1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? [1] [11]
2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. [2]
5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: [12]
6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! [3] [4]
8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; [5]
9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven! [6] [7]
12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! [8] [9] [10]