© 2015 Urantia Foundation
163:0.1 ET PAR dage efter at Jesus og de tolv var vendt tilbage fra Jerusalem til Magadan ankom Abner og en gruppe på omkring halvtreds disciple fra Betlehem. På dette tidspunkt var der samlet i lejren ved Magadan det evangeliske korps, kvindernes korps, og omkring et hundrede og halvtreds andre sande og prøvede disciple fra alle dele af Palæstina. Da Jesus og de tolv havde tilbragt et par dage til socialt samvær og omorganisering af lejren, lancerede de et intensivt kursus for denne særlige gruppe af troende, og fra denne højt uddannede og erfarne samling af disciple valgte Mesteren senere halvfjerds lærere og sendte dem ud for at forkynde rigets evangelium[1].. Denne regelmæssige instruktion begyndte fredag den 4. november og fortsatte indtil sabbatten den 19. november.
163:0.2 Jesus gav en tale til denne gruppe hver morgen. Peter underviste i metoder til offentlig forkyndelse. Nataniel instruerede dem i kunsten at undervise. Thomas forklarede, hvordan man besvarer spørgsmål, mens Mattæus gav instruktioner om, hvordan man organiserer gruppernes økonomi. Også de andre apostle deltog i denne uddannelse i overensstemmelse med deres særlige erfaring og naturlige talenter.
¶ 1. ORDINATIONEN AF DE HALVFJERDS
163:1.1 De halvfjerds blev ordineret af Jesus på sabbateftermiddagen den 19. november i lejren ved Magadan, og Abner blev udnævnt til leder af disse evangeliske forkyndere og lærere. Dette korps af halvfjerds bestod af Abner og ti af Johannes tidligere apostle, halvtreds af de tidligere evangelister, og otte andre disciple, som havde udmærket sig i tjeneste for riget.
163:1.2 Omkring klokken to på denne sabbateftermiddag mellem regnbyger, samledes en gruppe af troende, suppleret med ankomsten af David og de fleste af hans budbringer, og samlet var der over fire hundrede mennesker, ved bredden af Genesaret Sø til at bevidne ordinationen af de halvfjerds.
163:1.3 Før Jesus lagde sine hænder på de halvfjerds hoveder for at ordinere dem til evangeliske forkyndere, leverede han en tale til dem og sagde: "Høsten er faktisk stor, men arbejderne er få; derfor vil jeg opfordre jer alle til at bede til høstens Herren om at sende flere arbejdere til sin høst[2][3]. Jeg er ved at udsende jer som budbringere af riget; jeg vil snart sende jer til jøder og ikke-jøder som lam midt iblandt ulve[4]. Når I går ud, to og to, råder jeg dig til ikke at tage pung eller ekstra tøj med jer, for denne første mission opgave, du går ud på er kun for en kort tid[5]. Stands ikke på jeres vej for at hilse, men afsæt kun dig selv til dit arbejde. Når I kommer ind i et hjem for at bo, så sig først: ’Fred være med dette hjem. Og hvis de der elsker fred lever der, skal du blive; hvis ikke, så skal du fjerne dig. Og når, du har valgt dette hjem, bliv der, mens du opholder dig i byen, og spis og drik, hvad der tilbydes jer[6]. Og du gør dette fordi arbejderen er værdig til hans næring. Flyt ikke fra hus til hus, fordi et bedre logi kan tilbydes. Husk, når du går ud og forkynder fred på jorden og god vilje blandt mennesker, skal du kæmpe med bitre fjender, som har bedraget sig selv; vær derfor klog som slanger, mens I også er harmløse som duer[7][8].
163:1.4 "Og uanset hvor du går, prædike og sige: Himmelriget er nær[9][10]." Og tjen alle der kan være syg i enten sind eller krop[11]. Frit har du fået del i rigets gode ting; giv derfor rigeligt videre. Hvis folk i enhver by modtager dig, skal de finde en rigelig indgang ind i Faderens rige; men hvis folk i enhver by nægter at modtage dette evangelium, skal I stadig forkynde jeres budskab, når du forlader dette vantro samfund og som en afsked sige til dem, der afviser din undervisning: "På trods af at du afviser sandheden, er det et faktum, at Guds rige er kommet tæt på dig[12]. 'Den, der hører jer, hører mig[13]. Og dem, der lytter til mig, lytter til ham, som sendte mig. Enhver, der afviser jeres evangeliske budskab afviser mig. Og den, der afviser mig afviser ham, som har sendt mig."
163:1.5 Da Jesus havde sagt dette til halvfjerds, begyndte han med Abner og lagde sine hænder på hver ens hoved, mens de knælede i en cirkel omkring ham.
163:1.6 Tidligt næste morgen sendte Abner de halvfjerds ud til alle byer i Galilæa, Samaria og Judæa. Disse femogtredive par gik ud og prædikede og underviste i omkring seks uger, hvorefter alle kom tilbage til den nye lejr nær Pella, i Perea, fredag den 30. december.[14]
¶ 2. DEN RIGE UNGE MAND OG ANDRE
163:2.1 Over halvtreds disciple, der ønskede at blive ordineret og udnævnt som medlemmer af de halvfjerds gruppe blev afvist af det udvalg, som Jesus havde udpeget til at vælge disse kandidater. Udvalget bestod af Andreas, Abner, og den fungerende leder af det evangeliske korps. I alle tilfælde, hvor disse tre personers udvalg ikke var enstemmig i deres beslutning førte de kandidaten til Jesus, og selv om Mesteren aldrig afviste en enkelt person, der ønskede at blive ordineret til at forkynde evangeliet, var der mere end et dusin, der, efter at de havde talt med Jesus, ikke længere ønskede at være evangeliske budbringere.
163:2.2 En oprigtig discipel kom til Jesus og sagde: "Mester, jeg vil gerne være en af dine nye apostle, men min far er meget gammel og døden nær; kan jeg få tilladelse til at vende hjem for at begrave ham?" Til denne mand sagde Jesus: ”Min søn, ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har intet sted, hvor han kan hvile sit hoved[15]. Du er en trofast discipel, og du kan forblive sådan, selvom du vender hjem for at tage dig af dine kære, men det er ikke sådan med mine evangeliske budbringere. De har forladt alt for at følge mig og forkynde riget. Hvis du ønsker at være en ordineret lærer, skal du lade andre begrave de døde, mens du går ud for at sprede de gode nyheder." Manden gik bort i store skuffelse.
163:2.3 En anden discipel kom til Mesteren og sagde: "Jeg vil gerne blive ordineret til budbringer, men jeg vil gerne gå hjem for en kort tid for at trøste min familie[16]." Jesus svarede: "Hvis du vil blive ordineret, skal du være villig til at forsage alt. De evangeliske budbringere kan ikke have delte følelser. Den, der vender tilbage, når han har lagt sin hånd på ploven, han er ikke værdig til at være budbringer af riget."
163:2.4 Så kom Andreas til Jesus med en rig ung mand, der var en from troende, og som ønskede at blive ordineret. Denne unge mand, Matadormus, var medlem af jødernes råd i Jerusalem[17]. Han havde hørt Jesus undervise og havde senere modtaget undervisning i evangeliet om riget af Peter og de andre apostle. Jesus talte med Matadormus vedrørende kravene i ordinationen og bad ham om at udsætte sin afgørelse, indtil han havde omhyggeligt tænkt det igennem. Tidligt næste morgen, mens Jesus gik en tur, tiltalte den unge mand ham og sagde: "Mester, jeg ville gerne vide fra dig, hvad der giver sikkerhed for evigt liv[18]. I betragtning af at jeg har holdt alle budene, siden jeg var ung, ville jeg gerne vide, hvad mere jeg skal gøre for at opnå evigt liv." Som svar på dette spørgsmål, sagde Jesus: "Hvis du holder alle budene - må du ikke begå ægteskabsbrud, ikke dræbe, ikke stjæle, ikke vidne falsk, ikke bedrage, ære dine forældre - gør du godt, men frelsen er belønningen for tro, ikke kun for gerninger. Tror du på rigets evangelium?" Matadormus svarede:" Ja, Mester, jeg tror alt hvad du og dine apostle har lært mig." Jesus sagde: "Så er du virkelig min discipel, og et barn af riget."
163:2.5 Så sagde den unge mand: "Men, Mester, jeg er ikke tilfreds med at være din discipel; jeg ønsker at være en af dine nye budbringere." Da Jesus hørte dette, kiggede han på ham med stor kærlighed og sagde: "Jeg vil have dig som en af mine budbringere, hvis du er villig til at betale prisen, hvis du vil levere den ene ting, du mangler." Matadormus svarede: "Mester, jeg vil gøre hvad som helst, hvis jeg bare får lov til at følge dig." Jesus, kyssede den knælende unge mand på panden og sagde: "Hvis du ønsker at være min budbringer, gå bort, sælg, hvad du har, og når du har givet provenuet heraf til de fattige eller til dine brødre, kom og følg mig; så har du en skat i himmelriget[19]."
163:2.6 Da Matadormus hørte dette, blev han modløs. Han rejste sig og gik bedrøvet bort; for han havde meget gods. Denne velhavende unge farisæer var blevet opdraget til at tro, at rigdom var tegn på Guds gunst. Jesus vidste, at han ikke var fri for kærlighed til sig selv og sin rigdom. Mesteren ønskede at befri ham fra kærlighed til rigdom, ikke nødvendigvis fra rigdom[20]. Mens Jesu disciple ikke afstod fra alt deres jordiske gods, gjorde apostlene og de halvfjerds det. Matadormus ønskede at være en af de halvfjerds nye budbringere, og det var grunden til, at Jesus krævede, at han skulle afstå alle sine jordiske ejendele.
163:2.7 Næsten hver person har noget særligt ondt, som vedkommende holder fast ved og værner om, og som Himmelriget kræver som en del af prisen for optagelse. Hvis Matadormus havde givet afkald på sin rigdom ville den sandsynligvis straks været givet tilbage i hans hænder til forvaltning af ham som de halvfjerds kasserer. For senere, da Jerusalem kirken var blevet grundlagt, adlød han Mesterens anmodning, selv om det da var for sent til at blive medlem af de halvfjerds, og han blev kasserer i Jerusalem kirke, hvor Herrens kødelige broder James var forstander.
163:2.8 Således har det altid været og vil altid være: Mennesker skal komme til deres egne beslutninger. Menneskerne har en vis frihed i deres valg. De åndelige kræfter i verden tvinger ikke mennesket; de lader det gå den vej, det selv vælger.
163:2.9 Jesus forudså, at Matadormus med sine rigdomme umuligt kunne blive en ordineret medarbejder med de mennesker, der havde forladt alt for evangeliet; samtidig så han, at uden hans rigdomme, ville han blive den definitive leder af dem alle. Men ligesom Jesu egne brødre blev han aldrig stor i riget, fordi han berøvede sig selv det nære og personlige forhold til Mesteren, som han kunne have oplevet, hvis han havde været villig til at gøre præcis, hvad Jesus bad ham om, og som han flere år senere faktisk gjorde.
163:2.10 Rigdomme har intet direkte at gøre med adgang i Himmelriget, men kærlighed til rigdomme har[21]. Rigets åndelige loyaliteter er uforenelige med underdanighed til materialistiske mammon. Mennesket kan ikke dele sin højeste loyalitet over for et åndeligt ideal med en materiel hengivenhed.
163:2.11 Jesus har aldrig undervist, at det var forkert at eje formue. Han krævede kun at de tolv og de halvfjerds gav alle deres jordiske ejendele til den fælles sag. Selv da han beordrede den indbringende afvikling af deres ejendom, som i tilfældet med apostlen Mattæus. Jesus gav mange gange råd til sine velhavende disciple, ligesom da han lærte den rige mand i Rom. Mesteren betragtede en klog investering af overskydende indtjening som en legitim form for forsikring mod fremtiden og uundgåelig modgang. Når der var et overskud af penge i den apostoliske kasse deponerede apostle Judas midler, der kunne bruges senere, når de blev ramt af betydeligt reducerede indtægter. Dette gjorde Judas efter samråd med Andreas. Jesus havde aldrig personligt noget at gøre med de apostoliske finanser, undtagen når det kom til fordelingen af almisser. Men der var dog et økonomisk misbrug, som han mange gange fordømte, nemlig den uretfærdigt udnyttelse af de fattige, uuddannede og mindre heldige mennesker af deres stærke, snue og intelligente medmennesker. Jesus erklærede, at en sådan umenneskelig behandling af mænd, kvinder og børn var uforenelig med de idealer som gælder for himmelrigets broderskab.
¶ 3. DISKUSSIONEN OM RIGDOM
163:3.1 Da Jesus var færdig med sin samtale med Matadormus havde Peter og nogle andre apostle samledes omkring ham, og mens den rige unge mand gik bort vendte Jesus sig til sine apostle og sagde: "Du ser, hvor svært det er for dem, som har rigdom til helt at trække ind i Guds rige! Åndelig tilbedelse kan ikke forenes med materiel hengivenhed; ingen kan tjene to herrer. Du har et ordsprog, der siger, at det er "lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for hedningerne at arve evigt liv." Og jeg siger dig, at det er lige så let for denne kamel at gå gennem nåleøjet som for disse selvtilfredse rige at komme ind i Himmelriget[22]."
163:3.2 Da Peter og apostlene hørte disse ord, blev de overordentlige forbløffede, så meget, at Peter sagde: "Herre, hvem kan da blive frelst? Skal alle, som har rigdom holdes uden for riget?" Jesus svarede: "Nej, Peter, men alle, der sætter deres lid til rigdomme går næppe ind i det åndelige liv, der fører til evigt fremskridt. Men alligevel, meget, som er umuligt for mennesket er ikke uden for rækkevidde af Faderen i himlen; snarere bør vi indse, at for Gud er alle ting mulige[23]."
163:3.3 Da de sammen gik bort derfra, var Jesus bedrøvet over at Matadormus ikke blev hos dem, for han elskede ham meget. Da de var gået ned til søen, sad de der ved vandet, og Peter, som talte for de tolv (som alle nu var til stede) sagde: "Vi er bekymrede over dine ord til den rige unge mand. Skal vi kræver af dem, der vil følge dig, at de giver afkald på alle deres jordiske ejendele?" Jesus sagde: "Nej, Peter, kun af dem, der ønsker at blive apostle, og som ønsker at leve med mig som du lever, og som en enkelt familie. Men Faderen kræver at hengivenheden hos hans børn er ren og udelt. Hvad eller hvem som er kommet mellem mennesker og deres kærlighed til rigets sandheder, skal opgives. Hvis ens rigdom ikke griber ind på sjælens enemærker er det uden betydning for det åndelige liv af dem, der ønsker at komme ind i riget."
163:3.4 Da sagde Peter: "Men, Mester, vi har forladt alt og fulgt dig[24]. Hvordan vil det da være for os?" Jesus sagde til alle de tolv: "Sandelig, sandelig siger jeg jer, der er ikke nogen, som for min skyld og for Himmelrigets skyld har forladt rigdom, hjem, kone, brødre, forældre eller børn, der ikke modtager mange gange mere i denne verden måske med nogen forfølgelser, og i den kommende verden et evigt liv[25]. Men mange af de første skal blive de sidste, mens mange, der er de sidste skal ofte blive først. Faderen behandler sine skabninger i overensstemmelse med deres behov og i lydighed med hans retvisende love om barmhjertig og kærlig overvejelse for universets bedste.
163:3.5 "Himmelriget ligner en jordejer, som gav arbejde til mange, og ved dagens begyndelse gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han havde aftalt med dem om at betale dem en denar om dagen, sendte han dem til vingården. Så gik han ud klokken ni og så andre som stod ledige på markedet. Til dem sagde han, "Gå i også og arbejde i min vingård, og hvad er rigtigt, vil jeg betale dig. "De gik straks på arbejde. Så gik han ud ved middagstid og klokken tre, og gjorde det samme. Klokken fem gik han tilbage ud på markedet, og da så han endnu andre stående, og han spurgte dem: "Hvorfor står i her hele dagen uden arbejde?" Og mændene svarede: "Fordi ingen har lejet os.'' Da svarede, jordejeren: "Gå i også på arbejde i min vingård, og hvad er rigtigt, vil jeg betale dig."[26]
163:3.6 "Da det blev aften, sagde ejeren af vingården til sin forvalter "Kald arbejderne sammen og giv dem deres løn. Start med dem, der blev ansat sidste og slut med de første." Da de, som var lejede ved femtiden kom, fik de en denar hver, og så videre for hver arbejdstager. Så, da de mænd, der var blevet ansat i begyndelsen af dagen så, hvad dem der var kommet senere blev betalt, forventede de at få mere end de havde aftalt. Men ligesom de andre fik hver mand kun en denar. Da alle havde fået deres løn, protesterede de og sagde til ejeren, "De mænd, der var ansat sidst arbejdede kun en time, men på trods af det, gav du dem samme løn som for os, der har slidt hele dagen i den brændende sol."[27]
163:3.7 "Da svarede jordejeren: "Mine venner, jeg gør jer ikke noget forkert. Kom ikke hver og en af jer overens med mig om at arbejde en dag for en denar? Tag nu, hvad der er dit, og gå væk, for det er mit ønske at give dem, der kom sidst ligeså meget, som jeg har givet dig. Har jeg ikke ret til at gøre, som jeg ønsker med det, der er mit? Eller er du misundelig på min gavmildhed, fordi jeg ønsker at være god og vise barmhjertighed?’”[28]
¶ 4. FARVEL TIL DE HALVFJERDS
163:4.1 Det var en spændende og travl tid omkring lejren ved Magadan på den dag, da de halvfjerds gik ud på deres første missionsopgave. Tidligt om morgenen, under sin sidste samtale med de halvfjerds, fremhævede Jesus følgende:
163:4.2 1. Rigets evangelium skal prædikes i hele verden, for ikke jøder såvel som for jøder.
163:4.3 2. Når du betjener de syge, afstå fra at lære dem at forvente nogle vidundere.
163:4.4 3. Forkynd et åndeligt broderskab bestående af Guds sønner, ikke en ydre rige af verdslig magt og materiel herlighed.
163:4.5 4. For at undgå at miste tid på alt for meget samvær og andre trivialiteter, som kan reducere din helhjertede hengivenhed til at forkynde evangeliet.
163:4.6 5. Hvis det første hus, som du har valgt til hovedkvarter viser sig at være en værdig hjem, bo der for varigheden af dit ophold i byen.
163:4.7 6. Gør det klart for alle trofaste troende, at tiden er inde til et åbent brud med jødiske religiøse ledere i Jerusalem.
163:4.8 7. Forkynd, at menneskets hele forpligtelse er opsummeret i dette ene bud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit sind og af hele din sjæl og din næste som dig selv[29][30]. (De skulle lære, at dette er menneskets hele pligt i stedet for de 613 leveregler farisæerne fremførte.)
163:4.9 Da Jesus i overværelse af alle apostlene og disciplene havde sagt dette til de halvfjerds tog Peter dem afsides og holdt ordinationsprædiken for dem; hvilket var en uddybning af Mesterens undervisning, som han havde givet, da han lagde sine hænder på dem og udnævnte dem som budbringere af riget. Peter formanede de halvfjerds til at værne i deres livserfaring følgende dyder:
163:4.10 1. Indviet hengivenhed. Bed altid om at mange arbejdere kan blive sendt ud til evangeliehøsten. Han forklarede, at når du beder, er du mere tilbøjelige til at sige: "Her er jeg, send mig[31]." Han opfordrede dem til ikke at forsømme deres daglige tilbedelse.
163:4.11 2. Ægte mod. Han advarede dem om, at de ville blive udsat for fjendtlighed og at de ville være sikre på at blive forfulgt. Peter fortalte dem, at deres mission ikke var nogen foretagende for kujoner og rådede dem, der var bange til at træde ud, før de begyndte. Men ingen trak sig tilbage.
163:4.12 3. Tro og tillid. De skulle gå ud på denne korte missionsopgaver helt uforsørget; de måtte have tillid til Faderen for mad, husly og alt andet bestemt behov.
163:4.13 4. Iver og initiativ. De skulle være ivrige og intelligent entusiastiske; de måtte strengt hellige sig Mesterens anliggender. Orientalsk hilsen var en langtrukken og omstændelig ceremoni; derfor var de blevet instrueret om "ikke at hilse på nogen under rejsen," som var en almindelig måde at formane nogen til at styre deres anliggender uden at spilde tid[32]. Det betød ikke, at man ikke skal hilse venligt på mennesker.
163:4.14 5. Venlighed og høflighed. Mesteren havde instrueret dem om at undgå unødvendige tab af tid i sociale ceremonier, men han indskærpede høflighed over for alle dem, som de kom i kontakt med. De skulle vise al mulig venlighed mod dem, der havde dem som gæster i deres hjem. De blev strengt advaret mod at forlade et beskedent hjem for at være gæster i en mere behageligt eller indflydelsesrigt hus.
163:4.15 6. Omsorgen af de syge. De halvfjerds blev pålagt af Peter til at opsøge dem, der var syge i deres sind eller deres krop og til at gøre alt i deres magt for at lindre deres smerte eller helbrede deres sygdomme.
163:4.16 Da de således var blevet kaldt, og instrueret, begav de sig bort, to og to, på deres mission i Galilæa, Samaria og Judæa.
163:4.17 Selvom jøderne nærede en særlig hensyn til tallet halvfjerds - nogle gange følte de, at hedninge nationerne var halvfjerds i antal - og selv om disse halvfjerds budbringere skulle gå med evangeliet til alle mennesker, var det i henhold til det, vi kan se, kun en tilfældighed, at denne gruppes styrke tilfældigvis var halvfjerds. Det var helt sikkert, at Jesus ville have accepteret ikke mindre end en halv snes andre, men de var uvillige til at betale prisen, for at give afkald på deres rigdom og deres familie.
¶ 5. LEJREN FLYTTES TIL PELLA
163:5.1 Jesus og de tolv gjort nu forberedelser til at etablere deres sidste hovedkvarter i Perea, nær Pella, hvor Mesteren blev døbt i Jordanfloden. De sidste ti dage af november blev tilbragt med drøftelserne i Magadan, og ved daggry tirsdag 6. december startede hele selskabet af næsten tre hundrede mennesker ud med alle deres ejendele og slog den aften lejr ved floden nær Pella. Det var det samme sted, ved siden af kilden, hvor Johannes Døberen flere år tidligere havde haft sin lejr.
163:5.2 Efter afslutning af lejren i Magadan vendte David Zebedæus tilbage til Betsaida og begyndte straks at begrænse budbringertjenesten. Riget gik ind i en ny fase. Daglig ankom pilgrimme fra alle dele af Palæstina og endda fra fjerntliggende dele af Romerriget. Sommetider kom troende også fra Mesopotamien og landområderne øst for Tigris. Derfor om søndagen den 18. december begyndte David, med hjælp fra hans budbringer korps, at læsse pakæslerne med lejrens udstyr, som var blevet opbevaret i hans fars hus, og med hvem han tidligere havde vedligeholdt lejr ved bredden af Betsaida. Han tog indtil videre afsked med Betsaida og gik ned langs søen og Jordanfloden til et sted lidt over en halv kilometer nord for apostlene lejren; og på mindre end en uge var han klar til at tilbyde gæstfrihed til næsten femtenhundrede pilgrimme. Apostlenes lejr kunne rumme omkring fem hundrede mennesker. Regntiden var på sit højeste i Palæstina, og disse indkvarteringssteder var nødvendige for at passe det voksende antal ansøgere, de fleste af dem seriøse kandidater, som var kommet til Perea for at se Jesus og høre hans forkyndelse.
163:5.3 David gjorde alt dette på eget initiativ, selv om han havde rådført sig med Filip og Mattæus i Magadan. De fleste af medlemmerne af de tidligere budbringerkorps engagerede han som sine medhjælpere til at drive lejren. Han havde nu færre end tyve mænd på regelmæssig budbringertjeneste. I slutningen af december, før de halvfjerds vendte tilbage, var næsten otte hundrede besøgende samlet omkring Mesteren, og de fik overnatning i Davids lejr.
¶ 6. DE HALVFJERDS VENDER TILBAGE
163:6.1 Fredag, den 30[33]. december mens Jesus sammen med Peter, James og Johannes var oppe på de nærliggende bakker, ankom de halvfjerds budbringere i par og ledsaget af talrige troende til hovedkvarteret ved Pella. Alle halvfjerds blev samlet på undervisningspladsen ved femtiden, da Jesus vendte tilbage til lejren. Aftensmaden blev forsinket i over en time, mens disse entusiastiske forkyndere af rigets evangelium berettede om deres erfaringer. Davids sendebude havde bragt meget af disse nyheder til apostlene i de foregående uger, men det var virkelig inspirerende at høre disse nyligt ordinerede lærere i evangeliet personligt fortælle, hvordan deres budskab var modtaget af sultne jøder og ikke-jøder. Endelig fik Jesus at se folk gå ud for at sprede den gode nyhed, uden at han personligt var til stede. Mesteren vidste nu, at han kunne forlade denne verden uden at det i alvorlig grad ville hæmme udbredelsen af riget.
163:6.2 Når de halvfjerds berettede hvordan "selv dæmonerne adlød dem" henviste de til de vidunderlige helbredelser, de havde udført i at være sammen med dem, der var ofre for nervøse lidelser[34]. Der havde dog også været et par tilfælde af ægte ånde besættelse, som var blevet befriet af disse ministre, og med henvisning til disse, sagde Jesus: "Det er ikke underligt, at disse ulydige mindre ånder er underlagt dig, for jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Men fryd jer ikke så meget over det, fordi jeg erklærer til jer, at så snart jeg vender tilbage til min Fader vil vi udsende vores ånd, ind i selve menneskenes sind, så disse få vildledte ånder ikke længere kan trænge ind i sindet på uheldige dødelige. Jeg glæder mig med jer, at I har mulighed for at påvirke mennesker, men bliv ikke opstemt af denne erfaring, men glæd jer snarere over, at jeres navne er skrevet i de himmelske optegnelser, og at I derfor skal fortsætte i den åndelige erobrings endeløse karriere."
163:6.3 Det var på dette tidspunkt, lige før de deltog i aftensmaden, at Jesus oplevede et af de sjældne øjeblikke af følelsesmæssig ekstase, som hans tilhængere lejlighedsvis havde været vidne til. Han sagde: "Jeg takker dig, min Fader, himlens og jordens Herre, at mens dette vidunderlige evangelium var skjult for de kloge og selvretfærdige, har ånden dog åbenbaret disse åndelige herligheder til disse rigets børn[35]. Ja, min Fader, det må have været glædeligt i dine øjne at gøre det, og jeg er glad for at vide, at de gode nyheder vil sprede sig til hele verden, selv efter jeg er vendt tilbage til dig og det arbejde, du har givet mig at udføre. Jeg er mægtigt rørt når jeg indser at du er ved at overdrage al autoritet i mine hænder, at kun du virkelig ved, hvem jeg er, og at kun jeg og dem, som jeg har åbenbaret dig for virkelig kender dig. Og når jeg er færdig med denne åbenbaring til mine brødre i kødet, vil jeg fortsætte åbenbaringen til dine skabninger højere oppe."
163:6.4 Da Jesus så havde talt til Faderen, vendte han sig til sine apostle og ministre og sagde: "Velsignede er de øjne, der ser, og ører, der hører alt dette. Lad mig fortælle jer, at mange profeter og mange store mænd i tidligere tider har ønsket at se hvad du nu se, men det blev dem ikke forundt. Og når mange kommende generationer af lysets børn vil høre om alt dette, vil de misunde jer, der fik at høre og se det[36]."
163:6.5 Så talte han til alle disciplene og sagde: "I har hørt, hvor mange byer og landsbyer som har modtaget rigets glade budskab, og hvordan mine ministre og lærere er blevet modtaget af både jøder og fremmede. Og velsignede, er faktisk de samfund, der har valgt at tro på rigets evangelium. Men ve de lys afvisende indbyggere i Korazin, Betsaida-Julias, og Kapernaum, de byer, der ikke tog godt imod disse budbringere[37][38]. Jeg siger jer, at hvis de mægtige gerninger der blev gjort disse steder var sket i Tyrus og Sidon, ville folk i disse såkaldte hedenske byer for længst have omvendt sig i sæk og aske. Det vil helt sikkert være nemmere for Tyrus og Sidon på dommens dag."
163:6.6 Da næste dag var sabbat, tog Jesus de halvfjerds afsides og sagde til dem: "Jeg glædede mig virkelig med dig, når I kom tilbage med de gode nyheder om hvordan rigets evangelium var blevet modtaget af så mange mennesker overalt i Galilæa, Samaria og Judæa. Men hvorfor var du så overraskende opstemt? Forventede I ikke, at jeres budskab vil manifestere sin magt når det blev forkyndt? Gik i ud med så lidt tro på dette evangelium, at I kom tilbage overrasket over dets effektivitet? Og nu, selvom jeg ikke ønsker at lægge en dæmper på din glade stemning, vil jeg strengt advare dig for hvor lumsk stolthed er, den åndelige stolthed. Hvis du kunne forstå, hvordan Lucifer, den uretfærdige, faldt, ville du seriøst sky alle former for åndelig stolthed.
163:6.7 "Du er gået ind i dette store arbejde med at undervise det dødelige menneske, at han er en søn af Gud. Jeg har vist jer vejen; gå ud og opfyld din pligt og bliv ikke træt af at gøre godt[39]. For dig og til alle, der i tidens løb følger i dine fodspor, vil jeg sige: Jeg står altid i nærheden, og min invitation er nu og altid: Kom til mig, alle I, som arbejder og bærer tunge byrder; Jeg vil give jer hvile[40]. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sand og loyal, og I skal finde åndelig hvile for jeres sjæle ".
163:6.8 De fandt, at mesterens ord var sandt, når de satte hans løfter på prøve. Og siden da, har utallige tusinder også testet og prøvet sandheden i disse løfter.
¶ 7. FORBEREDELSE FOR DEN SIDSTE MISSIONSREJSE
163:7.1 De næste par dage var travle tider i lejren ved Pella. Forberedelserne til missionsrejse til Perea blev afsluttet. Jesus og hans medarbejdere var ved at begynde på deres sidste missionsrejse, en tre måneders tur rundt omkring i hele Perea, som først blev afsluttet, da Mesteren gik op til Jerusalem for sit sidste arbejde på jorden. I hele denne periode havde Jesus og de tolv apostle deres hovedkvarter her i lejren ved Pella.
163:7.2 Det var ikke længere nødvendigt for Jesus at gå ud for at undervise folket. Folk kommer nu i stadigt større antal til ham ugentligt og fra alle steder, ikke kun fra Palæstina, men fra hele den romerske verden og Mellemøsten. Selv om Mesteren deltog i rundturen i Perea sammen med de halvfjerds, brugte han meget af sin tid i lejren ved Pella, hvor han underviste folkeskarerne og instruerede de tolv. I hele denne periode på tre måneder, forblev der altid mindst ti apostle med Jesus.
163:7.3 Også kvindernes korps gjorde sig klar til at gå ud, to og to, sammen med de halvfjerds for at arbejde i de større byer i Perea. Denne oprindelige gruppe af tolv kvinder havde for nylig uddannet en større gruppe af halvtreds kvinder i arbejdet med at besøge hjemmene og i kunsten at betjene de syge og lidende. Simon Peters kone Perpetua blev medlem af denne nye afdeling af kvindernes korps, og hun blev betroet ledelsen af det udvidede kvindearbejde under Abner. Efter pinsen forblev hun med sin berømte mand og ledsagede ham på alle hans missionsrejser. Samme dag, som Peter blev korsfæstet i Rom, blev hun fodret til de vilde dyr i arenaen. De nye kvinders korps havde også som medlemmer Filip og Mattæus hustruer samt James og Johannes mor.
163:7.4 Rigets arbejde var nu forberedt til at gå ind i sin sidste fase under den personlige ledelse af Jesus. Denne fase var præget af en åndelig dybde i modsætning til de folkemængder, der var på udkig efter mirakler, og som fulgte efter Mesteren under hans tidligere dage af popularitet i Galilæa. Dog var der stadig blandt hans tilhængere et vilkårligt antal, der var materielt sindede, og som ikke kunne forstå den sandhed, at himmelriget er menneskernes åndelige broderskab, der er bygget på den evige virkelighed af Guds universelle faderskab.
¶ Referencer
- ↑ Uddannelse af de halvfjerdsindstyve: Luk 10:1a.
- ↑ Instruktioner til de halvfjerds: Luk 10:1b-7.
- ↑ Høsten er rigelig, men der er få arbejdere: Matt 9:37; Joh 4:35.
- ↑ Send ud som lam blandt ulve: Matt 7:15; Matt 10:16a.
- ↑ Tag hverken pengepung eller tøj med: Matt 10:9-10a; Mark 6:8-9; Luk 9:3.
- ↑ Bliv på samme sted: Matt 10:11-13; Mark 6:10; Luk 9:4.
- ↑ Forkynd fred, god vilje til mennesker: Luk 2:14b.
- ↑ Vær kloge som slanger, uskadelige: Matt 10:16.
- ↑ Guds rige/himlen er nær: Matt 3:2; Matt 4:17; Matt 10:7; Mark 1:15; Luk 21:31.
- ↑ Hjælper for syge: Matt 10:1,8; Mark 3:15; Luk 9:2.
- ↑ Frit modtaget godt, frit givet frit: Matt 10:8b.
- ↑ Planer for accept, afvisning: Matt 10:11-14; Mark 6:11; Luk 9:5.
- ↑ Hører dig, hører mig, hører afsender: Matt 10:40; Luk 10:16; Joh 13:20.
- ↑ halvfjerdsindstyve gik og vendte tilbage: Luk 10:1.
- ↑ Begrav far før du følger Jesus: Matt 8:19-22; Luk 9:57-60.
- ↑ Trøste familie før følge Jesus: Luk 9:61-62.
- ↑ Den rige unge hersker: Matt 19:16-20a; Mark 10:17,19-20; Luk 18:18,20-21.
- ↑ Hold alle buddene: 2 Mos 20:3-17; 5 Mos 5:7-21.
- ↑ Hindringen: kærlighed til rigdom: Matt 19:20b-21; Mark 10:21; Luk 18:22.
- ↑ Valget (rigdom): Matt 19:22; Mark 10:22; Luk 18:23.
- ↑ Kærlighed til rigdom: Matt 6:24; Matt 19:24; Mark 10:25; Luk 18:25; Luk 19:24.
- ↑ Kamel går gennem nåleøjet: Matt 19:23-24; Mark 10:23-25; Luk 18:24-25.
- ↑ For Gud er intet umuligt: 1 Mos 18:14; Jer 32:27; Matt 19:26; Mark 10:27; Mark 14:36; Luk 1:37; Luk 18:27.
- ↑ Belønning for tjeneste: Matt 19:27-29; Mark 10:28-30; Luk 18:28-30.
- ↑ Mange, der er de første, skal være de sidste: Matt 19:30; Matt 20:16; Mark 9:35; Mark 10:31; Luk 13:30.
- ↑ Lignelsen om husbonden: Matt 20:1-7.
- ↑ Lignelse om husbond (fortsat): Matt 20:8-12.
- ↑ Lignelse om husbond (fortsat): Matt 20:13-15.
- ↑ Elsk Gud af hele dit hjerte: 5 Mos 6:4-5; 5 Mos 10:12; 5 Mos 11:1,13,22; 5 Mos 13:3; 5 Mos 19:9; 5 Mos 30:6,16,20; Matt 22:37; Mark 12:30; Luk 10:27; Rom 8:28; Jos 22:5; Jos 23:11.
- ↑ Elsk din næste som dig selv: 3 Mos 19:18,34; Matt 5:43-44; Matt 19:19b; Matt 22:39; Mark 12:31,33; Luk 10:27; Rom 13:9b; Gal 5:14; Jak 2:8.
- ↑ Her er jeg, send mig: Es 6:8.
- ↑ Hils ingen ved vejen: Luk 10:4.
- ↑ De halvfjerds vende tilbage: Luk 10:17a.
- ↑ At overvinde djævle: Luk 10:17b-18,20.
- ↑ Tak til Faderen: Matt 11:25-26; Luk 10:21-22.
- ↑ Evaluering af missionen: Matt 13:16-17; Luk 10:23-24; Joh 8:56.
- ↑ Sorg for troløse byer: Matt 11:20-23a; Luk 10:13-15.
- ↑ Sæk og aske: Est 4:1,3; Job 42:6; Jon 3:6; Matt 11:21; Luk 10:13.
- ↑ Bliv ikke træt af at gøre godt: Gal 6:9a; 2 Thess 3:13.
- ↑ Kom til mig alle, der arbejder: Matt 11:28-29.