, nemlig Paradisets borgere[1]. De er ikke direkte beskæftigede med planen for perfektionering af de opstigende viljevæsener og åbenbare derfor ikke helt for de dødelige på Urantia. Der findes over tre tusinde klasser af disse himmelske intelligenser, og den sidste gruppe personaliserede samtidig med Treenighedens mandat som bekendtgjorte skabelsesplanen for de syv superuniverser i tid og rum.
19:7.2 Paradisets borgere og Havona indfødte er undertiden benævnt kollektivt som Paradis-Havona personligheder.
19:7.3 Dette afslutter beretningen om de væsener som har fået deres tilværelse af Paradistreenigheden. Ingen af dem har nogensinde faret vild. Og dog er de alle i højeste grad begavet med fri vilje.
19:7.4 Væsener med treenighedsoprindelse besidder transitprivilegier som gør dem uafhængig af transportpersonligheder, så som serafer. Vi besidder alle evnen til at bevæge os frit og hurtig i universernes univers. Med undtagelse af de Inspirerende Treenighedsånder, så kan vi ikke opnå de Enlige Budbringers næsten utrolige hastighed, men vi er i stand til at udnytte de totale transportmidler i rummet på en sådan måde, at vi kan nå ethvert punkt i et superunivers fra dets hovedkvarter på mindre end et år af Urantia-tid. Det tog 109 dage af jeres tid for mig at rejse fra Uversa til Urantia.
19:7.5 Gennem disse selvsamme kanaler kan vi øjeblikkelig kommunikere med hinanden. Hele vores skabelsesklasse står i kontakt med hvert individ indenfor hver afdeling af Paradistreenighedens børn med undtagelse af de Inspirerende Ånder.
19:7.6 [Præsenteret af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa.]
| Kapitel 18. De Højeste Treenighedspersonligheder |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 20. Guds Paradissønner |