© 2015 Urantia Foundation
| Kapitel 192. Tilsynekomsterne I Galilæa |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 194. Overdragelsen Af Sandhedens Ånd |
193:0.1 JESU sekstende morontia tilsynekomst indtræf fredag den 5. maj omkring klokken ni om aftenen på Nikodemus gårdsplads. Denne aften havde de troende i Jerusalem gjorde deres første forsøg på at samles efter opstandelsen. Forsamlet her på dette tidspunkt var de elleve apostle, kvindekorpsets medlemmer og deres medhjælpere samt omkring halvtreds af Mesterens andre førende disciple, herunder et antal grækere. Dette selskab af troende havde været på uformelt besøg i over en halv time, da Mesterens morontiaform pludselig trådte frem fuldt synlig for alle, og straks begyndte at undervise dem. Jesus sagde:
193:0.2 "Fred være med jer. Dette er den mest repræsentative gruppe af troende - apostle og disciple, både mænd og kvinder - som jeg har åbenbaret for mig, siden jeg blev befriet fra mit kød[1]. Jeg tager jer nu til vidne på, at jeg allerede på forhånd fortalte jer, at mit ophold blandt jer skulle komme til en ende; jeg fortalte jer, at jeg snart skal vende tilbage til Faderen. Og så fortalte jeg jer tydeligt og klart, hvordan de jødiske ypperstepræster og herskere ville overlade mig til døden, og at jeg ville opstå fra graven[2]. Hvorfor har I så tilladt jer selv at blive så forvirret af alt dette, da det skete? Og hvorfor var I så overrasket, da jeg opstod fra graven på tredje dagen? Du undlod at tro mig, fordi du har hørt mine ord uden at forstå deres betydning[3].
193:0.3 "Og nu skal I give agt på mine ord så at I ikke igen begår den fejl at høre min undervisning med sindet, mens jeres hjerter ikke forstår dens betydning. Fra begyndelsen af mit ophold hos jer som en af jer, lærte jeg jer at mit ene formål var at åbenbare min himmelske Fader for sine børn på jorden[4]. Jeg har levet en gudsåbenbarende overdragelse, for at I kan opleve det gudbevidste livsforløb. Jeg har åbenbaret Gud som jeres Fader i himlen; Jeg har åbenbaret jer som Guds sønner på jorden[5]. Det er en kendsgerning, at Gud elsker jer, hans sønner. Gennem tro på mit ord bliver dette faktum en evig og levende sandhed i jeres hjerter. Når I gennem den levende tro bliver guddommeligt gudbevidste fødes I af ånden som børn af lyset og livet, selv det evige liv, hvormed I bestiger universet af universer og opnå erfaring med at finde Gud Fader i Paradiset[6][7].
193:0.4 "Jeg opfordrer jer til altid at huske, at jeres mission blandt menneskerne er at forkynde rigets evangelium - at Gud virkelig er vor Fader, og at mennesket faktisk er hans søn. Forkynd hele sandheden af den gode nyhed, ikke kun en del af det frelsende evangelium. Jeres budskab ændres ikke ved min opstandelses oplevelse. Sønskabet med Gud, ved tro, er stadig den frelsende sandhed af rigets evangelium. I bør gå ud og forkynde Guds kærlighed og tjeneste for mennesket[8]. Det, som verden har mest brug for at vide er: Menneskerne er Guds sønner, og gennem tro kan de rent faktisk realisere, og daglig erfare denne forædlende sandhed. Min overdragelse skal hjælpe alle mennesker til at vide, at de er Guds børn, men en sådan viden er ikke nok, hvis de ikke personligt tror på den frelsende sandhed, at de er den evige Faders levende åndelige sønner. Rigets evangelium har at gøre med Faderens kærlighed og tjeneste af hans børn på jorden[9].
193:0.5 "I deler blandt jer denne viden, at jeg er opstået fra de døde, men det er ikke mærkeligt. Jeg har magt til at nedlægge mit liv og til at tage det op igen; Faderen giver sådan en magt til sine Paradissønner[10]. I stedet burde I blive rørt i jeres hjerter ved den viden, at de, der er døde under denne tidsalder begyndte deres evige opstigning kort efter at jeg forlod Josefs nye gravkammer[11]. Jeg levede mit liv på jorden for at vise, hvordan, I gennem kærlig tjeneste kan blive dem som åbenbarer Gud for jeres medmennesker, så som jeg, ved at elske og tjene jer har været den, der har åbenbaret Gud for jer[12]. Jeg har levet blandt jer som Menneskesønnen, for at I og alle andre mennesker skulle vide, at I alle virkelig er Guds sønner[13]. Derfor går nu ud i verden og forkynd dette himmelrigets evangelium for alle mennesker[14]. Elsk alle mennesker, som jeg har elsket jer; tjen jeres meddødelige som jeg har tjent jer. Frit har I modtaget, frit giv videre[15]. Ophold jer kun her i Jerusalem, mens jeg går til Faderen, og indtil jeg sender jer Sandhedens Ånd[16]. Han vil føre dig ind i større sandhed, og jeg vil gå ud med jer til hele verden. Jeg er med jer alle, og min Fred efterlader jeg jer[17]."
193:0.6 Da Mesteren havde talt til dem, forsvandt han fra deres syn. Det var nær daggry, før disse troende brød op; hele natten, var de samlet, diskuterede inderligt Mesterens formaninger og overvejede alt, hvad der var sket med dem. James Zebedæus og de andre apostle fortalte dem også om deres erfaringer med Mesterens morontiaform i Galilæa og forklarede, hvordan han tre gange havde vist sig for dem.
¶ 1. TILSYNEKOMSTEN I SYKAR
193:1.1 Omkring klokken fire på sabbateftermiddagen den 13. maj åbenbarede Mesteren sig for Nalda og omkring femoghalvfjerds samaritanske troende i nærheden af Jacobs brønd ved Sykar. De troende havde for vane at mødes på dette sted, i nærheden af hvor Jesus havde talt til Nalda om livets vand. Netop på denne dag da de havde afsluttet deres drøftelser om den rapporterede opstandelse, fremtrådte Jesus pludselig foran dem og sagde:
193:1.2 "Fred være med jer. I frydes over at vide, at jeg er opstandelsen og livet, men det er til ingen nytte for jer, hvis I ikke først fødes af den evige ånd, og således kommer til at besidde, ved tro, det evige livs gave[18][19][20]. Hvis I er min Faders troede sønner, skal du aldrig dø; I skal ikke fortabes[21][22]. Af rigets evangelium har I lært, at alle mennesker er Guds sønner. Og denne gode nyhed om den himmelske Faders kærlighed til sine børn på jorden, skal spredes til hele verden[23]. Tiden er kommet, hvor I tilbeder Gud hverken på Gerizim eller i Jerusalem, men hvor du er, som du er, i ånd og sandhed[24]. Det er jeres tro, der frelser jeres sjæle. Frelsen er Guds gave til alle, der tror, de er hans sønner. Men bliv ikke bedraget; selvom frelsen er Guds gratis gave givet til alle, som ved tro modtager den, så følger oplevelsen af at frembringe frugterne af dette åndsliv, som det leves i kødelig form[25][26]. Accepten af læren om Guds faderskab indebærer, at I også frit accepterer den tilhørende sandhed om mennesket som jeres bror. Og hvis et menneske er jeres bror, er han allerede mere end din nabo som Faderen kræver, at du elsker som dig selv. Din bror, der hører til din egen familie, vil du ikke kun elske med en familie hengivenhed, men du vil også tjene ham så godt som du ville tjene dig selv. Du elsker og tjener dine brødre på denne måde, fordi du, mine brødre, på denne måde er blevet elsket og tjent af mig. Gå nu derfor ud i hele verden og fortæl de gode nyheder til alle skabninger af enhver race, stamme og folk[27]. Min ånd skal gå, foran jer, og jeg vil altid være med jer[28]."
193:1.3 Disse samaritaner var meget overrasket over Mesterens tilsynekomst, og de skyndte sig til de nærliggende byer og landsbyer, hvor de sprede nyheden om, at de havde set Jesus, og at han havde talt til dem. Dette var Mesterens syttende morontia tilsynekomst.
¶ 2. TILSYNEKOMSTEN I FØNIKIEN
193:2.1 Mesterens attende morontia tilsynekomst skete i Tyrus tirsdagen den 16. maj lidt før klokken ni om aftenen. Igen fremtrådte han i slutningen af en forsamling af troende, da de skulle til at bryde op, og sagde:
193:2.2 "Fred være med jer. I frydes over at vide, at Menneskesønnen er opstået fra de døde, for dermed at vide, at I og jeres brødre også skal overleve den fysiske død. Men en sådan overlevelse er afhængig af, at I tidligere er født af ånden om at søge sandheden og finde Gud[29]. Livets brød og livets vand gives kun til dem, der hungrer efter sandhed og tørster efter retfærdighed - for Gud[30][31]. Det faktum, at de døde opstår, er ikke rigets evangelium. Disse store sandheder og disse universets fakta er alle relateret til dette evangelium, fordi de er en del af resultatet af denne tro på de gode nyheder og indgår i den efterfølgende oplevelse af dem, der ved tro bliver, i gerning og i sandhed, den evige Guds udødelige sønner. Min Fader sendte mig til verden for at forkynde dette frelsende sønskab for alle mennesker[32]. Og på samme måde, sender jeg jer ud for at prædike dette frelsende sønskab[33]. Frelsen er Guds gratis gave, men dem, der er født af ånden vil straks bære åndens frugter i form af en kærlig tjeneste til deres medskabninger[34]. Den guddommelige ånds frugter som frembringes i de ånde fødte og gudbevidste dødeliges liv er: kærlige tjeneste, uselvisk hengivenhed, modig loyalitet, oprigtig retskaffenhed, oplyst ærlighed, udødeligt håb, selvsikker tillid, barmhjertig omsorg, aldrig svigtende godhed, tilgivende tolerance, og varig fred. Hvis bekendende troende ikke bærer disse frugter af den guddommelige ånd i deres liv, er de døde; har de ikke Sandhedens Ånd i sig; de er ubrugelige grene på den levende vin, og de beskæres snart væk[35]. Min Fader kræver, at troens børn bærer åndens frugter i rigelige mængde[36]. Hvis I ikke bærer frugt, graver han derfor omkring jeres rødder og skærer jeres ufrugtbare grene bort. I stigende grad skal du frembringe åndens frugter efterhånden som du gør fremskridt mod himlen i Guds rige. Du kan komme ind i riget som et barn, men Faderen kræver, at du vokser op, af nåde til den fulde statur af åndelig voksenalder[37][38]. Og når I går til udlandet for at sprede dette evangeliums gode nyheder til alle mennesker, går jeg foran jer, og min Sandhedens Ånd vil bo i jeres hjerter. Min fred efterlader jeg jer[39]."
193:2.3 Så forsvandt Mesteren fra deres syn. Den næste dag, gik nogle ud fra Tyrus og bragte denne historie til Sidon og endda til Antiokia og Damaskus. Jesus havde besøgt disse troende, mens han levede i sin kødelige form, og de genkendte ham hurtigt, da han begyndte at undervise dem. Selvom det ikke var let for hans venner at genkende hans morontia form, når den var synliggjort, tog det aldrig lang tid for dem at identificere hans personlighed, når han talte til dem.
¶ 3. SIDSTE TILSYNEKOMST I JERUSALEM
193:3.1 Tidligt torsdag morgen, den 18[40]. maj, åbenbarede Jesus sig sidste gang som morontia personlighed på jorden. Da de elleve apostle var ved at sætte sig til morgenmad i det øverste rum i Maria Markus hjem viste Jesus sig for dem og sagde:
193:3.2 "Fred være med jer. Jeg har bedt dig om at blive her i Jerusalem, indtil jeg stige op til Faderen, og selv indtil jeg sender jer Sandhedens Ånd, som snart skal blive udøst over alt kød, og som skal udstyre jer med kraft fra det høje[41][42][43]." Simon Zelotes afbrød Jesus og spurgte: "Mester, vil du gendanne riget, og skal vi se Guds herlighed manifesteret på jorden?" Da Jesus havde lyttet til Simons spørgsmål, svarede han: "Simon, du klamrer dig stadig til dine gamle idéer om den jødiske Messias og det materielle rige. Men du vil modtage åndelig kraft efter at ånden har sænket sig over dig, og du skal snart gå ud til hele verden og forkynde rigets evangelium. Som Faderen har udsendt mig til verden, så sender jeg jer[44]. Og jeg ville ønske, at I ville elske hinanden og stole på hinanden[45]. Judas er ikke længere med jer, fordi hans kærlighed blev kold, og fordi han nægtede at stole på jer, hans loyale brødre. Har du ikke læst i skriften, hvor der står: "Det er ikke godt for mennesket at være alene[46]. Ingen lever for sin egen skyld[47][48][49]." Og selv hvor der står: "Enhver, der ønsker at få venner skal vise sig venlig?" Og sendte jeg ikke jer ud to og to for at undervise, så du ikke ville føle dig ensom og falde ind i isolationens ulykke og elendighed? I ved også meget godt, at da jeg var i kødet, tillod jeg mig ikke at være alene i længere perioder. Lige fra begyndelsen af vores tid sammen, havde jeg altid to eller tre af jer hele tiden ved min side ellers meget tæt ved hånden, selv når jeg kommunikerede med Faderen. Stol derfor på og betro jer til hinanden. Og dette er så meget mere tiltrængt, eftersom jeg denne dag vil forlade jer alene i verden. Timen er kommet; Jeg er ved at gå til Faderen."
193:3.3 Da han havde talt, gav han dem tegn til at komme med ham, og han førte dem ud til Oliebjerget, hvor han sagde farvel til dem, inden han forlod Urantia. Det var en alvorlig vandretur til Oliebjerget. Ingen af dem sagde et eneste ord fra det øjeblik, de forlod det øverste kammer, indtil Jesus standsede med dem på Oliebjerget.
¶ 4. ÅRSAGERNE TIL JUDAS FALD
193:4.1 Det var under den første del af hans afskedsbudskab til apostlene at Mesteren hentydede til tabet af Judas og understregede deres forræderiske medarbejders tragiske skæbne som en alvorlig advarsel om farerne ved at isolere sig fra samfundet og hans brødre. Det kan være nyttigt for troende under denne og fremtidige tidsaldre til kort at gennemgå årsagerne til Judas fald i lyset af Mesterens udtalelser og under hensyntagen til de indsigter indsamlet gennem de senere århundreder.
193:4.2 Når vi ser tilbage på denne tragedie, forstår vi, at Judas gik galt primært fordi han helt klart var en isoleret personlighed, en personlighed, der var lukket og der tog afstand fra almindelige sociale kontakter. Han nægtede vedvarende at betro sig til, eller frit omgås med sine medapostle. Men at Judas var en isoleret type personlighed ville ikke i sig selv har tegnet en sådan ulykke over ham, havde det ikke været, fordi han heller ikke voksede i kærlighed og åndelig elskværdighed. Hertil kommer, for at gøre en dårlig sag værre, bar han til stadighed nag og nærede sådanne psykologiske fjender som hævn og en generel anmodning om at "give nogen tilbage" for alle hans skuffelser.
193:4.3 Denne uheldige kombination af individuelle karakteristika og mentale tendenser konspirerede til at ødelægge en mand, der havde gode intentioner, men som undlod at besejre disse onder med kærlighed, tro og tillid. At Judas ikke havde behøvet at fare vild, er godt bevist af Thomas og Natanael eksempel, som begge var ofre for den samme slags mistænksomhed og overudviklet individualistisk orientering. Selv Andreas og Mattæus havde mange tendenser i den retning; men alle disse mænd begyndte med tiden at elske Jesus og deres medapostle mere, og ikke mindre. De voksede i nåde og i kundskab om sandheden[50]. De begyndte at stole mere og mere på deres brødre og til sidst udviklede de evnen til at betro sig til deres jævnaldrende. Judas nægtede standhaftigt at betro sig til sine brødre. Da ophobningen af følelsesmæssige konflikter tvang ham til at søge lindring ved at tale ud, søgte han uvægerligt rådgivning og fik den ukloge trøst af sine uåndelige slægtninge eller af sådanne tilfældige bekendte, der var enten ligeglade eller fjendtlige over for denne velstand og fremskridt af de åndelige realiteter i himmelriget, for hvilken han var en af de tolv indviede ambassadører på jorden.
193:4.4 Judas mødte nederlag i sine kampe gennem livet på jorden på grund af følgende faktorer af personlige tendenser og karakter svaghed:
193:4.5 1. Som menneske hørte han til dem, der isolerer sig. Han var meget individualistisk og valgte at udvikle sig til en håbløs lukket og asocial slags person.
193:4.6 2. Som barn var hans liv blevet for let for ham. Han følte sig bittert såret, hvis han ikke fik sin vilje. Han forventede altid at vinde; han var en meget dårlig taber.
193:4.7 3. Han tilegnede sig aldrig en filosofisk måde til at møde skuffelse. I stedet for at accepter skuffelser som en normal og almindelig funktion af den menneskelige eksistens, ville han uden undtagelse tage tilflugt i at bebrejde enhver person eller hans omgangskreds som gruppe, for alle hans personlige vanskeligheder og skuffelser.
193:4.8 4. Han var tilbøjelig til at bære nag; Han grublede altid på tanken om hævn.
193:4.9 5. Han ville ikke forholde sig oprigtigt til fakta; han var uærlig i sin holdning til livssituationer.
193:4.10 6. Han hadede at drøfte sine personlige problemer med sine nærmeste medarbejdere; han nægtede at tale om sine problemer med sine rigtige venner og dem, der virkelig elskede ham. I alle deres år sammen, vendte han sig ikke en gang til Mesteren med et rent personligt problem.
193:4.11 7. Han lærte aldrig at de virkelige belønninger for det ædle liv, trods alt, er den åndelige pris, hvilket ikke altid er fordelt i løbet af et enkelt kort kødeligt liv.
193:4.12 Som et resultat af, at han vedholdende isolerede sin personlighed mangedobledes hans problemer, hans sorger accelererede, hans angst voksede og hans uddybende fortvivlelse var næsten uudholdelig.
193:4.13 Mens denne selvcentreret og ultraindividualistiske apostel havde mange psykiske, følelsesmæssige og åndelige problemer, var hans største vanskelighed dog følgende: I hans personlighed, blev han isoleret. I hans sind, var han mistænksom og hævnlysten. I hans temperament, var han på tværs og hævngerrig; følelsesmæssigt, var han kærlighedsløs og nådesløs. Socialt betroede han sig ikke til nogen og var næsten helt lukket i sig selv; i ånden, blev han arrogant og selvisk ambitiøs. i livet ignorerede han dem, der elskede ham, og i døden, var han venneløs.
193:4.14 Disse, sammenlagte sindsfaktorer og onde påvirkninger, forklarer hvorfor en så velmenende og ellers en gang oprigtigt troede på Jesus, selv efter flere års tæt samarbejde med hans transformerende personlighed, svigtede sine medmennesker, afviste en hellig sag, gav afkald på sit hellige kald og forrådte sin guddommelige Mester.
¶ 5. MESTERENS HIMMELFART
193:5.1 Klokken var næsten halv otte denne torsdag morgen, den 18. maj, da Jesus kom til Oliebjerget vestlige skråning sammen med sine elleve tavse og lidt forvirrede apostle[51]. Fra denne placering, omkring to tredjedele af vejen op til toppen af bakken, kunne de se ud over Jerusalem og ned på Getsemane. Jesus var nu parat til at sige sit sidste farvel til apostlene før han forlod Urantia. Som han stod der foran dem, knælede de i en cirkel omkring ham, uden at han bad dem om det, og Mesteren sagde:
193:5.2 "Jeg bad jer om at blive i Jerusalem, indtil du blev begavet med kraft fra det høje[52]. Jeg er nu ved at forlade jer[53][54]. Jeg er klar til at stige op til min Fader, og snart, meget snart, sender vi sandhedens Ånd til denne verden, hvor jeg har levet; og når han er kommet, vil I igen begynde at prædike rigets evangelium, først i Jerusalem og derefter til de yderste dele af verden. Elsk menneskerne med den kærlighed, som jeg har elsket jer og tjen jeres dødelige medmennesker som jeg har tjent jer. Gennem åndens frugter i jeres liv vil du bringe sjæle til at tro, den sandhed, at mennesket er en Guds søn, og at alle mennesker er brødre. Husk alt hvad jeg har lært jer og det liv jeg har levet blandt jer. Min kærlighed overskygger jer, min ånd vil leve med dig, og min fred forbliver over dig[55]. Farvel."
193:5.3 Da Mesterens morontiaform havde sagt dette, forsvandt han fra deres syn[56]. Denne såkaldte himmelfart af Jesu afveg på ingen måde fra hans andre forsvindinger fra de dødeliges syn i løbet af de fyrre dage af hans morontia livsforløb på Urantia.
193:5.4 Mesteren begav sig til Edentia gennem Jerusem, hvor den Højeste, under observation af Paradissønnen, løste Jesus af Nazaret fra morontia tilstanden og gennem opstigningens åndekanaler sendte ham tilbage til status som Paradissøn og øverste hersker af Salvington.
193:5.5 Klokken var omkring syv femogfyrre denne morgen, da Jesus i morontiaform forsvandt fra synet af sine elleve apostle for at begynde opstigningen til Faderens højre hånd, for at modtage en formel bekræftelse på hans afsluttede suverænitet i universet Nebadon[57].
¶ 6. PETER INDKALDER TIL MØDE
193:6.1 På ordre fra Peter gav Johannes Markus og andre sig ud for at kalde de førende disciple sammen i Maria Markus hjem[58]. Ved halv elleve tiden var en hundrede og tyve af de fremmeste Jesu disciple samledes for at høre rapporten fra Mesterens afskedsbudskab og lære om hans himmelfart. Blandt dette selskab var Maria, Jesu moder. Hun var vendt tilbage til Jerusalem med Johannes Zebedæus da apostlene kom tilbage fra deres seneste besøg i Galilæa. Kort efter pinse vendte hun tilbage til Salome hjem i Betsaida. Jesu bror Jakob var også til stede på dette møde, det første konference af Mesterens disciple indkaldt efter hans planetariske karriere var afsluttet.
193:6.2 Simon Peter påtog sig at tale for sine medapostle, og fremførte en spændende beretning om de elleves sidste møde med deres Mester, og beskrev meget rørende Mesterens endelige farvel og hvordan han forsvandt i sin himmelfart. Det var et møde, hvis lige aldrig før havde været holdt i denne verden[59]. Denne del af mødet varede lige under en time. Peter forklarede derefter, at de havde besluttet at vælge en efterfølger til Judas Iskariot, og at der ville blive hold en pause for at give apostlene mulighed for at vælge mellem de to mænd, der var blevet foreslået til denne tjeneste: Mattias og Justus.
193:6.3 De elleve apostle gik derefter nedenunder, hvor de aftalte at trække lod for at afgøre, hvem af disse mænd som skulle blive apostel og tjene i stedet for Judas. Loddet faldt på Mattias, og han blev erklæret for at være den nye apostel. Han blev korrekt indsat i sin stilling og blev udnævnt til den daværende kasserer. Men Mattias havde ingen større del i apostlene efterfølgende aktiviteter[60].
193:6.4 Kort efter pinse vendte tvillingerne tilbage til deres hjem i Galilæa. Simon Zelotes trak sig tilbage for en tid, før han gik ud og prædikede evangeliet. Thomas bekymrede sig for en kortere periode og genoptog derefter sin undervisning. Nataniel blev mere og mere uenig med Peter, der ønskede at forkynde om Jesus i stedet for tidligere at forkynde rigets evangelium. Denne uenighed blev i midten af den følgende måned så akut, at Nataniel trak sig tilbage og gik til Filadelfia for at besøge Abner og Lazarus. Efter at have opholdt sig der i mere end et år, fortsatte han sin rejse til de landområder bagved Mesopotamien og forkyndte evangeliet, som han forstod det.
193:6.5 Dette efterlod kun seks af de oprindelige tolv apostle til at blive aktører på scenen, hvor evangeliet først blev proklameret i Jerusalem: Peter, Andreas, James, Johannes, Filip, og Mattæus.
193:6.6 Tæt på middagstid vendte apostlene tilbage til deres brødre i det øverste kammer og meddelte, at Mattias var blevet valgt som den nye apostel. Så kaldte Peter alle de troende til at engagere sig i bøn, bede om, at de kan være klar til at modtage åndens gave, som Mesteren havde lovet at sende dem.
| Kapitel 192. Tilsynekomsterne I Galilæa |
Indeks
Flere versioner |
Kapitel 194. Overdragelsen Af Sandhedens Ånd |
¶ Referencer
- ↑ Jesus' tale til lederne: Luk 24:44-48.
- ↑ Fortalt: Jesus må vende tilbage til Faderen: Joh 7:33-34; Joh 14:12b,28; Joh 16:5,10,16,28; Joh 20:17.
- ↑ Fortalt om død og opstandelse: Matt 16:21; Matt 17:22-23a; Matt 20:17-19; Matt 27:63; Mark 8:31; Mark 9:31; Mark 10:32-34; Luk 9:22,31,43b-44; Luk 18:31-33; Luk 24:7,46; Joh 14:28a; Joh 20:9.
- ↑ Afslørede jeres Fader i himlen: Matt 5:16,45,48; Matt 6:1,9,14; Matt 6:26,32; Matt 7:11,21; Matt 10:32-33; Matt 11:25; Matt 12:50; Matt 15:13; Matt 16:17; Matt 18:10,14,19,35; Matt 23:9; Mark 11:25-26; Luk 10:21; Luk 11:2,13.
- ↑ I er Guds sønner på jorden: 1 Krøn 22:10; Sl 2:7; Es 56:5; Matt 5:9,16,45; Luk 20:36; Joh 1:12-13; Joh 11:52; ApG 17:28-29; Rom 8:14-17,19,21; Rom 9:26; 2 Kor 6:18; Gal 3:26; Gal 4:5-7; Ef 1:5; Fil 2:15; Hebr 12:5-8; 1 Joh 3:1-2,10; 1 Joh 5:2; Åb 21:7; 2 Sam 7:14.
- ↑ Født af ånden: Joh 3:3-8.
- ↑ Lysets børn: Luk 16:8; Joh 12:36; Ef 5:8; 1 Thess 5:5.
- ↑ Gå ud og prædiker Guds kærlighed: Matt 24:14; Matt 28:19-20a; Mark 13:10; Mark 16:15; Luk 24:47; Joh 17:18; ApG 1:8b.
- ↑ Rigets evangelium: Matt 3:2; Matt 4:17,23; Matt 5:3,10,19-20; Matt 6:33; Matt 7:21; Matt 8:11; Matt 9:35; Matt 10:7; Matt 11:11-12; Matt 12:28; Matt 13:11,24,31-52; Matt 16:19; Matt 18:1-4,23; Matt 19:14,23-24; Matt 20:1; Matt 21:31,43; Matt 22:2; Matt 23:13; Matt 24:14; Matt 25:1,14; Mark 1:14-15; Mark 4:11,26,30; Mark 9:1:47; Mark 10:14-15,23-25; Mark 12:34; Mark 14:25; Mark 15:43; Luk 4:43; Luk 6:20; Luk 7:28; Luk 8:1,10; Luk 9:2,11,27; Luk 9:60,62; Luk 10:9-11; Luk 11:20; Luk 12:31-32; Luk 13:18,20,28,29; Luk 14:15; Luk 16:16; Luk 17:20-21; Luk 18:16-17,24-25; Luk 19:11; Luk 21:31; Luk 22:16,18; Luk 23:51; Joh 3:3,5; Rom 14:17; 1 Kor 4:20; 1 Kor 6:10.
- ↑ Livet overvinder døden: Joh 10:17-18.
- ↑ Dispensationel opstandelse: Matt 27:52-53; Joh 5:25-29.
- ↑ Elsker som Jesus elsker dig: Joh 13:34-35; Joh 15:12.
- ↑ Vi er Guds sønner på jorden: 1 Krøn 22:10; Sl 2:7; Es 56:5; Matt 5:9,16,45; Luk 20:36; Joh 1:12-13; Joh 11:52; ApG 17:28-29; Rom 8:14-17,19,21; Rom 9:26; 2 Kor 6:18; Gal 3:26; Gal 4:5-7; Ef 1:5; Fil 2:15; Hebr 12:5-8; 1 Joh 3:1-2,10; 1 Joh 5:2; Åb 21:7; 2 Sam 7:14.
- ↑ Prædiker evangeliet til hele verden: Matt 24:14; Matt 28:19-20a; Mark 13:10; Mark 16:15; Luk 24:47; Joh 17:18; ApG 1:8b.
- ↑ Frit modtaget, frit givet: Matt 10:8.
- ↑ Ophold i Jerusalem: Luk 24:49; ApG 1:4.
- ↑ Jeg er altid med dig: Matt 28:20.
- ↑ Jeg er opstandelse og liv: Joh 11:25.
- ↑ åndelig fødsel: Joh 3:3-7.
- ↑ Ved tro: evigt liv: Joh 3:15-16.
- ↑ Alle mennesker er Guds børn: 1 Krøn 22:10; Sl 2:7; Es 56:5; Matt 5:9,16,45; Luk 20:36; Joh 1:12-13; Joh 11:52; ApG 17:28-29; Rom 8:14-17,19,21; Rom 9:26; 2 Kor 6:18; Gal 3:26; Gal 4:5-7; Ef 1:5; Fil 2:15; Hebr 12:5-8; 1 Joh 3:1-2,10; 1 Joh 5:2; Åb 21:7; 2 Sam 7:14.
- ↑ Tro Sønner dør aldrig: Dan 12:2; Matt 19:16,29; Matt 25:46; Mark 10:17,30; Luk 10:25; Luk 18:18,30; Joh 3:15-16,36; Joh 4:14,36; Joh 5:24,39; Joh 6:27,40,47; Joh 6:54,68; Joh 8:51-52; Joh 10:28; Joh 11:25-26; Joh 12:25,50; Joh 17:2-3; ApG 13:46-48; Rom 2:7; Rom 5:21; Rom 6:22-23; Gal 6:8; 1 Tim 1:16; 1 Tim 6:12,19; Tit 1:2; Tit 3:7; 1 Joh 1:2; 1 Joh 2:25; 1 Joh 3:15; 1 Joh 5:11,13,20; Jud 1:21; Åb 22:5.
- ↑ Lær verden Guds kærlighed at kende: Matt 24:14; Matt 28:19-20a; Mark 13:10; Mark 16:15; Luk 24:47; Joh 17:18; ApG 1:8b.
- ↑ Tilbede i ånd og sandhed: Joh 4:23-24.
- ↑ Troen redder din sjæl: Mark 16:16.
- ↑ Åndens frugter: Gal 5:22-23; Ef 5:9.
- ↑ Fortæl verden gode nyheder: Matt 24:14; Matt 28:19-20a; Mark 13:10; Mark 16:15; Luk 24:47; Joh 17:18; ApG 1:8b.
- ↑ Jeg er altid med dig: Matt 28:20.
- ↑ Født af Ånden: Joh 3:3-7.
- ↑ Livets brød: Joh 6:33-35,48; Joh 6:51,58. Livets vand: Joh 7:38.
- ↑ Hunger og tørst efter (Gud): Matt 5:6.
- ↑ Faderen sendte mig: Joh 5:23,30,36-37; Joh 6:44,57; Joh 8:16-18,29,42; Joh 10:36; Joh 12:49; Joh 17:21,25; Joh 20:21.
- ↑ Den store befaling: Matt 24:14; Matt 28:19-20a; Mark 13:10; Mark 16:15; Luk 24:47; Joh 17:18; ApG 1:8b.
- ↑ Åndens frugter: Gal 5:22-23; Ef 5:9.
- ↑ Tro uden gerninger er død: Jak 2:17.
- ↑ Det er nødvendigt at bære god frugt: Matt 3:10; Matt 7:16-20; Matt 12:33; Luk 3:9; Luk 6:43-44; Luk 13:6-9; Joh 15:7-8,16.
- ↑ Træd ind i riget som barn: Matt 18:2-5; Matt 19:13-14; Mark 9:36-37; Mark 10:13-15; Luk 9:46-48; Luk 18:16-17.
- ↑ Men vokse op i ånden: Ef 4:14-15; 1 Pet 2:2; 2 Pet 3:18.
- ↑ Min fred efterlader jeg: Joh 14:27.
- ↑ Jesus' sidste fremtræden: ApG 1:4,6.
- ↑ Ophold i Jerusalem: Luk 24:49.
- ↑ Jeg går til Faderen: Joh 7:33-34; Joh 14:12b-28; Joh 16:5,10,16,28; Joh 20:17.
- ↑ Forkert opfattelse af sandhedens ånd: ApG 1:6-8.
- ↑ Som Gud sendte mig, sender jeg jer: Joh 17:18; Joh 20:21.
- ↑ Elsker hinanden: Rom 13:8-10; 1 Thess 4:9; 1 Pet 1:22; 1 Joh 3:11,23; 1 Joh 4:7,11-12; 2 Joh 1:5. Elsker hinanden som Jesus gjorde: Joh 13:34-35; Joh 15:12,17.
- ↑ Det er ikke godt at være alene: 1 Mos 2:18a.
- ↑ Intet menneske lever for sig selv: Rom 14:7.
- ↑ Hvis du vil have venner, så vær venlig: Ordsp 18:24.
- ↑ Sendt ud to og to: Mark 6:7; Luk 10:1.
- ↑ Disciple voksede i nåde, viden: 2 Pet 3:18.
- ↑ Opstigningsbjerget: Luk 24:50a.
- ↑ Ophold i Jerusalem: Luk 24:49; ApG 1:4.
- ↑ Send sandhedens ånd: Ez 11:19; Ez 18:31; Ez 36:26-27; Joel 2:28-29; Luk 24:49; Joh 7:39; Joh 14:16-18,23,26; Joh 15:4,26; Joh 16:7-8,13-14; Joh 17:21-23; ApG 1:5,8a; ApG 2:1-4,16-18; ApG 2:33; 2 Kor 13:5; Gal 2:20; Gal 4:6; Ef 1:13; Ef 4:30; 1 Joh 4:12-15.
- ↑ Forkynde nyt evangelium: Matt 24:14; Matt 28:19-20a; Mark 13:10; Mark 16:15; Luk 24:47; Joh 17:18; ApG 1:8b.
- ↑ Endelig velsignelse: Luk 24:50b-51a.
- ↑ Opstigning: Mark 16:19; Luk 24:51b; ApG 1:9.
- ↑ Jesus' suverænitet bekræftet: Mark 16:19.
- ↑ Det første møde mellem apostlene: ApG 1:12-14.
- ↑ Dagsordenen: ApG 1:15-23.
- ↑ Matthias valgt: ApG 1:24-26.