© 2015 Urantia Foundation
178:0.1 JESUS planlagde at tilbringe denne torsdag, hans sidste fri dag på jorden som en guddommelig Søn inkarneret i kødet, med sine apostle og et par loyale og hengivne disciple. Kort efter morgenmaden denne smukke morgen førte Mesteren dem væk til et afsides sted lidt over deres lejr og lærte dem mange nye sandheder. Selvom Jesus holdt andre taler til apostlene i de tidlige aftentimer på denne dag, var denne tale torsdag morgen hans afskedsbudskab til den forenede lejrgruppe af apostle og udvalgte disciple, både jøder og ikke-jøder. Alle tolv undtagen Judas var til stede. Peter og flere andre apostle bemærkede hans fravær, og nogle af dem troede Jesus havde sendt ham i byen i et ærinde, formentlig for at arrangere detaljerne i deres kommende påskefest. Judas vendte tilbage til lejren først midt på eftermiddagen, kort tid før Jesus tog de tolv med sig ind i Jerusalem for at tage del i den Sidste Nadver.
¶ 1. FORELÆSNINGEN OM SØNSKAB OG MEDBORGERSKAB
178:1.1 Jesus talte i næsten to timer til omkring halvtreds af sine betroede tilhængere og besvarede en snes spørgsmål om Himmelrigets forhold til denne verdens riger, og hvordan sønskab med Gud forholder sig til statsborgerskab i jordiske riger. Denne forelæsning, sammen med hans svar på spørgsmålene kan sammenfattes og udtrykkes i moderne sprog som følger:
178:1.2 Denne verdens riger, der er materielle, kan ofte finde det nødvendigt at anvende fysisk magt i udførelsen af deres love og for at opretholde orden. I himmelriget gør de sande troende ikke brug af fysisk vold. Himmelriget, som er et åndeligt broderskab af de i ånden fødte Guds sønner, kan kun udbredes med åndens kraft. Denne forskel i fremgangsmåde vedrører forholdet mellem rigets troende og de verdslige regeringers riger og ophæver ikke retten til sociale grupper af troende til at opretholde orden i deres rækker og at disciplinere oprørske og uregerlige medlemmer.
178:1.3 Der er intet uforenelig mellem sønskab i det åndelige rige og medborgerskab i den verdslige eller civil regering. Det er den troendes pligt at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad der tilhører Gud[1]. Der kan ikke være nogen modsætning mellem disse to krav, da den ene er materiel, og den anden åndeligt, medmindre det går sådan at en kejser formoder at tilrane sig Guds prærogativer og forlanger, selv at blive genstand for åndelig hyldest og øverste tilbedelse. I så fald skal du kun tilbede Gud, mens du søger at oplyse sådanne vildledte jordiske herskere og på denne måde også føre dem til anerkendelse af Faderen i himlen. Du må ikke direkte åndelig tilbede jordiske herskere; heller ikke bør du benytte dig af de fysiske kræfter, der hører til de jordiske riger - hvis herskere nogle gange kan blive troende - i bestræbelserne på at fremme den åndelige verdens mission.
178:1.4 Sønforholdet i Guds rige bør med tanke på civilisationens fremskridt, hjælpe jer med at blive ideelle borgere i denne verdens riger, da broderskab og tjeneste er hjørnestenene i rigets evangelium. Det åndelige riges kærligheds kald vil vise sig effektivt som ødelægger af hadlysten hos de ikke-troende og krigssindede borgere i de jordiske riger. Men disse materielt-sindede sønner, der lever i mørket, vil aldrig vide, om sandhedens åndelige lys i dig, hvis du ikke kommer meget nær dem med den uselviske sociale tjeneste, som i enhver troendes livserfaring er en naturlig følge af, at frembringe åndens frugter.
178:1.5 Som dødelige og materielle mennesker, er I uundgåeligt medborgere i de jordiske riger, og I bør være gode borgere, desto bedre, fordi I er blevet genfødt som åndelige sønner af det himmelske rige. Som af troen oplyste og af ånden befriede sønner i himmelriget, har du et dobbelt ansvar - pligt mod mennesket og pligt mod Gud - alt imens at I frivilligt påtager jer en tredje og hellig pligt: tjeneste til de gudbevidste troendes broderskab[2].
178:1.6 Du må ikke tilbede dine timelige herskere, og du bør ikke bruge verdslig magt til at fremme det åndelige rige; men du bør manifestere den retfærdige omsorg for kærlig tjeneste til troende og ikke-troende. I evangeliet om riget lever den mægtige Sandhedens Ånd, og snart vil jeg udgyde netop denne ånd over alt kød. Åndens frugter, din oprigtige og kærlige tjeneste, er den mægtige sociale løftestang til at løfte op de mennesker, der lever i mørket, og denne Sandhedens Ånd bliver omdrejningspunktet, der mangfoldiggør din styrke.
178:1.7 Anvend visdom og udvis opfindsomhed i din omgang med vantro civile herskere. Vis gennem diskretion, at du er dygtig til at udglatte mindre uenigheder og forene mindre misforståelse. Prøv på enhver mulig måde, undtagen ved at ofre din åndelige troskab til herskeren af universet, at leve i fred med alle mennesker. Altid være kloge som slanger men harmløse som duer[3].
178:1.8 I bør alle blive bedre borgere i et verdsligt rige som et resultat af at du er blevet oplyste sønner i riget; så bør herskerne i de jordiske riger bliver bedre til at tage sig af civile anliggender som et resultat af, at de tror på det himmelske rigets evangelium. En indstilling, der involverer uselvisk tjeneste for mennesket og intelligent tilbedelse af Gud bør gøre alle rigets troende bedre verdensborgere, samtidig som indstillingen til at være en ærlig medborger og oprigtigt forfølge deres verdslige pligter bør bidrage til at gøre det lettere for disse borgere at nås af åndens kald til sønskab i det himmelske rige.
178:1.9 Så længe de jordiske rigers herskere søger at udøve myndighed som religiøse diktatorer kan du, som tror dette evangelium kun forvente modgang, forfølgelse og endda død. Men netop det lys, I spreder i verden, og selv på den måde, som du lider og dør for rigets evangelium, vil i sig selv til sidst oplyse hele verden og resultere i at politik og religion i sidste ende adskilles fra hinanden. En vedholdende forkyndelse af rigets evangelium vil en dag giver alle nationer en ny og utrolig befrielse, intellektuel uafhængighed og religiøs frihed.
178:1.10 I løbet af de forestående forfølgelser af dem, der hader dette evangelium om glæde og frihed, vil I vokse, og riget vil blomstre. Men I udsættes for alvorlig fare i den kommende tid, hvor de fleste mennesker taler godt om rigets troende og mange på høje poster nominelt accepterer det himmelske riges evangelium. Lær at være tro mod riget, selv i tider med fred og velstand. Frist ikke de engle som våger over jer, til at føre dig ind på de stormfulde veje som en kærlig disciplinær foranstaltning beregnet til at frelse en sorgløs drivende sjæl.
178:1.11 Husk, at du er forordnet til at forkynde rigets evangelium - det højeste ønske om at gøre Guds vilje kombineret med den største glæde i troens realisering af sønskab med Gud - og du må ikke tillade noget at aflede din hengivenhed til denne ene pligt. Lad hele menneskeheden få gavn af din kærlige åndelige tjeneste, oplysende intellektuelle fællesskab og din opløftende sociale tjeneste; men ingen af disse humanitære arbejder eller dem alle sammenlagt, må erstatte den evangeliske forkyndelse. Disse mægtige former for tjeneste er sociale biprodukter af de mere magtfulde og sublime tjenesteformer og forvandlinger som indvirker på hjertet af rigets troende af den levende Sandhedens Ånd og den personlige erkendelse om, at den af ånden fødte menneskes tro giver sikkerhed for levende fællesskab med den evige Gud.
178:1.12 Du skal ikke forsøge at sprede sandheden eller bygge retfærdighed ved civile myndigheders magt eller ved at stifte verdslige love. Du skal altid arbejde på at overbevise menneskernes sind, men du må aldrig forsøge at tvinge dem. Du må ikke glemme den menneskelige retfærdigheds store lov, som jeg har lært dig i sin positive form: hvad som helst I vil, at mennesker skal gøre for jer, det skal I også gøre til dem[4].
178:1.13 Når et rigets troende er kaldet til at tjene i den offentlige forvaltning, kan han tjene i position som en tidsmæssig borger i en sådan regering, om end en sådan troende i den offentlige sektor skal udvise alle de sædvanlige borgerlige dyder som disse er blevet styrket af den åndelige oplysning af forædlende sammenslutning mellem det dødelige menneskets sind og den evige Gud. Hvis en ikke troende kan kvalificere sig som en bedre tjener bør du seriøst spørge dig selv, om rødderne af sandhed i dit hjerte kan være døde af mangel på levende vand fra en kombination af åndeligt fællesskab, og social tjeneste. Bevidstheden om ens sønskab med Gud skulle gøre tjenesten gennem hele livet mere levende for hver mand, kvinde og barn, der er blevet besidderen af sådan en kraftfuldt stimulus for alle de iboende evner af den menneskelige personlighed.
178:1.14 I skal ikke være passive mystikere eller farveløse asketer; I skal ikke være drømmere og dagdrivere som slapt stoler på et fiktivt Forsyn til at give dig dine livsfornødenheder. Du vil helt sikkert være blid i din omgang med fejlende dødelige, tålmodig i din omgang med uvidende mennesker og overbærende under provokation; men du skal modigt forsvare retfærdighed, mægtig i forkyndelse af sandhed og energisk forkynde rigets evangelium, endda til alle verdens hjørner[5].
178:1.15 Dette rigets evangelium er en levende sandhed. Jeg har fortalt dig, at det er som surdej i dejen, som et sennepsfrø; og nu erklærer jeg, at det er ligesom frøet til det levende væsen, som selv om det forbliver det samme levende frø, dog fra generation til generation ufejlbarligt udfolder sig i nye manifestationer og villigt vokser i nye furer af tilpasning til de særlige behov og omstændigheder i hver efterfølgende generation[6][7]. Åbenbaringen, som jeg har udtryk for jer, er en levende åbenbaring, og jeg vil at den skal frembringe passende frugter i den enkelte og hver generation i overensstemmelse med lovgivningen i åndelig vækst, udbredelse og tilpassende udvikling. Fra generation til generation skal dette evangelium vise en voksende vitalitet og bringe en større dybde af åndelig kraft. Det må ikke få lov til blot at være en hellig hukommelse, bare en tradition om mig og de tider, vi nu lever i.
178:1.16 Og glem ikke: Vi har ikke direkte angrebet de mennesker, der sidder på Moses sæde eller deres myndighed. Vi tilbød dem kun det nye lys, som de så kraftigt afviste. Vi har angrebet dem kun ved at fordømme deres åndelige illoyalitet til de sandheder, de hævder at undervise og beskytte. Vi stødte sammen med disse etablerede ledere og anerkendte herskere, først da de satte direkte hindringer i vejen for forkyndelsen af rigets evangelium til menneskenes sønner. Selv nu er det ikke os, der angriber dem, men det er dem, der søger at ødelægge os. Glem ikke, at du er blevet udpeget til at gå ud og kun prædike de gode budskaber. Du skal ikke angribe de gamle måder; du skal behændigt sætte surdej af den nye sandhed midt i de gamle overbevisninger. Lad Sandhedens Ånd gøre sit eget arbejde. Lad stridighederne kun komme, når de, der foragter sandheden tvinger dem på jer. Men når de forsætlige ikke-troende angriber jer, så tøv ikke med et kraftigt forsvar af sandheden, som har frelst og helligede dig.
178:1.17 Husk, at under alle vanskeligheder i livet at elske hinanden[8]. Kæmp ikke med mennesker, heller ikke med ikke-troende[9]. Vis barmhjertighed selv til dem, der ondskabsfuldt misbruger dig[10]. Vis at I er loyale borgere, ærlige håndværkere, prisværdige naboer, hengivne slægtninge, omsorgsfulde forældre, og at du oprigtigt tror på broderskabet i Faderens rige. Og min ånd skal være med dig, nu og til verdens ende.
178:1.18 Da Jesus var færdig med sin undervisning var klokken næsten et, og de gik straks tilbage til lejren, hvor David og hans medarbejdere havde frokost klar til dem.
¶ 2. EFTER MIDDAGSMÅLTIDET
178:2.1 Ikke mange af Mesterens tilhørere var i stand til at assimilere selv en del af hans formiddagstale. Af alle, der hørte ham forstod grækerne mest. Selv de elleve apostle blev forvirret af hans referencer til fremtidige politiske riger og til efterfølgende generationer af rigets troende. Jesu mest hengivne tilhængere kunne ikke forlige den forestående slutning af hans jordiske tjeneste med disse referencer til udvidet fremtidige evangelieaktiviteter. Nogle af disse jødiske troende begyndte at fornemme, at man stod foran den største tragedie på jorden, men de kunne ikke forlige en sådan forestående katastrofe med enten Mesterens muntre uberørte personlige holdning eller hans formiddagstale, hvor han gentagne gange henvist til det himmelske rigets fremtidige begivenheder, som strakte sig over store tidsperioder og berørte relationer med mange og skiftende tidsmæssige riger på jorden.
178:2.2 Ved middagstid denne dag havde alle apostlene og disciplene fået at vide om Lazarus hastige flugt fra Betania. De begyndte at få en fornemmelse af de jødiske herskers vilje til at ødelægge Jesus og hans lære.
178:2.3 David Zebedæus var gennem sine hemmelige agenters arbejde i Jerusalem fuldt underrettet udviklingen om planen på at arrestere og dræbe Jesus. Han vidste alt om Judas del i dette plot, men han har aldrig videregivet denne viden til de andre apostle, eller for nogen af disciplene. Kort tid efter måltidet, tog han i alt fald Jesus til side, tog mod til sig og spurgte, om han vidste - men han kom aldrig længere med sit spørgsmål. Mesteren holdt sin hånd op, afbrød ham og sagde: "Ja, David, jeg ved alt om det, og jeg ved, du ved men sørg for at du ikke fortæller nogen om det. Tvivl bare ikke i dit eget hjerte, at Guds vilje vil sejre i sidste ende."
178:2.4 Denne samtale med David blev afbrudt af en budbringer fra Filadelfia som kom med budskabet om, at Abner havde hørt om plottet til at dræbe Jesus og spekulerede på, om han skulle begive sig til Jerusalem. Løberen skyndte sig tilbage til Filadelfia med disse ord til Abner: "Fortsæt med dit arbejde. Hvis jeg fjerner mig selv fra dig i kødet, er det kun for at være i stand til at vende tilbage i ånden. Jeg vil ikke forlade dig. Jeg er med dig til det sidste."
178:2.5 Omkring dette tidspunkt kom Filip til Mesteren og spurgte: "Mester, da påsken snart vil være her, hvor vil du have os til at gøre forberedelser til påskemåltidet? Da Jesus hørte Filips spørgsmål, svarede han: "Gå hen og hent Peter og Johannes, så vil jeg give jer instruktioner til måltidet som vi i aften vil spise sammen[11]. Hvad angår påsken, det er du nødt til at tage i betragtning, når vi først har gjort dette."
178:2.6 Da Judas hørte Mesteren taler med Filip om disse spørgsmål, trak han sig nærmere for at kunne høre deres samtale. Men David Zebedæus, som stod i nærheden, trådte frem og trak Judas ind i samtale, mens Filip, Peter og Johannes gik til den ene side for at tale med Mesteren.
178:2.7 Jesus sagde til tre: "Gå straks til Jerusalem, og når I kommer ind gennem porten vil I møde en mand, som bærer en krukke med vand. Han vil tale til jer, så skal I følge med ham. Når han bringer jer til et bestemt hus, gå ind efter ham og spørg ejeren af huset: "Hvor er gæsteværelset hvor Mesteren vil spise aftensmad med sine apostle?" Og når du har spurgt dette, vil husejeren vise dig et stort rum ovenpå udstyret med alt nødvendigt og klar til os[12]."
178:2.8 Da apostlene nåede byen, mødte de manden med vandkrukken nær porten og fulgte ham til Johannes Markus hjem, hvor drengens far mødte dem og viste dem rummet ovenpå klar til aftensmaden[13].
178:2.9 Alt dette skete som resultat af en aftale mellem Mesteren og Johannes Markus i løbet af eftermiddagen den foregående dag, da de var alene i bjergene. Jesus ønskede at være sikker på at indtage dette sidste måltid uforstyrret med sine apostle, og han mente, at Judas, hvis han vidste forud for deres mødested kunne han arrangere med Jesu fjender om at arrestere ham, tilrettelagde han dette hemmelige arrangement med Johannes Markus. På denne måde fik Judas ikke noget at vide om deres møde indtil senere, da han ankom der i selskab med Jesus og de andre apostle.
178:2.10 David Zebedæus havde mange ærinder at ordne med Judas, så han let blev forhindret i at følge Peter, Johannes og Filip, som han så gerne ville. Da Judas gav David en vis sum penge for indkøbene sagde David til ham: "Judas, ville det ikke være fantastisk, hvis du under disse omstændigheder gav mig lidt penge på forhånd foruden mine aktuelle behov?" Efter at Judas havde tænkt et øjeblik, svarede han: "Jo, David, jeg tror, det ville være klogt. Faktisk tror jeg, i betragtning af den urolige situation i Jerusalem, at det ville være bedst, hvis jeg gav alle pengene til dig. De konspirerer mod Mesteren, og hvis der skete mig noget, ville du i hvert fald ikke blive hæmmet."
178:2.11 Så modtog David alle de apostolske likvide beholdninger og kvitteringer for alle penge på indskud. Først om aftenen den næste dag fik apostlene kendskab til denne transaktion.
178:2.12 Det var omkring klokken halv fem om eftermiddagen, da de tre apostle vendte tilbage og informerede Jesus at alt var klar til aftensmad. Mesteren gjorde sig parat til at føre sine tolv apostle langs stien til Betania vejen og videre ind i Jerusalem. Dette var den sidste vandring, han nogensinde foretog med dem alle tolv.
¶ 3. PÅ VEJ TIL AFTENSMADEN
178:3.1 Da de igen forsøgte at undgå folkemængderne, som vandrede gennem Kedrondalen i begge retninger mellem Getsemane Park og Jerusalem, gik Jesus og de tolv over Oliebjergets vestlige bakkekam ned mod vejen fra Betania som førte ned til byen. Da de nærmede sig stedet, hvor Jesus den foregående nat havde stoppet og talt om Jerusalems ødelæggelse, stoppede de ubevidst, mens de stille stod og kiggede ned mod byen. Da de var i god tid, og da Jesus ikke ønskede at gå gennem byen indtil efter solnedgang, sagde han til sine folk:
178:3.2 "Sæt jer ned og hvil, mens jeg taler med jer om, hvad der skal snart ske. Alle disse år har jeg levet med jer som brødre, og jeg har lært jer sandheden om himmelriget og åbenbaret for dig om dets mysterier. Og min Fader har faktisk gjort mange vidunderlige værker i forbindelse med min mission på jorden. I har været vidner til alt dette og deltog i oplevelsen af at arbejde sammen med Gud[14]. Og I kan bevidne, at jeg i nogen tid har advaret jer, at jeg snart skal vende tilbage til det arbejde, som Faderen har givet mig at udføre; jeg har klart fortalt jer, at jeg skal efterlade jer i verden til at fortsætte rigets arbejde[15]. Det var til dette formål, jeg udvalgte jer på bakkerne i Kapernaum. Den erfaring, I har haft med mig, skal I nu forberede jer på at dele med andre. Som Faderen har udsendt mig ind i denne verden, så er jeg ved at sende jer ud for at repræsentere mig og fuldføre det arbejde, jeg er begyndt[16].
178:3.3 "I ser med sorg til byen derovre, for I har hørt mine ord omkring slutningen af Jerusalem[17]. Jeg har advaret jer på forhånd, så I ikke ville omkomme i dens ødelæggelse, og dermed forsinke forkyndelsen af rigets evangelium[18]. Ligeledes advarer jeg jer til at tage agt på du ikke unødigt udsætte dig for fare, når de kommer for at tage Menneskesønnen. Jeg er nødt til at gå, men du skal blive til at vidne om dette evangelium, når jeg er væk, ligesom jeg instruerede Lazarus til at flygte fra menneskernes vrede, så han kunne leve for at udbrede kendskabet til Guds ære. Hvis det er Faderens vilje, at jeg skal begive mig bort, er der intet I kan gøre for at forhindre den guddommelige plans realisering. Vogt jer, så de ikke dræber dig, også. Må jeres sjæle tappert forsvare evangeliet med åndens magt, men bliv ikke vildledt i nogen tåbelige forsøg på at forsvare Menneskesønnen. Jeg behøver ikke noget forsvar af den menneskelige hånd; himlens hære er selv nu tæt ved hånden; men jeg er fast besluttet på at gøre min himmelske Faders vilje, og derfor må vi underkaste os det som så snart kommer over os[19].
178:3.4 "Når I ser denne by ødelagt, glem ikke, at I allerede har betrådt det evigt livs sti af uendelig tjeneste i det stadigt fremrykkende Himmelriget, såvel som i himlenes himmel. I skal vide, at i min Faders universet og i mit univers er der mange boliger, og at børn af lys kan se frem mod åbenbarelsen af byer, som Gud selv har bygget og verdener, hvis livsstil er retfærdighed og glæde i sandheden[20][21][22]. Jeg har bragt Himmelriget til dig her på jorden, men jeg erklærer, at alle jer, der ved troen træder ind i det, og gennem den levende tjeneste af Sandheden forbliver der, skal visselig stige op til de verdener i højden og sidde med mig i vor Faders ånderige[23]. Men først skal I udruste jer og færdiggøre det arbejde, I er begyndt med mig. I skal først gå gennem megen trængsel og udholde mange sorger - og disse prøvelser er allerede over os - og når I er færdige med jeres arbejde på jorden, skal du komme til min glæde, ligesom jeg er færdig med min Faders værk på jorden og snart vil vende tilbage til hans omfavnelse[24][25][26]."
178:3.5 Da Mesteren havde talt, rejste han sig, og de fulgte ham alle nedad Oliebjerget og ind i byen. Kun tre af apostlene vidste, hvor de skulle hen, da de gik langs de smalle gader i det forestående mørke. Menneskemængden skubbede til hinanden, men ingen genkendt dem eller vidste, at Guds Søn gik forbi på vej til det sidste dødelige møde med sine udvalgte ambassadører for riget. Heller ikke apostlene vidste at en af dem allerede havde indgået en sammensværgelse om at forråde Mesteren i hænderne på hans fjender.
178:3.6 Johannes Markus havde fulgt efter dem hele vejen ind i byen, og efter at de var kommet indenfor porten, skyndte han videre langs en anden gade, så han ventede på at byde dem velkommen til sin fars hus, da de ankom.
¶ Referencer
- ↑ Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er: Matt 22:21; Mark 12:17; Luk 20:25.
- ↑ Dobbelt ansvar: menneske og Gud: Gal 6:10.
- ↑ Klog som slanger osv.: Matt 10:16.
- ↑ Den gyldne regel: Matt 7:12; Luk 6:31. Den gyldne regel (negativ): Tob 4:15.
- ↑ Den store befaling: Matt 24:14; Matt 28:19-20a; Mark 13:10; Mark 16:15; Luk 24:47; Joh 17:18; ApG 1:8b.
- ↑ Surdej i dejen: Matt 13:33; Luk 13:21.
- ↑ Sennepsfrø: Matt 13:31; Mark 4:31; Luk 13:19.
- ↑ Elsker hinanden: Job 1:5; Job 3:11,23; Job 4:7,11-12,21; 3 Mos 19:18,34; Matt 5:43-44; Matt 19:19b; Matt 22:39; Mark 12:31,33; Luk 10:27; Joh 13:34-35; Joh 15:12,17; Rom 13:8-10; Gal 5:13-14; 1 Thess 4:9; Jak 2:8; 1 Pet 1:22.
- ↑ Strid ikke med mennesker: Es 42:1-2; Matt 12:19; 2 Tim 2:14,24.
- ↑ Barmhjertighed mod ondskabsfuld misbruger: Matt 5:44; Luk 6:28.
- ↑ Hvor skal man spise påsken?: Matt 26:17; Mark 14:12; Luk 22:8-9.
- ↑ Følg mand med kande: Matt 26:18; Mark 14:13-15; Luk 22:10-12.
- ↑ Til øverste rum: Matt 26:19; Mark 14:16; Luk 22:13.
- ↑ Arbejdere sammen: 1 Kor 3:9.
- ↑ Jesus må vende tilbage til Faderen: Joh 7:33; Joh 8:21-22; Joh 13:33; Joh 14:2,12,28; Joh 16:10,16-17,28.
- ↑ Jeg sender jer ud, som jeg er blevet sendt: Matt 28:19a; Mark 16:15; Joh 20:21.
- ↑ Templets ødelæggelse forudsagt: Matt 24:1-2; Mark 13:1-2; Luk 21:5-6.
- ↑ Apostlene advaret om at flygte: Matt 24:15-21; Mark 13:14-19; Luk 21:20-24.
- ↑ Jesus har ikke brug for menneskeligt forsvar: Matt 26:53.
- ↑ Faderens hus har mange boliger: Joh 14:2.
- ↑ Lysets børn: Luk 16:8; Joh 12:36; Ef 5:8; 1 Thess 5:5.
- ↑ Byer bygget af Gud: Hebr 11:10.
- ↑ Belønning for troskab: Åb 3:21.
- ↑ Gå gennem trængsler: ApG 14:22b.
- ↑ Jesus afsluttede Faderens arbejde: Joh 4:34; Joh 5:36; Joh 17:4; Joh 19:30.
- ↑ Jesus må vende tilbage til Faderen: Joh 7:33; Joh 8:21-22; Joh 13:33; Joh 14:2,12,28; Joh 16:10,16-17,28.