Urantia-bogen på engelsk er Public Domain på verdensplan siden 2006.
Oversættelser: © 2015 Urantia Foundation
FETISHES, CHARMS, AND MAGIC
FETICHER, AMULETTER OG MAGI
1955 88:0.1 THE concept of a spirit’s entering into an inanimate object, an animal, or a human being, is a very ancient and honorable belief, having prevailed since the beginning of the evolution of religion. This doctrine of spirit possession is nothing more nor less than fetishism. The savage does not necessarily worship the fetish; he very logically worships and reverences the spirit resident therein.
2015 88:0.1 OPFATTELSEN om, at en ånd kan bo i en død ting, et dyr eller et menneske, er en meget gammel og ærværdig tro, der har eksisteret siden udviklingen af religionen begyndte. Denne lære om åndebesiddelse er hverken mere eller mindre end fetichisme. Den vilde tilbad ikke nødvendigvis fetichen; helt logisk tilbad og ærede han ånden som boede deri.
1955 88:0.2 At first, the spirit of a fetish was believed to be the ghost of a dead man; later on, the higher spirits were supposed to reside in fetishes. And so the fetish cult eventually incorporated all of the primitive ideas of ghosts, souls, spirits, and demon possession.
2015 88:0.2 I begyndelsen troede man, at ånden i en fetich var et dødt menneskes spøgelse; senere blev det antaget, at de højere ånder opholdte sig i feticher. Så efterhånden indbefattede fetichkulten alle de primitive ideer om spøgelser, sjæle, ånder, og dæmonbesiddelse.
1. BELIEF IN FETISHES
1. TROEN PÅ FETICHER
1955 88:1.1 Primitive man always wanted to make anything extraordinary into a fetish; chance therefore gave origin to many. A man is sick, something happens, and he gets well. The same thing is true of the reputation of many medicines and the chance methods of treating disease. Objects connected with dreams were likely to be converted into fetishes. Volcanoes, but not mountains, became fetishes; comets, but not stars. Early man regarded shooting stars and meteors as indicating the arrival on earth of special visiting spirits.
2015 88:1.1 Det primitive menneske har altid ønsket at gøre noget ekstraordinært til en fetich; chance gav derfor anledning til mange. Et menneske er syg, der sker noget, og han får det godt. Det samme gælder for omdømmet af mange lægemidler og de chancemetoder til behandling af sygdomme. Objekter, der er forbundet med drømme var tilbøjelige til at blive omdannet til feticher. Vulkaner, men ikke bjerge blev feticher; kometer, men ikke stjerner. Fortidens mennesker betragtede stjerneskud og meteorer, som specielle besøgende ånder som kom til jorden.
1955 88:1.2 The first fetishes were peculiarly marked pebbles, and “sacred stones” have ever since been sought by man; a string of beads was once a collection of sacred stones, a battery of charms. Many tribes had fetish stones, but few have survived as have the Kaaba and the Stone of Scone. Fire and water were also among the early fetishes, and fire worship, together with belief in holy water, still survives.
2015 88:1.2 De første feticher var ejendommeligt markeret småsten, og lige siden har mennesket søgt efter "hellige sten"; en perlerække af perler var engang en samling af hellige sten, et batteri af amuletter. Mange stammer havde fetichsten, men få har overlevet så som Kabaen og Sconestenen. Ild og vand var også blandt de første feticher, og tilbedelse af ild, sammen med troen på vievand, overlever stadig.
1955 88:1.3 Tree fetishes were a later development, but among some tribes the persistence of nature worship led to belief in charms indwelt by some sort of nature spirit. When plants and fruits became fetishes, they were taboo as food. The apple was among the first to fall into this category; it was never eaten by the Levantine peoples.
2015 88:1.3 Træ feticher var en senere udvikling, men blandt nogle stammer førte den vedvarende tilbedelse af naturen til troen på amuletter beboet af en slags naturånd. Når planter og frugter blev feticher, var de tabu som fødevarer. Æblet var blandt de første til at falde ind under denne kategori; befolkningen i Mellemøsten spiste aldrig æbler.
1955 88:1.4 If an animal ate human flesh, it became a fetish. In this way the dog came to be the sacred animal of the Parsees. If the fetish is an animal and the ghost is permanently resident therein, then fetishism may impinge on reincarnation. In many ways the savages envied the animals; they did not feel superior to them and were often named after their favorite beasts.
2015 88:1.4 Hvis et dyr spiste menneskekød, blev det en fetich. På denne måde kom hunden til at være det hellige dyr af Parserne. Hvis fetichen er et dyr, og spøgelset har sin faste bopæl i dyret, så kan fetichisme indvirke på reinkarnationstanken. På mange måder misundte de vilde dyrene; de følte sig ikke overlegen i forhold til dem, og blev ofte navngivet efter deres favoritdyr.
1955 88:1.5 When animals became fetishes, there ensued the taboos on eating the flesh of the fetish animal. Apes and monkeys, because of resemblance to man, early became fetish animals; later, snakes, birds, and swine were also similarly regarded. At one time the cow was a fetish, the milk being taboo while the excreta were highly esteemed. The serpent was revered in Palestine, especially by the Phoenicians, who, along with the Jews, considered it to be the mouthpiece of evil spirits. Even many moderns believe in the charm powers of reptiles. From Arabia on through India to the snake dance of the Moqui tribe of red men the serpent has been revered.
2015 88:1.5 Når dyr blev feticher, blev det tabu at spise kødet af fetichdyret. Aber og marekatte, på grund af deres lighed med mennesket, blev tidligt fetichdyr; senere blev slanger, fugle og svin også tilsvarende betragtet. På et tidspunkt var koen en fetich, mælken bliver tabu, mens ekskrementerne var højt ansete. Slangen blev æret i Palæstina, især af fønikerne, der sammen med jøderne, anså den for at være talerør for onde ånder[1][2]. Selv mange nutidige mennesker tror på krybdyrenes magiske kraft. Fra Arabien videre gennem Indien til de røde menneskers Moqui stammens slangedans er slangen blevet æret.
1955 88:1.6 Certain days of the week were fetishes. For ages Friday has been regarded as an unlucky day and the number thirteen as an evil numeral. The lucky numbers three and seven came from later revelations; four was the lucky number of primitive man and was derived from the early recognition of the four points of the compass. It was held unlucky to count cattle or other possessions; the ancients always opposed the taking of a census, “numbering the people.”
2015 88:1.6 Visse dage i ugen var feticher. Under lange tidsaldre er fredag blevet betragtet som en uheldig dag, og nummer tretten som et ondt tal. De heldige tal tre og syv kom fra senere åbenbaringer; fire var de primitive menneskers lykketal og stammer fra den tidlige anerkendelse af de fire verdenshjørner. Det blev anset som uheldssvanger at tælle kvæg eller andre ejendele; fortidens mennesker modsatte sig altid en folketælling, "nummerering af folket[3]."
1955 88:1.7 Primitive man did not make an undue fetish out of sex; the reproductive function received only a limited amount of attention. The savage was natural minded, not obscene or prurient.
2015 88:1.7 De primitive tiders mennesker gjorde ikke nogen urimelig fetich ud af seksuallivet; den reproduktive funktion fik kun en begrænset mængde opmærksomhed. Den vilde havde en naturlig, og ikke en uanstændig eller liderlig følelse.
1955 88:1.8 Saliva was a potent fetish; devils could be driven out by spitting on a person. For an elder or superior to spit on one was the highest compliment. Parts of the human body were looked upon as potential fetishes, particularly the hair and nails. The long-growing fingernails of the chiefs were highly prized, and the trimmings thereof were a powerful fetish. Belief in skull fetishes accounts for much of later-day head-hunting. The umbilical cord was a highly prized fetish; even today it is so regarded in Africa. Mankind’s first toy was a preserved umbilical cord. Set with pearls, as was often done, it was man’s first necklace.
2015 88:1.8 Spyt var en potent fetich; djævle kunne blive drevet ud ved at spytte på en person. Når en ældre eller overordnet person spyttede på en, var dette det højeste kompliment. Dele af det menneskelige legeme blev betragtet som potentielle feticher, især hår og negle. Høvdingernes lange voksende fingernegle blev højt værdsat, og afpudset heraf var en kraftfuld fetich. Troen på kranie feticher udgør meget af senere dages hovedskalpe jagt. Navlestrengen var en højt værdsat fetich; selv i dag betragtes den i Afrika. Menneskehedens første legetøj var en bevaret navlestreng. Prydet med perler, som man ofte gjorde, var det menneskets første halskæde.
1955 88:1.9 Hunchbacked and crippled children were regarded as fetishes; lunatics were believed to be moon-struck. Primitive man could not distinguish between genius and insanity; idiots were either beaten to death or revered as fetish personalities. Hysteria increasingly confirmed the popular belief in witchcraft; epileptics often were priests and medicine men. Drunkenness was looked upon as a form of spirit possession; when a savage went on a spree, he put a leaf in his hair for the purpose of disavowing responsibility for his acts. Poisons and intoxicants became fetishes; they were deemed to be possessed.
2015 88:1.9 Pukkelryggede og forkrøblede børn blev betragtet som feticher; galninge blev betragtet som værende måneramte. De primitive mennesker kunne ikke skelne mellem genialitet og sindssyge; idioter blev enten slået ihjel eller æret som fetichpersonligheder. Et stigende hysteri bekræftede den populære tro på trolddom; epileptikere var ofte præster og medicinmænd. Fuldskab blev betragtet som en form for åndebesættelse; når en vild gik ud for at gå amok, satte han et blad i sit hår for at meddele, at han ikke tog ansvar for sine handlinger. Giftstoffer og rusmidler blev feticher; de blev anset for at være besat.
1955 88:1.10 Many people looked upon geniuses as fetish personalities possessed by a wise spirit. And these talented humans soon learned to resort to fraud and trickery for the advancement of their selfish interests. A fetish man was thought to be more than human; he was divine, even infallible. Thus did chiefs, kings, priests, prophets, and church rulers eventually wield great power and exercise unbounded authority.
2015 88:1.10 Mange mennesker så på genier som fetichpersonligheder besat af en klog ånd. Disse talentfulde mennesker lærte hurtigt at ty til bedrageri og svindel til fremme af deres selviske interesser. Et fetichmenneske blev anset for at være mere end menneskelig; han var guddommelig, selv ufejlbarlig. Således fik høvdinge, konger, præster, profeter og kirkelige herskere til sidst en stor magt og udøvede en ubegrænset myndighed.
2. EVOLUTION OF THE FETISH
2. FETICHENS UDVIKLING
1955 88:2.1 It was a supposed preference of ghosts to indwell some object which had belonged to them when alive in the flesh. This belief explains the efficacy of many modern relics. The ancients always revered the bones of their leaders, and the skeletal remains of saints and heroes are still regarded with superstitious awe by many. Even today, pilgrimages are made to the tombs of great men.
2015 88:2.1 Det var en formodet præference at spøgelser foretrak at bebo nogle objekter, som havde tilhørt dem, mens de var i live i kødet. Denne tro forklarer effekten af mange moderne relikvier. Fortidens mennesker ærede altid deres lederes knogler, og skeletrester af helgener og helte betragtes stadig med overtroisk ærefrygt af mange. Selv i dag, foretages der pilgrimsrejser til de store mænds grave.
1955 88:2.2 Belief in relics is an outgrowth of the ancient fetish cult. The relics of modern religions represent an attempt to rationalize the fetish of the savage and thus elevate it to a place of dignity and respectability in the modern religious systems. It is heathenish to believe in fetishes and magic but supposedly all right to accept relics and miracles.
2015 88:2.2 Troen på relikvier er en udvækst af fortidens fetichkult. De moderne religioners relikvier udgør et forsøg på at rationalisere den vildes fetich og dermed ophøje den til en værdig og respektabel plads i de moderne religiøse systemer. Det er hedensk at tro på feticher og magi, men angiveligt i orden at godtage relikvier og mirakler.
1955 88:2.3 The hearth—fireplace—became more or less of a fetish, a sacred spot. The shrines and temples were at first fetish places because the dead were buried there. The fetish hut of the Hebrews was elevated by Moses to that place where it harbored a superfetish, the then existent concept of the law of God. But the Israelites never gave up the peculiar Canaanite belief in the stone altar: “And this stone which I have set up as a pillar shall be God’s house.” They truly believed that the spirit of their God dwelt in such stone altars, which were in reality fetishes.
2015 88:2.3 Ildstedet - arnen - blev mere eller mindre en fetich, et helligt sted. Helligdomme og templer var i begyndelsen fetichsteder, fordi de døde blev begravet der. Hebræernes fetichhytte blev ophøjet af Moses til det sted, hvor den nærede en superfetich, den daværende eksisterende opfattelse af Guds lov[4]. Israelitterne opgav imidlertid aldrig den ejendommelige kanaanæiske tro på stenalteret: "[5]. Og denne sten, som jeg har sat op som en søjle, skal være Guds hus." De troede virkelig, at deres Guds ånd boede i sådanne stenaltre, som i virkeligheden var feticher.
1955 88:2.4 The earliest images were made to preserve the appearance and memory of the illustrious dead; they were really monuments. Idols were a refinement of fetishism. The primitives believed that a ceremony of consecration caused the spirit to enter the image; likewise, when certain objects were blessed, they became charms.
2015 88:2.4 De tidligste afbildninger blev gjort for at bevare udseendet og hukommelse af den hæderkronede døde; de var virkelig mindesmærker. Afbildningerne var en videreudvikling af fetichisme. De primitive mente, at en ceremoni for indvielse forårsagede ånden til at komme ind i billedet; ligeledes, når visse genstande blev velsignet, blev de amuletter.
1955 88:2.5 Moses, in the addition of the second commandment to the ancient Dalamatian moral code, made an effort to control fetish worship among the Hebrews. He carefully directed that they should make no sort of image that might become consecrated as a fetish. He made it plain, “You shall not make a graven image or any likeness of anything that is in heaven above, or on the earth beneath, or in the waters of the earth.” While this commandment did much to retard art among the Jews, it did lessen fetish worship. But Moses was too wise to attempt suddenly to displace the olden fetishes, and he therefore consented to the putting of certain relics alongside the law in the combined war altar and religious shrine which was the ark.
2015 88:2.5 Moses, i tilføjelsen til det andet bud fra det gamle Dalamatia moralkodeks, gjorte et forsøg på at styre fetichtilbedelse blandt hebræerne[6]. Han instruerede omhyggeligt, at de ikke skulle fremstille nogen form for billede, der kunne blive indviet som en fetich. Han gjorde det klart: "Du må ikke fremstille et udskåret billede eller noget afbillede af noget, der er oppe i himmelen eller nede på jorden eller som er i vandene i jorden[7]." Selvom denne bud forårsagede meget forsinkelse af kunsten blandt jøderne, så formindskede det fetichtilbedelsen. Moses var for klog til at forsøge pludselig at fortrænge de urgamle feticher, og han gav derfor samtykke til at sætte visse relikvier ved siden af loven i en kombination af krigsalteret og den religiøse helligdom, som var arken.
1955 88:2.6 Words eventually became fetishes, more especially those which were regarded as God’s words; in this way the sacred books of many religions have become fetishistic prisons incarcerating the spiritual imagination of man. Moses’ very effort against fetishes became a supreme fetish; his commandment was later used to stultify art and to retard the enjoyment and adoration of the beautiful.
2015 88:2.6 Ord blev i sidste ende feticher, især dem, der blev betragtet som Guds ord. På denne måde er mange religioners hellige bøger blevet fetichistiske fængsler som indespærrer menneskets åndelige forestillingsevne. Selv Moses forsøg på at nedbryde feticherne blev en suveræn fetich; hans bud blev senere brugt til at mistænkeliggøre kunsten og forsinke nydelsen og tilbedelse af det smukke.
1955 88:2.7 In olden times the fetish word of authority was a fear-inspiring doctrine, the most terrible of all tyrants which enslave men. A doctrinal fetish will lead mortal man to betray himself into the clutches of bigotry, fanaticism, superstition, intolerance, and the most atrocious of barbarous cruelties. Modern respect for wisdom and truth is but the recent escape from the fetish-making tendency up to the higher levels of thinking and reasoning. Concerning the accumulated fetish writings which various religionists hold as sacred books, it is not only believed that what is in the book is true, but also that every truth is contained in the book. If one of these sacred books happens to speak of the earth as being flat, then, for long generations, otherwise sane men and women will refuse to accept positive evidence that the planet is round.
2015 88:2.7 I gamle dage var fetich ord med autoritet en frygtindgydende doktrin, den mest forfærdelige af alle tyranner, som underkuer mennesker. En læresætning som er en fetich vil få dødelige mennesker til at forråde sig selv i kløerne på snæversyn, fanatisme, overtro, intolerance, og de mest rædselsvækkende barbariske grusomheder. Den moderne respekt for visdom og sandhed er blot den seneste flugt fra den fetichskabende tendens op til tænkningens og fornuftens højere niveauer. Når det gælder de samlede fetichskrifter som besiddes af forskellige religioner, som hellige bøger, så tror man ikke kun, at det, der er i bogen er sandt, men også, at enhver sandhed er indeholdt i bogen[8]. Hvis en af disse hellige bøger tilfældigvis nævnte at jorden er flad, så nægtede, ellers fornuftige mænd og kvinder for mange generationer, at acceptere klare beviser for, at planeten er rund.
1955 88:2.8 The practice of opening one of these sacred books to let the eye chance upon a passage, the following of which may determine important life decisions or projects, is nothing more nor less than arrant fetishism. To take an oath on a “holy book” or to swear by some object of supreme veneration is a form of refined fetishism.
2015 88:2.8 Denne praksis med at åbne en af disse hellige bøger for at lade øjet tilfældigt falde på en passage, som efterfølgende kan bestemme vigtige livsbeslutninger eller projekter, er intet mere eller mindre end topmålt fetichisme. At aflægge en ed på en "hellige bog" eller sværge ved en ekstremt æret genstand er en form for raffineret fetichisme.
1955 88:2.9 But it does represent real evolutionary progress to advance from the fetish fear of a savage chief’s fingernail trimmings to the adoration of a superb collection of letters, laws, legends, allegories, myths, poems, and chronicles which, after all, reflect the winnowed moral wisdom of many centuries, at least up to the time and event of their being assembled as a “sacred book.”
2015 88:2.9 Det repræsenterer et reelt evolutionært fremskridt at gå videre fra fetich frygt for en brutal høvdings fingernegls afpudsning til tilbedelse af en fantastisk samling af breve, love, legender, allegorier, myter, digte, og krøniker, som trods alt afspejler den rensede moralske visdom fra mange århundreder, i hvert fald op til den tid og tilfælde af at de bliver samlet som en "hellig bog."
1955 88:2.10 To become fetishes, words had to be considered inspired, and the invocation of supposed divinely inspired writings led directly to the establishment of the authority of the church, while the evolution of civil forms led to the fruition of the authority of the state.
2015 88:2.10 For at ordene bliver feticher, må man betragte dem som værende inspirerede, og påkaldelse af de skrifter som formodes at være guddommeligt inspireret førte direkte til oprettelsen af kirkens autoritet, mens udviklingen af civilsamfundets former førte til fremkomsten af statens autoritet.
3. TOTEMISM
3. TOTEMISME
1955 88:3.1 Fetishism ran through all the primitive cults from the earliest belief in sacred stones, through idolatry, cannibalism, and nature worship, to totemism.
2015 88:3.1 Fetichismen løb gennem alle de primitive kulter fra den tidligste tro på hellige sten, gennem afgudsdyrkelse, kannibalisme og naturtilbedelse, til totemisme.
1955 88:3.2 Totemism is a combination of social and religious observances. Originally it was thought that respect for the totem animal of supposed biologic origin insured the food supply. Totems were at one and the same time symbols of the group and their god. Such a god was the clan personified. Totemism was one phase of the attempted socialization of otherwise personal religion. The totem eventually evolved into the flag, or national symbol, of the various modern peoples.
2015 88:3.2 Totemisme er en kombination af sociale og religiøse ritualer. Oprindeligt tænkte man, at respekt for det totemdyr fra hvilken man formodede at have sin biologiske oprindelse forsikret fødevareforsyningen. Totem var på en og samme tid symboler for gruppen og deres gud. Sådan en gud var personificeringen af klanen. Totemisme var en fase af den forsøgte socialisering af en ellers personlig religion. Totem udviklede sig siden til de forskellige nutidens folks flag eller nationale symboler,
1955 88:3.3 A fetish bag, a medicine bag, was a pouch containing a reputable assortment of ghost-impregnated articles, and the medicine man of old never allowed his bag, the symbol of his power, to touch the ground. Civilized peoples in the twentieth century see to it that their flags, emblems of national consciousness, likewise never touch the ground.
2015 88:3.3 En fetich taske, en medicintaske, var en pose, som indeholder en velrenommeret sortiment af spøgelses-imprægnerede artikler, og fortidens medicinmænd tillod aldrig sin taske, symbolet på hans magt, at røre jorden. Civiliserede folk i det tyvende århundrede ser til, at deres flag, det nationale bevidstheds emblem, ligeledes aldrig rører jorden.
1955 88:3.4 The insignia of priestly and kingly office were eventually regarded as fetishes, and the fetish of the state supreme has passed through many stages of development, from clans to tribes, from suzerainty to sovereignty, from totems to flags. Fetish kings have ruled by “divine right,” and many other forms of government have obtained. Men have also made a fetish of democracy, the exaltation and adoration of the common man’s ideas when collectively called “public opinion.” One man’s opinion, when taken by itself, is not regarded as worth much, but when many men are collectively functioning as a democracy, this same mediocre judgment is held to be the arbiter of justice and the standard of righteousness.
2015 88:3.4 Insignier af præstelige og kongelige stillinger blev til sidst betragtet som feticher og den højeste statsmagt fetich har gennemgået mange udviklingsstadier, fra klaner til stammerne, fra overherredømme til suverænitet, fra totems til flag. Fetichkonger har regeret med "guddommelig ret," og mange andre offentlige styreformer har forekommet. Mennesket har også lavet en fetich for demokrati, ophøjelse og tilbedelse af de fælles menneskelige ideer, som kollektivt kaldes "den offentlige mening." Et menneskets mening, betragtet alene, anses ikke for at være meget værd, men når mange mennesker kollektivt fungerer som et demokrati, så er den samme middelmådige dom anset for at være myndigheden der afgør, hvad der er rigtigt og standarden for retfærdighed.
4. MAGIC
4. MAGI
1955 88:4.1 Civilized man attacks the problems of a real environment through his science; savage man attempted to solve the real problems of an illusory ghost environment by magic. Magic was the technique of manipulating the conjectured spirit environment whose machinations endlessly explained the inexplicable; it was the art of obtaining voluntary spirit co-operation and of coercing involuntary spirit aid through the use of fetishes or other and more powerful spirits.
2015 88:4.1 Det civiliserede menneske angriber problemerne i de rigtige omgivelser gennem hans videnskab; den vilde forsøgte at løse de reelle problemer i en illusorisk spøgelsesomgivelse ved magi. Magien var det redskab med hvilken man manipulerede de formodede åndeomgivelser hvis uendelige rænkespil forklarede det uforklarlige; Det var kunsten at opnå frivilligt samarbejde med ånderne og tvinge dem til ufrivillig åndehjælp gennem brug af feticher eller andre og mere kraftfulde ånder.
1955 88:4.2 The object of magic, sorcery, and necromancy was twofold:
2015 88:4.2 Magi, trolddom, og åndebesværgelsernes formål er dobbelt:
1955 88:4.5 The objects of science are identical with those of magic. Mankind is progressing from magic to science, not by meditation and reason, but rather through long experience, gradually and painfully. Man is gradually backing into the truth, beginning in error, progressing in error, and finally attaining the threshold of truth. Only with the arrival of the scientific method has he faced forward. But primitive man had to experiment or perish.
2015 88:4.5 Videnskabens formål er identiske med dem af magi. Menneskeheden skrider fremad fra magi til videnskaben, ikke ved meditation og fornuft, men snarere gennem lang erfaring, gradvist og smerteligt. Mennesket er gradvist på vej baglæns til sandheden, det begynder i fejl, fortsætter ved en fejl, og når til sidst tærsklen til sandheden. Først med den videnskabelige metodes ankomst har mennesket vendt sig fremad. Det primitive menneske måtte eksperimentere eller omkomme.
1955 88:4.6 The fascination of early superstition was the mother of the later scientific curiosity. There was progressive dynamic emotion—fear plus curiosity—in these primitive superstitions; there was progressive driving power in the olden magic. These superstitions represented the emergence of the human desire to know and to control planetary environment.
2015 88:4.6 Fascinationen af fortidens overtro var moder til den senere videnskabelige nysgerrighed. Der var progressive dynamiske følelser - frygt plus nysgerrighed - i disse primitive overtro; der var en fremadrettet drivende kraft i den gamle magi. Denne overtro repræsenterede fremkomsten af menneskets ønske om at kende og kontrollere den planetariske omgivelse.
1955 88:4.7 Magic gained such a strong hold upon the savage because he could not grasp the concept of natural death. The later idea of original sin helped much to weaken the grip of magic on the race in that it accounted for natural death. It was at one time not at all uncommon for ten innocent persons to be put to death because of supposed responsibility for one natural death. This is one reason why ancient peoples did not increase faster, and it is still true of some African tribes. The accused individual usually confessed guilt, even when facing death.
2015 88:4.7 Magien fik sådan et stærkt greb om den vilde, fordi han ikke kunne forstå begrebet om en naturlig død. Den senere idé om arvesynden hjalp meget til at svække grebet af magien på den menneskelige race, idet det indebar en forklaring til den naturlige død. Der var en tid, hvor det slet ikke var ualmindeligt for ti uskyldige personer, at blive dræbt, fordi de blev antaget at være ansvarlige for en persons naturlige død. Dette er en af grundene til hvorfor fortidens folk ikke forøgede sig hurtigere, og det er stadig sandt for nogle afrikanske stammer. De anklagede personer tilstod sig normalt skyldig, selv når de ventede på døden.
1955 88:4.8 Magic is natural to a savage. He believes that an enemy can actually be killed by practicing sorcery on his shingled hair or fingernail trimmings. The fatality of snake bites was attributed to the magic of the sorcerer. The difficulty in combating magic arises from the fact that fear can kill. Primitive peoples so feared magic that it did actually kill, and such results were sufficient to substantiate this erroneous belief. In case of failure there was always some plausible explanation; the cure for defective magic was more magic.
2015 88:4.8 Magien er naturlig for den vilde. Han mener, at en fjende faktisk kan dræbes ved at praktisere trolddom på nogle totter fra hans hår eller negle afpudsning. Slangebidets dødelighed tilskrives troldmandens magi. Vanskeligheden i bekæmpelsen af magi skyldes, at frygt kan dræbe. Primitive folkeslag var så rædselsslagne for magi, at den faktisk dræbte, og sådanne resultater var tilstrækkelige til at underbygge denne fejlagtige tro. I tilfælde af fejl, var der altid nogen plausibel forklaring; kuren for defekt magi var mere magi.
5. MAGICAL CHARMS
5. MAGISKE AMULETTER
1955 88:5.1 Since anything connected with the body could become a fetish, the earliest magic had to do with hair and nails. Secrecy attendant upon body elimination grew up out of fear that an enemy might get possession of something derived from the body and employ it in detrimental magic; all excreta of the body were therefore carefully buried. Public spitting was refrained from because of the fear that saliva would be used in deleterious magic; spittle was always covered. Even food remnants, clothing, and ornaments could become instruments of magic. The savage never left any remnants of his meal on the table. And all this was done through fear that one’s enemies might use these things in magical rites, not from any appreciation of the hygienic value of such practices.
2015 88:5.1 Da alt som hørte til kroppen kunne blive en fetich, havde den tidligste magi at gøre med hår og negle. Hemmeligholdelse, der ledsager udskillelser fra kroppen, voksede ud af frygten for, at en fjende kunne få noget fra kroppen i sin besiddelse ville bruge det i skadelig magi; alle ekskrementer af kroppen blev derfor omhyggeligt begravet. Offentlig spytning blev afstået fra på grund af frygten for, at spyt ville blive brugt i skadelig magi; spyt var altid tildækket. Selv madrester, tøj og smykker kunne blive magiske genstande. Den vilde efterlod aldrig nogen madrester fra sit måltid på bordet. Alt dette blev gjort ud af frygt for, at ens fjender kunne bruge disse ting i magiske ritualer, og ikke fra nogen værdsættelse af hygiejnisk værdi af sådan en praksis.
1955 88:5.2 Magical charms were concocted from a great variety of things: human flesh, tiger claws, crocodile teeth, poison plant seeds, snake venom, and human hair. The bones of the dead were very magical. Even the dust from footprints could be used in magic. The ancients were great believers in love charms. Blood and other forms of bodily secretions were able to insure the magic influence of love.
2015 88:5.2 Magiske amuletter blev brygget sammen fra en stor række ting: menneskekød, tigerkløer, krokodilletænder, giftplante frø, slangegift og menneskehår. Knogler af de døde var meget magiske. Selv støvet fra fodspor kunne anvendes i magi. Fortidens mennesker troende meget på kærligheds amuletter. Blod og andre former for kropslige sekreter var i stand til at sikre den magiske indflydelse af kærlighed.
1955 88:5.3 Images were supposed to be effective in magic. Effigies were made, and when treated ill or well, the same effects were believed to rest upon the real person. When making purchases, superstitious persons would chew a bit of hard wood in order to soften the heart of the seller.
2015 88:5.3 Billeder skulle være effektive i magi. Afbildningerne blev foretaget, og når de behandlede syge eller raske mente man, at det havde den samme virkning på den virkelige person. Når de foretog indkøb, ville overtroiske personer tygge på et stykke hårdt træ med henblik på at blødgøre sælgerens hjerte.
1955 88:5.4 The milk of a black cow was highly magical; so also were black cats. The staff or wand was magical, along with drums, bells, and knots. All ancient objects were magical charms. The practices of a new or higher civilization were looked upon with disfavor because of their supposedly evil magical nature. Writing, printing, and pictures were long so regarded.
2015 88:5.4 Mælken fra en sort ko var meget magisk; det var sorte katte også. Vandringsstaven eller tryllestaven var magisk, sammen med trommer, klokker og knuder. Alle gamle genstande var magiske amuletter. En ny eller højere civilisations skikke blev betragtet med unåde på grund af deres angivelige onde magiske natur. Skrivning, trykning og billeder var længe således betragtet.
1955 88:5.5 Primitive man believed that names must be treated with respect, especially names of the gods. The name was regarded as an entity, an influence distinct from the physical personality; it was esteemed equally with the soul and the shadow. Names were pawned for loans; a man could not use his name until it had been redeemed by payment of the loan. Nowadays one signs his name to a note. An individual’s name soon became important in magic. The savage had two names; the important one was regarded as too sacred to use on ordinary occasions, hence the second or everyday name—a nickname. He never told his real name to strangers. Any experience of an unusual nature caused him to change his name; sometimes it was in an effort to cure disease or to stop bad luck. The savage could get a new name by buying it from the tribal chief; men still invest in titles and degrees. But among the most primitive tribes, such as the African Bushmen, individual names do not exist.
2015 88:5.5 Det primitive menneske mente, at navne skal behandles med respekt, især gudernes navne[9]. Navnet blev betragtet som en enhed, en indflydelse adskilt fra den fysiske personlighed; det blev agtet ligesom sjælen og skyggen. Navne blev pantsat for lån; en mand kunne ikke bruge sit navn, indtil det var blevet forløst ved tilbagebetaling af lånet. I dag underskriver man med sit navn på en veksel. En persons navn blev hurtigt vigtig i magi. Den vilde havde to navne; det vigtige ene blev betragtet som alt for helligt til at bruge ved almindelige lejligheder, derfor havde man et andet eller dagligdags navn - et kaldenavn. Han fortalte aldrig sit rigtige navn til fremmede. Hver usædvanlig begivenhed fik ham til at ændre sit navn; nogle gange var det i et forsøg på at helbrede sygdommen eller for at stoppe uheld. Den vilde kunne få et nyt navn ved at købe det fra stammehøvdingen; mennesker investere stadig i titler og grader. Blandt de mest primitive stammer, som de afrikanske buskmænd, eksisterer der ingen individuelle navne.
6. THE PRACTICE OF MAGIC
6. UDØVELSE AF MAGI
1955 88:6.1 Magic was practiced through the use of wands, “medicine” ritual, and incantations, and it was customary for the practitioner to work unclothed. Women outnumbered the men among primitive magicians. In magic, “medicine” means mystery, not treatment. The savage never doctored himself; he never used medicines except on the advice of the specialists in magic. And the voodoo doctors of the twentieth century are typical of the magicians of old.
2015 88:6.1 Magi blev praktiseret gennem brug af tryllestave, "medicin" ritual, og besværgelser, og det var sædvane for den praktiserende udøver at arbejde nøgen. Kvinder overstiger mænd i antallet af primitive tryllekunstnere. I magi, betyder "medicin" mystik, ikke behandling. Den vilde behandlede aldrig sig selv; han brugte aldrig medicin undtagen på rådgivning af specialister i magi. Voodoolæger i det tyvende århundrede er typiske for de gamle tryllekunstnere.
1955 88:6.2 There was both a public and a private phase to magic. That performed by the medicine man, shaman, or priest was supposed to be for the good of the whole tribe. Witches, sorcerers, and wizards dispensed private magic, personal and selfish magic which was employed as a coercive method of bringing evil on one’s enemies. The concept of dual spiritism, good and bad spirits, gave rise to the later beliefs in white and black magic. And as religion evolved, magic was the term applied to spirit operations outside one’s own cult, and it also referred to older ghost beliefs.
2015 88:6.2 Der var både en offentlig og en privat fase til magi. Det som medicinmanden, shamanen eller præsten udførte, skulle være til gavn for hele stammen. Hekse, troldmænd og tryllekunstnere udøvede privat magi, personlig og egoistisk magi, der blev brugt som tvangsforanstaltnings metode til at bringe det onde på ens fjender. Begrebet om en dualistisk spiritisme, gode og dårlige ånder, gav anledning til de senere overbevisninger i hvid og sort magi. Som religionen udviklede sig, var magi den betegnelse som blev anvendt for ånde operationer uden for ens egen kult, og det refererede også til ældre spøgelsesoverbevisninger.
1955 88:6.3 Word combinations, the ritual of chants and incantations, were highly magical. Some early incantations finally evolved into prayers. Presently, imitative magic was practiced; prayers were acted out; magical dances were nothing but dramatic prayers. Prayer gradually displaced magic as the associate of sacrifice.
2015 88:6.3 Ordkombinationer, rituelle sange og besværgelser, var meget magiske. En del tidligere tiders besværgelser udviklede sig til slut til bønner. Snart begyndte imitativt magi at blive praktiseret. Bønner blev udlevet; magiske danse var intet andet end dramatiske bønner. Bønnen fortrængte efterhånden magien som en del af ofringen
1955 88:6.4 Gesture, being older than speech, was the more holy and magical, and mimicry was believed to have strong magical power. The red men often staged a buffalo dance in which one of their number would play the part of a buffalo and, in being caught, would insure the success of the impending hunt. The sex festivities of May Day were simply imitative magic, a suggestive appeal to the sex passions of the plant world. The doll was first employed as a magic talisman by the barren wife.
2015 88:6.4 Gestikulering, som er ældre end tale, var mere hellig og magisk, og mimik mentes at have en stærk magisk kraft. De røde mennesker iscenesatte ofte en bøffel dans, hvor en af deres egne ville spille en bøffel, og fik man fanget ham, sikrede dette succes i den forestående jagt. Seksuel festlighederne på første maj var simpelthen imitativ magi, en suggestiv appel til planteverdens seksuelle lidenskaber. Dukken blev først anvendt som magisk talisman af den golde hustru.
1955 88:6.5 Magic was the branch off the evolutionary religious tree which eventually bore the fruit of a scientific age. Belief in astrology led to the development of astronomy; belief in a philosopher’s stone led to the mastery of metals, while belief in magic numbers founded the science of mathematics.
2015 88:6.5 Magi var grenen fra det evolutionære religiøse træ, som i sidste ende bar frugten af en videnskabelig tidsalder. Troen på astrologi førte til udviklingen af astronomi; troen på de vise sten førte til beherskelse af metaller, mens troen på magiske tal grundlagde videnskaben om matematik.
1955 88:6.6 But a world so filled with charms did much to destroy all personal ambition and initiative. The fruits of extra labor or of diligence were looked upon as magical. If a man had more grain in his field than his neighbor, he might be haled before the chief and charged with enticing this extra grain from the indolent neighbor’s field. Indeed, in the days of barbarism it was dangerous to know very much; there was always the chance of being executed as a black artist.
2015 88:6.6 En verden, der var så fyldt med magiske handlinger bidrog meget til at ødelægge alle personlige ambitioner og initiativ. Frugterne af ekstra arbejdskraft eller af flid blev betragtet som magiske. Hvis en mand havde mere korn i sin mark end sin nabo, kunne han blive kaldt frem for høvdingen og anklaget for at have lokket dette ekstra korn fra den dovne naboens område. Under barbariets dage var det faktisk farligt at vide særligt meget; der var altid en chance for at blive henrettet som en sort kunstner.
1955 88:6.7 Gradually science is removing the gambling element from life. But if modern methods of education should fail, there would be an almost immediate reversion to the primitive beliefs in magic. These superstitions still linger in the minds of many so-called civilized people. Language contains many fossils which testify that the race has long been steeped in magical superstition, such words as spellbound, ill-starred, possessions, inspiration, spirit away, ingenuity, entrancing, thunderstruck, and astonished. And intelligent human beings still believe in good luck, the evil eye, and astrology.
2015 88:6.7 Gradvist fjernede videnskaben hasardelementet fra livet. Hvis de moderne uddannelsesmetoder skulle mislykkedes, ville der være en næsten øjeblikkelig tilbagevenden til de primitive magiske trosforestillinger. Denne overtro befinder sig stadig i hovedet på mange såkaldte civiliserede mennesker. Sproget indeholder mange fossiler, der vidner om, at den menneskelige race længe har været gennemsyret af den magiske overtro, sådanne ord som tryllebundet, under en ugunstig stjerne, besættelse, inspiration, forsvinde ved et trylleslag, snedighed, fortryllende, ramt af lynet, og forbløffede. Intelligente mennesker tror stadig på held og lykke, det onde øje, og astrologi.
1955 88:6.8 Ancient magic was the cocoon of modern science, indispensable in its time but now no longer useful. And so the phantasms of ignorant superstition agitated the primitive minds of men until the concepts of science could be born. Today, Urantia is in the twilight zone of this intellectual evolution. One half the world is grasping eagerly for the light of truth and the facts of scientific discovery, while the other half languishes in the arms of ancient superstition and but thinly disguised magic.
2015 88:6.8 Ældgammel magi var den moderne videnskabs kokon, uundværlig i sin tid, men den er ikke længere til nogen nytte. Således satte den uvidende overtros fantasifoster de primitive menneskers sind i ophidselse indtil videnskabens begreber kunne blive født. I dag, befinder Urantia sig halvvejs i denne intellektuelle udvikling. Den ene halvdel af verden griber ivrigt efter sandhedens lys og de faktiske omstændigheder i videnskabelige opdagelser, mens den anden halvdel vansmægter fanget i den gamle overtro og en slet skjult magi.
1955 88:6.9 [Presented by a Brilliant Evening Star of Nebadon.]
2015 88:6.9 [Præsenteret af en Lysende Aftenstjerne i Nebadon.]