1 "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges. [1]
2 De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slår eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse.
3 Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig. [2]
4 Men dette har jeg talt til eder, for at I, når Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
5 Men nu går jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor går du hen? [3] [4] [5]
6 Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte. [6]
7 Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg går bort, thi går jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men går jeg bort, så vil jeg sende ham til eder. [7] [8] [9]
8 Og når han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom.
9 Om Synd, fordi de ikke tro på mig;
10 men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se mig ikke længer; [10]
11 men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. [11]
12 Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.
13 Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder. [12] [13] [14] [15]
14 Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder. [16]
15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder. [17]
16 Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig." [18] [19]
17 Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg går hen til Faderen?" [20]
18 De sagde altså: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstå ikke, hvad han taler."
19 Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: "I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig. [21]
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde.
21 Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
22 Også I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.
23 Og på den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn. [22] [23]
24 Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I skulle få, for at eders Glæde må blive fuldkommen. [24]
25 Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen. [25]
26 På den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder;
27 thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgået fra Gud. [26] [27]
28 Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og går til Faderen." [28]
29 Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse. [29]
30 Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desårsag tro vi, at du er udgået fra Gud." [30]
31 Jesus svarede dem: "Nu tro I!
32 Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig. [31]
33 Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden." [32]