© 2015 Urantia Foundation
181:0.1 EFTER at Jesus var færdig med sin afskedstale til de elleve samtalede han uformelt med dem og fortalte mange erfaringer, som berørte dem som en gruppe og som individer. Til sidst begyndte det at gå op for disse galilæere, at deres ven og lærer var ved at forlade dem, og deres håb greb løftet om, at han efter kort tid igen ville være sammen med dem, men de var tilbøjelige til at glemme, at denne tilbagevenden også kun var i en kort periode. Mange af apostlene og de førende disciple troede at dette løfte om, at Jesus ville vende tilbage for en kort tid (det korte tidsrum mellem opstandelsen og himmelfarten) betød, at han kun ville være væk for et kort besøg hos sin Fader, og derefter vende tilbage og etablere riget. En sådan fortolkning af hans undervisning var helt i overensstemmelse med såvel deres forudfattede overbevisninger og deres glødende håb. Siden deres livslange trosforestillinger og håbet om opfyldelse af ønsker stemte overens var det ikke svært for dem at finde en fortolkning af Mesterens ord, der berettigede deres intense længsel.
181:0.2 Efter afskedstalen var blevet drøftet, og var begyndt at stabilisere sig i deres sind, bad Jesus apostlene igen indtage deres pladser og begyndte at meddele dem sine sidste råd og advarsler.
¶ 1. DE SIDSTE TRØSTENDE ORD
181:1.1 Da de elleve havde taget plads, rejste Jesus sig og sagde til dem: "Så længe jeg er med jer i kropslig form, kan jeg kun være en person i jeres midte eller i hele verden. Men når jeg er blevet befriet fra at være iklædt denne jordiske natur, kan jeg komme tilbage som en ånd, der bor i det indre af hver enkelt af jer, og alle andre, som tror dette rigets evangelium. På denne måde vil Menneskesønnen blive en åndelig inkarnation på alle sande troendes sjæle[1].
181:1.2 "Når jeg er vendt tilbage til at leve i jer og arbejde gennem jer, kan jeg så meget bedre føre jer videre gennem dette liv og vise jer vej gennem de mange boliger i fremtidige liv i himlenes himmel[2][3]. Livet i Faderens evige skabelse er ikke en endeløs hvile af lediggang og egoistisk bekvemmelighed men snarere en uophørlig progression i elskværdighed, sandhed og herlighed. Hver af de mange, mange steder i min Faders hus er et opholdssted og et liv designet til at forberede dig til det næste liv, der er foran dig. Og således vil lysets børn fortsætte fra herlighed til herlighed, indtil de opnår den guddommelige tilstand, hvor de er åndeligt perfektioneret ligesom Faderen er perfekt i alt[4][5][6].
181:1.3 "Hvis I ønsker at være mine efterfølgere, når jeg forlader jer, så gå ind for en seriøs indsats for at leve i overensstemmelse med ånden i min undervisning og idealet om mit liv - at gøre min Faders vilje[7]. Gør dette i stedet for at forsøge at efterligne mit naturlige liv i kødet, som jeg nødvendigvis have været tvunget til at leve det i denne verden.
181:1.4 "Faderen sendte mig ind i denne verden, men kun få af jer har ønsket helt at acceptere mig[8]. Jeg vil udøse min ånd over alt kød, men ikke alle mennesker vælger at modtage denne nye lærer som guide og rådgiver for sjælen[9][10]. Men alle, der virkelig modtager ham bliver oplyst, renset, og trøstet. Og denne Sandhedens Ånd bliver i dem en kilde med levende vand som flyder frem til evigt liv[11].
181:1.5 "Og nu, da jeg er ved at forlade jer, vil jeg sige et par trøstende ord til jer. Fred efterlader jeg jer; min fred giver jeg jer. Jeg giver ikke disse gaver, som verden giver - ved at måle - jeg giver hver enkelt af jer alt, hvad I vil modtage. Lad ikke dit hjerte være urolig, eller bange[12]. Jeg har overvundet verden, og i mig, skal I alle sejre ved tro[13]. Jeg har advaret jer, at Menneskesønnen vil blive dræbt, men jeg kan forsikre dig, at jeg vil vende tilbage før jeg går til Faderen, selv om det kun vil være for en kort tid[14]. Og efter at jeg er steget op til Faderen, vil jeg helt sikkert sende den nye lærer som skal være sammen med dig og bo i jeres egne hjerter[15]. Og når I ser, at alt dette sker, skal I ikke fortvivle, men snarere tro, fordi I jo vidste alt på forhånd[16]. Jeg har elsket dig med stor hengivenhed, og jeg vil ikke forlade dig, men det er Faderens vilje[17]. Min time er kommet.
181:1.6 "Tvivl ikke på nogen af disse sandheder, selv efter I er spredt i alle retninger ved forfølgelse og nedslået af mange sorger. Når I føler jer alene i verden, er jeg opmærksom på jeres isolation, ligesom I vil være bevidste om min isolation, når I er spredt, hver til sit eget sted, og Menneskesønnen er blevet efterladt i hænderne på sine fjender. Men jeg er aldrig alene; Faderen er altid med mig[18]. Selv i det øjeblik, vil jeg bede for jer. Og alt dette har jeg fortalt jer, for at I må få fred og have den i overflod. I denne verden vil I står over for prøvelser, men vær ved godt mod; jeg har overvundet verden og vist jer vejen til evig glæde og evig tjeneste."
181:1.7 Jesus giver fred til dem, der ligesom ham, gør Faderens vilje, men ikke i form af glæder og tilfredsstillelse af denne materielle verden[19]. Troløse materialister og fatalister kan kun håbe på to slags fred og sjæle trøst: Enten skal de være stoisk, der med urokkelig beslutsomhed, har besluttet at imødegå det uundgåelige og til at udholde det værste, eller de skal være optimister, konstant hengiver sig til håbet som evigt flyder frem i det menneskelige bryst, forgæves længsel efter en fred, som aldrig rigtig kommer.
181:1.8 En vis mængde både stoicisme og optimisme er gavnlige, når det kommer til at leve et liv på jorden, men ingen af dem har noget at gøre med den enestående fred, som Guds søn skænker sine jordiske brødre. Den fred, som Mikael giver sine børn på jorden er den samme fred, som fyldte hans egen sjæl, da han selv levede sit jordiske liv i kødelig form her i denne verden. Jesu fred er glæden og tilfredsheden hos en gudbevidst person, der har opnået den sejr, som man vinder, når man fuldt ud lære at gøre Guds vilje, mens man lever det jordiske liv på jorden. Freden i Jesu sind er baseret på en absolut menneskelig tro på virkeligheden af den guddommelige Faders kloge og sympatiske superomsorg. Jesus mødte vanskeligheder på jorden[20]. Han er endda fejlagtigt blevet kaldt "lidelsernes mand," men under alle disse erfaringer blev han trøstet af den tillid, der konstant gav ham styrken til at opfylde formålet med sit liv i fuld tillid til, at han konstant udførte sin Faders vilje.
181:1.9 Jesus var bestemt, vedholdende, og grundigt viet til sin missions fuldbyrdelse, men han var ingen ufølsom og tykhudet stoiker; han forsøgte altid at finde de glade aspekter af deres livserfaringer, men han var ikke en blind optimist, der havde bedraget sig selv. Mesteren vidste alt, hvad der ville ske med ham, men han var frygtløs. Efter at han havde skænket sin fred til hver eneste af sine tilhængere, kunne han konsekvent sige: "Lad ikke dit hjerte være urolig, og heller ikke bange[21][22]."
181:1.10 Jesu fred er derfor freden og sikkerheden hos en søn, der er overbevist om, at hans karriere i tid og evighed sikkert og helt forvaltes og vedligeholdes af en alvidende, alkærlig og almægtig Åndefader. Det er faktisk en fred, som overgår det dødelige sinds forståelse, men som det troende menneskelige hjerte fuldt ud kan nyde[23].
¶ 2. PERSONLIGE AFSKEDSRÅD
181:2.1 Mesteren havde afsluttet sine afskedsinstruktioner og overbragt de sidste formaninger til apostlene som en gruppe. Han helliget sig nu til at sige farvel individuelt og giver hver enkelt et ord af personlig råd i forbindelse med sin afskeds velsignelse. Apostlene sad stadig på deres pladser rundt om bordet, som da de først satte sig ned for at indtage den Sidste Nadver, og da Mesteren gik rundt om bordet og talte til dem rejste hver mand sig, når Jesus vendte sig mod ham.
181:2.2 Til Johannes, sagde Jesus: "Du, Johannes, er den yngste af mine brødre. Du har været meget tæt på mig, og selvom jeg elsker jer alle med den samme kærlighed som en far viser hans sønner, blev du valgt af Andreas til at være en af de tre, der altid skulle være i nærheden af mig. Derudover har du repræsenteret mig, og skal fortsætte med at gøre det, i mange sager vedrørende min familie på jorden[24]. Og jeg begiver mig til Faderen, Johannes, med fuld tillid til, at du vil fortsætte med at våge over dem, der er mine i kødet. Se til, at deres nuværende forvirring om min mission på ingen måde forhindrer dig i at give dem alle sympati, råd og enhver hjælp som du ved, at jeg ville gøre, hvis jeg stadig var i kødet. Og når de alle begynder at se lyset og træder ind i Guds rige, og mens I alle med glæde byder dem velkommen, har jeg tillid til, at du, Johannes, hilser dem særligt velkommen fra mig.
181:2.3 "Og nu hvor de sidste timer af min jordiske karriere nærmer sig, holdt dig tæt ved hånden, så jeg kan efterlade nogle beskeder med dig til min familie. Med hensyn til det arbejde, som Faderen har lagt i mine hænder, så er det nu færdigt bortset fra min død i kødet, og jeg er klar til at drikke dette sidste bæger[25][26]. Men hvad angår det ansvar, som min jordiske far, Joseph, har efterladt mig, og som jeg har varetaget i min levetid, må jeg nu være afhængige af dig til at handle i mit sted i alle disse spørgsmål. Og jeg har valgt dig, Johannes, til at gøre dette for mig, fordi du er den yngste og derfor sandsynligt vil overleve de øvrige apostle.
181:2.4 "Engang kaldte vi dig og din bror torden sønner[27]. Du var viljestærk og intolerant, da du kom til os, men du har ændret dig meget, siden du ville have mig til at kalde ild ned fra himlen i hovedet på uvidende og tankeløse ikke troende[28]. Og du skal forandre dig endnu mere. Du bør blive apostlen for den nye befaling, som jeg har givet jer i aften. Afsæt dit liv til at undervise dine brødre, elske hinanden, som jeg har elsket jer[29]."
181:2.5 Som Johannes Zebedæus stod der i værelset ovenpå og tårerne løb ned ad kinderne, kiggede han ind i Mesterens ansigt og sagde: "Og det vil jeg gøre, min Mester, men hvordan kan jeg lære at elske mine brødre mere?" Og så svarede Jesus: "Du lærer at elske dine brødre mere, når du først lære at elsker deres Fader i himlen mere, og efter at du er blevet oprigtig mere interesseret i deres velfærd i tiden og evigheden. Og alt sådan menneskelig interesse fremmes ved at forstå sympati, uselvisk tjeneste og generøs tilgivelse. Ingen bør foragte din ungdom, men jeg opfordrer dig til altid at tage behørigt hensyn til at alder ofte repræsenterer erfaring, og at intet i menneskelige forhold kan erstatte faktiske erfaringer. Stræb efter at leve i fred med alle mennesker, især dine venner i broderskabet af det himmelske rige[30]. Og husk altid, Johannes, ikke at argumentere med de sjæle, du ville vinde for riget[31]."
181:2.6 Så gik Mesteren rundt om sin egen plads standsede et øjeblik ved siden af Judas Iskariot plads. Apostlene var ret overrasket over, at Judas ikke var vendt tilbage endnu, og de ville gerne have vidst, hvad Jesus trist ansigtsudtryk betød, da han stod ved forræderen tomme sæde. Men ingen af dem, undtagen muligvis Andreas, underholdt selv den mindste tanke, at deres kasserer var gået ud for at forråde sin Mester, som Jesus havde antydet for dem tidligere på aftenen, og under måltidet. Der var sket så meget, at de i øjeblikket helt havde glemt Mesterens meddelelse om, at en af dem ville forråde ham.
181:2.7 Jesus gik nu over til Simon Zelotes, som rejste sig op og lyttede til følgende meddelelse: "Du er en ægte søn af Abraham, men sikken en tid jeg har haft med at forsøge at gøre dig til en søn af dette himmelske rige. Jeg elsker dig, og det gør alle dine brødre. Jeg ved, du elsker mig, Simon, og jeg ved, at du også elsker Guds rige, men du forsøger stadig at få dette rige til at blive efter din smag. Jeg ved godt, at du i sidste ende vil forstå mit evangeliums åndelige natur og betydning, og at du modigt vil arbejde for at forkynde det, men jeg er bekymret for, hvad der kan ske for dig, når jeg går bort. Jeg ville glædes ved at vide, at du ikke vil snuble; jeg ville være lykkelig, hvis jeg kunne vide, at efter at jeg er gået til Faderen, vil du ikke ophøre med at være min apostel, og at du vil opføre dig acceptabelt som en ambassadør for det himmelske rige."
181:2.8 Jesus havde knapt stoppet taler til Simon Zelotes før denne brændende patriot, tørrede sine øjne, sagde: "Mester, vær ikke bekymret for min troskab. Jeg har vendt alting ryggen for at hellige mit liv til at etablere dit rige på jorden, og jeg vil ikke vakle. Jeg har overlevet hver en skuffelse hidtil, og jeg vil ikke forlade dig."
181:2.9 Så sagde Jesus, som lagde sin hånd på Simons skulder: "Det er faktisk forfriskende at høre dig tale sådan, især på et sådant tidspunkt som dette, men, min gode ven, du ved stadig ikke, hvad du taler om. Ikke et øjeblik ville jeg tvivle på din loyalitet, din hengivenhed; Jeg ved, du ikke ville tøve med at gå frem i kamp og dø for mig, ligesom alle de andre "(og de nikkede alle en kraftig godkendelse)", men det vil ikke blive krævet af jer. Jeg har gentagne gange fortalt dig, at dette rige ikke er af denne verden, og at mine disciple, ikke går i kamp for at grundlægge det. Jeg har fortalt dig dette mange gange, Simon, men du nægter at se sandheden i øjnene[32]. Jeg er ikke bekymret for din loyalitet til mig og landet, men hvad gør du, når jeg går bort, og du endelig vågne op til den erkendelse, at du ikke har forstået betydningen af min undervisning, og at du skal tilpasse dine misforståelser til virkeligheden, på en anden og åndelig orden i Guds rige.?"
181:2.10 Simon ønskede at tale videre, men Jesus løftede hånden for at stoppe ham, og fortsatte med at sige: "Ingen af mine apostle er mere oprigtig og ærlig i hjertet end dig, men ingen af dem kommer efter min afrejse til at være så forstyrret og modløs som dig. I al din modløshed vil min ånd være med dig, og disse dine brødre, vil ikke svigte dig. Glem ikke, hvad jeg har lært dig om sammenhængen mellem statsborgerskab på jorden og sønskab i Faderens åndelige rige. Tænk godt på alt det, jeg har fortalt dig om at give kejseren det, der er kejserens, og Gud, hvad der hører til Gud[33]. Afsæt dit liv, Simon, til at vise, hvor godt det dødelige menneske kan følge min opfordring til at anerkende de verdslige forpligtelser overfor de civile myndigheder, mens du gør åndelig tjeneste i rigets broderskab. Hvis du vil lære af Sandhedens Ånd, opstår der aldrig nogen konflikt mellem kravene som medborgerskab på jorden stiller og sønskab i himlen, medmindre de tidsmæssige herskere formoder at kræve af dig hyldest og tilbedelse, som kun tilhører Gud.
181:2.11 "Og så, Simon, når du endelig indser alt dette, og efter at du har rystet din depression af dig og er gået frem med stor kraft for at forkynde evangeliet, glem aldrig, at jeg var med dig under hele tiden da du var modløs og jeg vil være med dig, indtil den bitre ende[34][35]. Du vil altid være min apostel, og efter at du bliver villig til at se med åndens øje og i stigende grad sætte din vilje under vor himmelske Faders vilje, så skal du vender tilbage til arbejdet som min ambassadør, og ingen skal tage den myndighed væk fra dig som jeg har givet dig på grund af din langsomme forståelse af de sandheder jeg har lært dig. Og nu, Simon, advarer jeg dig igen, at dem, der kæmper med sværdet omkommer med sværdet, mens dem, der arbejder i ånden får evigt liv i det kommende rige og glæde og fred i riget, som nu er[36][37]. Og når det arbejde som er givet i dine hænder er færdig på jorden vil du, Simon, sidde ned med mig i mit rige på den anden side. Du skal virkelig se riget, du har længtes efter, men ikke i dette liv. Fortsæt med at tro på mig, og hvad jeg har åbenbaret for dig, og du skal modtage evigt liv som en gave."
181:2.12 Da Jesus havde sagt, hvad han ville sige til Simon Zelotes, tog han et par skridt over til Mattæus Levi og sagde: "Det påhviler dig ikke længere at skaffe midler til den apostoliske kasse. Snart, meget snart vil I alle blive spredt; du vil ikke kunne nyde at have endnu en af dine brødre ved din side for at trøste og støtte dig. Som du gå videre og prædiker rigets evangelium, må du finde dine nye medarbejdere. Jeg har sendt jer ud to og to under din træningstid, men nu da jeg forlader dig, og efter at du har genvundet dig fra chokket, vil du gå ud alene og til hele verden for at forkynde dette gode budskab: at de dødelige som er blevet levendegjorte af tro er Guds sønner[38][39]."
181:2.13 Så sagde Mattæus: "Men, Mester, hvem vil sende os ud, og hvordan kan vi vide, hvor vi skal gå? Skal Andreas vise os vejen?" Og Jesus svarede: "Nej, Levi, Andreas vil ikke vejlede dig længere, når det kommer til at forkynde evangeliet. Han vil helt sikkert fortsætte som din ven og rådgiver, indtil den dag, hvor den nye lærer kommer, og derefter fører sandhedens ånd hver enkelt af jer ud til arbejdet for rigets udbredelse. Du har ændret dig meget siden den dag, ved toldhuset, da du først begyndte at følge mig; men du er nødt til at ændre dig endnu mere, før du kan se foran dig et broderskab, hvor ikke jøder sidder side om side med jøder i broderligt samvær[40][41]. Men lad din iver efter at vinde dine jødiske brødre virke, indtil du er fuldt ud tilfreds og vend dig siden med kraft til ikke jøderne. En ting kan du være sikker på, Levi: Du har vundet dine brødres tillid og hengivenhed; alle elsker de dig. "(Og alle ti udtrykte deres samtykke til mesterens ord.)
181:2.14 "Levi, jeg ved meget om dine bekymringer, ofre og bestræbelser på at holde kassen fyldt, som dine brødre ikke kender, og det glæder mig, at selv om han som bar posen er fraværende, så er skatteinddriver-ambassadøren her ved min afskedssammenkomst med rigets budbringere. Jeg beder til at du med åndens øjne skelnen betydningen af min undervisning. Og når den nye lærer kommer ind i dit hjerte, følg ham, så vil han føre dig og lad dine brødre - ja hele verden - se, hvad Faderen kan gøre for en hadet skatteopkræver, der vovede at følge Menneskesønnen og tro på rigets evangelium[42]. Selv fra det første øjeblik elskede jeg dig, Levi, ligesom disse andre galilæere. Som du derfor så godt ved, at hverken Faderen eller Sønnen, har partiskhed for personer, se til, at du ikke gør sådanne sondringer blandt dem, der gennem din virksomhed kommer til at tro på evangeliet[43]. Og dedikere derfor, Mattæus, hele dit fremtidige liv til at vise alle, at Gud ikke gør forskel på personer; at i Guds øjne og i rigets fællesskab er alle mennesker lige; alle troende er Guds sønner[44]."
181:2.15 Jesus gik derefter over til James Zebedæus, der stod tavs, mens Mesteren vendte sig mod ham og sagde: "James, da du og din lillebror engang kom til mig for at søge forfremmelse til rigets hæderspladser og jeg fortalte dig, at sådanne hæderspladser var noget Faderen skænkede, spurgte jeg dig om du kunne tømme min kop, og I svarede begge at det var I[45]. Selv hvis du ikke den gang var klar, og selv hvis du ikke nu er det, vil du snart være forberedt for sådan en tjeneste ved den oplevelse, du er ved at gennemgå. Med jeres opførsel dengang gjorde I jeres brødre vrede[46]. Hvis de ikke allerede fuldt har tilgivet jer, vil de gøre det, når de ser du tømmer min kop[47]. Uanset om din virksomhed er lang eller kort, være tålmodig i din sjæl[48]. Når den nye lærer kommer, lad ham lære dig en medfølende holdning og forståelse af tolerance som fødes af sublime tillid til mig og en perfekt underkastelse for Faderens vilje. Afsæt dit liv for at demonstrere den kombinerede menneskelige hengivenhed og guddommelig værdighed af en discipel, som kender Gud og tror på Sønnen. Og alle, der lever således vil åbenbare evangeliet selv på den måde, de dør. Du og din bror Johannes vil gå forskellige veje, og en af jer vil sidde ned sammen med mig i det evige rige længe før den anden[49]. Det ville hjælpe dig meget, hvis du lærte, at der til den sande visdom hører klogskab samt mod. Du bør lære skarpsindighed til at gå sammen med din aggressivitet. Der vil komme de højeste øjeblikke hvor mine disciple ikke vil tøve med at give deres liv for dette evangelium, men i alle almindelige tilfælde ville det være langt bedre at formilde vrede overtrædere, så du kan leve og fortsætte med at forkynde den gode nyhed. Indtil videre er det i din magt, at leve længe på jorden, så dit liv i mange år, kan bære frugt i form af sjæle vundet for det himmelske rige."
181:2.16 Da Mesteren var færdig med at tale til James Zebedæus, gik han rundt til enden af bordet, hvor Andreas sad, så sin trofaste hjælper i øjnene og sagde, "Andreas, du har trofast repræsenterede mig som fungerende leder af ambassadørerne fra det himmelske rige. Selvom du nogle gange har tvivlet og andre gange givet udtryk for en farlig frygtsomhed, har du altid været meget oprejst og meget fair i forhold til dine medarbejdere. Lige siden du og dine brødre blev ordineret budbringere af riget, har du været en selvstyrende gruppe for alle administrative spørgsmål, bortset fra at jeg har udpeget dig som den fungerende leder af disse udvalgt. I intet andet tidsmæssig ærinde har jeg handlet for at styre eller påvirke dine beslutninger. Og det gjorde jeg, for at I kunne have en leder, der kunne styre alle jeres efterfølgende drøftelser i gruppen. I mit univers og i min Faders univers af universer er vores brødre og sønner, som individer i alle deres åndelige relationer, men for alle gruppe relationer, ser vi, at der er en klar ledelse. Vores rige er en verden af orden, og hvor to eller flere viljeskabninger virker i samarbejde er der altid tilvejebragt den autoritet som lederskab giver.
181:2.17 "Og nu, Andreas, eftersom at du er leder af dine brødre i kraft af min udnævnelse, og dermed tjent som min personlige repræsentant, og da jeg er ved at forlade dig og gå til min Fader, befrier jeg dig fra ethvert ansvar for disse tidsmæssige og administrative anliggender. Derefter kan du ikke udøve nogen bestemmelsesret over dine brødre, end det, som du har erhvervet i din egenskab af åndelig leder, og som dine brødre derfor frit erkender. Fra dette øjeblik, kan du ikke udøve nogen myndighed over dine brødre, medmindre de giver dig en sådan bestemmelsesret gennem en definitiv beslutning ved en entydig juridisk afgørelse, efter jeg er gået til Faderen. Men denne fritagelse fra ansvar som den administrative leder af gruppen vil ikke på nogen måde reducere din moralske pligt til at gøre alt i din magt for at du holder dine brødre sammen med en fast og kærlig hånd, under den svære tid, vi har umiddelbart foran os, de dage, som nødvendigvis ligger mellem det tidspunkt, når jeg forlader mit kød og det tidspunkt, hvor jeg sender den nye lærer, der vil leve i jeres hjerter, og som i sidste ende vil føre jer til hele sandheden[50]. Som jeg forbereder mig på at forlade dig, vil jeg befri dig fra alle administrative ansvar, som havde sin oprindelse og begrundelse i min tilstedeværelse som én blandt jer. Herefter udøver jeg kun åndelig autoritet over dig og blandt jer.
181:2.18 "Hvis dine brødre ønsker at beholde dig som deres rådgiver anmoder jeg dig, at du i alle timelige såvel som åndelige anliggender gør dit yderste for at fremme fred og harmoni mellem forskellige grupper af oprigtige evangeliske troende. Tilbring resten af dit liv til at fremme de praktiske aspekter af broderlig kærlighed blandt dine brødre. Vær venlig mod mine brødre i kødet, når de fuldt ud er kommet til at tro dette evangelium; vis kærlig og upartisk hengivenhed til grækerne i vest og Abner i Østen. Selvom disse, mine apostle snart vil være spredt til verdens fire hjørner for at forkynde den gode nyhed om frelse i sønskabet med Gud, skal du holde dem sammen under den prøvende tid lige foran os, den periode med intens test, hvor du skal lære at tro dette evangelium uden min personlige tilstedeværelse, mens du tålmodigt afventer ankomsten af den nye lærer, Sandhedens Ånd. Og så, Andreas, selvom det ikke vil tilfalde dig at udføre de handlinger, som i folks øjne er store, vær tilfreds med at være læreren og vejlederen til dem, der gør sådanne ting. Gå videre med dit arbejde på jorden til enden, og så skal du fortsætte denne aktivitet i det evige rige, for har jeg ikke mange gange fortalt dig, at jeg har andre får, som ikke er af denne fold?"[51]
181:2.19 Jesus gik over til Alfeus tvillinger og står mellem dem, og sagde: "Mine små børn, I er et af de tre par brødre der har besluttet at følge mig. I har alle seks gjort det godt at arbejde i fred med dem, der er jeres eget kød og blod, men ingen er lykkedes bedre med det end jer. Vanskelige tider ligger lige forude. I forstå måske ikke alt, hvad der vil ske med jer og jeres brødre, men tvivl aldrig på, at I engang blev kaldt til rigets arbejde. For en tid vil der ikke være nogen skarer, der skal styres, men bliv ikke modløs, når jeres livsværk er færdig, for jeg vil modtage jer i det høje, hvor I stolte skal fortælle om jeres frelse til serafiske værter og skarer af Guds høje Sønner. Afsæt jeres liv til at opløfte det verdslige arbejde. Vis alle mennesker på jorden og englene i himlen, hvor muntert og modigt dødelige mennesker kan vende tilbage til deres tidligere job efter nogen tid at have været kaldet til at arbejde i Guds særlige tjeneste. Hvis jeres arbejde med rigets ydre anliggender indtil videre skulle vise sig at være afsluttet, bør I gå tilbage til jeres tidligere arbejde udstyret med den nye oplysning som oplevelsen af sønskab med Gud giver og med den ædle erkendelse af, at for den gudbevidste er der ikke sådan noget som bare normalt arbejde eller verdslig slid. For dem af jer, der har arbejdet med mig, er alt blevet helligt, og alt jordisk arbejdskraft er blevet en tjeneste selv til Gud Fader selv. Og når I hører nyheden om, hvad jeres tidligere apostolske opnå, så glæd jer med dem og fortsæt jeres daglige arbejde som dem, der venter på Gud, og tjener, mens de venter. I har været mine apostle, og skal altid være det, og jeg vil huske jer i det kommende rige."
181:2.20 Så gik Jesus hen til Filip, der rejste sig op og hørte følgende besked fra sin Mester: "Filip, du har stillet mange tåbelige spørgsmål til mig, men jeg har gjort mit bedste for at besvare hver enkelt, og nu vil jeg besvare det sidste af disse spørgsmål som er steget op i dit højeste ærlige, men uåndelige sind. Gennem den tid, jeg har gået rundt om bordet og nærmede mig dig, har du spurgt dig selv: "Hvad skal jeg gøre, hvis Mesteren går væk og efterlader os alene i verden? "O du lidettroende! Og alligevel har du næsten lige så meget som mange af dine brødre. Du har været en god proviantmester, Filip. Du mislykkedes kun et par gange, og en af de få gange, vi udnyttede til at manifestere Faderens herlighed[52]. Din forvaltning er snart til ende. Du skal snart mere fuldstændigt gøre det arbejde, du er blevet kaldt til at gøre - at forkynde rigets evangelium. Filip, du har altid ønsket at man skulle vise dig, og meget snart vil du se store ting. Det ville have været meget bedre, hvis du havde set alt dette ved tro, men siden du var oprigtig selv i din materiale forudseenhed vil du leve for at se mine ord gå i opfyldelse. Og så, når du er velsignet med åndelig vision, gå ud til dit arbejde og dediker dit liv til at lede menneskeheden til at søge Gud og til at søge efter evige realiteter med det åndelige troens øje og ikke med det materielle indre øje. Husk, Filip, du har en stor mission på jorden, for verden er fyldt med dem, der ser på livet, ligesom du har været tilbøjelige til at gøre. Du har en stor opgave foran dig, og når det er gjort i tro, skal du komme til mig i mit rige, og det vil være en stor fornøjelse at vise dig de ting, som øjet ikke har set, øret ikke hørt, og det dødelige sind ikke have forestillet sig[53]. I mellemtiden vær som et lille barn i åndeverdenen og lad mig som den nye lærers ånd føre dig frem i det åndelige rige[54]. Og på den måde kan jeg gøre meget for dig, som jeg ikke har været i stand til at udrette, mens jeg har levet blandt jer som en dødelig. Og husk altid, Filip, at han, der har set mig, har set Faderen."[55]
181:2.21 Derefter gik Mesteren over til Nataniel. Da Nataniel rejste sig op, bad Jesus ham sætte sig ned, satte sig selv ved hans side og sagde: "Nataniel, du har lært at leve over fordomme og til at være mere tolerant, siden du blev min apostel. Men du har meget mere at lære. Du har været en velsignelse for dine kammerater deri, at din konsekvente oprigtighed altid har været en påmindelse for dem. Når jeg er gået bort, kan det være at din oprigtighed kan indvirke forstyrrende på hvordan du komme videre med dine brødre, både gamle og nye. Du bør lære dig selv at selv en god tanke skal udtrykkes og tilpasses i overensstemmelse med lytterens intellektuelle status og åndelig udvikling. Oprigtighed er mest nyttigt i rigets arbejde, når det kombineres med diskretion.
181:2.22 "Hvis du lærer at arbejde sammen med dine brødre, kan du måske opnå mere varige resultater, men hvis du finder dig selv søgende i jagten på dem, der tænker som dig, i så fald, dediker dit liv til at vise, at den gudbevidste discipel selv alene i verden og isoleret fra sine trosfæller kan blive en bygherre af riget. Jeg ved, du vil forblive tro til enden, og at jeg en dag vil byde dig velkommen til større tjeneste i mit rige i det høje."
181:2.23 Så talte Nataniel, og stiller dette spørgsmål til Jesus: "Jeg har lyttet til din undervisning lige siden du første gang kaldte mig til tjeneste for dette rige, men ærligt sagt kan jeg ikke helt forstå betydningen af alt det, du fortæller os. Jeg ved ikke, hvad det næste er jeg kan forvente mig, og jeg tror, at de fleste af mine brødre er lige forvirret, men de tøver med at bekende deres forvirring. Kan du hjælpe mig? Jesus lagde sin hånd på Nataniel skulder og sagde: "Min ven, det er ikke mærkeligt, at du føler dig forvirret, når du forsøger at forstå betydningen af min åndelige lære, fordi du er så handicappet af dine fordomme baseret på den jødiske tradition, og så forvirret af din vedholdende tendens til at fortolke mit evangelium i overensstemmelse med de skriftkloge og farisæernes lære.
181:2.24 "Jeg har mundtligt lært dig meget, og jeg har levet mit liv blandt jer. Jeg har gjort alt, hvad der kan gøres for at oplyse jeres sind og befri jeres sjæle, og det, som du ikke har været i stand til at få fra min lære og mit liv, det må I nu forberede jer på at få fra alle lærernes lærere - den faktiske erfaring. Og i alt denne nye erfaring, som nu venter jer, vil jeg gå forud for jer og Sandhedens Ånd skal være med jer[56]. Frygt ikke; det som du ikke nu lykkes at forstå, skal den nye lærer, når han kommer, åbenbare for dig for resten af dit liv på jorden og under jeres træning i de evige tidsaldre. "
181:2.25 Og så vendte Mesteren sig til dem alle og sagde: "Vær ikke forfærdede, over at I ikke kan forstå den fulde betydning af evangeliet. I er men begrænsede, dødelige mennesker, og det, som jeg har lært jer hører til det uendelige, guddommelige og evige. Vær tålmodig og ved godt mod, for I har de evige tidsaldre foran jer, hvor I kan fortsætte jeres gradvise opnåelse af oplevelsen af at være perfekt, som jeres Fader i Paradiset er perfekt[57]."
181:2.26 Derefter gik Jesus til Thomas, der rejse sig og hørte ham sige: "Thomas, du har ofte manglet tro; men når du har haft dine perioder af tvivl, har du aldrig manglet mod. Jeg ved udmærket, at de falske profeter og falske lærere ikke vil narre dig. Når jeg er væk, til dine brødre sætter stadig mere pris på din kritiske måde at se nye lære. Og når I alle under den kommende tid er spredt til alle verdens hjørner, så husk at du stadig er min ambassadør. Afsæt dit liv til det store arbejde for at vise, hvordan menneskets kritisk materielle sind kan triumfere over den intellektuelle tvivls inerti, når den ser manifestationen af den levende sandhed som den fungerer i oplevelsen af de i ånden fødte mænd og kvinder som bær åndens frugter i deres liv og som elsker hinanden, som jeg har elsket jer[58][59]. Thomas, jeg er glad for at du sluttede dig til os, og jeg ved, at du efter en kort periode af forvirring vil fortsætte i rigets tjeneste. Din tvivl har forvirret dine brødre, men de har aldrig generet mig. Jeg har tillid til dig, og jeg vil gå foran dig selv til verdens fjerneste egne[60]."
181:2.27 Derefter gik Mesteren over til Simon Peter, som rejste sig som Jesus tiltalte ham: "Peter, jeg ved, du elsker mig, og at du vil dedikere dit liv til offentligt at forkynde evangeliet til jøder og ikke-jøder, men jeg er bedrøvet over at dine år med et sådant tæt samarbejde med mig ikke have gjort mere for at hjælpe dig med at tænke før du taler. Hvilken slags erfaring, er du nødt til at gå igennem, for at lære at sætte en vagt på dine læber? Hvor meget besvær har du ikke været for os med din tankeløse tale ved din formastelig selvtillid! Og du er bestemt til at gøre meget mere besvær for dig selv, hvis du ikke overvinder denne svaghed. Du ved, at dine brødre elsker dig på trods af denne svaghed, og du bør også forstå, at denne mangel på ingen måde svækker min hengivenhed for dig, men det mindsker din brugbarhed og ophører aldrig med at skabe vanskeligheder for dig. Men du vil uden tvivl få meget hjælp fra den erfaring, du kommer til at gå igennem denne nat[61]. Og hvad jeg nu siger til dig, Peter, siger jeg også til alle dine brødre, der er samlet her: I nat er der stor fare for jer alle til at vakle på grund af mig. Du ved, at det er skrevet: "Hyrden skal blive slået ihjel, og fårene skal spredes." Når jeg er fraværende, er der stor fare for, at nogle af jer vil bukke under for tvivl og snuble som følge af, hvad der sker med mig[62]. Men jeg lover dig nu at jeg vil komme tilbage til dig for en kort tid, og så vil jeg gå foran jer til Galilæa[63].
181:2.28 Så sagde Peter, som lagde sin hånd på Jesu skulder: "Selv hvis alle mine brødre skulle bukke under for tvivl på grund af dig, lover jeg aldrig at snuble over noget du kan gøre. Jeg vil gå med dig, og om nødvendigt, dø for dig[64]."
181:2.29 Da Peter stod der foran sin Mester, dirrende i hele kroppen af en intens følelse og fyldt med ægte kærlighed til ham, så Jesus lige ind i hans tårefyldte øjnene og sagde: "Peter, sandelig, sandelig siger jeg dig, i nat før hanen galer, vil du fornægte mig tre eller fire gange[65]. Og således hvad du derfor ikke har lært i en fredelig forening med mig, vil du lære gennem megen trængsel og mange sorger. Og så når du virkelig har lært den nødvendige lektie, bør du styrke dine brødre og fortsætte med at leve dit liv dedikeret til at forkynde evangeliet, selvom du kan ende i fængsel og eventuelt følge mig i at betale den højeste pris for kærlig tjeneste i bygningen af Faderens rige[66].
181:2.30 "Men husk mit løfte: Når jeg er bleven oprejst, vil jeg blive noget tid med jer, før jeg går til Faderen[67][68]. Og selv i nat, vil jeg bede Faderen om at styrke hver enkelt af jer for det, du nu så snart skal gennemgå[69]. Jeg elsker jer alle med den kærlighed hvormed Faderen elsker mig, og derfor bør I fremover elske hinanden, som jeg har elsket jer[70]."
181:2.31 Og så, efter at de havde sunget en salme, begav de sig på vej til lejren på Oliebjerget[71].
¶ Referencer
- ↑ Tilbagevenden som åndelig inkarnation: Joh 16:7.
- ↑ Himlen: mange opholdssteder: Joh 14:2-3.
- ↑ Himlens himmel: 1 Kong 8:27; 2 Krøn 2:6; 2 Krøn 6:18; Neh 9:6; Sl 148:4; 5 Mos 10:14.
- ↑ Lysets børn: Luk 16:8; Joh 12:36; Ef 5:8; 1 Thess 5:5.
- ↑ Herlighed til herlighed: 2 Kor 3:18.
- ↑ Bliv åndeligt fuldkommengjort: 1 Mos 17:1; 1 Kong 8:61; 3 Mos 19:2; 5 Mos 18:13; Matt 5:48; 2 Kor 13:11; Jak 1:4; 1 Pet 1:16.
- ↑ Lev i undervisningens ånd: Joh 14:23-24.
- ↑ Kun få tager imod mig: Joh 1:11-12; Joh 7:43.
- ↑ Jeg vil udgyde min ånd over alt kød: Ez 11:19; Ez 18:31; Ez 36:26-27; Joel 2:28-29; Luk 24:49; Joh 7:39; Joh 14:16-18,23,26; Joh 15:4,26; Joh 16:7-8,13-14; Joh 17:21-23; ApG 1:5,8a; ApG 2:1-4,16-18; ApG 2:33; 2 Kor 13:5; Gal 2:20; Gal 4:6; Ef 1:13; Ef 4:30; 1 Joh 4:12-15.
- ↑ Så mange som modtager ham, velsignede: Joh 1:12; Joh 17:2; ApG 2:38-39; Rom 8:14; Gal 6:16.
- ↑ Sandhedens ånd bliver til en kilde af levende vand: Joh 4:10-14; Joh 7:38; Åb 7:17.
- ↑ Lad ikke dit hjerte blive forfærdet: Joh 14:1a,27b.
- ↑ Jeg har overvundet verden: Joh 16:33.
- ↑ Skal dø, men vil opstå: Matt 16:21; Matt 17:22-23a; Matt 20:17-19; Matt 27:63; Mark 8:31; Mark 9:31; Mark 10:32-34; Luk 9:22,31,43b-44; Luk 18:31-33; Luk 24:7,46; Joh 14:28a; Joh 20:9.
- ↑ Sandhedens ånd bor i hjerterne: Ez 11:19; Ez 18:31; Ez 36:26-27.
- ↑ Vær ikke forfærdet, tro: Joh 14:29.
- ↑ Jeg elsker dig og adlyder far: Joh 14:28b,31; Joh 15:9.
- ↑ Vi er aldrig alene: Joh 16:32-33.
- ↑ Jesus giver fred til sine tilhængere: Joh 14:27a.
- ↑ Jesus ikke »sorgens mand«: Es 53:3.
- ↑ Lad ikke dit hjerte blive forfærdet: Joh 14:1a,27b.
- ↑ Og vær ikke bange: Joh 14:27c.
- ↑ Fred overgår al forståelse: Fil 4:7.
- ↑ John til at hjælpe familien: Joh 19:26-27.
- ↑ Arbejde givet af far: Joh 4:34; Joh 5:17,36; Joh 9:4.
- ↑ Arbejdet er nu færdigt: Joh 17:4; Joh 19:30.
- ↑ Tordenens sønner: Mark 3:17.
- ↑ Call down fire: Luk 9:54.
- ↑ Elsker hinanden: 3 Mos 19:18,34; Matt 5:43-44:; Matt 19:19b; Matt 22:39; Mark 12:31,33; Luk 10:27; Joh 13:34-35; Joh 15:12,17; Rom 13:8-10; Gal 5:13-14; 1 Thess 4:9; Jak 2:8; 1 Pet 1:22; 1 Joh 3:11,23; 1 Joh 4:7,11-12,21; 2 Joh 1:5.
- ↑ Stræb efter at leve fredeligt: Rom 12:18.
- ↑ Stræb ikke med sjæle: Ordsp 3:30; 2 Tim 2:14,24-25.
- ↑ Mit rige er ikke af denne verden: Joh 8:23; Joh 18:36.
- ↑ Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er: Matt 22:21; Mark 12:17; Luk 20:25.
- ↑ Prædiker evangeliet med stor kraft: ApG 4:33.
- ↑ Jeg er altid med dig: Matt 28:20.
- ↑ De, der kæmper med sværd, går til grunde ved det: Matt 26:52.
- ↑ Evigt og evigt liv i det kommende rige: Dan 12:2; Matt 19:16,29; Matt 25:46; Mark 10:17,30; Luk 10:25; Luk 18:18,30; Joh 3:15-16,36; Joh 4:14,36; Joh 5:24,39; Joh 6:27,40,47; Joh 6:54.68; Joh 8:51-52; Joh 10:28; Joh 11:25-26; Joh 12:25,50; Joh 17:2-3; ApG 13:46-48; Rom 2:7; Rom 5:21; Rom 6:22-23; Gal 6:8; 1 Tim 1:16; 1 Tim 6:12,19; Tit 1:2; Tit 3:7; 1 Joh 1:2; 1 Joh 2:25; 1 Joh 3:15; 1 Joh 5:11,13,20; Jud 1:21; Åb 22:5.
- ↑ Forkynde evangeliet for verden: Matt 24:14; Matt 28:19-20a; Mark 13:10; Mark 16:15; Luk 24:47; Joh 17:18; ApG 1:8b.
- ↑ Troende, Guds sønner: 1 Krøn 22:10; Sl 2:7; Es 56:5; Matt 5:9,16,45; Luk 20:36; Joh 1:12-13; Joh 11:52; ApG 17:28-29; Rom 8:14-17,19,21; Rom 9:26; 2 Kor 6:18; Gal 3:26; Gal 4:5-7; Ef 1:5; Fil 2:15; Hebr 12:5-8; 1 Joh 3:1-2,10; 1 Joh 5:2; Åb 21:7; 2 Sam 7:14.
- ↑ Mange forandringer siden svaret »kald«: Matt 9:9; Mark 2:14; Luk 5:27-28.
- ↑ Der er behov for mere før harmoni: Rom 10:12; 1 Kor 12:13; Gal 3:28; Kol 3:11.
- ↑ Følg ny lærer i hjerter: Ez 11:19; Ez 18:31; Ez 36:26-27; Joel 2:28-29; Luk 24:49; Joh 7:39; Joh 14:16-18,23,26; Joh 15:4,26; Joh 16:7-8,13-14; Joh 17:21-23; ApG 1:5,8a; ApG 2:1-4,16-18; ApG 2:33; 2 Kor 13:5; Gal 2:20; Gal 4:6; Ef 1:13; Ef 4:30; 1 Joh 4:12-15.
- ↑ Gud og Søn har ingen respekt for personer: 2 Krøn 19:7; Job 34:19; Sir 35:12; Matt 22:16; Mark 12:14; Luk 20:21; ApG 10:34; Rom 2:11; Gal 2:6; Gal 3:28; Ef 6:9; Kol 3:11.
- ↑ De troende er Guds sønner: 1 Krøn 22:10; Sl 2:7; Es 56:5; Matt 5:9,16,45; Luk 20:36; Joh 1:12-13; Joh 11:52; ApG 17:28-29; Rom 8:14-17,19,21; Rom 9:26; 2 Kor 6:18; Gal 3:26; Gal 4:5-7; Ef 1:5; Ef 2:15; Hebr 12:5-8; 1 Joh 3:1-2,10; 1 Joh 5:2; Åb 21:7; 2 Sam 7:14.
- ↑ Er du i stand til at drikke mit bæger?: Matt 20:20-22; Mark 10:35-39a.
- ↑ Brødre vrede på tiden: Matt 20:24; Mark 10:41.
- ↑ Jakob vil »drikke bæger«: ApG 12:1-2.
- ↑ Besidder jeres sjæle i tålmodighed: Luk 21:19.
- ↑ Forskellige livslængder: Joh 21:22-23.
- ↑ Ny lærer i hjertet: Ez 11:19; Ez 18:31; Ez 36:26-27.
- ↑ Andre får, der ikke er af denne flok: Joh 10:16.
- ↑ Philip's fiasko brugt: Joh 6:5,7.
- ↑ Øjet har ikke set, øret har ikke hørt osv.: Job 28:7; Es 64:4; 1 Kor 2:9.
- ↑ Bliv som et barn i ånden: Matt 18:3; Matt 19:13-14; Mark 9:36-37; Mark 10:15; Luk 9:48; Luk 18:17.
- ↑ Den, der har set mig, har set Faderen: Joh 12:45; Joh 14:9.
- ↑ Sandhedens ånd vil være med jer: Ez 11:19; Ez 18:31; Ez 36:26-27; Joel 2:28-29; Luk 24:49; Joh 7:39; Joh 14:16-18,23,26; Joh 15:4,26; Joh 16:7-8,13-14; Joh 17:21-23; ApG 1:5,8a; ApG 2:1-4,16-18; ApG 2:33; 2 Kor 13:5; Gal 2:20; Gal 4:6; Ef 1:13; Ef 4:30; 1 Joh 4:12-15.
- ↑ åndeligt fuldkommen: 1 Mos 17:1; 1 Kong 8:61; 3 Mos 19:2; 5 Mos 18:13; Matt 5:48; 2 Kor 13:11; Jak 1:4; 1 Pet 1:16.
- ↑ Åndens frugter: Gal 5:22-23; Ef 5:9.
- ↑ Elsker hinanden, som jeg elsker jer: Joh 13:34-35; Joh 15:12.
- ↑ De fjerneste dele af jorden: ApG 1:8.
- ↑ Sidste advarsel, instruktion: Matt 26:31-32; Mark 14:27-28.
- ↑ Fårene vil blive spredt: Zak 13:7.
- ↑ Jeg vil gå til Galilæa: Matt 28:7,10; Mark 16:7; Joh 21:1.
- ↑ Peters praleri: Matt 26:33,35; Mark 14:29,31; Luk 22:33; Joh 13:37.
- ↑ Forudser Peters fornægtelse: Matt 26:34; Mark 14:30; Luk 22:34; Joh 13:38.
- ↑ Styrke brødre: Luk 22:32b.
- ↑ Løfte: genopstå på den tredje dag: Matt 16:21; Matt 17:23a; Matt 20:19; Matt 27:63; Mark 8:31; Mark 9:31; Mark 10:34; Luk 9:22; Luk 18:33; Luk 24:7,36; Joh 20:9.
- ↑ Vent en tid: Joh 16:16-22.
- ↑ Jeg beder om din styrke: Luk 22:32a.
- ↑ Elsker hinanden, som jeg elsker jer: Joh 13:34-35; Joh 15:12,17.
- ↑ Sang en salme og gik: Mark 14:26.