© 2015 Urantia Foundation
| Kapitel 70. Udviklingen Af Den Menneskelige Regering |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 72. Regeringen På En Naboplanet |
71:0.1 STATEN er et nyttigt produkt af civilisationen; den repræsenterer samfundets nettogevinst fra ødelæggelse og lidelser forårsaget af krige. Selv statsmandskunst er blot den akkumulerede evne til at regulere den voldsbetonede konkurrencekamp mellem de kæmpende stammer og nationer.
71:0.2 Den moderne stat er den institution, der overlevede i den lange magtkamp for gruppen. Den stærkeste vandt til sidst, og det førte til en de facto skabelse - staten - sammen med den moralske myte om borgerens absolutte forpligtelse til at leve og dø for staten. Staten er imidlertid ikke af guddommelig oprindelse; og den er ikke engang produceret af viljebestemte intelligent menneskelig handling; den er en rent evolutionær institution og dens oprindelse var helt automatisk.
71:1.1 Staten er en territorial organisation, der regulerer samfundet, og den stærkeste, effektiveste, og mest bestående stat er sammensat af en enkelt nation, hvis folk har et fælles sprog, skikke og institutioner.
71:1.2 De første stater var små og de var alle et resultat af erobring. De opstod ikke som frivillige sammenslutninger. Mange blev grundlagt af erobrende nomader, som slog ned på fredelige hyrder eller fastboende landbrugere for at overmande og underkue dem. Sådanne stater, der var opstået som følge af erobring, var nødvendigvis, lagdelt; samfundsklasser var uundgåelig, og klassekampe har altid været selektiv.
71:1.3 I Amerika nåede de røde menneskers nordligste stammer aldrig frem til en rigtig statsdannelse. De nåede aldrig længere end til en løst forbund af stammer, en meget primitiv form for stat. Nærmeste en statsdannelse kom Irokesernes føderation, men denne gruppe af seks folk fungerede aldrig rigtigt som en stat og den overlevede ikke på grund af fraværet af visse elementer som er væsentlige for det nutidige nationale liv, så som:
71:1.4 1. Mulighed for at erhverve og arve private ejendomsret.
71:1.5 2. Byer samt landbrug og industri.
71:1.6 3. Nyttige husdyr.
71:1.7 4. Praktisk familie organisation. Disse røde mennesker klyngede sig til moderbaserede familier med arveret til niecer og nevøer.
71:1.8 5. Klart afgrænset område.
71:1.9 6. En stærk udøvende leder
71:1.10 7. Slavebinding af fanger - enten optages de i stammen eller man dræbte dem.
71:1.11 8. Afgørende erobringer.
71:1.12 De røde mennesker var for demokratisk; de havde en god styreform, men den mislykkedes. I sidste ende ville de have udviklet en stat såfremt de ikke alt for tidligt havde mødt de hvide menneskers mere avancerede civilisation, der fulgte de græske og romerske regeringsmetoder.
71:1.13 Den succesfulde romerske stat var baseret på:
71:1.14 1. Faderbaserede familie.
71:1.15 2. Landbrug og domesticering af dyr.
71:1.16 3. Koncentrationen af befolkningen - byer.
71:1.17 4. Privat ejerskab af ejendom og jord.
71:1.18 5. Slaveri - borgerlige klasser.
71:1.19 6. Erobring og omlægning af svage og tilbagestående folkeslag.
71:1.20 7. Klart afgrænset territorium med veje.
71:1.21 8. Personlige og stærke herskere.
71:1.22 Den store svaghed i den romerske civilisation, og en betydningsfuld faktor i den endelige opløsning af imperiet var den formodede liberale og avanceret bestemmelse om at drengen var myndig ved enogtyve års alderen og den betingelsesløse frigørelse af pigen, så det stod hende frit for at gifte sig med en mand efter eget valg, eller at rejse til udlandet og leve umoralsk. Skaderne for samfundet, bestod ikke i selve disse reformer, men snarere i den pludselige begyndelse og i et så stort omfang. Roms forfald antyder, hvad der kan forventes, når en stat gennemgår en alt for hurtig udvidelse som er forbundet med intern degeneration.
71:1.23 Den embryoniske stats opståen blev muliggjort, da blodets bånd blev svækket til fordel for de territoriale, og sådanne stammeforbund blev sædvanligvis bekræftet gennem erobringer. Mens en suverænitet, der overskrider alle mindre skænderier og uenigheder mellem forskellige grupper er karakteristisk for den sande stat, fortsætter mange klasser og kaster i de senere statslige organisationer som rester af de klaner og stammer fra gamle dage. De senere og større territoriale stater havde en lang og bitter kamp med disse mindre blodbeslægtede klangrupper og stammeområdernes regering viste sig værdifuld under overgangen fra familiens magt til statsmagten. I den senere tid er mange klaner vokset ud af handel og andre erhvervssammenslutninger.
71:1.24 Svigt i statens integration resulterer i en tilbagevenden til styre betingelser fra før statens opståen, som for eksempel feudalisme under den europæiske middelalder. I disse mørke århundrede kollapsede territorialstaten, og der var en tilbagevenden til de små borgsamfunds genopblussen af klanen og stammefolks udviklingstrin. Lignende halvstater eksistere, selv nu i Asien og Afrika, men alle udgør ikke en tilbagevenden til tidligere udviklingstrin; mange er embryonale forstadier til fremtidige stater.
71:2.1 Mens demokratiet er et ideal, er det et produkt af civilisationen, ikke af evolutionen. Gå langsomt! Vælg omhyggeligt! for demokratiet indebærer nemlig følgende farer:
71:2.2 1. Forherligelse af middelmådighed.
71:2.3 2. Valg af de fattige og uvidende herskere.
71:2.4 3. Manglende kendskab til de grundlæggende oplysninger om samfundets evolution.
71:2.5 4. Faren for almindelig valgret i hænderne på uuddannede og dovne flertal.
71:2.6 5. Slaveri af den offentlige mening; flertallet har ikke altid ret.
71:2.7 Den offentlige mening, fælles mening, har altid forsinket samfundet; alligevel er den værdifuldt, for selv mens den retardere samfundsudviklingen, så bevarer den civilisationen. Uddannelse af den offentlige mening er den eneste sikre og sande metode til at accelerere civilisationen; vold er kun en midlertidig hensigt, og kulturel vækst vil i stigende grad accelerere efterhånden som kugler viger for valgafstemninger. Den offentlige mening, skikkene, er den grundlæggende og væsentlige energi i samfundets evolution og statens udvikling, men for at være af statslig værdi skal det udtrykkes uden vold.
71:2.8 Bedømmelsen af samfundets fremskridt er direkte bestemt af, i hvilken grad den offentlige mening kan styre den personlige adfærd og statsregulering uden at gribe til vold. En virkelig civiliseret regering er fremkommet, når den offentlige mening er iklædt den personlige valgrets beføjelser. Populære valg afgør ikke altid spørgsmål rigtigt, men de repræsenterer den rigtige måde at gøre de forkerte beslutninger. Evolution producere ikke på engang en høj grad af perfektion, men snarere en relativ og fremadskridende praktisk justering.
71:2.9 Der er ti trin eller faser, til udviklingen af en praktisk og effektiv form for repræsentativ regering, og disse er:
71:2.10 1. Personlig frihed. Slaveri, livegenskab, og alle former for menneskelig trældom skal forsvinde.
71:2.11 2. Tankefrihed. Medmindre et frit folk uddannes - lære at tænke intelligent og planlægge klogt - frihed gør normalt mere skade end gavn.
71:2.12 3. Lovlighed. Frihed kan nydes, når de menneskelige herskere vilje og luner erstattes af juridiske bestemmelser baseret på den vedtagne forfatning.
71:2.13 4. Ytringsfrihed. Repræsentativ regering er utænkelig uden frihed for alle udtryksformer for menneskelige ønsker og meninger.
71:2.14 5. Sikkerhed af egendom. Ingen regering kan bestå i lang tid, hvis den ikke kan sikre retten til privat ejendom i enhver form. Mennesket kræver retten til at anvende, administrere, give, sælge, leje og testamentere sin personlige ejendom.
71:2.15 6. Retten til at indgive andragender. Repræsentativ regering forudsætter borgernes ret til at blive hørt. Det privilegium at indgive andragender er forbundet med gratis statsborgerskab.
71:2.16 7. Retten til at herske. Det er ikke nok til at blive hørt; andragende ret bør udvides til en faktisk deltagelse i offentlige aktiviteter.
71:2.17 8. Valg. Repræsentativ regering forudsætter en intelligent, effektiv og altomfattende vælgerskare. Karakteren af en sådan regering vil altid blive bestemt af karakter og evnen af dem, der komponere den. Efterhånden som civilisation skrider frem sker en effektiv modificering, omgruppering og andre differentieringer af valgretten, men den forbliver altomfattende for begge køn.
71:2.18 9. Kontrol af offentligt ansatte. Ingen borgerlig regeringsførelse er effektivt, medmindre borgerne har adgang til og udnytter indsigtsfulde måde at styre og overvåge bestyrelser og offentlige embedsmænd.
71:2.19 10. Intelligent og uddannet repræsentantskab. Demokratiets fortsatte eksistens er afhængig af succesfuld repræsentativ regering, og dette er igen bestemt af praksis i de offentlige kontorer til kun at vælge de personer, der er professionelt uddannet og intellektuelt kompetente, socialt loyale og med moralsk karakter. Kun ved sådanne bestemmelser kan folkets regering af folket og for folket bevares.
71:3.1 Den politiske eller administrative form for statsstyre er af underordnet betydning, forudsat at den opfylder de væsentlige punkter for samfundsudviklingen - frihed, sikkerhed, uddannelse og social koordinering. Det er ikke, hvad en stat er, men hvad den gør, der bestemmer forløbet af samfundsudviklingen. I sidste ende, så kan ingen stat transcendere borgernes moralske værdier således som disse er eksemplificeret i deres valgte ledere. Uvidenhed og egoisme vil sikre undergang for selv den højeste form for regering.
71:3.2 Selv om det er beklageligt, så har den nationale egoisme været afgørende for social overlevelse. Læren om det udvalgte folk har lige op til moderne tider været en altafgørende faktor når det gjaldt at sammen svejse stammer og bygge nationer op. Ingen stat kan opnå et ideelt niveau af funktion, indtil enhver form for intolerance er overvundet. Intolerance er konstant fjendtligt indstillet over for menneskelige fremskridt. Intolerance bekæmpes bedst ved en koordinering af videnskab, handel, konkurrencer og religion.
71:3.3 Den ideelle stat fungerer under indflydelse af tre stærke og koordinerede motivationer:
71:3.4 1. Kærligheds loyalitet, afledt af realiseringen af menneskets broderskab.
71:3.5 2. Intelligent patriotisme, baseret på kloge idealer.
71:3.6 3. Kosmisk indsigt, fortolket i form af planetariske fakta, behov og mål.
71:3.7 Lovene i den ideelle stat er få i antal, og de er ikke længere et udtryk for den negativistiske tabu tidsalder men udgør den positive udvikling af individuel frihed som en konsekvens af øget selvkontrol. Den højt udviklede stat tvinger ikke blot sine borgere til at arbejde, men lokker dem også til at yde en nyttig og konstruktiv udnyttelse af den stigende fritid, som bliver følgen af at den fremrykkende mekaniske tidsalder befrier mennesket fra hårdt arbejde. Fritiden skal udnyttes til produktion såvel som til forbrug.
71:3.8 Intet samfund har udviklet sig meget langt, når det tillader lediggang eller tolererer fattigdom. Men fattigdom og afhængighed kan aldrig fjernes, hvis de defekte og degenererede raceelementer frit understøttes og får tilladelse til at reproducere uden tilbageholdenhed.
71:3.9 Et moralsk samfund bør stræbe efter at bevare selvrespekten for dets borgere og give ethvert normalt individ en passende mulighed for selvrealisering. En sådan plan for fremgang i samfundet vil afstedkomme et kulturelt samfund af den højeste orden. Udviklingen af samfundet bør fremmes ved statslige tilsyn, som udøver et minimum af regulerende kontrol. Den stat er bedst som koordinerer mest og regulerer mindst.
71:3.10 Statsdannelsens idealer skal opnås gennem udviklingen af den langsomme vækst i medborgerbevidsthed, anerkendelse af forpligtelsen og retten til at tjene samfundet. Først påtager folk sig regeringens byrder som en pligt, efterfulgt af levebrødspolitikkernes administration har nået sin afslutning, men senere søger de sådan virksomheder som et privilegium, som den største ære. Civilisationsniveauet afspejles trofast i kvaliteten af dens borgere, der frivilligt vil påtage sig ansvarsopgaver i staten.
71:3.11 I et rigtig statssamfund udføres styret af alle byer og provinser af eksperter og håndteres lige som alle andre former for økonomiske og forretningsmæssige sammenslutninger af mennesker.
71:3.12 I avancerede stater, er politisk tjeneste værdsat som et udtryk for den højeste hengivenhed af dets borgere. De klogeste og ædleste af borgernes største ambition er at få civile anerkendelse, at blive valgt eller udnævnt til nogle betroede stillinger indenfor statsstyret, og sådanne stater uddeler deres højeste udmærkelse for samfundstjeneste til deres borgerlige og sociale ansatte. Udmærkelser tildeles i nævnte rækkefølge på filosoffer, lærere, forskere, erhvervsfolk og militarister. Forældre er behørigt belønnet for deres børns ekspertise, og rent religiøse ledere, som er det åndelige riges ambassadører, får deres reelle belønninger i en anden verden.
71:4.1 Økonomi, samfund, og regeringen må udvikle sig, hvis de skal forblive. Statiske forhold på en evolutionær verden er tegn på forfald; kun de institutioner, der bevæger sig fremad med den evolutionære strøm fortsætter.
71:4.2 Det progressive program for en ekspanderende civilisation omfatter:
71:4.3 1. Bevarelse af individuelle frihedsrettigheder.
71:4.4 2. Beskyttelse af hjemmet.
71:4.5 3. Fremme af økonomisk sikkerhed.
71:4.6 4. Forebyggelse af sygdomme.
71:4.7 5. Obligatorisk uddannelse.
71:4.8 6. Obligatorisk beskæftigelse.
71:4.9 7. Rentabel udnyttelse af fritid.
71:4.10 8. Pleje af de uheldigt.
71:4.11 9. Race forbedring.
71:4.12 10. Fremme af videnskab og kunst.
71:4.13 11. Fremme af filosofi - visdom.
71:4.14 12. Forøgelse af kosmisk indsigt - spiritualitet.
71:4.15 Disse fremskridt indenfor civilisationens færdigheder fører direkte til realiseringen af de højeste menneskelige og guddommelige mål som de dødelige stræber efter - opfyldelsen af menneskehedens broderskab i samfundet og den personlig tilstand af gudsbevidsthed, som åbenbares i det højeste ønske hos hvert individ om at gøre den himmelske Faders vilje.
71:4.16 Fremkomsten af ægte broderskab betyder, at en sådan samfundsordning er opstået, hvor alle mennesker med glæde bære hinandens byrder; de har et reelt ønske om at praktisere den gyldne regel. Men sådan et ideelt samfund kan ikke realiseres, når enten de svage eller de ondsindede ligger på lur for uretfærdigt og uhelligt at udnytte dem, der først og fremmest er drevet af hengivenhed til at tjene det sande, det skønne og det gode. I en sådan situation er der kun én praktisk udvej: de, der anvender den "gyldne regel" kan oprette deres eget progressive samfund, hvor de lever i overensstemmelse med deres idealer og samtidig opretholde en tilstrækkelig beskyttelse mod deres formørkede medmennesker, som kan tænkes enten at udnytte deres fredelige forkærlighed eller at ødelægge deres fremrykkende civilisation.
71:4.17 Idealisme kan aldrig overleve på en udviklende planet, hvis idealister i hver generation lader sig udslette af menneskeslægtens laverestående grupper. Heri ligger den store test af idealismen: Kan et avanceret samfund opretholde et militært beredskab, der gør det sikkert mod alle angreb fra dets krigselskende naboer uden at give efter for fristelsen til at bruge denne militære styrke i offensive operationer mod andre folk med henblik på selvisk vinding eller til at understrege national storhed? National overlevelse kræver beredskab og kun religiøs idealisme kan forhindre misbrug af beredskabet i aggressionens formål. Kun kærlighed, broderskab, kan forhindre den stærke fra undertrykker de svage.
71:5.1 Konkurrence er afgørende for sociale fremskridt, men konkurrence, ureguleret, avler vold. I det nuværende samfund, er konkurrencen langsomt ved at erstatte krigen i at den bestemmer individets plads i industrien, samt dekretere hvilken erhvervssektorer der kan overleve. (Mord og krig behandles forskelligt af samfundsskikkene, mord har været ulovligt siden samfundets første tider, mens krig endnu aldrig er blevet erklæret ulovligt af menneskeheden som helhed.)
71:5.2 Idealstaten forpligter sig til kun at regulere social adfærd så meget at vold er elimineret ud af den individuelle konkurrence og at forhindre uretfærdighed når det kommer til personligt initiativ. Heri ligger et stort problem i statsdannelse: Hvordan sikres fred og ro i erhvervslivet, betaling af skat for at opretholde statens magt, og samtidig forhindre beskatningen fra at handicappe næringslivet og fra at staten bliver parasitisk eller tyrannisk?
71:5.3 Gennem tidligere tidsaldre uanset hvilken verden, er konkurrence nødvendig for at civilisationen skal komme videre. Efterhånden som udviklingen i mennesket bevæger sig frem, bliver samarbejdet mere og mere effektiv. I avancerede civilisationer er samarbejdet mere effektivt end konkurrence. Tidlige mennesker blev stimuleret af konkurrencen. Den tidlige udvikling er karakteriseret ved overlevelsen af de biologisk egnede, men senere civilisationer fremmes mere af intelligent samarbejde, fuld forstående og åndeligt broderskab.
71:5.4 Sandt nok, så er konkurrence i erhvervslivet ekstremt uøkonomisk og meget ineffektive, men intet forsøg på at eliminere denne økonomiske tomgang bør opmuntres, hvis disse tilpasninger medfører selv den mindste begrænsning af nogen af individets grundlæggende friheder og rettigheder.
71:6.1 Nutidens profitmotiverede økonomier er dømt til undergang medmindre profitmotiver kan udvides med tjenestemotiver. Benhård konkurrence baseret på snæversynet egeninteresse er i sidste ende ødelæggende for selv de ting, som den søger at vedligeholde. En selvstændig egoistisk profitjagt, der udelukker alt andet er uforenelig med kristne idealer - meget mere uforenelig med Jesu lære.
71:6.2 I økonomi står profitmotivation i forhold til tjeneste motivation, som hvad frygten er i forhold til kærlighed i religion. Men profitmotivet må ikke pludselig ødelægges eller fjernes; det holder mange ellers dovne dødelige på hårdt arbejde. Det er imidlertid ikke nødvendigt for denne sociale energi til hele tiden at forblive egoistisk i sin målsætning.
71:6.3 Profitmotivet af de økonomiske aktiviteter er helt lavt og helt uværdig af en avanceret samfundsorden; ikke desto mindre er det en uundværlig faktor i alle de tidligere faser af en civilisation. Profitbegæret må ikke tages væk fra mennesker, indtil de helt sikkert har tilegnet sig højerestående typer af motiv for deres økonomiske stræben og samfundsindsats som ikke er profitdominerende - den transcendente kraft af den højeste visdom, fascinerende broderskab, og fremragende åndelig opnåelse.
71:7.1 Den bestående stat er bygget på kultur, domineret af idealer, og motiveret af tjeneste. Formålet med uddannelse bør være erhvervelse af færdigheder, udøvelse af visdom, realisering af selvstændighed, og opnåelse af åndelige værdier.
71:7.2 I den ideelle stat, fortsætter uddannelse gennem hele livet, og filosofi bliver undertiden den primære interesse for borgerne. Borgerne i et sådan statssamfund søger visdom for at øge bevidstheden om betydningen af menneskelige relationer, virkelighedens betydninger, ædle værdier, livets mål og den kosmiske skæbnes herlighed.
71:7.3 Urantias borgere burde få en vision om et nyt og højere kulturelt samfund. Uddannelse vil hurtigt stige til nye niveauer af værdi, når de rent profitmotiverede økonomiske system forsvinder. Uddannelse har alt for længe været lokal patriotisk, militaristisk, ego forherligende, og fokuseret på succes; den må i sidste ende blive verdensomspændende, idealistisk, føre til selvrealisering og kosmisk indsigt.
71:7.4 Uddannelsen er for nylig flyttet fra de gejstliges kontrol til overvågen af jurister og forretningsmænd. Til sidst skal den gives over til filosoffer og videnskabsmænd. Lærerne skal være fri væsener, virkelige ledere, således at filosofi, søgen efter visdom, kan blive den vigtigste uddannelsesmæssige udøvelse.
71:7.5 Uddannelse er en livsomspændende aktivitet; den skal fortsætte gennem hele livet, så menneskeheden gradvis kan opleve de opstigende niveauer af dødelige visdom, som er:
71:7.6 1. Kendskabet til ting.
71:7.7 2. Realisering af betydninger.
71:7.8 3. Vurdering af værdier.
71:7.9 4. Arbejde adel - pligt.
71:7.10 5. Målets motivation - moral.
71:7.11 6. Kærlighed til tjeneste - karakter.
71:7.12 7. Kosmisk indsigt - åndelig dømmekraft.
71:7.13 Og så ved hjælp af disse resultater, vil mange stige op til det højeste niveau som de dødeliges sind kan opnå, Guds bevidsthed.
71:8.1 Det eneste hellige element i enhver menneskelig regering er opdelingen af statsdannelse i de tre domæner af udøvende, lovgivende og dømmende funktioner. Universet administreres i overensstemmelse med en sådan plan om adskillelse af funktioner og autoritet. Bortset fra denne guddommelige ide om en effektiv samfundsregulering eller civilforvaltning har det ingen betydning, hvilken statsform et folk vælger at have, forudsat at medborgerne fortsat søger mod målet af større selvkontrol og øget samfundstjeneste. Et folks intellektuelle skarphed, økonomisk visdom, social forstand og moralsk udholdenhed afspejler alle de troende i statsdannelse.
71:8.2 Udviklingen i statsdannelse indebærer fremskridt fra niveau til niveau, som følger:
71:8.3 1. Oprettelsen af en tredelt styreform, der består af den udøvende, lovgivende og dømmende magt.
71:8.4 2. Frihed til de sociale, politiske og religiøse aktiviteter.
71:8.5 3. Afskaffelse af alle former for slaveri og menneskelige trældom.
71:8.6 4. Borgernes evne til at kontrollere opkrævning af skatter.
71:8.7 5. Etablering af universel uddannelse - læring udvides fra vugge til grav.
71:8.8 6. Korrekt justering mellem lokale og nationale myndigheder.
71:8.9 7. Fremme af videnskab og overvindelsen af sygdom.
71:8.10 8. Behørig anerkendelse af ligestilling mellem kønnene og den koordinerede funktion af mænd og kvinder i hjemmet, i skolen, og kirke, med specialiserede tjeneste for kvinder i erhvervslivet og forvaltningen.
71:8.11 9. Fjernelsen af grusom slaveri gennem opfindelsen af maskiner og den efterfølgende beherskelse af maskinernes tidsalder.
71:8.12 10. Formindskelse af dialekter - et globalt sprog sejre.
71:8.13 11. Afskaffelsen af krig - international domstols behandling af nationale og racemæssige forskelle i de kontinentale domstole, der repræsenterer befolkningerne i forskellige dele af verden og under ledelse af en øverst planetarisk domstol, hvis medlemmer automatisk er rekrutteret fra de periodiske tilbagetrækkende afgående formænd for de kontinentale domstole. De kontinentale domstole har domsret; Verden Domstolens rolle er rådgivende - moralsk.
71:8.14 12. International interesse for at søge visdom - ophøjelsen af filosofi. Udviklingen af en verdensreligion, der varsler planetens optagelse i de tidligere faser af etableringen i lys og liv.
71:8.15 Det er forudsætningerne for progressiv statsadministration og karakteristika på en idealistisk statsdannelse. Urantia er langt fra realiseringen af disse ophøjede idealer, men de civiliserede racer har lavet en begyndelse - menneskeheden er på march mod en højere evolutionær skæbne.
71:8.16 [Sponsoreret af en Melkisedek i Nebadon.]
| Kapitel 70. Udviklingen Af Den Menneskelige Regering |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 72. Regeringen På En Naboplanet |