1 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! [1]
2 Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"
3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
4 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
5 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
6 de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;
7 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
9 Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
10 Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
11 de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.
12 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
13 velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store. [2]
14 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
15 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber. [3] [4]
16 Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. [5]
17 De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
18 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!