© 2015 Urantia Foundation
| Kapitel 92. Religionens Senere Udvikling |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 94. Melkisedeks Lærdomme I Østen |
93:0.1 MELKISEDEKERNE er almindeligt kendt som Nødsituationssønner, for de udøver en fantastisk bred vifte af aktiviteter på verdener i lokaluniverset. Når et ekstraordinært problem opstår, eller når noget usædvanligt skal forsøges, er det ganske ofte en Melkisedek, der accepterer opgaven. Melkisedeksønnernes evne til at fungere i nødsituationer og på vidt forskellige niveauer af universet, selv på det fysiske niveau af personlighedsmanifestation, er særegen for deres klasse. Kun Livsbærerne deler med dem, i en vis grad denne metamorfiske vifte af personligheds funktion.
93:0.2 Universsønnernes Melkisedek klasse har været overordentlig aktiv på Urantia. Et korps af tolv Melkisedeker tjente her i samarbejde med Livsbærerne. En senere korps af tolv blev forvaltere til din verden kort efter Caligastias løsrivelse og fortsatte ved magten indtil tidspunktet for Adam og Eva. Disse tolv Melkisedekere returnerede til Urantia efter Adams og Evas misligholdelse, og de fortsatte derefter som planetariske forvaltere frem til den dag, hvor Jesus af Nasaret, som Menneskesønnen, blev den nominelle Planetprins af Urantias.
93:1.1 Den åbenbarede sandhed blev truet af udryddelse i de årtusinder, der fulgte efter den Adamiske mission på Urantia var mislykkedes. Selvom menneskeracerne gjorde fremskridt intellektuelt tabte de langsomt terræn åndeligt. Omkring 3000 f.Kr. var begrebet om Gud meget diset i menneskernes sind.
93:1.2 De tolv Melkisedek forvaltere kendte til Mikaels forestående overdragelse på deres planet, men de vidste ikke, hvor hurtigt det ville ske; derfor indkaldt de til en højtidelig høring og anmodet de Højeste af Edentia om at træffe nogle foranstaltninger for at opretholde sandhedens lys på Urantia. Denne anmodning blev afvist med den begrundelse, at "gennemførelsen af anliggender på 606 af Satania er helt i hænderne på de Melkisedekske værger". Forvalterne appellerede derefter til Melkisedekfaderen om hjælp, men de modtog kun afgørelsen, at de skulle fortsætte med at holde sandheden i live på en måde, efter deres eget valg, ”indtil ankomsten af en overdragelsens søn," som "vil redde de planetariske titler fra fortabelse og usikkerhed."
93:1.3 Det var som følge af, at de så fuldstændig var overladt til deres egne ressourcer, at Makiventa Melkisedek, en af de tolv planetariske forvaltere, meldte sig til frivilligt at gøre det, som kun var sket seks gange i hele Nebadons historie: at personliggøre sig på jorden som et midlertidigt menneske i verden, for at skænke sig selv som en tjenende Nødsituationssøn til verden. Tilladelse blev givet til dette eventyr af myndighederne i Salvington, og den faktiske inkarnation af Makiventa Melkisedek blev fuldbyrdet nær det sted, der skulle blive byen Salem i Palæstina. Hele transaktionen for at materialisere denne Melkisedek Søn blev afsluttet af de planetariske forvaltere i samarbejdet med Livsbærerne, visse af de Ledende Fysiske Overvågere, og andre himmelske personligheder bosiddende på Urantia.
93:2.1 Det var 1973 år før Jesu fødsel, at Makiventa blev skænket til menneskeracerne på Urantia. Hans ankomst var ikke opsigtsvækkende; hans materialisering var ikke overværet af menneskelige øjne. Han blev først observeret af et dødeligt menneske på denne mindeværdige dag, da han kom ind i teltet til Amdon, en kaldæisk kvægavler af sumerisk herkomst. Proklamationen af hans mission indgik i den enkle erklæring, som han gjorde til denne hyrde, "Jeg er Melkisedek, Præsten af El Elyon, den Højeste, den eneste Gud."[1]
93:2.2 Da hyrden var kommet sig fra sin forbavselse, og efter at han havde overdynget denne fremmede med mange spørgsmål, inviterede han Melkisedek til at spise aftensmad med ham, og det var første gang i Makiventas lange univers karriere, at han indtog materiel mad, den slags næring som skulle holde ham i live under hele hans 94 år som et materielt væsen.
93:2.3 Den aften, mens de talte med hinanden under stjernerne, begyndte Melkisedek sin missionsopgave med at åbenbare sandheden om Guds virkelighed, da, han med et sving af armen, vendte sig til Amdon og sagde: "El Elyon, den Højeste, er den guddommelige skaber af himmelhvælvingens stjerner og selve denne jord, som vi lever på, og han er også himlens øverste Gud[2]."
93:2.4 Inden for et par år havde Melkisedek samlet en gruppe af studerende omkring sig, disciple og troende, som dannede kernen i det senere samfund af Salem. Han blev hurtigt kendt i hele Palæstina som præsten El Elyon, den Højeste, og som vismanden i Salem. Blandt nogle af de omkringliggende stammer, blev han ofte omtalt som Salems sheik, eller konge[3]. Salem var stedet som efter Melkisedeks forsvinden blev byen Jebus, senere kaldt Jerusalem.
93:2.5 I udseende, lignede Melkisedek de blandede Noditer og Sumererne Han var næsten et hundrede og firs centimeter i højden og besad en imponerende holdning. Han talte kaldæisk og en halv snes andre sprog. Han klædte sig meget som Kananiternes præster, bortset fra at han på brystet bar et symbol med tre koncentriske cirkler, Satanias symbol på Paradis Treenigheden. I løbet af hans tjenestetid blev disse tre koncentriske cirkler, tegnet, der var betragtet som så helligt af hans tilhængere, at de aldrig vovede at bruge det, og efter et par generationer blev det hurtigt glemt.
93:2.6 Selvom Makiventa levede som de mennesker, der boede i denne verden, giftede han sig aldrig, ej heller kunne han have efterladt afkom på jorden. Selv om hans fysiske krop lignede den mandlige, hørte den i virkeligheden til samme klasse som de specielt konstruerede kroppe, der blev anvendt af de et hundrede materialiserede medlemmer af Prins Caligastia personale bortset fra, at den ikke havde noget livsplasma fra nogen menneskeracer[4]. Der var heller ikke et livets træ tilgængelig på Urantia. Hvis Makiventa havde forblevet på jorden i en lang periode, ville hans fysiske mekanisme gradvist være blevet forværret; men som det var, så fuldførte han sin overdragelsesmission i fireoghalvfems år, længe før hans materielle krop var begyndt at gå i opløsning.
93:2.7 Denne inkarnerede Melkisedek modtog en Tankeretter, der boede i hans overmenneskelige personlighed som en følgesvend i tid og rådgiver i kødet, og således fik den oplevelse og praktisk indføring i Urantians problemer og teknikken med at bo i en inkarneret søn som gjorde det muligt for denne ånd af Faderen til så modigt at fungere i det menneskelige sind i den senere Guds søn, Mikael, da han dukkede op på jorden i skikkelse af dødeligt kød. Det er den eneste Tankeretteren der nogensinde har fungeret i to sind på Urantia, men begge sind var guddommelige såvel som menneskelige.
93:2.8 Under inkarnationen i kødet, var Makiventa i fuld kontakt med sine elleve kollegaer i det planetariske forvalterkorps, men han kunne ikke kommunikere med andre klasser af himmelske personligheder. Bortset fra de Melkisedekske forvaltere, havde han ingen anden kontakt med overmenneskelig intelligenser end et menneske.
93:3.1 I løbet af et årti, organiserede Melkisedek sine skoler i Salem, baseret efter fortidens system, som var blevet udviklet af de første Sethitiske præster i den anden Eden. Selv tanken om et system til at betale tiende, som blev indført af hans senere tilhænger Abraham nedstammede også fra de tilbageværende traditioner af fortidens Sethitiske metoder[5].
93:3.2 Melkisedek underviste i begrebet af én Gud, en universel guddom, men han tillod folk at associere denne lære med Norlatiadeks Konstellationsfader, som han kaldte El Elyon - den Højeste[6][7]. Melkisedek var næsten tavs om Lucifers status og tingenes tilstand på Jerusem. Lanaforge, Systemherskeren, havde meget lidt at gøre med Urantia førend efter afslutningen af Mikaels overdragelse. For de fleste af dem, der studerende i Salem var Edentia himlen og den Højeste var Gud.
93:3.3 De tre koncentriske cirklers symbol, som Melkisedek tog i brug som insignier af hans overdragelse, fortolkede de fleste mennesker, som udtryk for de tre riger for respektive mennesker, engle og Gud. De fik lov til at forblive i denne tro; meget få af hans tilhængere vidste nogensinde, at disse tre cirkler symboliserede Paradistreenighedens uendelighed, evighed og universalitet af guddommelig vedligeholdelse og retning. Selv Abraham betragtede snarere dette symbol som repræsenterende de tre Højeste af Edentia, da han var blevet instrueret i, at de tre Højeste fungerede som én. I det omfang Melkisedek underviste om Treenighedsbegrebet symboliseret i hans insignier, forbandt han det normalt med de tre Vorondadekherskere i konstellationen Norlatiadek.
93:3.4 Til de almindelige af hans tilhængere, forsøgte han ikke at præsentere undervisningen ud over kendsgerningen, af de Højestes styre af Edentia - Urantias Guder[8]. Men for nogle, underviste Melkisedek avanceret sandhed, som omfattede lokaluniversets adfærd og organisering, mens han til sin lysende discipel keniten Nordan og hans gruppe af oprigtige elever, underviste sandheder om superuniverset og endda om Havona.
93:3.5 Medlemmerne af Katros familie, med hvem Melkisedek levede i mere end tredive år, kendte til mange af disse højere sandheder og bevarede dem længe i deres familie, selv til tiden for deres berømte efterkommer Moses, som således havde fået en overbevisende tradition om Melkisedeks tid overleveret til ham fra hans fars side, samt gennem andre kilder på hans mors side.
93:3.6 Melkisedek lærte sine disciple alt hvad de havde kapacitet til at modtage og assimilere. Mange af de nuværende religiøse idéer om himmel og jord, om mennesket, Gud, og englene, er ikke langt fra Melkisedek lære om disse. Denne store lærer underordnet alt for læren om én Gud, en Guddom i universet, en himmelsk Skaber, en guddommelig Fader. Der blev lagt vægt på denne lære med henblik på at appellere til menneskets tilbedelse og forberede vejen for den efterfølgende tilsynekomst af Mikael, som Søn af samme Universelle Fader.
93:3.7 Melkisedek underviste, at en anden Guds Søn på et senere tidspunkt ville komme i kødet, ligesom han var kommet, men at han ville blive født af en kvinde; og det er derfor, at mange senere lærere har fastslået, at Jesus var en præst, eller minister, "for evigt efter Melkisedek[9]."
93:3.8 Således forberedte Melkisedek vejen og gjorde verdensudviklingens monoteistiske scene klar til overdragelse af en som virkelig var Paradissøn af den ene Gud, som han så levende portrætterede som Fader til alle, og som han repræsenterede til Abraham som en Gud, der ville acceptere mennesket på den enkle form af personlig tro. Da Mikael, trådte frem på jorden, bekræftede han alt, som Melkisedek havde undervist i om Paradisfaderen.
93:4.1 De ceremonier, som hørte til gudsdyrkelsen i Salem var meget enkel. Enhver person, der satte sit navn eller markerede sit mærke på de lertavler som udgjorde listen over medlemmerne af Den Melkisedekske kirke forpligtede sig til huske, og acceptere følgende trosbekendelse:
93:4.2 1. Jeg tror på El Elyon, den højeste Gud, den eneste Universelle Fader og Skaber af alle ting.
93:4.3 2. Jeg accepterer den Melkisedekske pagt med den Højeste, som skænker mig Guds gunst på min tro, ikke på blod og brændofre.
93:4.4 3. Jeg lover at adlyde Melkisedeks syv bud og fortælle den gode nyhed om denne pagt med den Højeste til alle mennesker.
93:4.5 Dette var Salem koloniens hele trosbekendelse. Selv en så kort og simpel erklæring på tro var alt for meget og for avanceret for den tids mennesker. De kunne simpelthen ikke forstå idéen om at få guds gunst for ingenting - ved tro. De var alt for dybt rodfæstet i troen på, at mennesket blev født i gæld til guderne. Alt for længe og med for stor alvor havde de ofret og givet gaver til præsterne til at forstå den gode nyhed, at frelsen, den guddommelige gunst, var en gratis gave til alle, der ville tro på Den Melkisedekske pagt. Abraham troede halvhjertet, og selv det blev regnet "som retfærdighed[10]."
93:4.6 De syv bud som Melkisedek bekendtgjorte var udformet i stil med den højeste lov i fortidens Dalamatia og lignede meget de syv bud som blev undervist i den første og anden Eden. Disse Salemreligionens bud var:
93:4.7 1. Du må ikke tjene noget Gud, men den Højeste Skaber af himmel og jord.
93:4.8 2. Du må ikke tvivl på, at tro er det eneste krav for evig frelse.
93:4.9 3. Du må ikke vidne falsk.
93:4.10 4. Du må ikke slå ihjel.
93:4.11 5. Du må ikke stjæle.
93:4.12 6. Du må ikke bryde et ægteskab.
93:4.13 7. Du må ikke udvise mangel på respekt for dine forældre og ældre
93:4.14 Selvom ingen ofring var tilladt inden for kolonien, vidste Melkisedek godt, hvor svært det er pludselig at udrydde veletablerede skikke og havde derfor klogt tilbudt disse mennesker et sakramente af brød og vin i erstatning for det tidligere offer af kød og blod[11]. Det er skrevet, "Melkisedek, Salems konge, lod brød og vin bære frem[12]." Ikke engang denne forsigtige nyskabelse var helt vellykket; alle de forskellige stammer havde deres hjælpecentre i udkanten af Salem, hvor de tilbød blod- og brændeofre. Selv Abraham tyede til denne barbariske praksis efter sin sejr over Kedorlaomer. Han følte sig simpelthen ikke helt tryg, indtil han havde forrettet et konventionelt offer. Melkisedek var aldrig i stand til helt at udrydde denne tilbøjelighed til ofring fra sine tilhængers religiøse skikke, ikke engang når det kom til Abraham.
93:4.15 Ligesom Jesus, helliget Melkisedek sig strengt til opfyldelse af missionen i hans overdragelse. Han forsøgte ikke at reformere skikke, ikke at ændre verdens vaner, eller til at udbrede avancerede sanitære praksis eller videnskabelige sandheder. Han kom for at opnå to opgaver: at holde sandheden om den ene Gud i live på jorden, og for at bane vejen for den efterfølgende dødelige overdragelse af et Paradissøn, af denne Universelle Fader.
93:4.16 Melkisedek underviste elementær åbenbarede sandhed på Salem i fireoghalvfems år, og i løbet af denne tid deltog Abraham ved tre forskellige tidspunkter på skolen i Salem. Han blev til sidst omvendt til Salemslærens tro og blev en af Melkisedeks mest strålende elever og ledende tilhængere.
93:5.1 Selv om det kan være en fejl at tale om et "udvalgt folk", er det ikke en fejl at henvise til Abraham som en udvalgt person[13]. Melkisedek lagde virkelig ansvaret på Abraham for at holde sandheden om den ene Gud i live i modsætning til den herskende tro på flere guder.
93:5.2 Valget af Palæstina som stedet for Makiventas aktiviteter blev delvist bygger på ønsket om at etablere kontakt med nogle menneskelige familier med lederpotentiale. På tidspunktet for inkarnationen af Melkisedek var der mange familier på jorden der var lige så godt forberedte til at modtage Salemlæren, som Abrahams familie. Der var lige så begavet familier blandt de røde mennesker, de gule mennesker, og blandt efterkommere af Anditerne til vest og nord. Igen, ingen af disse lokaliteter var så gunstigt beliggende for Mikaels efterfølgende optræden på jorden som den østlige kyst af Middelhavet. Den Melkisedekske mission i Palæstina og den efterfølgende tilsynekomst af Mikael blandt de hebraiske folk var i en ikke så ringe grad bestemt af geografi, af, at Palæstina var centralt beliggende i forhold til den daværende eksisterende handel, rejser, og civilisation i verden.
93:5.3 I længere tid havde de Melkisedekske forvaltere observeret Abrahams forfædre, og de så trygt frem til, at der i en bestemt generation ville opstå efterkommer, der ville være karakteriseret af intelligens, initiativ, skarpsindighed, og oprigtighed. Børnene af Tera, Abrahams far, opfyldte i alle henseender disse forventninger. Det var denne mulighed for kontakt med disse alsidige børn af Tera der væsentligt bidrog til at Makiventa dukkede op i Salem, snarere end i Egypten, Kina, Indien, eller blandt de nordlige stammer
93:5.4 Tera og hele hans familie var halvhjertet konvertitter til Salemreligionen, som var blevet prædiket i Kaldæa. De hørte om Melkisedek gennem Ovids forkyndelser, en fønikisk lærer, der proklamerede Salemdoktrinerne i Ur. De forlod Ur i hensigt at gå direkte til Salem, men Nakor, Abrahams bror, der ikke at have set Melkisedek, var ikke så ivrig og overtalte dem til at blive, i Haran. Det tog meget lang tid efter de ankom til Palæstina, før de var villige til at ødelægge alle de huslige guder, de havde bragt med sig; de var langsomme til at opgive de mange Mesopotamiske guder for Salems ene Gud.
93:5.5 Et par uger efter, at Abrahams far Tera var død sendte Melkisedek en af sine elever, Jaram Hetiten, med følgende invitation til både Abraham og Nakors: "Kom til Salem, hvor I skal høre vores undervisning i sandheden om den evige skaber, og i de oplyste efterkommer af jeres to brødre skal hele verden blive velsignet[14][15]." Nakor havde endnu ikke helt accepteret Melkisedeks evangelium[16]. Han blev tilbage og opbygget en stærk bystat, der bar hans navn; men Lot, Abrahams nevø, besluttede at gå med sin onkel til Salem.
93:5.6 Efter ankomsten til Salem, valgte Abraham og Lot et kuperet opholdsted nær byen, hvor de kunne forsvare sig mod de mange overraskelsesangreb af røverbander nordfra[17]. På dette tidspunkt foretog hittitterne, assyrerne, filisterne, og andre grupper konstant plyndringstogter mod stammer i det centrale og sydlige Palæstina. Fra deres højborg i bakkerne valfartede Abraham og Lot hyppigt til Salem.
93:5.7 Ikke længe efter at de havde etableret sig i nærheden af Salem, drog Abraham og Lot til Nildalen for at få fødevareforsyninger, da der herskede en tørke i Palæstina. Under sit korte ophold i Egypten fandt Abraham en fjern slægtning på den egyptiske trone, og hos denne konge tjente han som chef for to meget succesfulde militære ekspeditioner[18]. Under den sidste del af sit ophold ved Nilen boede han og hans kone Sarah ved hoffet, og da de forlod Egypten, fik han en del af krigsbyttet fra hans militære kampagner[19].
93:5.8 Det krævede stor beslutsomhed af Abraham at give afkald på hæder ved det egyptiske hof og vende tilbage til det mere åndelige arbejde der var sponsoreret af Makiventa. Men Melkisedek blev selv æret i Egypten, og da den fulde historie blev præsenteret for Farao, opfordrede han stærkt Abraham til at vende tilbage til opfyldelse af sine løfter i forbindelse med Salemprojektet.
93:5.9 Abraham havde kongelige ambitioner, og på vej tilbage fra Egypten fremlagde han sin plan for Lot om at erobre hele Kanaan og bringe dets folk under Salem styre. Lot var mere opsat på erhvervslivet; så, efter en senere uenighed, gik han til Sodoma for at engagere sig i handel og dyrehold[20]. Lot ønsket hverken det militære eller et hyrde liv.
93:5.10 Ved tilbagekomsten til Salem med sin familie, begyndte Abraham at udvikle sine militære projekter. Han blev hurtigt anerkendt som den civile hersker over Salem territorium og havde indgået en pagt med syv nærbeliggende stammer under hans ledelse. Melkisedek havde virkelig store vanskeligheder med at beherske Abraham, som brændte af iver for at drage ud og med sværdet samle op de omkringliggende stammer, for at de således hurtigere kunne få kendskab om sandhederne i Salem.
93:5.11 Melkisedek opretholdt fredelige forbindelser med alle de omkringliggende stammer; han var ikke militaristisk og blev aldrig angrebet af nogen af de hære, der gik frem og tilbage. Han var helt villig til at Abraham skulle udarbejde en forsvarspolitik for Salem som efterfølgende blev sat i kraft, men han ville ikke godkende hans elevs ambitiøse ordninger for erobring[21]. Derfor opstod der en venlig afslutning på forholdet, Abraham flyttede over til Hebron for der at etablere sin militære hovedstad.
93:5.12 På grund af sin nære forbindelse med den hæderkronede Melkisedek, besad Abraham en stor fordel i forhold til de omkringliggende småkonger; som alle beundrede Melkisedek og unødigt frygtede Abraham. Abraham kendte til denne frygt og ventede kun på en belejligt lejlighed til at angribe sine naboer, og denne undskyldning kom, da nogle af disse herskere formodes at have plyndret hans nevø Lots ejendom, som boede i Sodoma[22]. Efter at have hørt dette, rykkede Abraham frem i spidsen for sine syv forbundsstammer mod fjenden. Hans egen livvagter på 318 virkede som officerer i hæren, der talte mere end 4.000 mænd, gik til angreb på dette tidspunkt[23].
93:5.13 Da Melkisedek hørte om Abrahams krigserklæring, gik han ud for at afholde ham, men nåede kun frem til sin tidligere discipel, da han vendte tilbage sejrende fra kampen. Abraham insisterede på, at Salems Gud havde givet ham sejren over sine fjender og tilbød at give en tiendedel af sit krigsbytte til Salems statskasse[24]. De andre halvfems procent overførte han til sin hovedstad i Hebron.
93:5.14 Efter dette slag ved Siddim blev Abraham leder af en anden sammenslutning af elleve stammer og betalte ikke kun tiende til Melkisedek, men sørgede for, at alle andre i denne nærhed gjorde det samme. Hans diplomatiske studehandler med kongen af Sodoma, og sammen med frygten, som han generelt inspirerede, resulterede i at kongen af Sodoma og andre slutter sig til Hebrons militære forbund; Abraham var virkelig godt på vej til at etablere en stærk stat i Palæstina.
93:6.1 Abraham påtænkte erobring af hele Kanaan. Hans beslutsomhed blev kun svækket af, at Melkisedek ikke ville godkende foretagende. Abraham havde dog så godt som besluttet at gå i gang med foretagende, da tanken om, at han ikke havde nogen søn til at efterfølge ham som hersker over dette foreslåede kongerige begyndte at bekymre ham[25]. Han arrangerede en anden konference med Melkisedek; og det var i løbet af dette interview, at præsten i Salem, den synlige Guds Søn, overtalte Abraham til at opgive sit plan om materiel erobring og verdslig styre til fordel for det åndelige begreb om Himmeriget.
93:6.2 Melkisedek forklarede for Abraham det nytteløse i at kæmpe mod Amoriternes pagt, men gjorde det lige så klart, at disse tilbagestående klaner var ved at begå selvmord gennem deres tåbelige skikke, således at efter et par generationer, ville de være så svækket, at Abrahams efterkommere, i mellemtiden stærkt forøget, nemt kunne overvinde dem.
93:6.3 Melkisedek indgik en formel pagt med Abraham i Salem. Han sagde til Abraham: "Se nu op til himlen og tæl stjernerne, hvis du kan tælle dem; så talrige skal din sæd være[26]. "Og Abraham troede Melkisedek", og det blev regnet ham til Retfærdighed[27]." Så fortalte Melkisedek Abraham historien om den fremtidige besættelse af Kanaan af hans efterkommere efter deres ophold i Egypten[28].
93:6.4 Melkisedeks pagt med Abraham repræsenterer den store Urantiaaftale mellem guddommelighed og menneskelighed, hvorved Gud accepterer at gøre alt; mennesket forpligter sig kun til at tro Guds løfter og følge hans instruktioner. Hidtil havde mennesket troet, at frelsen kun kunne sikres ved gerninger - ofring og tilbud; nu bragte Melkisedek igen til Urantia den gode nyhed, at frelsen, velvilje hos Gud, er at modtage ved tro. Dette evangelium om en enkle tro på Gud var for avanceret; de semitiske stammefolk foretrak efterfølgende at gå tilbage til de ældre ofringer og forsoning for synd ved at udgyde blod.
93:6.5 Det var ikke længe efter etableringen af denne pagt, at Isak, søn af Abraham blev født i overensstemmelse med Melkisedeks løfte[29]. Efter fødslen af Isak, tog Abraham en meget højtidelig holdning til hans pagt med Melkisedek, og begav sig over til Salem for at få det ned på skrift. Det var på denne offentlige og formelle accept af pagten, at han ændrede sit navn fra Abram til Abraham[30][31].
93:6.6 De fleste troende i Salem havde praktiseret omskæring, selvom det aldrig var blevet gjort obligatorisk af Melkisedek[32]. Abraham havde altid været imod omskæring, så nu besluttede han ved denne lejlighed at højtideliggøre begivenheden ved formelt at acceptere dette ritual som tegn på ratificeringen af pagten i Salem.
93:6.7 Det var efter denne virkelige og offentlige overgivelse af sine personlige ambitioner på vegne af Melkisedek større planer, at de tre himmelske væsener viste sig for ham på Mamres sletter[33]. Dette var en virkelig tilsynekomst, uanset dens sammenlægning med de efterfølgende fremstillede fortællinger om naturlige ødelæggelse af Sodoma og Gomorra[34]. Disse legender om, hvad der hænde i disse dage viser, hvor tilbagestående moralen og etikken var selv på dette senere tidspunkt.
93:6.8 Ved fuldbyrdelsen af den højtidelige pagt, var forsoningen mellem Abraham og Melkisedek fuldstændig. Abraham overtog igen den civile og militære ledelse af Salem kolonien, som på sit højeste havde mere end et hundrede tusinde regulære medlemmer af Det Melkisedekske broderskab som betalte tiende. Abraham forbedrede kraftigt Salem templet og forsynede hele skolen med nye telte. Han ikke alene udvidet tiende system, men indførte også mange forbedrede metoder til udførelse af skolens drift. Han bidrog væsentligt til en bedre håndtering af afdelingen for missionær propaganda. Han foretog også en masse for at forbedre besætninger og omorganiseringen af Salems mælkeproduktion. Abraham var en klog og effektiv forretningsmand, en velhavende mand for sin tid; han var ikke overdrevent from, men han var grundigt oprigtig, og han troede på Makiventa Melkisedek.
93:7.1 Melkisedek fortsatte i nogle år med at instruere sine elever og uddanne de Salem missionærer, der søgte ud til alle de omkringliggende stammer, især til Egypten, Mesopotamien, og Lilleasien. Som årtierne gik, rejste disse lærere længere og længere væk fra Salem, og medbragte Makiventas evangelium om tro og tillid til Gud.
93:7.2 Adamsons efterkommerne, der var grupperet omkring bredden af søen Van, lyttere villige til Salemkultens Hittitiske lærere. Fra dette tidligere anditcentrum, blev lærerne sendt til de afsidesliggende regioner både i Europa og Asien. Missionærerne fra Salem trængte hele igennem Europa, selv til de britiske øer. En gruppe gik via Færøerne til Andoniterne på Island, mens en anden gennemkrydsede Kina og nåede japanerne på de østlige øer. De mænd og kvinders liv og erfaringer, der vovede sig væk fra Salem, Mesopotamien, og Lake Van for at oplyse stammerne på den østlige halvkugle udgør et heroisk kapitel i menneskehedens annaler.
93:7.3 Opgaven var så stor og stammerne var så tilbagestående, at resultaterne var vage og ubestemte. Fra den ene generation til den anden fik Salem evangelium fodfæste her og der, men med undtagelse af Palæstina, kunne tanken om én Gud aldrig opnå støtte blandt en hel stamme eller et folk. Længe før Jesu ankomst var de tidligere Salem missionerende lærer generelt sunket ned i de ældre og mere udbredte overtro og overbevisninger. Melkisedeks oprindelige evangelium var næsten fuldstændig blevet absorberet i troen på den Store Moder, Solen, og andre gamle kulter.
93:7.4 Dig, som i dag nyder fordelene ved bogtrykkerkunsten forstå kun lidt af, hvor svært det var at bevare sandheden i disse tidligere tider; hvor nemt det var at glemme en ny doktrin fra en generation til en anden. Der var altid en tendens til, at den nye doktrin blev absorberet ind i den ældre samling af religiøs undervisning og magiske ritualer. En ny åbenbaring er altid forurenet af de ældre evolutionære overbevisninger.
93:8.1 Det var kort tid efter ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, at Makiventa besluttede at afslutte sin nødsituationsoverdragelse på Urantia. Melkisedek beslutning om at opsige sit ophold i kødet var påvirket af en lang række forhold, først og fremmest ved den stigende tendens af de omkringliggende stammer, og selv hans nærmeste medarbejdere, til at betragte ham som en halvgud, til at betragte ham som et overnaturligt væsen, hvilket han faktisk var; men de var begyndt at frygte ham unødigt og med en meget overtroisk frygt. Ud over disse grunde ønskede Melkisedek at forlade scenen for hans jordiske aktiviteter i tilstrækkelig lang tid, før Abrahams død for at sikre, at sandheden om den eneste Gud ville blive stærkt etableret i hovederne på hans tilhængere. Derfor trak Makiventa sig tilbage til sit telt i Salem en aften, sagde godnat til sine menneskelige kammerater, og da de om morgen kom for at kalde ham, var han ikke der, for hans kollegaer havde taget ham.
93:9.1 Det var en stor prøvelse for Abraham, da Melkisedek så pludselig forsvandt. Selvom Melkisedek fuldt ud havde advaret sine tilhængere, at han engang måtte forlade dem, ligesom han var kommet, havde de svært ved at forlige sig med tabet af deres vidunderlige leder. Den store organisation der var opbygget i Salem blev næsten opløst, selvom traditionerne fra disse tider var, hvad Moses byggede på, da han førte de hebraiske slaver ud af Ægypten.
93:9.2 Tabet af Melkisedek frembragte en sorg i Abrahams hjerte, som han aldrig helt overvandt. Hebron han havde forladt, da han opgav ambitionen om at opbygge et materielt rige; og nu, efter tabet af sin medarbejder i opbygningen af det åndelige rige, forlod han Salem, og drog sydover for at bo i nærheden af sine interesser ved Gerar[35].
93:9.3 Abraham blev bange og frygtsom umiddelbart efter Melkisedeks forsvinden[36]. Han skjulte sin identitet ved ankomst til Gerar, så Abimelek tilegnede sig hans kone[37]. (Kort efter hans ægteskab med Sara, havde Abraham en nat overhørt et komplot for at myrde ham for at få hans geniale kone. Denne frygt blev en rædsel for den ellers modige og dristige leder; hele sit liv, frygtede han, at nogen ville dræbe ham hemmeligt for at få Sara. Dette forklarer, hvorfor, denne modige mand, ved tre separate lejligheder, udviste ægte fejhed.)
93:9.4 Intet kunne holde Abraham afskrækket i lang tid fra sin mission som afløser for Melkisedek. Han fik snart omvendte blandt filistrene og Abimeleks folk, han indgik en traktat med dem, og blev til gengæld forurenet med mange af deres overtro, især med deres praksis med at ofre førstefødte sønner[38][39]. Således blev Abraham igen en stor leder i Palæstina. Han blev holdt i ærbødighed af alle grupper og hædret af alle konger. Han var den åndelige leder af alle de omkringliggende stammer, og hans indflydelse fortsatte i nogen tid efter hans død. I løbet af de sidste år af sit liv, vendte han atter tilbage til Hebron, skueplads for hans tidligere aktiviteter og det sted, hvor han havde arbejdet sammen med Melkisedek[40]. Abrahams sidste handling var at sende trofaste tjenere til sin bror Nahors by, på grænsen til Mesopotamien, for at hente en kvinde fra sit eget folk som en kone til sin søn Isak[41]. Det havde længe været skik blandt Abrahams folk at gifte sig med deres kusiner. Abraham døde i tillid til troen på en Gud, som han havde lært af Melkisedek i de forsvundne skoler i Salem[42].
93:9.5 Det var svært for den næste generation at forstå historien om Melkisedek; inden fem hundrede år betragtede mange mennesker hele fortællingen som en myte. Isak holdt sig ganske godt til sin fars lærdomme og nærede Salem koloniens evangelium, men det var sværere for Jakob at forstå betydningen af disse traditioner. Josef var en fast tilhænger af Melkisedek og blev, hovedsageligt på grund af dette, betragtet af sine brødre som en drømmer[43]. Josefs agtelse i Egypten var primært på grund af mindet om sin oldefar Abraham. Josef blev tilbudt militære kommando af de egyptiske hære, men da han havde en så stærk tro på Melkisedeks traditioner og Abrahams og Isaks senere lære, valgte han at tjene som en civil administrator, i troen på, at han dermed bedre kunne arbejde for Himmerigets spredning[44].
93:9.6 Melkisedeks undervisning var fuldstændig, og grundig, men optegnelserne fra disse tider syntes umuligt og urimelige for de senere hebraiske præster, selv om mange havde en vis forståelse for disse begivenheder, i det mindste frem til det tidspunkt i Babylon, hvor Det Gamle Testamentes skrifter blev revideret i sin helhed.
93:9.7 Det som det Gamle Testamentes skrifter beskriver som samtaler mellem Abraham og Gud var i virkeligheden konferencer mellem Abraham og Melkisedek[45]. Senere skriftkloge betragtede udtrykket Melkisedek som synonym med Gud. Optegnelserne om Abrahams og Saras mange kontakter med " Herrens engel" henviser til deres mange besøg med Melkisedek[46].
93:9.8 De hebraiske fortællinger om Isak, Jakob og Josef er langt mere pålidelige end dem, om Abraham, selv om de også indeholder mange afvigelser fra de faktiske forhold, ændringer foretaget bevidst og ubevidst på tidspunktet for udarbejdelsen af disse optegnelser fra de hebraiske præster under det babylonske fangenskab. Ketura var ikke en af Abrahams hustruer; ligesom Hagar, var hun blot en konkubine[47]. Alt Abrahams ejendom gik til Isak, som var søn af statushustruen Sara[48]. Abraham var ikke så gammel som optegnelserne viser, og hans kone var meget yngre[49][50]. Disse aldre blev bevidst ændret for at gøre det muligt for efterfølgende, at påstå at Isaks fødsel var et mirakel[51].
93:9.9 Jødernes nationale ego blev meget deprimeret af det babyloniske fangenskab. I deres reaktion mod det nationale mindreværd, svingede de til den anden yderlighed af national og racemæssig egoisme, hvor de fordrejede og perverterede deres traditioner for at ophøje sig selv over alle racer som Guds udvalgte folk. Derfor redigerede de omhyggeligt alle deres skrifter med henblik på at hæve Abraham og deres andre nationale ledere højt op over alle andre, Melkisedek selv var ingen undtagelse[52]. De hebraiske skriftkloge ødelagde derfor hver registrering som de kunne finde om disse meget vigtige og betydningsfulde tider, og bevarede kun fortællingen om mødet mellem Abraham og Melkisedek efter slaget ved Siddim, som ifølge dem afspejlede en stor ære over Abraham.
93:9.10 Da de således mistede synet af Melkisedek, mistede de også synet af denne Nødsituationssøn undervisning om den lovede Overdragelsessøns åndelige mission. Så grundigt og fuldstændigt mistede de synet af denne missions karakter, at meget få af deres efterkommere var i stand til eller villig til at genkende og modtage Mikael, da han dukkede op på jorden og i kødet, som Makiventa havde forudsagt.
93:9.11 En af forfatterne til Hebræerbrevet forstod dog Melkisedeks mission, thi det er skrevet: "Denne Melkisedek, præst af den Højeste, var også konge af fred[53]. Uden far, uden mor, uden stamtavle, uden begyndelse på dagen eller slutningen af livet, men lavet som en Guds Søn, han forbliver præst for evigt[54]." Ifølge denne forfatter betegnes Melkisedek som en form for den senere overdragelse som Mikael gennemførte, og han hævdede at Jesus var "en præst for evig tid, en sådan som Melkisedek." Mens denne sammenligning ikke var helt heldigt, så var det bogstaveligt sandt, at Kristus modtog den foreløbige titel til Urantia "på ordre fra de tolv Melkisedekske forvaltere" der var i tjeneste på tidspunktet for hans overdragelse til verden.
93:10.1 I løbet af de år, hvor Makiventa var inkarneret fungerede de Melkisedekske forvaltere på Urantia som elleve. Da Makiventa mente, at hans mission som en Nødsituationssøn var afsluttet, signalerede han dette faktum til sine elleve medarbejdere, og de klargjorde straks den teknik, gennem hvilken han skulle frigøres fra kødet og sikkert restaureres til sin oprindelige Melkisedek status. På den tredje dag efter sin forsvinden fra Salem fremtrådte han blandt sine elleve kollegaer i missionen på Urantia og genoptog sin afbrudte karriere som en af de planetariske forvaltere på 606 af Satania.
93:10.2 Makiventa afsluttede sin overdragelse som en skabning af kød og blod lige så pludseligt og ceremoniløst, som da han begyndte den. Hverken hans tilsynekomst eller afgang var ledsaget af en usædvanlig bekendtgørelse eller demonstration; hverken navneopråb til opstandelsen eller afslutning af en planetarisk dispensation markerede hans tilsynekomst på Urantia. Hans ophold var en nødsituationsoverdragelse. Makiventa afsluttede imidlertid ikke sit ophold i menneskekødet, indtil han var blevet behørigt frigivet af Fader Melkisedek og havde fået oplyst, at hans nødsituation overdragelse havde modtaget godkendelse fra lederen af den udøvende magt i Nebadon, Gabriel i Salvington.
93:10.3 Makiventa Melkisedek fortsatte med at tage en stor interesse for livsførelsen blandt de efterkommere af de mennesker, der havde troet på hans lære, da han levede i kødelig form. Abrahams efterkommere gennem Isak, som giftede sig ind med Keniterne var den eneste linje, som længe fortsatte med at have et klar begreb om hvad der var blevet undervist i Salem.
93:10.4 Denne samme Melkisedek fortsatte de næste nitten århundreder med at samarbejde gennem de mange profeter og seere, for således at forsøge at holde sandhederne fra Salem i live indtil tiden kom for Mikael tilsynekomst på jorden.
93:10.5 Makiventa fortsatte som en planetarisk forvalter frem til tidspunktet for Mikael sejr på Urantia. Efterfølgende blev han knyttet til Urantiatjenesten på Jerusem som en af de fire og tyve ledere, og for nylig blev han ophøjet til status som Skabersønnens personlige ambassadør på Jerusem, med titlen vice Planetprins af Urantia. Det er vores overbevisning, at så længe Urantia forbliver en beboede planet, vil Makiventa Melkisedek ikke blive fuldt ud genindsat i hvervet i sin egen klasse af sønner men vil forblive, udtrykt i form af tid, for evigt en planetarisk minister, der repræsenterer Kristus Mikael.
93:10.6 Da Makiventas besøg var en nødsituationsoverdragelse på Urantia, fremgår det ikke af arkiverne, hvad Makiventas fremtid kan tænkes at blive. Det kan ske, at Det Melkisedekske korps af Nebadon har mistet et af deres permanente medlemmer. Nylige afgørelser som Edentias Højeste har afsagt, og Dagenes Ældste i Uversa senere har bekræftet, tyder stærkt på, at denne overdragelsens Melkisedek er bestemt til at træde i stedet for den faldne Planetprins, Caligastia. Hvis vores formodninger i denne henseende er korrekte, er det helt muligt, at Makiventa Melkisedek igen kan fremstå personligt på Urantia og på en eller anden modificeret måde genoptage rollen som den afsatte Planetprins, ellers fremtræde på jorden for at fungere som stedfortrædende Planetprins repræsenterende Kristus Mikael, som nu rent faktisk besidder titlen Planetprins af Urantia. Selv om det langt fra er klart for os, hvad Makiventa skæbne kan tænkes at være, alligevel, begivenheder, der for nylig har fundet sted antyder kraftigt, at de foregående gisninger nok ikke er langt fra sandheden.
93:10.7 Vi forstår godt, hvordan Mikael, ved hans sejr på Urantia, blev både Caligastia og Adam efterfølger; hvordan han blev den planetariske Fredsprins og den anden Adam[55][56]. Nu ser vi Melkisedek tildelt titlen Urantias stedfortrædende Planetprins. Vil han også blive tildelt Urantias stedfortrædende Materielle Søn? Eller er der en mulighed for, at en uventet og hidtil uset begivenhed skal finde sted, at Adam og Eva eller visse af deres efterkommere engang vender tilbage til planeten som repræsentanter for Mikael med titel af stedfortrædere til den anden Adam af Urantia?
93:10.8 Alle disse spekulationer forbundet med det faktum, at der helt sikkert er både Administratorsønner og Treenighedens Undervisende Sønner som vil fremtræde i fremtiden, sammenholdt med det udtrykkelige løfte om, at Skabersønnen engang vil vende tilbage, gør Urantia til en planet med en uvis fremtid og gør den til en af de mest interessante og spændende sfære i hele universet Nebadon. Det er helt muligt, at der i en fremtidig tidsalder, hvor Urantia nærmer sig æraen af lys og liv, og efter at anliggender af Lucifers oprør og Caligastia løsrivelse er endeligt afgjort, kan bevidne den samtidige tilstedeværelse på Urantia, af Makiventa, Adam, Eva, og Kristus Mikael, samt enten en Administratorsøn eller endda en Treenighedens Undervisende Søn.
93:10.9 Det har længe været vores ordens opfattelse, at Makiventa tilstedeværelse blandt Jerusems korps af Urantia ledere, de fireogtyve rådgivere, er tilstrækkelige bevis til at berettige troen på, at det er hans skæbne, at følge med de dødelige fra Urantia gennem universets plan med fremskridt og opstigning selv til Finalitkorpset i Paradis. Vi ved, at Adam og Eva på denne måde er bestemt til at ledsage deres jordiske kollegaer på eventyrrejsen til Paradis, når Urantia er blevet etableret i lys og liv.
93:10.10 For noget mindre end tusind år siden var denne selvsamme Makiventa Melkisedek, engang vismanden af Salem, usynligt til stede på Urantia for en periode på hundrede år, hvor han virkede som er bosiddende generalguvernør på planeten. Hvis det nuværende system for forvaltning af de planetariske anliggender fortsætter, kan han forventes at vende tilbage i den samme kapacitet i lidt over tusind år.
93:10.11 Dette er historien om Makiventa Melkisedek, en af de mest unikke figurer, der nogensinde har været forbundet med Urantias historie og en personlighed, der kan komme til at spille en vigtig rolle i de fremtidige begivenheder af din uregelmæssige og usædvanlig verden.
93:10.12 [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]
| Kapitel 92. Religionens Senere Udvikling |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 94. Melkisedeks Lærdomme I Østen |