© 2015 Urantia Foundation
| Kapitel 163. Ordinationen Af De Halvfjerds I Magadan |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 165. Missionen I Peræa Begynder |
164:0.1 MENS lejren ved Pella blev etableret, tog Jesus Nataniel og Thomas med sig, og gik i hemmeligt op til Jerusalem for at deltage i indvielsesfesten. Først da de krydsede Jordanfloden ved overgangsstedet i Betania blev de to apostle opmærksomme på, at deres mester var på vej til Jerusalem. Da de indså, at han virkelig ville deltage i indvielsesfesten, protesterede de meget alvorligt og forsøgte med alle tænkelige argumenter at få ham til at opgive planen. Men deres anstrengelser havde ingen effekt; Jesus var fast besluttet på at besøge Jerusalem. Til alle deres bønner og alle deres advarsler om det letsindige og farligt i at placere sig selv i hænderne på jødernes råd, svarede han kun: "Jeg ville give disse lærere i Israel endnu en chance til at se lyset, før min time kommer."
164:0.2 Mens de gik til Jerusalem, fortsatte de to apostle med at udtrykke deres følelser af frygt og tvivl om det fornuftige i en sådan tilsyneladende anmassende foretagende. De kom til Jeriko omkring klokken halv fire og forberedte sig på at tilbringe natten der.
¶ 1. HISTORIEN OM DEN BARMHJERTIGE SAMARITANER
164:1.1 Denne aften samledes en anselig folkeskare sig omkring Jesus og de to apostle for at stille spørgsmål, hvoraf mange blev besvaret af apostlene, mens de andre blev behandlet af Mesteren. I løbet af aftenen, sagde en lovkyndig, som prøvede at indvikle Jesus i en kompromitterende kontrovers: "Mester, jeg vil gerne spørge dig, hvad jeg lige skal gøre for at arve evigt liv?" Jesus svarede: "Hvad står der i loven og profeterne, hvordan lyder skriftens ord?" den lovkyndige, som kendte både Jesus og farisæerne lære, svarede: "At du skal elske Herren Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, hele dit sind og af hele din styrke og din næste som dig selv[1]." Da sagde Jesus: "Du har svaret rigtigt; hvis du virkelig gør dette, fører det til evigt liv[2]."
164:1.2 Men den lovkyndige var ikke helt oprigtig, da han stillede dette spørgsmål, og så ville han retfærdiggøre sig selv, og håbede også at forvirre Jesus, derfor vovede han at stille endnu et spørgsmål. Han trak sig lidt tættere på Mesteren og sagde: "Men Lærer, kan du fortælle mig, hvem der virkelig er min næste?" Den lovkyndige stillede dette spørgsmål i håb om at lokke Jesus til en erklæring i strid med den jødiske lov, som definerede ens næste som dem der "hører til ens eget folk[3]." Jøderne betragtede alle andre som "vantro hunde". Denne lovkyndige kendte i en vis grad til Jesu lære og vidste godt hvorfor Mesteren havde en anden opfattelse[4]. Således håbede han at kunne få Mesteren at sige noget, der kunne tolkes som et angreb på den hellige lov.
164:1.3 Men Jesus indså den lovkyndiges motiv, og i stedet for at falde i fælden, begyndte han at fortælle en historie til sit publikum, en historie, der ville få enhver lyttende publikum i Jeriko til fuldt ud at værdsætte historien. Jesus sagde: "En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko og faldt i hænderne på nogle grusomme banditter, der røvede ham, fratog ham hans tøj, slog ham og gik bort, og lod ham ligge halvdød. Meget snart kom en præst tilfældigvis den vej: og da han kom forbi den sårede mand i hans elendige tilstand gik han over på den anden side af vejen. På samme måde var det med en levit, der kom forbi. Da han så manden, han gik også over på den anden side af vejen. Men efter et stykke tid kom en samaritaner, som var på vej til Jeriko, og da han så den sårede mand, der lå der, hvordan han var blevet overfaldet og slået, fik han medfølelse. Han gik hen til manden, hældte olie og vin på sårene og forbandt dem. Så satte han ham op på sit ridedyr og bragte ham her til kroen og tog sig af ham[5]. Næste morgen tog han en sum penge og gav værten dem og sagde: "Pas godt for min ven, og koster det mere, vil jeg betale dig på min vej tilbage." Nu, lad mig spørge dig: Hvilken af disse tre viste sig at være den over faldne mands næste.?" Da den lovkyndige så, at han var gået i sin egen fælde, svarede han:" den der viste ham barmhjertighed." Jesus sagde: "Gå hen og gøre det samme."
164:1.4 Den lovkyndige svarede: "Den, der viste barmhjertighed," for ikke at skulle sige det forhadte ord samaritaner. Den lovkyndige blev tvunget til at på spørgsmålet "Hvem er min næste?" Netop det som Jesus ønskede at svare, men som, hvis Jesus havde givet det direkte ville have ført til hans anklage for blasfemi. Jesus forvirrede ikke kun den uærlige lovkyndige, men han fortalte også sit publikum en historie, som også var en fin formaning til alle hans tilhængere og en stikkende irettesættelse til alle jøder for deres holdning til samaritanerne. Denne historie er fortsat med til at fremme broderlig kærlighed mellem alle som efterfølgende har troet på Jesu evangelium.
¶ 2. I JERUSALEM
164:2.1 Jesus havde deltaget i løvhyttefesten for at kunne forkynde evangeliet for pilgrimme fra alle dele af imperiet; han gik nu op til indvielsesfesten, med kun et enkelt formål: at give jødernes råd og de jødiske ledere endnu en chance for at se lyset. Den vigtigste begivenhed i disse dage i Jerusalem fandt sted fredag aften i Nikodemus hjem[6]. Her var samlet cirka femogtyve jødiske ledere, der troede på Jesu lære. I denne gruppe var fjorten mænd, som var, eller for nylig havde været medlemmer af jødernes råd. Blandt mødedeltagerne var Eber, Matadormus og Josef af Arimatæa.
164:2.2 Ved denne lejlighed, var alle af Jesu tilhørere lærde mænd, og både de og hans to apostle var forbløffet over bredden og dybden af de bemærkninger, som Mesteren gjorde foran denne fornemme gruppe. Ikke siden han underviste i Alexandria, Rom og på øerne i Middelhavet, havde han udstillet en sådan læring og en sådan viden om menneskers adfærd, både i verdslige og religiøse anliggender.
164:2.3 Da dette lille møde endte, gik alle bort mystificerede af Mesterens personlighed, charmeret af hans behagelige måde og fyldt med kærlighed til manden. De havde forsøgt at rådgive Jesus om hans ønske om at vinde de resterende medlemmer af jødernes råd. Uden at sige noget lyttede Mesteren opmærksomt til alle deres forslag. Han vidste godt, at ingen af deres planer ville fungere. Han formodede, at hovedparten af de jødiske ledere aldrig ville acceptere rigets evangelium; alligevel gav han dem alle denne yderligere chance for at vælge. Men da han den aften sammen med Nataniel og Thomas gik til Oliebjerget for at overnatte der, havde han endnu ikke besluttet, hvilken metode han ville bruge til endnu engang at gøre jødernes råd opmærksom på sine aktiviteter.
164:2.4 Den nat sov Nataniel og Thomas ikke meget; de var alt for overrasket over, hvad de havde hørt hos Nikodemus. De funderede meget over hvad Jesus til sidst havde sagt om forslaget fra de tidligere og nuværende medlemmer af jødernes råd til at gå med ham, frem for de halvfjerds leders råd. Mesteren havde sagt. "Nej, mine brødre, det ville ikke tjene noget formål. I vil mangedoble den vrede, der vil gå ud over jer, men I vil ikke i det mindste formindske det had, de føler mod mig. Gå hver enkelt af jer og pas Faders anliggender som ånden fører dig, mens jeg endnu engang gøre dem opmærksomme på riget på den måde, som min Fader kan bestemme.”
¶ 3. HELBREDELSE AF DEN BLINDE TIGGER
164:3.1 Næste morgen gik de tre over til Martas hjem i Betania til morgenmad og gik derefter straks til Jerusalem. Da Jesus og hans to apostle denne sabbat morgen nærmede sig templet, mødte de en velkendt tigger, en mand, der var blind fra fødslen, som sad på sin sædvanlige plads[7]. Selv om disse tiggere ikke bad om eller modtog almisser på sabbatten, havde de tilladelse til at sidde på deres sædvanlige steder. Jesus standsede og så på tiggeren. Da han så på manden, som var født blind kom idéen ind i hans sind, hvordan han endnu engang kunne gøre jødernes råd og de andre jødiske ledere og religiøse lærere opmærksomme på hans mission på jorden.
164:3.2 Som Mesteren stod der foran den blinde mand, fordybet i dybe tanker, spurgte Nataniel, der overvejede den mulige årsag til denne mands blindhed, "Mester, hvem har syndet, denne eller hans forældre, siden han er født blind?"[8]
164:3.3 Rabbinere lærte, at alle sådanne tilfælde af blindhed fra fødslen var forårsaget af synden. Ikke kun var børn undfanget og født i synd, men et barn kunne være blind som straf for nogen særlig synd, som faderen havde begået. De lærte endda, at selv barnet kan synde, før det blev født. De lærte også, at sådanne fejl kunne være forårsaget af nogle synd eller anden last af moderen under venteperioden.
164:3.4 Der var overalt i disse regioner en dvælende tro på reinkarnation. De tidligere jødiske lærere, samt Platon, Filon, og mange af esserne tolererede teorien, at menneskerne i en inkarnation kan høste hvad de har sået i en tidligere eksistens; således troede man på et liv til at sone for synder begået i tidligere liv. Mesteren havde svært at få folk til at tro, at deres sjæle ikke havde haft tidligere eksistenser.
164:3.5 Selv om det synes inkonsekvent, fordi en sådan blindhed blev anset for at være et resultat af synd, holdt jøderne på at det imidlertid var yderst fortjenstfuldt at give disse blinde tiggere almisser. Det var skik blandt disse blinde konstant monotont at synge for de forbipasserende: "O barmhjertige, vind din fortjeneste ved at hjælpe de blinde."
164:3.6 Jesus begyndte at diskutere denne sag med Nataniel og Thomas, ikke kun fordi han allerede havde besluttet at bruge denne blinde mand som et middel til på denne dag endnu én gang på en overraskende måde at fremføre sin mission til de jødiske leders kendskab, men også fordi han altid opfordrede sine apostle til at søge de sande årsager til alle fænomener, naturlige såvel som åndelige. Han havde ofte opfordret dem til at undgå den sædvanlige tendens med at finde åndelige årsager til banale fysiske begivenheder.
164:3.7 Jesus besluttede at bruge denne tigger i sine planer for dagens arbejde, men før han gjorde noget for den blinde mand, ved navn Josia, skyndte han sig at besvare Nataniels spørgsmål. Mester sagde: "Hverken syndede denne mand eller hans forældre, så Guds gerninger skulle åbenbares på ham[9]. Den blindhed som har ramt ham er et resultat af det naturlige forløb af begivenheder, men vi må nu gøre Hans Gerninger, som sendte mig, mens det stadig er dag, for natten vil helt sikkert komme hvor ingen kan gøre det arbejde, vi er ved at udføre. Så længe jeg er i verden, er jeg verdens lys, men kun for en kort tid, så vil jeg ikke være med dig mere."
164:3.8 Da Jesus havde sagt dette, sagde han til Nataniel og Thomas: "Lad os på denne sabbatdag give synet til den blinde mand for at de skriftkloge og farisæerne kan få et klart tilfælde, som de søger for at anklage Menneskesønnen." Så bøjede han sig forover, spyttede på jorden og blandede leret med spyttet, og mens han talte om alt dette, så den blinde mand kunne høre, gik han op på Josia og gned leret over hans blinde øjne og sagde: "Gå hen, min søn, og vask dette ler væk i Siloamdammen så skal du straks få dit syn[10]." Og da Josia så havde vasket sig i Siloamdammen, vendte han tilbage til sine venner og sin familie, seende.
164:3.9 Da han altid havde været en tigger, vidste han ikke noget andet; så da den første spænding over at han var bleven seende var gået væk, vendte han tilbage til sit sædvanlige sted, hvor han plejede at bede om almisser. Da hans venner, naboer og alle, der kendte ham fra før så, at han kunne se, sagde de: "Er det ikke Josias den blinde tigger?" Nogle sagde, det var han, men andre sagde: "Nej, det er en, som ham, men denne mand kan se", men da de spurgte manden selv, svarede han: "Det er mig "[11]
164:3.10 Da de spurgte ham, hvordan det var, at han kunne se, svarede han dem: "En mand kaldet Jesus kom her forbi, og mens han talte om mig med sine venner, blandede han ler med spyt, salvede mine øjne med det og sagde at jeg skulle gå til Siloamdammen og vaske mig. Jeg gjorde som manden sagde, og straks kunne jeg se. Og det er kun et par timer siden. Jeg forstår endnu ikke betydningen af meget, som jeg ser[12]." Og da de mennesker, der begyndte at samles omkring ham, spurgte, hvor de kunne finde den mærkelige mand, der havde helbredt ham, kunne Josias kun svare, at han ikke vidste det.
164:3.11 Dette var et af de mærkeligste af alle Mesterens mirakler. Denne mand havde ikke bedt om at blive helbredt. Han vidste ikke, at den Jesus, som havde sagt til ham om at gå og vaske sig i Siloamdammen, og som havde lovet ham synet, var den galilæiske profet, der havde prædiket i Jerusalem under løvhyttefesten. Denne mand havde lidt tro på, at han ville få sit syn, men folk på den tid havde en stærk tro på virkningen af spyt fra en stor eller hellig mand; og fra Jesu samtale med Nataniel og Thomas havde Josias konkluderet, at den påtænkte velgører var en stor mand, en lærd lærer eller en hellig profet; derfor gjorde han, som Jesus sagde til ham.
164:3.12 Jesus anvendte ler og spyt, og sagde til ham om at gå og vaske sig i den symbolske Siloamdammen af tre grunde:
164:3.13 1. Dette var ikke en mirakelreaktion på en persons tro. Det var et mirakel, som Jesus havde besluttet at udføre til egne formål, men som han således planlagde, at denne mand kunne få en permanent fordel af det.
164:3.14 2. Da den blinde mand ikke havde bedt om at blive helbredt, og siden den tro, han havde, var lille, blev disse materielle handlinger anvendt for at opmuntre ham. Han troede på overtroen om effekten af spyt, og han vidste at Siloamdammen var et halv helligt sted. Men han ville næppe have gået der vis det ikke havde været nødvendigt at vaske leret væk som han var blevet salvet med. Der var lige så meget ceremoni i handlingen, at den fik ham til at handle.
164:3.15 3. Men Jesus havde en tredje grund til at ty til disse materielle midler i forbindelse med denne unikke begivenhed: det var et mirakel udført helt efter eget valg, og han ville derfor lære sine tilhængere, på den tid og i alle efterfølgende tidsaldre, til ikke at foragte eller forsømme materielle midler i helbredelsen af de syge. Han ønskede at lære dem, at de skal holde op med at overveje mirakler som værende den eneste måde at helbrede sygdomme hos mennesker.
164:3.16 Jesus gav denne mand synet ved et mirakel som han udførte denne sabbatmorgen og i Jerusalem nær templet, med det primære formål at gøre denne handling til en åben udfordring for jødernes råd og alle de jødiske lærere og religiøse ledere[13]. Det var hans måde at tilkendegive et åbent brud med farisæerne. Han var altid positiv i alt, hvad han gjorde. Det var med henblik på at bringe disse spørgsmål til behandling foran jødernes råd, at Jesus bragte sine to apostle til denne mand tidligt denne sabbateftermiddag og bevidst fremprovokerede de samtaler, der tvang farisæerne til at henlede opmærksomheden på miraklet.
¶ 4. JOSIA FORAN JØDERNES RÅD
164:4.1 Senere på eftermiddagen havde helbredelsen af Josias forårsaget så megen diskussion omkring templet, at lederne for jødernes besluttede at indkalde til rådsmøde på det sædvanlige sted i templet. Og de gjorde dette på trods af en bestående regel, som forbød rådet at mødes på sabbatten. Jesus vidste, at brud på sabbatten ville være en af de vigtigste anklager mod ham, når den afsluttende prøvelse kom, og han ønskede at blive indbragt for jødernes råd for at blive dømt for anklagen for at have helbredt en blind mand på sabbatten, når selve det møde, hvor den højeste jødisk domstol ville dømme ham for denne barmhjertighedshandling vil behandle disse spørgsmål på sabbatten og klart i strid med de love, de selv havde forpligtet sig til.
164:4.2 Men de indkaldte ikke Jesus til sig; de var bange for at gøre det. I stedet for blev Josias kaldt ind. Efter et par indledende spørgsmål befalede formanden for jødernes råd (omkring halvtreds medlemmer var til stede), at Josias fortalte dem, hvad der var sket med ham. Efter at Josias var blevet helbredt den morgen, havde han af Thomas, Natanael og andre fået fortalt, at farisæerne var vrede over hans helbredelse på sabbatten, og at de sandsynligvis ville skabe vanskeligheder for alle parter; men Josias var endnu ikke klar over, at Jesus var den, der blev kaldt Befrieren. Da farisæerne spurgte ham, sagde han derfor: "Denne mand kom gående, lagde ler på mine øjne, bad mig om at gå og vaske mig i Siloamdammen, og nu kan jeg se."[14]
164:4.3 En af de ældre farisæere sagde efter at have holdt en lang tale: "Denne mand kan ikke være fra Gud, fordi som du kan se så holder han ikke sabbatten. Han overtræder loven, først ved at behandle ler og derefter ved at sende denne tigger hen for at vaske sig i Siloamdammen på sabbatsdagen. Sådan en mand kan ikke være en lærer sendt fra Gud[15]."
164:4.4 Da sagde en af de yngre mænd, der i hemmelighed troede på Jesus: "Medmindre denne mand er sendt fra Gud, hvordan kan han da gøre sådanne gerninger? Vi ved, at en almindelig synder ikke kan udføre sådanne mirakler. Vi kender alle denne tigger og ved, at han var født blind, men nu ser han. Siger i stadig at denne profet gør alle disse mirakler med djævleprinsens kraft?" For hver farisæer der vovede at anklage og fordømme Jesus rejste en anden sig op for at spørge indviklede og pinlige spørgsmål, således at en alvorlig splittelse opstod blandt dem[16]. Formanden så hvorhen debatten gik og for at dæmpe diskussionen, gjorde han sig klar til at afhøre selve manden. Han vendte sig mod Josias og sagde: "Hvad synes du om denne mand, denne Jesus, som du påstår åbnede dine øjne?" Josias svarede: "Jeg tror, han er en profet[17]."
164:4.5 Lederne var nu dybt bekymret og da de ikke vidste hvad ellers de skulle gøre, besluttede de at kalde efter Josias forældre for at høre, om han rent faktisk var født blind[18]. De var uvillige til at tro, at tiggeren var blevet helbredt.
164:4.6 Det var godt kendt i Jerusalem, ikke kun, at Jesus var blevet nægtet adgang til alle synagoger, men at alle, der troede på hans lære også var bortvist fra synagogen, udelukket af fællesskabet i Israel. Det betød, at personen blev nægtet alle rettigheder og privilegier af enhver art i hele det jødiske samfund, bortset fra retten til at købe livsfornødenheder.
164:4.7 Når derfor Josias forældre, disse fattige og frygtsomme sjæle, trådte frem, for det ærværdige jødiske råd, var de bange for at tale frit. Retsformanden sagde, "Er det jeres søn, og forstår vi korrekt, at han var født blind? Og hvis det er sandt, hvordan er det, at han nu kan se?" Da svarede Josias far, og hans mor istemte: "Vi ved, at dette er vores søn, og at han var født blind, men hvordan han kan se nu, eller hvem det var, der åbnede hans øjne, ved vi ikke. Spørg ham, han er gammel nok, han kan svare for sig selv[19]."
164:4.8 For anden gang kaldte de nu Josias frem foran sig. Deres plan om at holde en officiel retssag gik ikke særlig godt, og nogle begyndte at have skrupler over, hvad de gjorde på sabbatten. Da de igen kaldte Josias frem forsøgte de derfor at fange ham med en nyangrebs form. Retstjeneren talte til den tidligere blinde mand og sagde: "Hvorfor giver du ikke Gud æren for dette? Hvorfor kan du ikke fortælle os hele sandheden om, hvad der skete? Vi ved alle, at denne mand er en synder. Hvorfor nægter du at se sandheden i øjnene? Du ved, at både du og denne mand står anklaget for brud på sabbatten. Vil du ikke forsone din synd ved at anerkende Gud som din helbreder, hvis du stadig påstår, at dine øjne denne dag er blevet åbnet?"[20]
164:4.9 Men Josias var hverken dum eller uden humor, så han svarede officeren: "Hvis denne mand er en synder ved jeg det ikke. Men en ting ved jeg, at en gang var jeg blind, nu kan jeg se." Da de ikke fik Josias i fælden forsøgte de igen at spørge ham og spurgte: "Præcis hvordan åbnede han dine øjne? Hvad gjorde han med dig? Hvad sagde han til dig? Bad han om, at du skulle tro på ham?"[21]
164:4.10 Josias svarede, noget utålmodigt: "Jeg har fortalt jer præcis, hvordan det hele skete, og hvis du ikke troede mit vidnesbyrd, hvorfor vil i høre det igen? Måske er i også kommer for at blive hans disciple?" Da Josias havde sagt sådan brød forvirringen, næsten med vold, ud i rådet, for lederne styrtede hen til Josia og råbte vredt: "Du kan tale om at være hans discipel, men vi er Moses disciple, vi underviser i Guds love. Vi ved, at Gud talte gennem Moses, men hvorfra denne mand kommer, denne Jesus, det ved vi ikke[22]."
164:4.11 Da råbte Josias, stående på en skammel, ud over støjen til alle, der kunne høre: "Hør, du, jer som hævder at være hele Israels lærere, når jeg fortæller dig, at det er mærkeligt, at I erkender, at I ikke ved, hvorfra denne mand kommer, og alligevel ved du med sikkerhed, vidnesbyrdet har du hørt, at han åbnede mine øjne. Vi ved alle, at Gud ikke gøre disse ting for de ugudelige, at Gud kun ville gøre sådan noget på anmodning af en sand tilbeder - for en, der er hellig og retfærdig. Du ved, at lige siden verden begyndte er det aldrig blevet hørt, at øjnene er blevet åbnet på en blind fra fødslen. Se derfor alle på mig og indse, hvad der denne dag, er sket i Jerusalem! Jeg siger jer, hvis denne mand ikke var sendt af Gud, kunne han ikke have gjort dette[23]." Da rådsmedlemmerne gik bort, vrede og forvirret, råbte de til ham: "Du blev helt igennem født syndig, og hvordan vover du at undervise os! Måske er du i virkeligheden ikke født blind, og selvom dine øjne blev åbnet på sabbatten, så var det med djævleprinsens kraft." De gik straks til synagogen for at udelukke Josias[24].
164:4.12 Da Josias blev involveret i denne rettergang, havde han vage forestillinger om Jesus og arten af hans helbredelse. Det meste af hans vovemodige vidnesbyrd, som han så dygtigt og modigt fremførte for den højeste domstol i hele Israel udviklede sig i hans sind mens rettergangen skred frem under disse urimelige og uretfærdige retningslinjer.
¶ 5. UNDERVISNING I SALOMONS SØJLEGANG
164:5.1 Under hele den tid, hvor jødernes råd holdt dette lovbrydende sabbatmøde i et af templets kamre, gik Jesus rundt i nærheden for at være ved hånde, undervisende folk i Salomons søjlegang og håbede på at blive kaldt ind for rådet for der at fortælle dem den gode nyhed om friheden og glæden i Guds rige for dem, der er en Guds søn. Men de var bange for at indkalde ham. De var altid forvirret, når Jesus pludselig dukkede offentligt frem i Jerusalem. Jesus gav dem nu netop den årsag, de så ivrigt havde søgt, men de var bange for at tage ham til rådet selv som vidne, og endnu mere bange, var de for at arrestere ham.
164:5.2 Det var midvinter i Jerusalem, og mennesker søgte den beskyttelse som Salomons søjlegang delvist tilbød. Mens han opholdt sig der stillede mange mennesker spørgsmål til ham, og han underviste dem i over to timer[25]. Nogle af de jødiske lærere forsøgte at fange ham ved offentligt at spørge: "Hvor længe vil du holde os i spænding? Hvis du er Messias, hvorfor siger du det så ikke ligeud til os?" Jesus sagde: "Jeg har fortalt dig om mig selv og min Fader mange gange, men du ville ikke tro mig. Kan du ikke se, at de værker, som jeg gør i min Faders navn vidner for mig? Men mange af jer tror ikke, fordi I ikke er af min flok. Sandhedslæreren tiltrækker kun dem, der hungrer efter sandhed og tørster efter retfærdighed[26]. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig. Og til alle som følger min undervisning giver jeg evigt liv; de skal aldrig gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Min Fader, som har givet mig disse børn, er større end alt, så ingen kan rive dem ud af min Faders hånd[27]. Faderen og jeg er ét." Nogle af de vantro jøder, skyndte sig over til der hvor arbejdet med opførelsen af templet stadig foregik for at hente sten til at stene Jesus, men de troende holdt dem tilbage.
164:5.3 Jesus fortsatte sin undervisning: "Jeg har lade jer se så mange gode gerninger fra Faderen, så derfor vil gerne spørge dig, for hvilken af disse gode gerninger tænker i nu at stene mig?" Da svarede en af farisæerne: "Det er ikke for en god gerning at vi vil stene dig, men fordi du spotter og tør gøre dig selv lig med Gud, selvom du er menneske[28][29]." Jesus svarede: "Du beskylder Menneskesønnen for blasfemi, fordi du nægtede at tro mig, når jeg erklærede for jer, at Gud har sendt mig. Hvis jeg ikke gør Guds gerninger, vil du ikke tro mig, men hvis jeg gør Guds gerninger, tro i det mindste på dem, hvis du nu ikke kan tro på mig. Men for at du kan være sikker på, hvad jeg forkynder, lad mig igen forsikre, at Faderen er i mig og jeg i Faderen, og som Faderen bor i mig, og jeg vil bo i enhver, som tror dette evangelium." Da folk hørte disse ord, styrtede mange ud for at finde sten til at stene ham, men han forsvandt gennem templets gårde og mødte Nataniel og Thomas, som havde været til stede på det jødiske råds møde, han ventede sammen med dem i nærheden af templet indtil Josias kom fra retskammeret.
164:5.4 Jesus og de to apostle gik ikke for at søge efter Josias i hans hjem, indtil de hørte at han var blevet bortvist fra synagogen. Da de kom til hans hus kaldet Thomas på ham ud i gården, og Jesus talte til ham og sagde: "Josias, tror du på Guds Søn" Josias svarede: "Sig mig, hvem han er, så jeg kan tro på ham." Jesus sagde: "Du har både set og hørt ham, og det er ham, der nu taler til dig." Josias sagde: "Herre, jeg tror", og han faldt ned og tilbad Jesus[30].
164:5.5 Da Josias erfarede, at han var blevet smidt ud af synagogen var han først meget modløs, men han var meget opmuntret, da Jesus fortalte ham, at han straks skulle gøre sig klar til at gå med dem til lejren ved Pella. Denne enfoldige mand i Jerusalem var faktisk blevet udvist fra en jødisk synagoge, men se Skaberen af et univers, fører ham frem for at blive forenet med den tidens og kommende generations åndelige adel.
164:5.6 Nu forlod Jesus Jerusalem og kom ikke tilbage, før tiden var nær, da han var ved at blive klar til at forlade denne verden. Sammen med de to apostle og Josias vendte Mesteren tilbage til Pella[31]. Josias viste sig at være en af modtagerne af Mesterens mirakuløse tjenester, og som bar frugt, for han blev en livslang forkynder af rigets evangelium.
| Kapitel 163. Ordinationen Af De Halvfjerds I Magadan |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 165. Missionen I Peræa Begynder |
¶ Referencer
- ↑ Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?: Luk 10:25-28.
- ↑ Hvilket er det største bud?: Matt 22:34-40; Mark 12:28-31.
- ↑ Hvem er min næste?: Luk 10:29.
- ↑ Ikkejødiske hunde: Matt 15:26-27; Mark 7:27-28.
- ↑ god samaritaner: Luk 10:30-37.
- ↑ Nikodemus: Joh 3:1-9; Joh 7:50; Joh 19:39.
- ↑ blind tigger: Joh 9:1.
- ↑ Blinde mand, hvem har syndet?: Joh 9:2.
- ↑ Ingen har syndet: Joh 9:3-5.
- ↑ Gå hen og vask leret og se: Joh 9:6-7.
- ↑ Tigger: »Jeg er ham.«: Joh 9:8-9.
- ↑ Tigger forklarer helbredelse: Joh 9:10-12.
- ↑ På sabbat nær templet: Joh 9:14.
- ↑ Tigger forklarer til Sanhedrin: Joh 9:13-15.
- ↑ Lovovertræder, ingen lærer fra Gud: Joh 9:16a.
- ↑ Alvorlig splittelse i Sanhedrin: Joh 9:16b.
- ↑ Han er en profet.: Joh 9:17.
- ↑ Sanhedrin sender bud efter forældre: Joh 9:18.
- ↑ Forældrenes svar: Joh 9:19-23.
- ↑ Tilbagekaldelse af »blind« tigger: Joh 9:24.
- ↑ Hvordan åbnede han øjnene?: Joh 9:25-26.
- ↑ Sanhedrin i forvirring: Joh 9:27-29.
- ↑ »Blinde« mands tale: Joh 9:30-33.
- ↑ Udstødt af synagogen: Joh 9:34.
- ↑ Er du Messias?: Joh 10:22-31.
- ↑ Får hører stemme, ved: Joh 10:3-4.
- ↑ Fader og jeg er ét: Joh 1:1; Joh 5:17-18; Joh 10:30,38; Joh 12:44-45; Joh 14:7-11,20; Joh 17:11,21-22.
- ↑ Truer med at stene Jesus: Joh 10:36-39.
- ↑ Gør sig selv lig med Gud: Joh 10:32-33.
- ↑ »Blind« mand omvendt: Joh 9:35-38.
- ↑ Tilbage til Trans-Jordanien: Joh 10:40.