Urantia-bogen på engelsk er Public Domain på verdensplan siden 2006.
Oversættelser: © 2015 Urantia Foundation
THE SUPREME BEING
DET HØJESTE VÆSEN
1955 115:0.1 WITH God the Father, sonship is the great relationship. With God the Supreme, achievement is the prerequisite to status—one must do something as well as be something.
2015 115:0.1 MED Gud Fader, er slægtskab den store sammenhæng. Med Gud den Højeste, præstation er en forudsætning for status - man skal gøre noget samt være noget.
1. RELATIVITY OF CONCEPT FRAMES
1. BEGREBSRAMMERNES RELATIVITET
1955 115:1.1 Partial, incomplete, and evolving intellects would be helpless in the master universe, would be unable to form the first rational thought pattern, were it not for the innate ability of all mind, high or low, to form a universe frame in which to think. If mind cannot fathom conclusions, if it cannot penetrate to true origins, then will such mind unfailingly postulate conclusions and invent origins that it may have a means of logical thought within the frame of these mind-created postulates. And while such universe frames for creature thought are indispensable to rational intellectual operations, they are, without exception, erroneous to a greater or lesser degree.
2015 115:1.1 Delvis, ufuldstændige og udviklende intellekt ville være hjælpeløs i mesteruniverset, ville være ude af stand til at danne det første rationelle tænknings mønster, hvis ikke det var for den medfødte evne af alle sind, høj eller lav, til at skabe en univers ramme, hvori man kan tænke. Hvis sindet ikke kan fatte konklusioner, hvis det ikke kan trænge ind til de virkelige årsager, så vil sindet uundgåeligt postulere konklusioner og opfinde oprindelsen for at have en måde til at tænke logisk indenfor rammerne af disse sinds skabte forudsætninger. Selv om sådanne univers rammer for tænkende væsener er uundværlige for rationelle intellektuelle operationer, så er de uden undtagelse mere eller mindre fejlagtige.
1955 115:1.2 Conceptual frames of the universe are only relatively true; they are serviceable scaffolding which must eventually give way before the expansions of enlarging cosmic comprehension. The understandings of truth, beauty, and goodness, morality, ethics, duty, love, divinity, origin, existence, purpose, destiny, time, space, even Deity, are only relatively true. God is much, much more than a Father, but the Father is man’s highest concept of God; nonetheless, the Father-Son portrayal of Creator-creature relationship will be augmented by those supermortal conceptions of Deity which will be attained in Orvonton, in Havona, and on Paradise. Man must think in a mortal universe frame, but that does not mean that he cannot envision other and higher frames within which thought can take place.
2015 115:1.2 Begrebsrammer om universet er kun relativt sande. De er nyttige støttestrukturer, der til sidst må vige for de udvidelser som den voksende kosmisk forståelse bringer. Forståelserne om sandhed, skønhed og godhed, moral, etik, pligt, kærlighed, guddommelighed, oprindelse, eksistens, formål, skæbne, tid, rum, og selv om Guddommen er kun relativt sande. Gud er meget, meget mere end en Fader, men Faderen er menneskets højeste opfattelse af Gud. Beskrivelsen af forholdet mellem Skaberen og skabningen som et forhold mellem Faderen og Sønnen vil ikke desto mindre blive udvidet med de overmenneskelige begreber om Guddommen, som vil blive opnået i Orvonton, i Havona, og på Paradis. Mennesket må tænke i en dødelig univers ramme, men det betyder ikke, at det ikke kan forestille sig andre og højere rammer, inden for hvilke tanker kan operere.
1955 115:1.3 In order to facilitate mortal comprehension of the universe of universes, the diverse levels of cosmic reality have been designated as finite, absonite, and absolute. Of these only the absolute is unqualifiedly eternal, truly existential. Absonites and finites are derivatives, modifications, qualifications, and attenuations of the original and primordial absolute reality of infinity.
2015 115:1.3 For at lette dødeliges forståelse af universet af universer, er de forskellige niveauer af kosmisk virkelighed betegnet som finit, absonit, og absolut. Af disse er kun den absolutte ubetinget evig, sand eksistentiel. De absonitte og finite virkeligheder er derivater, modifikationer, restriktioner og dæmpninger af originalen, den oprindelige absolutte virkelighed af uendeligheden.
1955 115:1.4 The realms of the finite exist by virtue of the eternal purpose of God. Finite creatures, high and low, may propound theories, and have done so, as to the necessity of the finite in the cosmic economy, but in the last analysis it exists because God so willed. The universe cannot be explained, neither can a finite creature offer a rational reason for his own individual existence without appealing to the prior acts and pre-existent volition of ancestral beings, Creators or procreators.
2015 115:1.4 De endelige verdener eksisterer i kraft af den evige Guds hensigt. Finite skabninger, høje såvel som lave, kan fremføre teorier, og har gjort det, om nødvendigheden af det finite i den kosmiske orden, men i sidste ende eksisterer alt, fordi Gud har ønsket det således. Universet kan ikke forklares, og et endeligt væsen kan ikke tilbyde en rationel grund for sin egen individuelle eksistens uden henvisning til forudgående handlinger, og præeksisterende vilje af forfædres væsener, Skabere eller medskabere.
2. THE ABSOLUTE BASIS FOR SUPREMACY
2. DET ABSOLUTE GRUNDLAG FOR OVERHERREDØMME
1955 115:2.1 From the existential standpoint, nothing new can happen throughout the galaxies, for the completion of infinity inherent in the I AM is eternally present in the seven Absolutes, is functionally associated in the triunities, and is transmitively associated in the triodities. But the fact that infinity is thus existentially present in these absolute associations in no way makes it impossible to realize new cosmic experientials. From a finite creature’s viewpoint, infinity contains much that is potential, much that is on the order of a future possibility rather than a present actuality.
2015 115:2.1 Fra et eksistentielt synspunkt, kan intet nyt ske nogen steder i alle galakserne, for færdiggørelsen af uendelighed som er iboende i JEG ER er evigt til stede i de syv Absolutter, er funktionelt forbundet i trefoldighederne og er overføringsmæssigt forbundet i treoderne. Det faktum, at uendelighed således er eksistentielt til stede i disse absolutte foreninger gør det dog på ingen måde umuligt at realisere nye kosmiske erfaringer. Fra et endeligt væsens synspunkt indeholder uendeligheden meget som er potentielt, meget, som hører til klassen af de fremtidige muligheder snarere end en nuværende virkelighed.
1955 115:2.2 Value is a unique element in universe reality. We do not comprehend how the value of anything infinite and divine could possibly be increased. But we discover that meanings can be modified if not augmented even in the relations of infinite Deity. To the experiential universes even divine values are increased as actualities by enlarged comprehension of reality meanings.
2015 115:2.2 Værdi er et unikt element i den universelle virkelighed. Vi forstår ikke, hvordan værdien af noget som er uendeligt og guddommeligt på en eller anden måde kan øges. Vi observerer imidlertid, at betydninger kan ændres, hvis ikke ophøjet, selv i uendelige guddommelige relationer. I de erfaringsmæssige universer stiger guddommelige værdier som aktuelle fænomener når forståelsen af de reelle betydninger øges.
1955 115:2.3 The entire scheme of universal creation and evolution on all experiencing levels is apparently a matter of the conversion of potentialities into actualities; and this transmutation has to do equally with the realms of space potency, mind potency, and spirit potency.
2015 115:2.3 Hele planen for universel skabelse og evolution på alle niveauer af erfaring er tilsyneladende et spørgsmål om potentialiteters konvertering til aktuelle fænomener; og denne transformation gælder ligeledes for rumpotensens, sindspotensens og åndepotensens områder.
1955 115:2.4 The apparent method whereby the possibilities of the cosmos are brought into actual existence varies from level to level, being experiential evolution in the finite and experiential eventuation in the absonite. Existential infinity is indeed unqualified in all-inclusiveness, and this very all-inclusiveness must, perforce, encompass even the possibility for evolutionary finite experiencing. And the possibility for such experiential growth becomes a universe actuality through triodity relationships impinging upon and in the Supreme.
2015 115:2.4 Den tilsyneladende metode, hvor mulighederne for kosmos konverteres til aktuel eksistens varierer fra niveau til niveau, således at det finite er erfaringsbaseret evolution og i det absonitte erfaringsmæssige eventualisering. Eksistentiel uendelighed er faktisk ubegrænset i sin rummelighed, og denne rummelighed må nødvendigvis omfatte muligheden for evolutionære finite oplevelse. Muligheden for en sådan erfaringsbaseret vækst bliver en univers virkelighed gennem treodeforholdet som virker på og i den Højeste.
3. ORIGINAL, ACTUAL, AND POTENTIAL
3. OPRINDELSE, AKTUEL OG POTENTIAL
1955 115:3.1 The absolute cosmos is conceptually without limit; to define the extent and nature of this primal reality is to place qualifications upon infinity and to attenuate the pure concept of eternity. The idea of the infinite-eternal, the eternal-infinite, is unqualified in extent and absolute in fact. There is no language in the past, present, or future of Urantia adequate to express the reality of infinity or the infinity of reality. Man, a finite creature in an infinite cosmos, must content himself with distorted reflections and attenuated conceptions of that limitless, boundless, never-beginning, never-ending existence the comprehension of which is really beyond his ability.
2015 115:3.1 Det absolutte kosmos er begrebsmæssigt grænseløst. At definere omfanget og arten af denne oprindelige virkelighed er at begrænse uendeligheden og at dæmpe det rene evigheds begreb. Idéen om den uendelige evige, den evige uendelige, er også ubegrænset i omfang og som absolut kendsgerning. Der er ikke noget sprog i fortiden, nutiden eller fremtiden på Urantia som på tilstrækkeligt måde kan udtrykke uendelighedens virkelighed eller virkelighedens uendelighed. Mennesket, et finit væsen i et uendeligt kosmos, må nøjes med forvrængede refleksioner og svækkede forestillinger om den ubegrænset, grænseløse, aldrig begyndende, aldrig ophørende eksistens, hvis forståelse faktisk er udover dets evner.
1955 115:3.2 Mind can never hope to grasp the concept of an Absolute without attempting first to break the unity of such a reality. Mind is unifying of all divergencies, but in the very absence of such divergencies, mind finds no basis upon which to attempt to formulate understanding concepts.
2015 115:3.2 Sindet kan aldrig håbe på at forstå et begreb som en absolut uden først at forsøge at opbryde enheden i en sådan virkelighed. Sindet forener alle forskelle, men hvis sådanne forskelle helt mangler, har sindet ingen grundlag, på hvilken det kan forsøge at formulere forståelses begreber.
1955 115:3.3 The primordial stasis of infinity requires segmentation prior to human attempts at comprehension. There is a unity in infinity which has been expressed in these papers as the I AM—the premier postulate of the creature mind. But never can a creature understand how it is that this unity becomes duality, triunity, and diversity while yet remaining an unqualified unity. Man encounters a similar problem when he pauses to contemplate the undivided Deity of Trinity alongside the plural personalization of God.
2015 115:3.3 Den primære statiske tilstand af uendeligheden kræver segmentering inden mennesket kan forsøge at forstå den. I uendeligheden er der en enhed som i disse kapitler er udtrykt som JEG ER - det første postulat af væsen sindet. Aldrig kan et væsen forstå, hvordan det er, at denne enhed bliver en dualitet, trefoldighed, og mangfoldighed, samtidig som den forbliver en ubegrænset enhed. Mennesket støder på et lignende problem, når det stopper op for at overveje den udelte Guddom af Treenigheden parallelt med Guds personalisering i flertalsform.
1955 115:3.4 It is only man’s distance from infinity that causes this concept to be expressed as one word. While infinity is on the one hand UNITY, on the other it is DIVERSITY without end or limit. Infinity, as it is observed by finite intelligences, is the maximum paradox of creature philosophy and finite metaphysics. Though man’s spiritual nature reaches up in the worship experience to the Father who is infinite, man’s intellectual comprehension capacity is exhausted by the maximum conception of the Supreme Being. Beyond the Supreme, concepts are increasingly names; less and less are they true designations of reality; more and more do they become the creature’s projection of finite understanding toward the superfinite.
2015 115:3.4 Det er kun menneskets afstand fra uendeligheden, der forårsager at dette koncept udtrykkes i et enkelt ord. Mens uendelighed på den ene side, er ENHED, er den på den anden side MANGFOLDIGHED uden ende eller grænse. Uendeligheden er, som den er opfattet af finite intelligenser, det maksimale paradoks af væsen filosofi og finite metafysik. Selv om menneskets åndelige natur af tilbedelse strækker sig op til Faderen, som er uendelig, så er menneskets intellektuelle forståelses kapacitet udtømt af den maksimale opfattelse af det Højeste Væsen. Ud over den Højeste, er begreber kun i stigende grad navne; mindre og mindre er de sande betegnelser af virkeligheden; mere og mere bliver de skabningernes projektioner mod det overfinite af den finite forståelse.
1955 115:3.5 One basic conception of the absolute level involves a postulate of three phases:
2015 115:3.5 En grundopfattelse om det absolutte niveau indebærer et postulat af tre faser:
1955 115:3.6 1. The Original. The unqualified concept of the First Source and Center, that source manifestation of the I AM from which all reality takes origin.
2015 115:3.6 1. Den Oprindelige. Det uindskrænket begreb om den Første Kilde og Center, er den kilde manifestation af JEG ER, hvorfra al virkelighed opstår.
1955 115:3.7 2. The Actual. The union of the three Absolutes of actuality, the Second, Third, and Paradise Sources and Centers. This triodity of the Eternal Son, the Infinite Spirit, and the Paradise Isle constitutes the actual revelation of the originality of the First Source and Center.
2015 115:3.7 2. Den Virkelige. Foreningen af virkelighedens tre Absolutter, som er den Anden og den Tredje Kilde og Center, samt Paradisets Kilde og Center. Denne treode af den Evige Søn, den Uendelige Ånd, og Paradisøen udgør den virkelige åbenbaring af den Første Kilde og Center.
1955 115:3.8 3. The Potential. The union of the three Absolutes of potentiality, the Deity, Unqualified, and Universal Absolutes. This triodity of existential potentiality constitutes the potential revelation of the originality of the First Source and Center.
2015 115:3.8 3. Det Potentielle. Sammenhængen mellem de tre Absolutter af potentialitet, den Guddoms Absolutte, den Egenskabsløse Absolutte, og den Universelle Absolutte. Denne treode af eksistentiel potentialitet udgør den potentielle åbenbaring af den Første Kildes og Centers oprindelighed.
1955 115:3.9 The interassociation of the Original, the Actual, and the Potential yields the tensions within infinity which result in the possibility for all universe growth; and growth is the nature of the Sevenfold, the Supreme, and the Ultimate.
2015 115:3.9 Det indbyrdes forhold mellem den Oprindelige, det Virkelige og det Potentielle fører til spændinger inden for uendeligheden, som muliggør hele universets vækst. Væksten er kendetegnende for den Syvfoldige, den Højeste, og den Ultimative.
1955 115:3.10 In the association of the Deity, Universal, and Unqualified Absolutes, potentiality is absolute while actuality is emergent; in the association of the Second, Third, and Paradise Sources and Centers, actuality is absolute while potentiality is emergent; in the originality of the First Source and Center, we cannot say that either actuality or potentiality is either existent or emergent — the Father is.
2015 115:3.10 I sammenslutningen mellem Guddomsabsoluttet, det Universelle og det Egenskabsløse Absolut er potentialiteten absolut mens virkeligheden er noget der opstår. I sammenhængen mellem den Andet og Tredje Kilde og Center samt Paradisets Kilde og Center er virkeligheden absolut mens potentialitet er ved at opstå. I den Første Kilde og Center, kan vi ikke sige, om hverken virkeligheden eller potentialiteten enten er eksisterende eller opstår - Faderen er.
1955 115:3.11 From the time viewpoint, the Actual is that which was and is; the Potential is that which is becoming and will be; the Original is that which is. From the eternity viewpoint, the differences between the Original, the Actual, and the Potential are not thus apparent. These triune qualities are not so distinguished on Paradise-eternity levels. In eternity all is—only has all not yet been revealed in time and space.
2015 115:3.11 Set ud fra et tidsperspektiv, er virkeligheden det, der var og er; det potentielle er det som er ved at blive og vil være; det Oprindelige er det, der er. Set ud fra evighedens synspunkt, er forskellene mellem det Oprindelige, det Virkelige og det Potentielle ikke så indlysende. Disse treenige kvaliteter er ikke så fremtrædende på Paradisets evigheds niveauer. Alt er allerede i evigheden - men alt er endnu ikke blevet åbenbaret i tid og rum.
1955 115:3.12 From a creature’s viewpoint, actuality is substance, potentiality is capacity. Actuality exists centermost and expands therefrom into peripheral infinity; potentiality comes inward from the infinity periphery and converges at the center of all things. Originality is that which first causes and then balances the dual motions of the cycle of reality metamorphosis from potentials to actuals and the potentializing of existing actuals.
2015 115:3.12 Set ud fra et væsen synspunkt, er virkeligheden substans, potentialitet er kapacitet. Virkeligheden eksisterer i altings midte og ekspanderer derfra til den perifere uendelighed; potentialitet kommer indad fra periferien af uendeligheden og konvergerer i midten af alting. Oprindeligheden er det som først forårsager, og derefter balancerer de to bevægelser i virkelighedens forvandlings cyklus fra potentialer til virkeligheder og fra eksisterende virkeligheder til potentialisering.
1955 115:3.13 The three Absolutes of potentiality are operative on the purely eternal level of the cosmos, hence never function as such on subabsolute levels. On the descending levels of reality the triodity of potentiality is manifest with the Ultimate and upon the Supreme. The potential may fail to time-actualize with respect to a part on some subabsolute level, but never in the aggregate. The will of God does ultimately prevail, not always concerning the individual but invariably concerning the total.
2015 115:3.13 De tre Absolutter af potentialitet virker på det rent evige niveau af kosmos, og de fungerer derfor aldrig som sådan på underabsolutte niveauer. På underliggende niveauer af virkeligheden opstår potentialitetens treoder med den Ultimative og efter den Højeste. Det kan hænde, at det potentielle ikke aktualiseres i tiden, når det kommer til en del af et underabsolut niveau, men aldrig når det gælder helheden. Guds vilje sejre altid i sidste ende, ikke altid når det gælder et enkelt individ, men uden undtagelse, når det kommer til helheden.
1955 115:3.14 It is in the triodity of actuality that the existents of the cosmos have their center; be it spirit, mind, or energy, all center in this association of the Son, the Spirit, and Paradise. The personality of the spirit Son is the master pattern for all personality throughout all universes. The substance of the Paradise Isle is the master pattern of which Havona is a perfect, and the superuniverses are a perfecting, revelation. The Conjoint Actor is at one and the same time the mind activation of cosmic energy, the conceptualization of spirit purpose, and the integration of the mathematical causes and effects of the material levels with the volitional purposes and motives of the spiritual level. In and to a finite universe the Son, Spirit, and Paradise function in and upon the Ultimate as he is conditioned and qualified in the Supreme.
2015 115:3.14 Det er i virkelighedens treoder at eksistensen i kosmos har deres center; det være sig ånd, sind, eller energi, alle har deres center i denne sammenslutning af Sønnen, Ånden, og Paradiset. Åndesønnens personlighed er urmønstret for alle personligheder i alle universerne. Paradisøens substans er det urmønster hvorfra Havona er et perfekt og superuniverserne er en perfektionerende åbenbaring. Samforeneren er på en og samme tid den kosmisk energis sinds aktivering, det begrebsmæssige udtryk for åndelige formål, og integrationen af de matematiske årsager og konsekvenser af de materielle niveauer med de viljebestemte mål og motiver af det åndelige niveau. For et endeligt univers fungerer Sønnen, Ånden og Paradiset i og over den Ultimative, så som at denne er betinget og begrænset i den Højeste.
1955 115:3.15 Actuality (of Deity) is what man seeks in the Paradise ascent. Potentiality (of human divinity) is what man evolves in that search. The Original is what makes possible the coexistence and integration of man the actual, man the potential, and man the eternal.
2015 115:3.15 Guddommens virkelighed er, hvad mennesket søger i Paradis opstigningen. Den menneskelige guddommeligheds potentialitet er, hvad mennesket udvikler sig til i løbet af denne søgen. Den Oprindelige er det, der gør det muligt for sameksistens og integration af det virkelige menneske, det potentielle menneske og det evige menneske.
1955 115:3.16 The final dynamics of the cosmos have to do with the continual transfer of reality from potentiality to actuality. In theory, there may be an end to this metamorphosis, but in fact, such is impossible since the Potential and the Actual are both encircuited in the Original (the I AM), and this identification makes it forever impossible to place a limit on the developmental progression of the universe. Whatsoever is identified with the I AM can never find an end to progression since the actuality of the potentials of the I AM is absolute, and the potentiality of the actuals of the I AM is also absolute. Always will actuals be opening up new avenues of the realization of hitherto impossible potentials—every human decision not only actualizes a new reality in human experience but also opens up a new capacity for human growth. The man lives in every child, and the morontia progressor is resident in the mature God-knowing man.
2015 115:3.16 Den endelige dynamik i kosmos har at gøre med den vedvarende overførsel af virkeligheden fra potentialitet til virkelighed. I teorien, kan denne transformation komme til en ende, men i virkeligheden er noget sådan umuligt, eftersom det Potentielle og det Virkelige, begge er indkredset i den Oprindelige (JEG ER), og denne identifikation gør det for evigt umuligt at sætte en grænse for universets udviklingsmæssige fremskridt. Uanset hvad, som end er identificeret med JEG ER kan aldrig stoppe sine fremskridt, fordi virkeligheden af potentialerne af JEG ER er absolut, og potentialitet fra virkeligheden af JEG ER er også absolut. Altid vil virkeligheden være åben for nye veje for realiseringen af hidtil umulige potentialer - enhver menneskelig beslutning forårsager ikke kun en ny virkelighed i den menneskelige erfaring, men åbner også op for ny kapacitet til menneskelig vækst. I hvert barn leve et fuldt vokset menneske, og i det modne menneske, der kender Gud, lever en morontia fremadsøgende.
1955 115:3.17 Statics in growth can never appear in the total cosmos since the basis for growth—the absolute actuals—is unqualified, and since the possibilities for growth—the absolute potentials—are unlimited. From a practical viewpoint the philosophers of the universe have come to the conclusion that there is no such thing as an end.
2015 115:3.17 Stilstand i vækst, kan aldrig forekomme i hele kosmos, siden forudsætning for vækst - de absolutte virkeligheder - er ubegrænset, og fordi mulighederne for vækst - de absolutte potentialer - er ubegrænsede. Fra et praktisk synspunkt har universets filosoffer konkluderet, at der ikke er sådan noget som en afslutning.
1955 115:3.18 From a circumscribed view there are, indeed, many ends, many terminations of activities, but from a larger viewpoint on a higher universe level, there are no endings, merely transitions from one phase of development to another. The major chronicity of the master universe is concerned with the several universe ages, the Havona, the superuniverse, and the outer universe ages. But even these basic divisions of sequence relationships cannot be more than relative landmarks on the unending highway of eternity.
2015 115:3.18 Fra et begrænset synspunkt, er der faktisk mange ender, mange afslutninger af aktiviteter, men fra en bredere vinkel, et højere niveau af universet, er der ingen ende, kun overgange fra en udviklingsfase til en anden. Den største tids opdeling i storuniverset omhandler flere univers tidsaldre, dvs. Havona tidsalderen, superuniversernes tidsalder, og de ydre universers tidsalder. Ikke engang disse grundlæggende inddelinger af sekvens relationer kan være mere end relative vartegn på evighedens uendelige hovedvej.
1955 115:3.19 The final penetration of the truth, beauty, and goodness of the Supreme Being could only open up to the progressing creature those absonite qualities of ultimate divinity which lie beyond the concept levels of truth, beauty, and goodness.
2015 115:3.19 Den sidste indtrængen i det Højeste Væsens sandhed, skønhed og godhed skulle kunne åbne op for det fremadskridende væsen til de absonitte kvaliteter af ultimativ guddommelighed, der ligger ud over begrebsniveauerne af sandhed, skønhed og godhed.
4. SOURCES OF SUPREME REALITY
4. KILDER TIL DEN HØJESTE VIRKELIGHED
1955 115:4.1 Any consideration of the origins of God the Supreme must begin with the Paradise Trinity, for the Trinity is original Deity while the Supreme is derived Deity. Any consideration of the growth of the Supreme must give consideration to the existential triodities, for they encompass all absolute actuality and all infinite potentiality (in conjunction with the First Source and Center). And the evolutionary Supreme is the culminating and personally volitional focus of the transmutation—the transformation—of potentials to actuals in and on the finite level of existence. The two triodities, actual and potential, encompass the totality of the interrelationships of growth in the universes.
2015 115:4.1 Enhver overvejelse af oprindelsen af Gud den Højeste, skal begynde med Paradistreenigheden, for Treenigheden er oprindelige Guddom, mens den Højeste er afledt Guddom. Enhver overvejelse af den Højestes vækst skal tage de eksistentielle treoder i betragtning, fordi de dækker al absolut virkelighed og al uendelig potentialitet (i forbindelse med den Første Kilde og Center.) Den evolutionære Højeste er det kulminerende og personlige viljesbestemte fokus for forvandlingen - omformningen - af potentialer til virkelighed i og på det endelige niveau af eksistens. De to treoder - den virkelige og den potentielle - omfatter helheden af det indbyrdes forhold, der påvirker væksten af universerne.
1955 115:4.2 The source of the Supreme is in the Paradise Trinity—eternal, actual, and undivided Deity. The Supreme is first of all a spirit person, and this spirit person stems from the Trinity. But the Supreme is secondly a Deity of growth—evolutionary growth—and this growth derives from the two triodities, actual and potential.
2015 115:4.2 Oprindelsen af den Højeste er i Paradistreenigheden - den evige, virkelige og udelte Guddom. Den Højeste er først og fremmest en åndelig person, og denne åndelige person stammer fra Treenigheden. Den Højeste er for det andet en guddom af vækst - evolutionær vækst - og denne vækst stammer fra de to treoder, den virkelige og den potentielle.
1955 115:4.3 If it is difficult to comprehend that the infinite triodities can function on the finite level, pause to consider that their very infinity must in itself contain the potentiality of the finite; infinity encompasses all things ranging from the lowest and most qualified finite existence to the highest and unqualifiedly absolute realities.
2015 115:4.3 Hvis det er svært at forstå, hvordan de uendelige treoder kan fungere på det finite niveau, overvej da, at deres uendelighed skal i sig selv indeholde potentialiteten af det finite; uendelighed omfatter alle ting, lige fra den laveste og mest begrænset finite eksistens til de højeste og uindskrænkede absolutte virkeligheder.
1955 115:4.4 It is not so difficult to comprehend that the infinite does contain the finite as it is to understand just how this infinite actually is manifest to the finite. But the Thought Adjusters indwelling mortal man are one of the eternal proofs that even the absolute God (as absolute) can and does actually make direct contact with even the lowest and least of all universe will creatures.
2015 115:4.4 Det er ikke så svært at forstå, at det uendelige indeholder det finite som det er at forstå, præcis hvordan det uendelige faktisk manifesterer sig for det finite. Tankeretterne, der bor i menneskets indre, er imidlertid et af de evige beviser, at selv den absolutte Gud (som absolut) kan, og rent faktisk tager direkte kontakt med selv den laveste og mindste af alle viljeskabninger i universet.
1955 115:4.5 The triodities which collectively encompass the actual and the potential are manifest on the finite level in conjunction with the Supreme Being. The technique of such manifestation is both direct and indirect: direct in so far as triodity relations repercuss directly in the Supreme and indirect in so far as they are derived through the eventuated level of the absonite.
2015 115:4.5 Treoderne, som tilsammen omfatter det virkelige og det potentielle, åbenbarer sig på det finite niveau i forbindelse med det Højeste Væsen. Teknikken med denne manifestation er både direkte og indirekte: direkte, for så vidt angår treode relationernes eftervirkning direkte i den Højeste og indirekte, i det omfang de er passeret gennem det absonitte eventuerede niveau.
1955 115:4.6 Supreme reality, which is total finite reality, is in process of dynamic growth between the unqualified potentials of outer space and the unqualified actuals at the center of all things. The finite domain thus factualizes through the co-operation of the absonite agencies of Paradise and the Supreme Creator Personalities of time. The act of maturing the qualified possibilities of the three great potential Absolutes is the absonite function of the Architects of the Master Universe and their transcendental associates. And when these eventualities have attained to a certain point of maturation, the Supreme Creator Personalities emerge from Paradise to engage in the agelong task of bringing the evolving universes into factual being.
2015 115:4.6 Den højeste virkelighed, som er den totale finite virkelighed, er i en dynamisk proces med vækst mellem de egenskabsløse potentialer i det ydre rum og de egenskabsløse virkeligheder i alle tings centrum. Det finite område bliver således faktisk virkelighed gennem interaktionen mellem Paradisets absonitte agenturer og de Højeste Skaberpersonligheder af tid. Håndteringen med at bringe de egenskabsbestemte muligheder hos de tre store potentielle Absolutter til modning er den absonitte funktion af Mesteruniversets Arkitekter og deres transcendentale medarbejdere. Når disse muligheder har nået et vist niveau af modenhed fremtræder de Højeste Skaber Personligheder fra Paradiset for at påtage sig den årelange opgave med at bringe de udviklende universer i faktisk eksistens.
1955 115:4.7 The growth of Supremacy derives from the triodities; the spirit person of the Supreme, from the Trinity; but the power prerogatives of the Almighty are predicated on the divinity successes of God the Sevenfold, while the conjoining of the power prerogatives of the Almighty Supreme with the spirit person of God the Supreme takes place by virtue of the ministry of the Conjoint Actor, who bestowed the mind of the Supreme as the conjoining factor in this evolutionary Deity.
2015 115:4.7 Væksten i Højesteheden stammer fra treoderne; den åndelige person af den Højeste stammer fra Treenigheden, men den Almægtiges magtprivilegium er baseret på Gud den Syvfoldiges guddommeligheds fremgang, mens sammenslutningen af den Almægtige Højestes magtprivilegier med Gud den Højestes åndelige person sker takket være Samforenerens tjeneste, der har skænket sindet af den Højeste som en samlende faktor i denne evolutionære Guddom.
5. RELATION OF THE SUPREME TO THE PARADISE TRINITY
5. DEN HØJESTES FORHOLD TIL PARADISTREENIGHEDEN
1955 115:5.1 The Supreme Being is absolutely dependent on the existence and action of the Paradise Trinity for the reality of his personal and spirit nature. While the growth of the Supreme is a matter of triodity relationship, the spirit personality of God the Supreme is dependent upon, and is derived from, the Paradise Trinity, which ever remains as the absolute center-source of perfect and infinite stability around which the evolutionary growth of the Supreme progressively unfolds.
2015 115:5.1 Det Højeste Væsen er, når det gælder dets personlige og åndelige naturs virkelighed, absolut afhængig af Paradistreenighedens eksistens og virkning. Mens den Højestes vækst er et spørgsmål om treode relationer, er Gud den Højestes åndelige personlighed afhængig af, og afledt fra, Paradistreenigheden, som altid forbliver det absolutte centrum og kilde af den perfekte og uendelige stabilitet omkring hvilken den Højestes evolutionære vækst gradvist udfolder sig.
1955 115:5.2 The function of the Trinity is related to the function of the Supreme, for the Trinity is functional on all (total) levels, including the level of the function of Supremacy. But as the age of Havona gives way to the age of the superuniverses, so does the discernible action of the Trinity as immediate creator give way to the creative acts of the children of the Paradise Deities.
2015 115:5.2 Treenighedens funktion er beslægtet med funktionen af den Højeste, fordi Treenigheden er effektiv på alle (i alt) niveauer, inklusivt niveauet for Højestehedens funktion. Så som at Havonas tidsalder giver plads til superuniversernes tidsalder, så gør den mærkbare virkning af Treenigheden som direkte skaber plads for de kreative handlinger af børn af Paradisets Guddomme.
6. RELATION OF THE SUPREME TO THE TRIODITIES
6. DEN HØJESTES FORHOLD TIL TREODERNE
1955 115:6.1 The triodity of actuality continues to function directly in the post-Havona epochs; Paradise gravity grasps the basic units of material existence, the spirit gravity of the Eternal Son operates directly upon the fundamental values of spirit existence, and the mind gravity of the Conjoint Actor unerringly clutches all vital meanings of intellectual existence.
2015 115:6.1 Virkelighedens treoder fortsætter med at fungere direkte i tidsperioderne efter Havona. Paradisets tyngdekraft holder de grundlæggende enheder af materiel eksistens i sit greb, den Evige Søns åndetyngdekraft virker direkte på de grundlæggende værdier i åndelig eksistens, og Samforenerens sindstyngdekraft er forsvarligt fastgjort på alle væsentlige betydninger af den intellektuelle eksistens.
1955 115:6.2 But as each stage of creative activity proceeds out through uncharted space, it functions and exists farther and farther removed from direct action by the creative forces and divine personalities of central emplacement—the absolute Isle of Paradise and the infinite Deities resident thereon. These successive levels of cosmic existence become, therefore, increasingly dependent upon developments within the three Absolute potentialities of infinity.
2015 115:6.2 Efterhånden som hvert trin i skaberaktiviteten flyttes udad gennem ubeboet rum, fungerer og eksisterer det længere og længere væk fra den direkte påvirkning af de kreative kræfter og guddommelige personligheder i alle tings midte - den absolutte Paradisets ø, hvor de uendelige Guddomme bor. Disse på hinanden følgende niveauer af kosmisk eksistens bliver derfor i stigende grad afhængige af udviklingen inden for uendelighedens tre Absolutte potentialiteter.
1955 115:6.3 The Supreme Being embraces possibilities for cosmic ministry that are not apparently manifested in the Eternal Son, the Infinite Spirit, or the nonpersonal realities of the Isle of Paradise. This statement is made with due regard for the absoluteness of these three basic actualities, but the growth of the Supreme is not only predicated on these actualities of Deity and Paradise but is also involved in developments within the Deity, Universal, and Unqualified Absolutes.
2015 115:6.3 Det Højeste Væsen favner muligheder for kosmisk tjeneste, der tilsyneladende ikke er manifesteret i den Evige Søn, den Uendelige Ånd, eller i Paradisøens ikkepersonlige realiteter. Dette udsagn er gjort med hensyntagen til disse tre grundlæggende virkeligheders absoluthed, men den Højestes vækst bygger ikke kun på disse Guddommes og Paradisets virkeligheder, men hænger også sammen med udviklingen inden for Guddomsabsolutet, det Universelle, og det Egenskabsløse Absolut.
1955 115:6.4 The Supreme not only grows as the Creators and creatures of the evolving universes attain to Godlikeness, but this finite Deity also experiences growth as a result of the creature and Creator mastery of the finite possibilities of the grand universe. The motion of the Supreme is twofold: intensively toward Paradise and Deity and extensively toward the limitlessness of the Absolutes of potential.
2015 115:6.4 Den Højeste vokser ikke kun som følge af at Skabere og de skabte i de udviklende universer når guddommelighed, men denne finite Guddom oplever også vækst som følge af at den skabte og skaberne behersker de finite muligheder i storuniverset. Bevægelsen af den Højeste er dobbelt: indad mod Paradiset og Guddommen og udad mod grænseløsheden af potentialet af de Absolutte.
1955 115:6.5 In the present universe age this dual motion is revealed in the descending and ascending personalities of the grand universe. The Supreme Creator Personalities and all their divine associates are reflective of the outward, diverging motion of the Supreme, while the ascending pilgrims from the seven superuniverses are indicative of the inward, converging trend of Supremacy.
2015 115:6.5 I den nuværende tidsalder i universet åbenbares denne dobbelte bevægelse i de nedadstigende og i de opadstigende personligheder i storuniverset. De Højeste Skaber Personligheder og alle deres guddommelige medarbejdere afspejler den Højestes udadgående divergerende bevægelse, mens de opstigende pilgrimme fra de syv superuniverser angiver Højestehedens indadgående konvergerende tendens.
1955 115:6.6 Always is the finite Deity seeking for dual correlation, inward toward Paradise and the Deities thereof and outward toward infinity and the Absolutes therein. The mighty eruption of the Paradise-creative divinity personalizing in the Creator Sons and powerizing in the power controllers, signifies the vast outsurge of Supremacy into the domains of potentiality, while the endless procession of the ascending creatures of the grand universe witnesses the mighty insurge of Supremacy toward unity with Paradise Deity.
2015 115:6.6 Den finite Guddom søger altid efter en dobbelt sammenhæng: indad mod Paradiset og dets Guddomme og udad mod uendeligheden og det absolutte. Det mægtige udbrud af Paradisets skabende guddommelighed, som personaliseres i Skabersønnerne og manifesterer sin styrke i styrkekontrollere indebærer den kraftige udgydelse af Højesteheden til potentialitetens områder, mens den endeløse procession af opstigende skabninger fra storuniverset vidner om den magtfulde indadgående strøm af Højesteheden mod enhed med Paradisguddommen.
1955 115:6.7 Human beings have learned that the motion of the invisible may sometimes be discerned by observing its effects on the visible; and we in the universes have long since learned to detect the movements and trends of Supremacy by observing the repercussions of such evolutions in the personalities and patterns of the grand universe.
2015 115:6.7 Mennesket har lært at bevægelse af det usynlige undertiden kan skelnes ved at observere dens virkninger på det synlige; og vi i universet for længst lært at detektere bevægelser og tendenser i Højesteheden ved at observere disse eftervirkninger i storuniversets personligheder og mønstre.
1955 115:6.8 Though we are not sure, we believe that, as a finite reflection of Paradise Deity, the Supreme is engaged in an eternal progression into outer space; but as a qualification of the three Absolute potentials of outer space, this Supreme Being is forever seeking for Paradise coherence. And these dual motions seem to account for most of the basic activities in the presently organized universes.
2015 115:6.8 Selvom vi ikke er sikre på, tror vi, at den Højeste, som et endeligt afspejling af Paradisguddommen, er engageret i en evig udvidelse mod det ydre rum, men da han er en begrænsning af det ydre rums tre Absolutte potentialer stræber dette Højeste Væsen konstant for en sammenhæng med Paradis. Disse dobbelte bevægelser synes at forklare de fleste af de grundlæggende aktiviteter i universerne, som for nuværende er organiseret.
7. THE NATURE OF THE SUPREME
7. DEN HØJESTES VÆSEN
1955 115:7.1 In the Deity of the Supreme the Father-I AM has achieved relatively complete liberation from the limitations inherent in infinity of status, eternity of being, and absoluteness of nature. But God the Supreme has been freed from all existential limitations only by having become subject to experiential qualifications of universal function. In attaining capacity for experience, the finite God also becomes subject to the necessity therefor; in achieving liberation from eternity, the Almighty encounters the barriers of time; and the Supreme could only know growth and development as a consequence of partiality of existence and incompleteness of nature, nonabsoluteness of being.
2015 115:7.1 I den Højestes Guddom har Faderen-JEG ER opnået relativ komplet frigørelse fra de begrænsninger som naturligt knytter sig til statusens uendelighed, til et liv i evighed og absoluthed af væsen. Men Gud den Højeste er blevet befriet fra alle eksistentielle begrænsninger ved kun at være blevet underlagt erfaringsmæssige kvalifikationer i sin universelle funktion. Opnåelse af evnen til at opleve medfører, at den finite Gud bliver omfattet af nødvendigheden dertil; i opnåelse af frigørelse fra evigheden, møder den Almægtige tidens barrierer; og den Højeste kan kunne kende vækst og udvikling som følge af hans delvise eksistens, og hans ufuldkomne natur, dvs. at hans væsen ikke er absolut.
1955 115:7.2 All this must be according to the Father’s plan, which has predicated finite progress upon effort, creature achievement upon perseverance, and personality development upon faith. By thus ordaining the experience-evolution of the Supreme, the Father has made it possible for finite creatures to exist in the universes and, by experiential progression, sometime to attain the divinity of Supremacy.
2015 115:7.2 Alt dette må være i overensstemmelse med Faderens plan, som har forud planlagt de finite fremskridt på indsatsen, de skabtes præstationer på udholdenhed, og personligheds udvikling på tro. Ved således at have bestemt den Højestes erfarings evolution, har Faderen gjort det muligt for finite væsener at eksistere i universerne, og gennem erfaringsbaseret fremadskridelse en gang at opnå Højestehedens guddommelighed.
1955 115:7.3 Including the Supreme and even the Ultimate, all reality, excepting the unqualified values of the seven Absolutes, is relative. The fact of Supremacy is predicated on Paradise power, Son personality, and Conjoint action, but the growth of the Supreme is involved in the Deity Absolute, the Unqualified Absolute, and the Universal Absolute. And this synthesizing and unifying Deity—God the Supreme—is the personification of the finite shadow cast athwart the grand universe by the infinite unity of the unsearchable nature of the Paradise Father, the First Source and Center.
2015 115:7.3 Al virkelighed inklusiv den Højeste og selv den Ultimative, er relativ, undtagen de syv absolutters ubegrænsede værdier. Højesteheden som faktum er baseret på Paradisets styrke, Sønnens personlighed, og Samforenerens handling, men den Højestes vækst er knyttet til Guddomsabsolutet, det Egenskabsløse Absolut og det Universelle Absolut. Denne syntese og samlende Guddom - Gud den Højeste - er personificeringen af den finite skygge som kastes udover storuniverset med den infinite enhed i den uransagelige karakter af Paradisets Fader, den Første Kilde og Center.
1955 115:7.4 To the extent that the triodities are directly operative on the finite level, they impinge upon the Supreme, who is the Deity focalization and cosmic summation of the finite qualifications of the natures of the Absolute Actual and the Absolute Potential.
2015 115:7.4 I det omfang, at treoderne er direkte aktive på det finite niveau, påvirker de den Højeste, som er guddomsfokuseringen og den kosmisk sum af de finite begrænsninger i karakteren af den Absolutte Virkelige og den Absolutte Potentielle.
1955 115:7.5 The Paradise Trinity is considered to be the absolute inevitability; the Seven Master Spirits are apparently Trinity inevitabilities; the power-mind-spirit-personality actualization of the Supreme must be the evolutionary inevitability.
2015 115:7.5 Paradistreenigheden anses for at være den absolutte uundgåelighed; de Syv Mesterånder er tilsyneladende Treenighedens uundgåelige enheder; styrke-sind-ånd-personligheds aktualiseringen af Den Højeste må være den evolutionære uundgåelighed.
1955 115:7.6 God the Supreme does not appear to have been inevitable in unqualified infinity, but he seems to be on all relativity levels. He is the indispensable focalizer, summarizer, and encompasser of evolutionary experience, effectively unifying the results of this mode of reality perception in his Deity nature. And all this he appears to do for the purpose of contributing to the appearance of the inevitable eventuation, the superexperience and superfinite manifestation of God the Ultimate.
2015 115:7.6 Gud den Højeste synes ikke at have været uundgåelig i den ubegrænsede uendelighed, men han synes at være på alle relativitets niveauer. Han er den uundværlige fokusereren, opsummeren og inkludereren af evolutionær erfaring, og forener i sit guddomsvæsen effektivt resultaterne af denne måde at opfatte virkeligheden. Alt dette, synes han at gøre med det formål at bidrage til tilsynekomsten af den uundgåelige eventualisering, manifestationen af det over-erfaringsmæssige og det overfinite af Gud den Ultimative.
1955 115:7.7 The Supreme Being cannot be fully appreciated without taking into consideration source, function, and destiny: relationship to the originating Trinity, the universe of activity, and the Trinity Ultimate of immediate destiny.
2015 115:7.7 Det Højeste Væsen kan ikke fuldt ud blive værdsat uden at tage hensyn til kilde, funktion og skæbne: forholdet til den oprindelsesgivende Treenighed, til universet, hvor aktiviteten finder sted, og til den Ultimative Treenighed, som er den nærmeste skæbne.
1955 115:7.8 By the process of summating evolutionary experience the Supreme connects the finite with the absonite, even as the mind of the Conjoint Actor integrates the divine spirituality of the personal Son with the immutable energies of the Paradise pattern, and as the presence of the Universal Absolute unifies Deity activation with the Unqualified reactivity. And this unity must be a revelation of the undetected working of the original unity of the First Father-Cause and Source-Pattern of all things and all beings.
2015 115:7.8 Gennem processen med opsummering af den evolutionære erfaring forbinder den Højeste det finite med det absonitte, ligesom sindet af Samforeneren integrerer den personlige Søns guddommelige spiritualitet med Paradisemønstrets uforanderlige energier, og som tilstedeværelsen af den Universelle Absolutte forener Guddoms aktivering med den Egenskabsløse reaktivering. Denne enhed må være en åbenbaring af uopdaget virkning af den oprindelige enhed af den første Fader-Årsag og Kilde-Mønster af alle ting og alle væsener.
2015 115:7.9 [Udarbejdet af en Mægtig Budbringer som midlertidigt opholder sig på Urantia.]