Urantia-bogen på engelsk er Public Domain på verdensplan siden 2006.
Oversættelser: © 2015 Urantia Foundation
THE LATER EVOLUTION OF RELIGION
RELIGIONENS SENERE UDVIKLING
1955 92:0.1 MAN possessed a religion of natural origin as a part of his evolutionary experience long before any systematic revelations were made on Urantia. But this religion of natural origin was, in itself, the product of man’s superanimal endowments. Evolutionary religion arose slowly throughout the millenniums of mankind’s experiential career through the ministry of the following influences operating within, and impinging upon, savage, barbarian, and civilized man:
2015 92:0.1 MENNESKET havde en religion af naturlig oprindelse som en del af hans evolutionære erfaring længe før nogen systematiske åbenbaringer blev foretaget på Urantia. Denne religion af naturlig oprindelse var i sig selv et produkt af menneskets begavelse ovenover dyrenes niveau. Udviklingsreligionen opstod langsomt gennem årtusinder af menneskehedens erfaringsmæssige karriere gennem følgende påvirkninger som fungerede internt, og påvirkede, den vilde, de barbariske, og det civiliserede menneske:
1955 92:0.2 1. The adjutant of worship—the appearance in animal consciousness of superanimal potentials for reality perception. This might be termed the primordial human instinct for Deity.
2015 92:0.2 1. Tilbedelsens bistående ånd - tilsynekomsten i dyrets bevidsthed af overdyrisk potentialer for virkelighedsopfattelse. Dette kunne kaldes det oprindelige menneskelige instinkt for Guddommen.
1955 92:0.3 2. The adjutant of wisdom—the manifestation in a worshipful mind of the tendency to direct its adoration in higher channels of expression and toward ever-expanding concepts of Deity reality.
2015 92:0.3 2. Visdommens bistående ånd - manifestationen i et ærværdigt sind er tendensen til at rette sin tilbedelse i højere kanaler af udtryk og mod stadigt voksende begreber om Guddomsvirkeligheden.
1955 92:0.4 3. The Holy Spirit—this is the initial supermind bestowal, and it unfailingly appears in all bona fide human personalities. This ministry to a worship-craving and wisdom-desiring mind creates the capacity to self-realize the postulate of human survival, both in theologic concept and as an actual and factual personality experience.
2015 92:0.4 3. Helligånden - det er den oprindelige overdragelse af supersindet, og det fremtræder ufejlbarligt i alle ægte menneskelige personligheder. Denne tjeneste, rettet til en sind, der længes efter tilbedelse og længes efter visdom, skaber evnen for mennesket til selv at indse postulatet om menneskets overlevelse, både som teologisk koncept og som en reel og faktuelle personligheds oplevelse.
1955 92:0.5 The co-ordinate functioning of these three divine ministrations is quite sufficient to initiate and prosecute the growth of evolutionary religion. These influences are later augmented by Thought Adjusters, seraphim, and the Spirit of Truth, all of which accelerate the rate of religious development. These agencies have long functioned on Urantia, and they will continue here as long as this planet remains an inhabited sphere. Much of the potential of these divine agencies has never yet had opportunity for expression; much will be revealed in the ages to come as mortal religion ascends, level by level, toward the supernal heights of morontia value and spirit truth.
2015 92:0.5 Den koordinerede funktion af disse tre guddommelige tjenester er helt tilstrækkeligt til at igangsætte og videreføre væksten i evolutionær religion. Disse påvirkninger er senere forstærket af Tankerettere, serafer og Sandhedens Ånd, som alle accelererer hastigheden af den religiøse udvikling. Disse kræfter har længe fungeret på Urantia, og de vil fortsætte her, så længe denne planet stadig er en beboet sfære. En stor del af potentialet i disse guddommelige kræfter har endnu aldrig haft mulighed for at blive udtrykt; meget vil blive afsløret i de kommende tidsaldre, efterhånden som de dødeliges religion løfter sig, fra niveau efter niveau, mod morontia værdiernes og sandheds åndens himmelske højder.
1. THE EVOLUTIONARY NATURE OF RELIGION
1. RELIGIONENS EVOLUTIONÆRE KARAKTER
1955 92:1.1 The evolution of religion has been traced from early fear and ghosts down through many successive stages of development, including those efforts first to coerce and then to cajole the spirits. Tribal fetishes grew into totems and tribal gods; magic formulas became modern prayers. Circumcision, at first a sacrifice, became a hygienic procedure.
2015 92:1.1 Udviklingen af religionen er blevet sporet fra tidlige tids frygt og spøgelser frem gennem mange følgende stadier af udvikling, herunder bestræbelser på første at tvinge og derefter at lokke ånderne. Stammefeticher voksede til totem og stammeguder; magiske formler blev moderne bønner. Omskæring, først som et offer, blev en hygiejnisk foranstaltning.
1955 92:1.2 Religion progressed from nature worship up through ghost worship to fetishism throughout the savage childhood of the races. With the dawn of civilization the human race espoused the more mystic and symbolic beliefs, while now, with approaching maturity, mankind is ripening for the appreciation of real religion, even a beginning of the revelation of truth itself.
2015 92:1.2 Religionen udvikledes fra natur tilbedelse op gennem spøgelse tilbedelse til fetichisme under racernes vilde barndom. Med civilisationens begyndelse tilsluttede den menneskelige race sig de mere mystiske og symbolske overbevisninger, mens nu - en moden tidsalder nærmere, er menneskeheden moden for påskønnelse af ægte religion, selv en begyndelse til åbenbaringen af sandheden selv.
1955 92:1.3 Religion arises as a biologic reaction of mind to spiritual beliefs and the environment; it is the last thing to perish or change in a race. Religion is society’s adjustment, in any age, to that which is mysterious. As a social institution it embraces rites, symbols, cults, scriptures, altars, shrines, and temples. Holy water, relics, fetishes, charms, vestments, bells, drums, and priesthoods are common to all religions. And it is impossible entirely to divorce purely evolved religion from either magic or sorcery.
2015 92:1.3 Religionen opstår som sindets biologisk reaktion til spirituelle overbevisninger og miljø; den er det sidste, der forsvinder eller ændres hos et folk. Religionen er i alle tidsaldre samfundets tilpasning til det, som er mystisk. Som en social institution, der omfatter ritualer, symboler, kulter, skriftsteder altre, helligdomme og templer. Helligt vand, relikvier, feticher, amuletter, kostymer, klokker, trommer og præsteskab er fælles for alle religioner. Det er også umuligt helt at adskille rent udviklet religion fra enten magi eller trolddom.
1955 92:1.4 Mystery and power have always stimulated religious feelings and fears, while emotion has ever functioned as a powerful conditioning factor in their development. Fear has always been the basic religious stimulus. Fear fashions the gods of evolutionary religion and motivates the religious ritual of the primitive believers. As civilization advances, fear becomes modified by reverence, admiration, respect, and sympathy and is then further conditioned by remorse and repentance.
2015 92:1.4 Mystik og magt har altid stimuleret religiøse følelser og frygt, mens følelser altid har fungeret som en magtfuld betingende faktor i deres udvikling. Frygt har altid været den grundlæggende religiøse stimulus. Frygt frembringer formularen til udviklingsreligionens guder og motiverer de primitive troendes religiøse ritual. Som civilisationen skrider fremad, bliver frygt modificeret af ærbødighed, beundring, respekt og sympati og derefter yderligere betinget af anger og omvendelse.
2. RELIGION AND THE MORES
2. RELIGIONEN OG SKIKKENE
1955 92:2.1 Religion is the most rigid and unyielding of all human institutions, but it does tardily adjust to changing society. Eventually, evolutionary religion does reflect the changing mores, which, in turn, may have been affected by revealed religion. Slowly, surely, but grudgingly, does religion (worship) follow in the wake of wisdom—knowledge directed by experiential reason and illuminated by divine revelation.
2015 92:2.1 Religionen er den mest stive og ubøjelige af alle menneskelige institutioner, men den tilpasser sig langsomt til de skiftende samfund. Til sidst, afspejler udviklingsreligionen de skiftende skikke, som til gengæld kan have været påvirket af åbenbaringsreligion. Langsomt, sikkert, men modstræbende, følger religionen (tilbedelse) i kølvandet på visdom - viden instrueret af erfaringsbaseret fornuft og oplyst af guddommelig åbenbaring.
1955 92:2.2 Religion clings to the mores; that which was is ancient and supposedly sacred. For this reason and no other, stone implements persisted long into the age of bronze and iron. This statement is of record: “And if you will make me an altar of stone, you shall not build it of hewn stone, for, if you use your tools in making it, you have polluted it.” Even today, the Hindus kindle their altar fires by using a primitive fire drill. In the course of evolutionary religion, novelty has always been regarded as sacrilege. The sacrament must consist, not of new and manufactured food, but of the most primitive of viands: “The flesh roasted with fire and unleavened bread served with bitter herbs.” All types of social usage and even legal procedures cling to the old forms.
2015 92:2.2 Religionen klamrer sig til skikkene; det, der var, er gammel og angiveligt helligt. Af denne grund, og ingen anden, forblev sten redskaber til langt ind i bronze- og jernaldre. Denne erklæring er optaget: ”Men om du vil gøre mig et alter af sten, må du ikke bygge det af tilhuggede sten, for, hvis du bruger dine værktøjer i at gøre det, har du forurenet det[3]." Selv i dag, antænder hinduer deres alter ild ved hjælp af en primitiv ildbor. I løbet af udviklingsreligionens gang har det nye altid været betragtet som helligbrøde. Nadveren skal bestå, ikke af nyt og tilvirket mad, men af den mest primitive føde: "Kødet ristes på ilden og usyret brød serveres med bitre urter[4]." Alle typer af sociale skikke og endda juridiske procedurer klamrer sig til de gamle former.
1955 92:2.3 When modern man wonders at the presentation of so much in the scriptures of different religions that may be regarded as obscene, he should pause to consider that passing generations have feared to eliminate what their ancestors deemed to be holy and sacred. A great deal that one generation might look upon as obscene, preceding generations have considered a part of their accepted mores, even as approved religious rituals. A considerable amount of religious controversy has been occasioned by the never-ending attempts to reconcile olden but reprehensible practices with newly advanced reason, to find plausible theories in justification of creedal perpetuation of ancient and outworn customs.
2015 92:2.3 Når moderne menneske undrer sig over, at så mange forskellige religioners hellige skrifter indeholder så meget der kan betragtes som uanstændig, bør de overveje, at tidligere generationer har frygtet at fjerne, hvad deres forfædre anså for at være hellige og helligt. Meget af det, én generation kan se som obskønt, har foregående generationer anset som værende en del af deres accepterede skikke, ligesom godkendte religiøse ritualer. En betydelig mængde af religiøse modsætninger blevet foranlediget af de uendelige forsøg på at forene gamle men forkastelige skikke med nyligt fremkommet fornuft, at finde plausible teorier i begrundelse for trosmæssig fortsættelse af gamle og udslidte skikke.
1955 92:2.4 But it is only foolish to attempt the too sudden acceleration of religious growth. A race or nation can only assimilate from any advanced religion that which is reasonably consistent and compatible with its current evolutionary status, plus its genius for adaptation. Social, climatic, political, and economic conditions are all influential in determining the course and progress of religious evolution. Social morality is not determined by religion, that is, by evolutionary religion; rather are the forms of religion dictated by the racial morality.
2015 92:2.4 Det er imidlertid kun dumt at forsøge alt for pludselig en acceleration af den religiøse vækst. En race eller nation kan kun assimilere fra enhver avanceret religion, det som er rimeligt sammenhængende og forenelig med det nuværende evolutionære niveau på udvikling og dens tilpasningsevne. Sociale, klimatiske, politiske og økonomiske forhold er alle vigtige i bestemmelsen af den religiøse retnings udvikling og fremskridt. Samfundsmoralen bestemmes ikke af religionen, det vil sige, af udviklingsreligionen; snarere bestemmes religionsformerne af racemæssige moral.
1955 92:2.5 Races of men only superficially accept a strange and new religion; they actually adjust it to their mores and old ways of believing. This is well illustrated by the example of a certain New Zealand tribe whose priests, after nominally accepting Christianity, professed to have received direct revelations from Gabriel to the effect that this selfsame tribe had become the chosen people of God and directing that they be permitted freely to indulge in loose sex relations and numerous other of their olden and reprehensible customs. And immediately all of the new-made Christians went over to this new and less exacting version of Christianity.
2015 92:2.5 Menneskeheden accepterer kun overfladisk en mærkelig og ny religion; rent faktisk tilpasser de den til deres skikke og gamle måder at tro. Dette er godt illustreret ved eksemplet med en vis New Zealandsk stamme, hvis præster, efter nominelt at havde accepteret kristendommen, foregav at have modtaget direkte åbenbaringer fra Gabriel om, at denne selvsamme stamme var blevet det udvalgte Guds folk og som foreskrev, at de fik tilladelse til frit at hengive sig til løse seksuelle relationer og mange andre af deres gamle og forkastelige skikke. Straks gik alle de nyligt konverterede kristne gik over til denne nye og mindre krævende version af kristendommen.
1955 92:2.6 Religion has at one time or another sanctioned all sorts of contrary and inconsistent behavior, has at some time approved of practically all that is now regarded as immoral or sinful. Conscience, untaught by experience and unaided by reason, never has been, and never can be, a safe and unerring guide to human conduct. Conscience is not a divine voice speaking to the human soul. It is merely the sum total of the moral and ethical content of the mores of any current stage of existence; it simply represents the humanly conceived ideal of reaction in any given set of circumstances.
2015 92:2.6 Religionen har på et eller andet tidspunkt sanktioneret alle mulige modsatte og inkonsekvente adfærd, har på et tidspunkt, godkendt stort set alt, hvad der nu betragtes som umoralsk eller syndigt. Samvittighed, uden erfaringens lærdom og uden fornuftens hjælp, har aldrig været, og kan aldrig være en sikker og usvigelig guide til menneskelig adfærd. Samvittighed er ikke en guddommelig røst som taler til den menneskelige sjæl. Den er blot den samlede sum af det moralske og etiske indhold i skikkene af enhver nuværende fase af eksistens; den repræsenterer simpelthen den menneskeligt udtænkte ideal reaktion i et givet sæt af omstændigheder.
3. THE NATURE OF EVOLUTIONARY RELIGION
3. UDVIKLINGSRELIGIONES KARAKTER
1955 92:3.1 The study of human religion is the examination of the fossil-bearing social strata of past ages. The mores of the anthropomorphic gods are a truthful reflection of the morals of the men who first conceived such deities. Ancient religions and mythology faithfully portray the beliefs and traditions of peoples long since lost in obscurity. These olden cult practices persist alongside newer economic customs and social evolutions and, of course, appear grossly inconsistent. The remnants of the cult present a true picture of the racial religions of the past. Always remember, the cults are formed, not to discover truth, but rather to promulgate their creeds.
2015 92:3.1 Studiet af menneskets religion er en undersøgelse af de fossile bærende sociale lag af tidligere tidsaldre. De menneskelignende guders skikke er en sandfærdig afspejling af de folks moral, som først udtænkte disse guder. Gamle religioner og mytologi skildre trofast tro og traditioner blandt folk som for længst er gået tabt i ubemærkethed. Disse gamle kultskikke fortsætter sideløbende med nyere økonomiske skikke og sociale udviklingstendenser og virker selvfølgelig, groft anakronistisk. Resterne af kulten giver et retvisende billede af de racemæssige religioner fra fortiden. Husk altid, at kulterne er dannet, ikke for at opdage sandheden, men snarere for at sprede deres trosbekendelser.
1955 92:3.2 Religion has always been largely a matter of rites, rituals, observances, ceremonies, and dogmas. It has usually become tainted with that persistently mischief-making error, the chosen-people delusion. The cardinal religious ideas of incantation, inspiration, revelation, propitiation, repentance, atonement, intercession, sacrifice, prayer, confession, worship, survival after death, sacrament, ritual, ransom, salvation, redemption, covenant, uncleanness, purification, prophecy, original sin—they all go back to the early times of primordial ghost fear.
2015 92:3.2 Religionen har i høj grad altid været et spørgsmål om riter, ritualer, skikke, ceremonier og dogmer. Den er som regel blevet plettet med vedvarende fortræd skabende beslutnings fejl, illusionen om at være det udvalgte folk. De kardinale religiøse idéer i form af besværgelse, inspiration, åbenbaring, forsoning, omvendelse, soning, forbøn, opofrelse, bøn, bekendelse, tilbedelse, overlevelse efter døden, sakramente, ritual, løsesum, frelse, forløsning, pagt, urenhed, rensning, profeti, original synd - de gå alle tilbage til de tidlige tider af oprindelige frygt for spøgelser.
1955 92:3.3 Primitive religion is nothing more nor less than the struggle for material existence extended to embrace existence beyond the grave. The observances of such a creed represented the extension of the self-maintenance struggle into the domain of an imagined ghost-spirit world. But when tempted to criticize evolutionary religion, be careful. Remember, that is what happened; it is a historical fact. And further recall that the power of any idea lies, not in its certainty or truth, but rather in the vividness of its human appeal.
2015 92:3.3 Den primitive religion er intet mere eller mindre end kampen for den materielle eksistens udvidet til at omfatte eksistensen hinsides graven. Forskrifterne af en sådan trosbekendelse repræsenterede udvidelsen af selvopretholdelsens kamp i området af en indbildt verden af spøgelsesånder. Men vær forsigtig, når I fristes til at kritisere udviklingsreligionen. Husk, det er, hvad der skete; det er en historisk kendsgerning. Desuden husk, at effekten af en idé ikke ligger i dens vished eller sandhed, men snarere i livligheden af sin attraktion til mennesker.
1955 92:3.4 Evolutionary religion makes no provision for change or revision; unlike science, it does not provide for its own progressive correction. Evolved religion commands respect because its followers believe it is The Truth; “the faith once delivered to the saints” must, in theory, be both final and infallible. The cult resists development because real progress is certain to modify or destroy the cult itself; therefore must revision always be forced upon it.
2015 92:3.4 Udviklingsreligionen indeholder ingen bestemmelser om ændring eller revision; i modsætning til videnskaben, forholder den sig ikke til sin egen progressive korrektion. Udviklingsreligionen kræver respekt, fordi dens tilhængere mener, det er Sandheden; "den tro som en gang for alle er givet til de hellige" må i teorien være både endelig og ufejlbarlig[5]. Kulten modsætter sig udvikling, fordi reelle fremskridt er sikker på at ændre eller ødelægge kulten selv; derfor må revision altid påtvinges den.
1955 92:3.5 Only two influences can modify and uplift the dogmas of natural religion: the pressure of the slowly advancing mores and the periodic illumination of epochal revelation. And it is not strange that progress was slow; in ancient days, to be progressive or inventive meant to be killed as a sorcerer. The cult advances slowly in generation epochs and agelong cycles. But it does move forward. Evolutionary belief in ghosts laid the foundation for a philosophy of revealed religion which will eventually destroy the superstition of its origin.
2015 92:3.5 Kun to påvirkninger kan ændre og opløfte naturreligionens læresætninger: Trykket af langsomt fremrykkende skikke og den periodiske oplysning af epokegørende åbenbarelser. Det er ikke mærkeligt, at fremskridtet var langsomt; for i gamle dage, betød det at være progressiv eller opfindsom at blive dræbt som troldmand. Kulten avancerede langsomt i generationsepoker og årelange cyklusser. Men den bevæger sig fremad. Den evolutionære tro på spøgelser lagde grunden for en åbenbaret religionsfilosofi, som i sidste ende ville ødelægge overtroen af dens egen oprindelse.
1955 92:3.6 Religion has handicapped social development in many ways, but without religion there would have been no enduring morality nor ethics, no worth-while civilization. Religion enmothered much nonreligious culture: Sculpture originated in idol making, architecture in temple building, poetry in incantations, music in worship chants, drama in the acting for spirit guidance, and dancing in the seasonal worship festivals.
2015 92:3.6 Religionen har på mange måder handicappet den sociale udvikling, men uden religion ville der ikke have været nogen varig moral eller etik, ingen bevarelsesværdig civilisation. Religionen gav anledning til meget ikke-religiøs kultur: Skulptur opstod gennem menneskeskabte idoler, arkitektur i templet bygning, poesi i besværgelser, musik i tilbedelsessange, drama er fremkommet gennem adfærd for åndevejledning, og dans fra de sæsonbestemte tilbedelsesfestivaler.
1955 92:3.7 But while calling attention to the fact that religion was essential to the development and preservation of civilization, it should be recorded that natural religion has also done much to cripple and handicap the very civilization which it otherwise fostered and maintained. Religion has hampered industrial activities and economic development; it has been wasteful of labor and has squandered capital; it has not always been helpful to the family; it has not adequately fostered peace and good will; it has sometimes neglected education and retarded science; it has unduly impoverished life for the pretended enrichment of death. Evolutionary religion, human religion, has indeed been guilty of all these and many more mistakes, errors, and blunders; nevertheless, it did maintain cultural ethics, civilized morality, and social coherence, and made it possible for later revealed religion to compensate for these many evolutionary shortcomings.
2015 92:3.7 Men samtidig med, at man er opmærksom på det faktum, at religionen var afgørende for civilisationens udvikling og bevarelse, skal det registreres, at naturreligionen også har gjort meget for at forkrøble og hæmme den selvsamme civilisation, som den ellers støttede og vedligeholdt. Religionen har hæmmet industrielle aktiviteter og økonomisk udvikling; den har spild arbejdskraft og spildt kapital; den har ikke altid været nyttigt til familien; den har ikke i tilstrækkelig grad fremmet fred og god vilje; den har nogle gange forsømt uddannelse og retarderede videnskab; den har unødigt forarmet livet til den foregivne berigelse af døden. Udviklingsreligionen, menneskelig religion, har faktisk gjort sig skyldig i alle disse og mange flere fejltagelser, fejl og dumheder; alligevel, opretholdte den en kulturel etik, en civiliseret moral og social samhørighed, og gjorde det muligt for en senere åbenbarelsesreligion at kompensere for disse mange evolutionære mangler.
1955 92:3.8 Evolutionary religion has been man’s most expensive but incomparably effective institution. Human religion can be justified only in the light of evolutionary civilization. If man were not the ascendant product of animal evolution, then would such a course of religious development stand without justification.
2015 92:3.8 Udviklingsreligionen har været menneskets dyreste men usammenligneligt mest effektive institution. Menneskelig religion kan kun forsvares i lyset af evolutionær civilisation. Hvis mennesket ikke var et opadstigende produkt af animalsk evolution, så ville der ikke være en begrundelse for den beskrevne religiøse udvikling.
1955 92:3.9 Religion facilitated the accumulation of capital; it fostered work of certain kinds; the leisure of the priests promoted art and knowledge; the race, in the end, gained much as a result of all these early errors in ethical technique. The shamans, honest and dishonest, were terribly expensive, but they were worth all they cost. The learned professions and science itself emerged from the parasitical priesthoods. Religion fostered civilization and provided societal continuity; it has been the moral police force of all time. Religion provided that human discipline and self-control which made wisdom possible. Religion is the efficient scourge of evolution which ruthlessly drives indolent and suffering humanity from its natural state of intellectual inertia forward and upward to the higher levels of reason and wisdom.
2015 92:3.9 Religionen understøtter akkumulation af kapital; den fremmer visse typer af arbejde; præsterne fritid begunstiger kunst og viden; i sidste ende vandt menneskeheden meget som et resultat af alle disse tidlige tiders fejl i etisk tillempning. Shamanerne, ærlige og uærlige, var frygtelig dyre, men de var alle det værd de kostede. De lærde erhverv og videnskaben selv er opstået fra de parasitiske præsteskaber. Religionen fostrede civilisationen og medførte samfundsmæssig kontinuitet; den har altid været det moralske politi. Religionen, medbragte den menneskelige disciplin og selvkontrol, som gjorde visdom muligt. Religionen er evolutionens effektive svøbe, som skånselsløst driver den ugidelige og lidelse menneskehed fra sin naturlige tilstand af intellektuel træghed fremad og opad til de højere niveauer af fornuft og visdom.
1955 92:3.10 And this sacred heritage of animal ascent, evolutionary religion, must ever continue to be refined and ennobled by the continuous censorship of revealed religion and by the fiery furnace of genuine science.
2015 92:3.10 Denne hellige arv efter opstigningen fra dyreriget, udviklingsreligionen må fortsat forfines og forædles af den fortsatte censur af åbenbaret religion og af den autentiske videnskabs fortærende ild.
4. THE GIFT OF REVELATION
4. ÅBENBARINGENS GAVE
1955 92:4.1 Revelation is evolutionary but always progressive. Down through the ages of a world’s history, the revelations of religion are ever-expanding and successively more enlightening. It is the mission of revelation to sort and censor the successive religions of evolution. But if revelation is to exalt and upstep the religions of evolution, then must such divine visitations portray teachings which are not too far removed from the thought and reactions of the age in which they are presented. Thus must and does revelation always keep in touch with evolution. Always must the religion of revelation be limited by man’s capacity of receptivity.
2015 92:4.1 Åbenbaring er evolutionær, men altid progressiv. Gennem tiderne i en verdens historie, er religionsåbenbaringer stadigt voksende og successivt mere oplysende. Det er åbenbaringens mission at sortere og censurere de successive udviklingsreligioner. Hvis åbenbaringen skal kunne ophøje og forædle udviklingsreligionen, så skal sådanne guddommelige budskaber skildre lærdomme, som ikke er alt for langt fra tankegangen og reaktionerne i den tidsalder, hvor de præsenteres. Således skal og må åbenbaringen altid holde kontakt med evolutionen. Åbenbaringsreligionen er altid begrænset af menneskets evne til modtagelighed.
1955 92:4.2 But regardless of apparent connection or derivation, the religions of revelation are always characterized by a belief in some Deity of final value and in some concept of the survival of personality identity after death.
2015 92:4.2 Uanset deres tilsyneladende ligheder eller forskelle karakteriseres åbenbaringsreligionerne altid af en tro på en eller anden guddom som repræsenterer en endelige værdi, og en ide om overlevelse af personlighedens identitet efter døden.
1955 92:4.3 Evolutionary religion is sentimental, not logical. It is man’s reaction to belief in a hypothetical ghost-spirit world—the human belief-reflex, excited by the realization and fear of the unknown. Revelatory religion is propounded by the real spiritual world; it is the response of the superintellectual cosmos to the mortal hunger to believe in, and depend upon, the universal Deities. Evolutionary religion pictures the circuitous gropings of humanity in quest of truth; revelatory religion is that very truth.
2015 92:4.3 Udviklingsreligionen er følelsesbetonet, ikke logisk. Det er menneskets reaktion på troen på en hypotetisk spøgelsesåndeverdenen - den menneskelige trosrefleks, som udløses af oplevelsen og frygten for det ukendte. Åbenbaringsreligionen formidles af den virkelige åndelige verden; Den er svaret fra det superintellektuelle kosmos på de dødeliges sult efter at tro på, og have tillid til de universelle Guddomme. Udviklingsreligionen udtrykker menneskets famlende rundt i cirkler i søgen efter sandheden; åbenbaringsreligionen er, selve denne sandhed.
1955 92:4.4 There have been many events of religious revelation but only five of epochal significance. These were as follows:
2015 92:4.4 Der har været mange begivenheder af religiøs åbenbaring, men kun fem af epokegørende betydning. Disse var som følger:
1955 92:4.5 1. The Dalamatian teachings. The true concept of the First Source and Center was first promulgated on Urantia by the one hundred corporeal members of Prince Caligastia’s staff. This expanding revelation of Deity went on for more than three hundred thousand years until it was suddenly terminated by the planetary secession and the disruption of the teaching regime. Except for the work of Van, the influence of the Dalamatian revelation was practically lost to the whole world. Even the Nodites had forgotten this truth by the time of Adam’s arrival. Of all who received the teachings of the one hundred, the red men held them longest, but the idea of the Great Spirit was but a hazy concept in Amerindian religion when contact with Christianity greatly clarified and strengthened it.
2015 92:4.5 1. Den Dalamatiske lære. Den sande opfattelse af den Første Kilde og Center blev først bekendtgjort på Urantia af de hundrede legemlige medlemmer af Prins Caligastias personale. Denne voksende åbenbaring af Guddom fortsatte for mere end trehundrede tusind år, indtil den pludselig blev afbrudt af den planetariske løsrivelse og afbrydelse af undervisningsregimet. Med undtagelse af Vans arbejde gik indflydelsen af åbenbaringen i Dalamatia praktisk taget tabt for hele verden. Selv Noditerne havde glemt denne sandhed på tidspunktet for Adams ankomst. Af alle, der modtog læren af de hundrede, bevarede de røde mennesker den længst, men tanken om den Store Ånd var, kun en dunkel koncept i indianernes religion indtil kontakten med kristendommen i høj grad præciseret og styrkede den.
1955 92:4.6 2. The Edenic teachings. Adam and Eve again portrayed the concept of the Father of all to the evolutionary peoples. The disruption of the first Eden halted the course of the Adamic revelation before it had ever fully started. But the aborted teachings of Adam were carried on by the Sethite priests, and some of these truths have never been entirely lost to the world. The entire trend of Levantine religious evolution was modified by the teachings of the Sethites. But by 2500 B.C. mankind had largely lost sight of the revelation sponsored in the days of Eden.
2015 92:4.6 2. Edens lære. Adam og Eva portrætterede igen opfattelsen om Faderen til alle de evolutionære folkeslag. Opløsningen af den første Eden standsede den Adamiske åbenbaring, inden den rigtig var kommet i gang. De Sethiske præster fortsatte imidlertid Adams afbrudte lære, og nogle af disse sandheder har aldrig været helt tabt for verden. Hele den religiøse evolutions retning i Mellemøsten blev ændret af Sethiternes lærdomme. Men omkring 2500 f.Kr. havde menneskeheden stort set glemt åbenbaringen som var forkyndt i Edens dage.
1955 92:4.7 3. Melchizedek of Salem. This emergency Son of Nebadon inaugurated the third revelation of truth on Urantia. The cardinal precepts of his teachings were trust and faith. He taught trust in the omnipotent beneficence of God and proclaimed that faith was the act by which men earned God’s favor. His teachings gradually commingled with the beliefs and practices of various evolutionary religions and finally developed into those theologic systems present on Urantia at the opening of the first millennium after Christ.
2015 92:4.7 3. Melkisedek af Salem. Denne Nebadons nødsituations Søn indviede den tredje sandhedsåbenbaring på Urantia. De vigtigste forskrifter af hans lære var tillid og tro. Han underviste menneskerne i tillid til Guds almægtige godgørenhed og proklamerede, at troen var den handling, hvorved mennesket tjente Guds gunst. Hans lære blev gradvist blandet med tro og praksis fra forskellige udviklings religioner og udviklede sig til sidst til de teologiske systemer som var til stede på Urantia ved åbningen af det første årtusinde efter Kristus.
1955 92:4.8 4. Jesus of Nazareth. Christ Michael presented for the fourth time to Urantia the concept of God as the Universal Father, and this teaching has generally persisted ever since. The essence of his teaching was love and service, the loving worship which a creature son voluntarily gives in recognition of, and response to, the loving ministry of God his Father; the freewill service which such creature sons bestow upon their brethren in the joyous realization that in this service they are likewise serving God the Father.
2015 92:4.8 4. Jesus fra Nazaret. Kristus Mikael præsenterede for fjerde gang til Urantia begrebet om Gud som den Universelle Fader, og denne lære har generelt bestået lige siden. Essensen af hans undervisning var kærlighed og tjeneste, den kærlige tilbedelse, som en væsen søn frivilligt giver i erkendelse af, og reaktion på Gud, hans Faders kærlige tjeneste; denne frivillige tjeneste, som sådanne væsen sønner skænker deres brødre i den glade erkendelse af, at i denne tjeneste, tjener de ligeledes Gud Faderen.
1955 92:4.9 5. The Urantia Papers. The papers, of which this is one, constitute the most recent presentation of truth to the mortals of Urantia. These papers differ from all previous revelations, for they are not the work of a single universe personality but a composite presentation by many beings. But no revelation short of the attainment of the Universal Father can ever be complete. All other celestial ministrations are no more than partial, transient, and practically adapted to local conditions in time and space. While such admissions as this may possibly detract from the immediate force and authority of all revelations, the time has arrived on Urantia when it is advisable to make such frank statements, even at the risk of weakening the future influence and authority of this, the most recent of the revelations of truth to the mortal races of Urantia.
2015 92:4.9 5. Urantia bogens kapitler. Disse kapitler, hvoraf dette er et, udgør den seneste præsentation af sandheden til dødelige på Urantia. Disse papirer adskiller sig fra alle tidligere åbenbaringer, for de er ikke et arbejde af en enkelt universpersonlighed, men er en sammensat præsentation af mange væsener. Men ingen åbenbaring kan dog være komplet før opnåelsen af den Universelle Fader. Alle andre himmelske velfærdsydelser er ikke mere end en delvis, forbigående, og praktisk tilpasning til de lokale forhold i tid og rum. Mens sådanne indrømmelser som disse muligvis kan reducere alle åbenbaringers umiddelbare kraft og myndighed, er tiden kommet på Urantia, hvor det er tilrådeligt at foretage sådanne oprigtige udsagn, selv med risiko for at svække den fremtidige indflydelse og autoritet af denne den seneste sandhedsåbenbaring til de dødelige racer af Urantia.
5. THE GREAT RELIGIOUS LEADERS
5. DE STORE RELIGIØSE LEDERE
1955 92:5.1 In evolutionary religion, the gods are conceived to exist in the likeness of man’s image; in revelatory religion, men are taught that they are God’s sons—even fashioned in the finite image of divinity; in the synthesized beliefs compounded from the teachings of revelation and the products of evolution, the God concept is a blend of:
2015 92:5.1 I udviklingssreligionen, er guderne udtænkt til at eksistere i lighed med menneskets billede; i åbenbarende religion har mennesket lært, at de er Guds sønner - selv formet i guddommelighedens finite billede. Inden for de tros overbevisninger, som er en syntese sammensat fra læren af åbenbaring og produkterne af evolution, er Gud konceptet en blanding af:
1955 92:5.2 1. The pre-existent ideas of the evolutionary cults.
2015 92:5.2 1. De evolutionære kulters præeksisterende idéer.
2015 92:5.3 2. Åbenbaringsreligionens sublime idealer.
1955 92:5.4 3. The personal viewpoints of the great religious leaders, the prophets and teachers of mankind.
2015 92:5.4 3. De personlige synspunkter hos de store religiøse ledere, menneskehedens profeter og lærere.
1955 92:5.5 Most great religious epochs have been inaugurated by the life and teachings of some outstanding personality; leadership has originated a majority of the worth-while moral movements of history. And men have always tended to venerate the leader, even at the expense of his teachings; to revere his personality, even though losing sight of the truths which he proclaimed. And this is not without reason; there is an instinctive longing in the heart of evolutionary man for help from above and beyond. This craving is designed to anticipate the appearance on earth of the Planetary Prince and the later Material Sons. On Urantia man has been deprived of these superhuman leaders and rulers, and therefore does he constantly seek to make good this loss by enshrouding his human leaders with legends pertaining to supernatural origins and miraculous careers.
2015 92:5.5 De fleste store religiøse epoker er blevet indviet af nogle enestående personligheders liv og lære. Lederskab har givet oprindelse til flere moralske bevægelser af værdi i historien. Mennesket har altid haft en tendens til at ære lederen, selv på bekostning af hans lære; at ære hans personlighed, selvom de har mistet synet af de sandheder, som han proklamerede. Dette er ikke uden grund; der er et instinktiv ønske i hjertet hos det evolutionære menneske om hjælp fra over. Denne trang er designet til at forudse Planetprinsens og de senere Materielle Sønners forekomst på jorden. På Urantia er mennesket blevet frataget disse overmenneskelige ledere og herskere, og derfor har det hele tiden forsøgt at gøre dette tab godt ved at indhylle sine menneskelige ledere med legender vedrørende overnaturlige oprindelse og mirakuløse karrierer.
1955 92:5.6 Many races have conceived of their leaders as being born of virgins; their careers are liberally sprinkled with miraculous episodes, and their return is always expected by their respective groups. In central Asia the tribesmen still look for the return of Genghis Khan; in Tibet, China, and India it is Buddha; in Islam it is Mohammed; among the Amerinds it was Hesunanin Onamonalonton; with the Hebrews it was, in general, Adam’s return as a material ruler. In Babylon the god Marduk was a perpetuation of the Adam legend, the son-of-God idea, the connecting link between man and God. Following the appearance of Adam on earth, so-called sons of God were common among the world races.
2015 92:5.6 Mange racer har forestillet sig deres ledere som værende født af jomfruer; deres livsforløb er rigeligt drysset med mirakuløse episoder, og deres tilbagevenden er altid forventet af deres respektive grupper. I Centralasien venter stammefolket stadig på tilbagekomsten af Djengis Khan; i Tibet, Kina og Indien er det Buddha; i islam er det Muhammed; blandt indianerne er det Hesunanin Onamonalonton; blandt hebræerne var det i almindelighed Adams tilbagevenden som materiel hersker. I Babylon var guden Marduk en fortsættelse af legenden om Adam, idéen om en Guds søn, bindeleddet mellem mennesket og Gud. Efter Adams fremkomst på jorden, var det almindeligt med de såkaldte Guds sønner blandt verdens racer.
1955 92:5.7 But regardless of the superstitious awe in which they were often held, it remains a fact that these teachers were the temporal personality fulcrums on which the levers of revealed truth depended for the advancement of the morality, philosophy, and religion of mankind.
2015 92:5.7 Uanset den overtroiske ærefrygt, hvormed disse lærere blev betragtet, er det en kendsgerning, at disse lærers personlighed var de tidsmæssige omdrejningspunkter, på hvilken den åbenbarede sandhedens løftestænger afhang for at fremme menneskehedens moral, filosofi og religion.
1955 92:5.8 There have been hundreds upon hundreds of religious leaders in the million-year human history of Urantia from Onagar to Guru Nanak. During this time there have been many ebbs and flows of the tide of religious truth and spiritual faith, and each renaissance of Urantian religion has, in the past, been identified with the life and teachings of some religious leader. In considering the teachers of recent times, it may prove helpful to group them into the seven major religious epochs of post-Adamic Urantia:
2015 92:5.8 Der har været hundreder og atter hundreder af religiøse ledere i menneskets en million år lange historie på Urantia, fra Onagar til Guru Nanak. I denne periode har der været mange op og nedture i den religiøse sandhed og åndelig tro, og hver renæssance af religionen på Urantia har i fortiden, været identificeret med nogle religiøse leders liv og lære. I overvejelse af lærere i nyere tid, kan det være nyttigt at gruppere dem i syv store religiøse epoker på Urantia efter Adam.
1955 92:5.9 1. The Sethite period. The Sethite priests, as regenerated under the leadership of Amosad, became the great post-Adamic teachers. They functioned throughout the lands of the Andites, and their influence persisted longest among the Greeks, Sumerians, and Hindus. Among the latter they have continued to the present time as the Brahmans of the Hindu faith. The Sethites and their followers never entirely lost the Trinity concept revealed by Adam.
2015 92:5.9 1. Den Sethiske periode. De Sethiske præster, der blev gendannet under Amosads ledelse, blev de store lærere i perioden efter Adam. De virkede overalt i Anditernes lande, og deres indflydelse varede længst blandt grækere, Sumererne og hinduer. Blandt de sidstnævnte, har de overlevet til nutiden som Brahmanerne af den hinduistiske tro. Sethiterne og deres tilhængere mistede aldrig helt treenighedskonceptet som Adam havde åbenbaret.
1955 92:5.10 2. Era of the Melchizedek missionaries. Urantia religion was in no small measure regenerated by the efforts of those teachers who were commissioned by Machiventa Melchizedek when he lived and taught at Salem almost two thousand years before Christ. These missionaries proclaimed faith as the price of favor with God, and their teachings, though unproductive of any immediately appearing religions, nevertheless formed the foundations on which later teachers of truth were to build the religions of Urantia.
2015 92:5.10 2. Melkisedekmissionærernes æra. Religionen på Urantia var i en vis grad genoplivet ved indsatsen fra de lærere, der blev forordnet af Machiventa Melkisedek, da han levede og underviste i Salem næsten to tusinde år før Kristus. Disse missionærer proklamerede tro som prisen for Guds nåde, og selvom deres lære ikke førte til en umiddelbart opståen af nogle nye religioner, så dannede de ikke desto mindre grundlaget, på hvilken senere lærere i sandhed skulle opbygge Urantias religioner.
1955 92:5.11 3. The post-Melchizedek era. Though Amenemope and Ikhnaton both taught in this period, the outstanding religious genius of the post-Melchizedek era was the leader of a group of Levantine Bedouins and the founder of the Hebrew religion—Moses. Moses taught monotheism. Said he: “Hear, O Israel, the Lord our God is one God.” “The Lord he is God. There is none beside him.” He persistently sought to uproot the remnants of the ghost cult among his people, even prescribing the death penalty for its practitioners. The monotheism of Moses was adulterated by his successors, but in later times they did return to many of his teachings. The greatness of Moses lies in his wisdom and sagacity. Other men have had greater concepts of God, but no one man was ever so successful in inducing large numbers of people to adopt such advanced beliefs.
2015 92:5.11 3. Æraen efter Melkisedek. Selvom Amenemope og Ikhnaton begge underviste i denne periode, var det mest fremtrædende religiøse geni i æraen efter Melkisedek lederen af en gruppe beduiner i Mellemøsten og grundlæggeren af den hebraiske religion - Moses. Moses lærte monoteisme[6]. Han sagde: »Hør, Israel, Herren vor Gud er én Gud[7]." "Herren han er Gud. Der er ingen ved siden af ham[8]." Han forsøgte ihærdigt at udrydde resterne af spøgelseskulten blandt hans folk, og foreskrev endda dødsstraf for dens udøvere. Moses monoteisme blev forfalsket af hans efterfølgere, men i senere tider vendte de tilbage til mange af hans lære. Moses storhed ligger i hans visdom og klogskab. Andre mænd har haft større begreber om Gud, men ingen mand var nogensinde så vellykket til at formå et stort antal mennesker til at vedtage sådanne avancerede overbevisninger.
1955 92:5.12 4. The sixth century before Christ. Many men arose to proclaim truth in this, one of the greatest centuries of religious awakening ever witnessed on Urantia. Among these should be recorded Gautama, Confucius, Lao-tse, Zoroaster, and the Jainist teachers. The teachings of Gautama have become widespread in Asia, and he is revered as the Buddha by millions. Confucius was to Chinese morality what Plato was to Greek philosophy, and while there were religious repercussions to the teachings of both, strictly speaking, neither was a religious teacher; Lao-tse envisioned more of God in Tao than did Confucius in humanity or Plato in idealism. Zoroaster, while much affected by the prevalent concept of dual spiritism, the good and the bad, at the same time definitely exalted the idea of one eternal Deity and of the ultimate victory of light over darkness.
2015 92:5.12 4. Det sjette århundrede før Kristus. Mange mænd opstod for at forkynde sandheden i denne tid, som var en af de religiøse vækkelsers største århundreder som nogensinde bevidnet på Urantia. Blandt disse bør nævnes Gautama, Confucius, Lao-tse, Zoroaster, og Jainist lærerne. Gautamas lærer har fået stor udbredelse i Asien, og han er æret som Buddha af millioner. Confucius var til kinesisk moral, hvad Platon var til græsk filosofi, og mens der var religiøse konsekvenser til læren i begge var ingen af dem strengt taget en religiøs lærer; Lao-tse så mere af Gud i Tao end Confucius gjorde i menneskeheden eller Platon i idealisme. Mens Zoroaster, var meget påvirket af det fremherskende begreb om dualistisk spiritisme, om de gode og de dårlige ånder, ophøjede han helt sikkert samtidig idéen om en evig Guddom og lysets ultimative sejr over mørket.
1955 92:5.13 5. The first century after Christ. As a religious teacher, Jesus of Nazareth started out with the cult which had been established by John the Baptist and progressed as far as he could away from fasts and forms. Aside from Jesus, Paul of Tarsus and Philo of Alexandria were the greatest teachers of this era. Their concepts of religion have played a dominant part in the evolution of that faith which bears the name of Christ.
2015 92:5.13 5. Det første århundrede efter Kristus. Jesus af Nazaret, som en religiøs lærer, var baseret på kulten, som var blevet oprettet af Johannes Døberen og han bevægede sig så langt væk han kunne fra faste og former. Bortset fra Jesus, var Paulus fra Tarsus og Filon. af Alexandria de største lærere i denne æra. Deres religiøse koncepter har spillet en dominerende rolle i udviklingen af denne tro, som bærer Kristi navn.
1955 92:5.14 6. The sixth century after Christ. Mohammed founded a religion which was superior to many of the creeds of his time. His was a protest against the social demands of the faiths of foreigners and against the incoherence of the religious life of his own people.
2015 92:5.14 6. Det sjette århundrede efter Kristus. Muhammed grundlagde en religion, som var bedre end mange af trosbekendelser i hans tid. Hans religion var en protest mod de sociale krav fra fremmede trosretninger og mod den manglende sammenhæng i det religiøse liv i sit eget folk.
1955 92:5.15 7. The fifteenth century after Christ. This period witnessed two religious movements: the disruption of the unity of Christianity in the Occident and the synthesis of a new religion in the Orient. In Europe institutionalized Christianity had attained that degree of inelasticity which rendered further growth incompatible with unity. In the Orient the combined teachings of Islam, Hinduism, and Buddhism were synthesized by Nanak and his followers into Sikhism, one of the most advanced religions of Asia.
2015 92:5.15 7. Det femtende århundrede efter Kristus. Denne periode bevidnede to religiøse bevægelser: opløsningen af kristendommens enhed i Vesten og syntesen af en ny religion i Orienten. I Europa havde den institutionaliserede kristendom nået en sådan grad af stivhed at yderligere vækst ikke længere kunne forenes med sammenhold. I Orienten blev de kombinerede lære fra islam, hinduismen og buddhismen syntetiseret af Nanak og hans tilhængere til Sikhisme, en af de mest avancerede religioner i Asien.
1955 92:5.16 The future of Urantia will doubtless be characterized by the appearance of teachers of religious truth—the Fatherhood of God and the fraternity of all creatures. But it is to be hoped that the ardent and sincere efforts of these future prophets will be directed less toward the strengthening of interreligious barriers and more toward the augmentation of the religious brotherhood of spiritual worship among the many followers of the differing intellectual theologies which so characterize Urantia of Satania.
2015 92:5.16 Fremtiden for Urantia vil utvivlsomt være præget af fremkomsten af lærere i religiøs sandhed - Guds faderskab og broderskab af alle skabninger. Dog må man håbe, at disse fremtidige profeters glødende og oprigtig indsats vil blive rettet mindre mod en styrkelse af barriererne mellem de forskellige religioner og mere mod væksten af det religiøse broderskab af åndelig tilbedelse blandt de mange tilhængere af de forskellige intellektuelle teologier, som er så karakteristiske for Urantia i Satania.
6. THE COMPOSITE RELIGIONS
6. DE SAMMENSATTE RELIGIONER
1955 92:6.1 Twentieth-century Urantia religions present an interesting study of the social evolution of man’s worship impulse. Many faiths have progressed very little since the days of the ghost cult. The Pygmies of Africa have no religious reactions as a class, although some of them believe slightly in a spirit environment. They are today just where primitive man was when the evolution of religion began. The basic belief of primitive religion was survival after death. The idea of worshiping a personal God indicates advanced evolutionary development, even the first stage of revelation. The Dyaks have evolved only the most primitive religious practices. The comparatively recent Eskimos and Amerinds had very meager concepts of God; they believed in ghosts and had an indefinite idea of survival of some sort after death. Present-day native Australians have only a ghost fear, dread of the dark, and a crude ancestor veneration. The Zulus are just evolving a religion of ghost fear and sacrifice. Many African tribes, except through missionary work of Christians and Mohammedans, are not yet beyond the fetish stage of religious evolution. But some groups have long held to the idea of monotheism, like the onetime Thracians, who also believed in immortality.
2015 92:6.1 Det tyvende århundredes religioner på Urantia udgør en interessant undersøgelse af den sociale udvikling i menneskets impuls for tilbedelse. Mange trosretninger har udviklet meget lidt siden spøgelseskultens dage. Pygmæerne i Afrika har som en klasse ingen religiøse reaktioner, selv om nogle af dem tror lidt på et åndemiljø. De er i dag lige hvor det primitive menneske var, da udviklingen i religionen begyndte. Den primitive religions grundlæggende tro var overlevelse efter døden. Idéen om at tilbede en personlig Gud indikerer avanceret evolutionær udvikling, selv den første fase af åbenbaring. Dajak'erne har kun udviklet de mest primitive religiøse praksis. Eskimoerne og indianerne havde indtil for ganske nyligt kun meget sparsomme begreber om Gud; de troede på spøgelser og havde en ubestemt idé om overlevelse af en slags efter døden. Nutidens indfødte australiere har kun en frygt for spøgelse, skræk for mørke, og en primitiv forfader veneration. Zuluerne er bare ved at udvikle en religion som bygger på spøgelsesfrygt og offer. Mange afrikanske stammer er endnu ikke, bortset fra de kristne og muhamedanernes missionsarbejde, kommet ud over fetichfasen af religiøs udvikling. Men nogle grupper har længe holdt sig til tanken om monoteisme, ligesom fortidens Thrakerne, som også troede på udødelighed.
1955 92:6.2 On Urantia, evolutionary and revelatory religion are progressing side by side while they blend and coalesce into the diversified theologic systems found in the world in the times of the inditement of these papers. These religions, the religions of twentieth-century Urantia, may be enumerated as follows:
2015 92:6.2 På Urantia, forløber udviklings- og åbenbaringsreligionerne side om side, samtidigt som de blandes og sammensmelter til de diversificerede teologiske systemer som man findes i verden på tidspunktet for udarbejdelsen af disse kapitler. Disse religioner, det tyvende århundredes religioner på Urantia, kan opregnes som følger:
1955 92:6.8 6. Zoroastrianism.
2015 92:6.8 6. Zoroastranisme.
1955 92:6.11 9. Christianity.
2015 92:6.11 9. Kristendommen.
1955 92:6.14 The most advanced religions of ancient times were Judaism and Hinduism, and each respectively has greatly influenced the course of religious development in Orient and Occident. Both Hindus and Hebrews believed that their religions were inspired and revealed, and they believed all others to be decadent forms of the one true faith.
2015 92:6.14 De mest avancerede religioner i fortiden var jødedommen og hinduismen, og hver har henholdsvis haft stor indflydelse på forløbet af den religiøse udvikling i Vesten og Østen. Både hinduer og Hebræerne mente, at deres religioner var inspireret og åbenbaret, og de mente at alle andre religioner var dekadente former af den ene sande tro.
1955 92:6.15 India is divided among Hindu, Sikh, Mohammedan, and Jain, each picturing God, man, and the universe as these are variously conceived. China follows the Taoist and the Confucian teachings; Shinto is revered in Japan.
2015 92:6.15 Indien er delt blandt hinduistiske, sikher, muhamedanere og Jainer, og hver fremstiller Gud, mennesket og universet som disse opfattes i de forskellige religioner. Kina følger den taoistiske og konfucianske lære; Shinto hyldes i Japan.
1955 92:6.16 The great international, interracial faiths are the Hebraic, Buddhist, Christian, and Islamic. Buddhism stretches from Ceylon and Burma through Tibet and China to Japan. It has shown an adaptability to the mores of many peoples that has been equaled only by Christianity.
2015 92:6.16 De store internationale, sammensatte religioner er den hebræisk, buddhistiske, kristne og islamiske tro. Buddhismen strækker sig fra Ceylon og Burma gennem Tibet og Kina til Japan. Den har en vist tilpasningsevne til mange folkeslags skikke, kun tangeret af kristendommen.
1955 92:6.17 The Hebrew religion encompasses the philosophic transition from polytheism to monotheism; it is an evolutionary link between the religions of evolution and the religions of revelation. The Hebrews were the only western people to follow their early evolutionary gods straight through to the God of revelation. But this truth never became widely accepted until the days of Isaiah, who once again taught the blended idea of a racial deity combined with a Universal Creator: “O Lord of Hosts, God of Israel, you are God, even you alone; you have made heaven and earth.” At one time the hope of the survival of Occidental civilization lay in the sublime Hebraic concepts of goodness and the advanced Hellenic concepts of beauty.
2015 92:6.17 Den hebraiske religion indeholder den filosofiske overgang fra polyteisme til monoteisme; den er en evolutionær forbindelse mellem udviklingsreligionerne og åbenbaringsreligionerne[9]. Hebræerne var de eneste vestlige folk til at følge deres tidlige evolutionære guder lige igennem til åbenbaringens Gud. Denne sandhed blev aldrig bredt accepteret, før Esajas tid, der endnu engang lærte om den blandede idé om en racemæssig guddom kombineret med en Universal Skaber: "Hærskarers HERRE, Israels Gud, du alene er Gud, du har skabt himlen og jorden[10][11]." På et tidspunkt hvilede håbet om den vestlige civilisations overlevelse i sublime hebraiske begreber om godhed og i avancerede Hellenistiske begreber om skønhed.
1955 92:6.18 The Christian religion is the religion about the life and teachings of Christ based upon the theology of Judaism, modified further through the assimilation of certain Zoroastrian teachings and Greek philosophy, and formulated primarily by three individuals: Philo, Peter, and Paul. It has passed through many phases of evolution since the time of Paul and has become so thoroughly Occidentalized that many non-European peoples very naturally look upon Christianity as a strange revelation of a strange God and for strangers.
2015 92:6.18 Kristendommen er en religion om Kristi liv og lære, baseret på jødedommens teologi, yderligere modificeret gennem assimilering af visse dele af Zarathustras lære og græsk filosofi, og primært formuleret af tre personer: Filon, Peter og Paulus. Den har gennemgået mange udviklingsfaser siden tidspunktet for Paul og er blevet så grundigt tilpasset Vesten, at mange ikke-europæiske folkeslag meget naturligt betragte kristendommen som en mærkelig åbenbaring af en mærkelig Gud og for fremmede.
1955 92:6.19 Islam is the religio-cultural connective of North Africa, the Levant, and southeastern Asia. It was Jewish theology in connection with the later Christian teachings that made Islam monotheistic. The followers of Mohammed stumbled at the advanced teachings of the Trinity; they could not comprehend the doctrine of three divine personalities and one Deity. It is always difficult to induce evolutionary minds suddenly to accept advanced revealed truth. Man is an evolutionary creature and in the main must get his religion by evolutionary techniques.
2015 92:6.19 Islam er det religiøse og kulturelle bindevæv af Nordafrika, Mellemøsten, og sydøstlige Asien. Det var jødisk teologi i forbindelse med de senere kristne lære, der gjorde Islam monoteistiske. Tilhængere af Muhammed snublede på den avancerede lære om Treenigheden; de kunne ikke forstå læren om tre guddommelige personligheder og en Guddom. Det er altid svært at formå evolutionære sind til pludselig at acceptere avancerede åbenbarede sandhed. Mennesket er et evolutionær væsen og i det vigtigste, får sin religion ved evolutionære teknikker.
1955 92:6.20 Ancestor worship onetime constituted a decided advance in religious evolution, but it is both amazing and regrettable that this primitive concept persists in China, Japan, and India amidst so much that is relatively more advanced, such as Buddhism and Hinduism. In the Occident, ancestor worship developed into the veneration of national gods and respect for racial heroes. In the twentieth century this hero-venerating nationalistic religion makes its appearance in the various radical and nationalistic secularisms which characterize many races and nations of the Occident. Much of this same attitude is also found in the great universities and the larger industrial communities of the English-speaking peoples. Not very different from these concepts is the idea that religion is but “a shared quest of the good life.” The “national religions” are nothing more than a reversion to the early Roman emperor worship and to Shinto—worship of the state in the imperial family.
2015 92:6.20 Forfader tilbedelse udgjorde engang et bestemt fremskridt i religiøs evolution, men det er både forbløffende og beklageligt, at dette primitive begreb fortsætter i Kina, Japan og Indien blandt så meget, der er relativt mere avanceret, såsom buddhisme og hinduisme. I Vesten, udviklede forfader tilbedelsen sig til veneration af nationale guder og respekt for racemæssige helte. I det tyvende århundrede optræder denne heltedyrkende nationalistiske religion i de forskellige radikale og nationalistiske sekularismer som karakteriserer mange racer og nationer i Vesten. Meget af denne samme holdning findes også i de engelsktalende folks store universiteter og de større industrielle samfund. Ikke meget forskellig fra disse begreber er tanken, at religion er, "en fælles søgen efter det gode liv." De "nationale religioner" er intet mere end en tilbagevenden til den tidlige romerske kejser tilbedelse og til Shinto - tilbedelse af staten i form af den kejserlige familie.
7. THE FURTHER EVOLUTION OF RELIGION
7. RELIGIONENS FORTSATTE UDVIKLING
1955 92:7.1 Religion can never become a scientific fact. Philosophy may, indeed, rest on a scientific basis, but religion will ever remain either evolutionary or revelatory, or a possible combination of both, as it is in the world today.
2015 92:7.1 Religion kan aldrig blive et videnskabeligt faktum. Filosofi kan faktisk hvile på et videnskabeligt grundlag, men religion vil forblive enten evolutionær eller åbenbarende, eller en mulig kombination af begge, som det er tilfældet i verden i dag.
1955 92:7.2 New religions cannot be invented; they are either evolved, or else they are suddenly revealed. All new evolutionary religions are merely advancing expressions of the old beliefs, new adaptations and adjustments. The old does not cease to exist; it is merged with the new, even as Sikhism budded and blossomed out of the soil and forms of Hinduism, Buddhism, Islam, and other contemporary cults. Primitive religion was very democratic; the savage was quick to borrow or lend. Only with revealed religion did autocratic and intolerant theologic egotism appear.
2015 92:7.2 Nye religioner kan ikke opfindes; de har enten udviklet sig, eller de åbenbares pludselig. Alle nye evolutionære religioner er blot avancerede udtryk for de gamle overbevisninger, nye tilpasninger og justeringer. Den gamle ophører ikke med at eksistere; den sammensmelter med den nye, ligesom Sikhisme okulerede og blomstrede ud af hinduisme, buddhisme, islam og andre nutidige kulters jord og former. Primitiv religion var meget demokratisk; den vilde var hurtig til at låne eller udlåne. Først med den åbenbarede religion fremkom den autokratiske og intolerant teologiske egoisme.
1955 92:7.3 The many religions of Urantia are all good to the extent that they bring man to God and bring the realization of the Father to man. It is a fallacy for any group of religionists to conceive of their creed as The Truth; such attitudes bespeak more of theological arrogance than of certainty of faith. There is not a Urantia religion that could not profitably study and assimilate the best of the truths contained in every other faith, for all contain truth. Religionists would do better to borrow the best in their neighbors’ living spiritual faith rather than to denounce the worst in their lingering superstitions and outworn rituals.
2015 92:7.3 De mange religioner på Urantia er alle gode i det omfang, som de bringer mennesket til Gud og bringer realiseringen af Faderen til mennesket. Det er en vildfarelse hos enhver gruppe af religionsudøvere at forestille sig deres tro, som Sandheden; sådanne holdninger vidner mere om teologisk arrogance end sikkerhed af tro. Der er ikke en Urantia religion, der ikke med fordel kunne studere og assimilere de bedste af de sandheder, der er indeholdt i enhver anden tro, for alle indeholder sandheden. Det ville være bedre for religionsudøvere, at låne det bedste i deres naboers levende åndelig tro snarere end at fordømme det værste i deres dvælende overtro og udslidte ritualer.
1955 92:7.4 All these religions have arisen as a result of man’s variable intellectual response to his identical spiritual leading. They can never hope to attain a uniformity of creeds, dogmas, and rituals—these are intellectual; but they can, and some day will, realize a unity in true worship of the Father of all, for this is spiritual, and it is forever true, in the spirit all men are equal.
2015 92:7.4 Alle disse religioner er opstået som følge af menneskets forskellige intellektuelle reaktioner på hans identiske åndelige vejledning. Mennesket kan aldrig håbe på at opnå en ensartethed i trosbekendelser, dogmer og ritualer - disse er intellektuelle; men de kan, og en dag vil realisere en enhed i sand tilbedelse af Faderen af alt, for dette er åndeligt, og det er evigt sandt, at i ånden er alle mennesker lige.
1955 92:7.5 Primitive religion was largely a material-value consciousness, but civilization elevates religious values, for true religion is the devotion of the self to the service of meaningful and supreme values. As religion evolves, ethics becomes the philosophy of morals, and morality becomes the discipline of self by the standards of highest meanings and supreme values—divine and spiritual ideals. And thus religion becomes a spontaneous and exquisite devotion, the living experience of the loyalty of love.
2015 92:7.5 Den primitive religion var stort set en bevidsthed om materielle værdier, men civilisationen hæver religiøse værdier, for sand religion er selvets hengivelse til tjenesten af meningsfulde og øverste værdier. Efterhånden som religionen udvikler sig, bliver etik til moralfilosofi, og moralen bliver selvdisciplin af standarder for højeste betydninger og øverste værdier - guddommelige og åndelige idealer. Således bliver religionen en spontan og udsøgt hengivenhed, den levende oplevelse af loyalitet af kærlighed.
1955 92:7.6 The quality of a religion is indicated by:
2015 92:7.6 En religions kvalitet er angivet ved:
1955 92:7.8 2. Depth of meanings—the sensitization of the individual to the idealistic appreciation of these highest values.
2015 92:7.8 2. Betydningernes dybde - individuel modtagelighed for den idealistiske påskønnelse af disse højeste værdier.
1955 92:7.9 3. Consecration intensity—the degree of devotion to these divine values.
2015 92:7.9 3. Indvielsens intensitet - graden af hengivenhed til disse guddommelige værdier.
1955 92:7.10 4. The unfettered progress of the personality in this cosmic path of idealistic spiritual living, realization of sonship with God and never-ending progressive citizenship in the universe.
2015 92:7.10 4. Personlighedens uhindrede fremskridt langs denne idealistiske åndelige levende kosmiske vej, erkendelse af, at du er Guds søn og uendelig progressiv statsborgerskab i universet.
1955 92:7.11 Religious meanings progress in self-consciousness when the child transfers his ideas of omnipotence from his parents to God. And the entire religious experience of such a child is largely dependent on whether fear or love has dominated the parent-child relationship. Slaves have always experienced great difficulty in transferring their master-fear into concepts of God-love. Civilization, science, and advanced religions must deliver mankind from those fears born of the dread of natural phenomena. And so should greater enlightenment deliver educated mortals from all dependence on intermediaries in communion with Deity.
2015 92:7.11 De religiøse betydninger går fremad i selvbevidstheden, når barnet overfører sine idéer om almagt fra sine forældre til Gud. Hele den religiøse oplevelse af sådan et barn er i høj grad afhængig af, om frygt eller kærlighed har domineret forholdet mellem forældre og barnet. Slaver har altid oplevet store problemer med at overføre deres frygt for herren i begreberne om kærlighed til Gud. Civilisationen, videnskaben og avancerede religioner skal frigøre menneskeheden fra den frygt som er født af frygt for naturfænomener. Ligeledes bør større oplysning frigøre uddannede dødelige fra alt afhængighed af mellemled i fællesskabet med Guddommen.
1955 92:7.12 These intermediate stages of idolatrous hesitation in the transfer of veneration from the human and the visible to the divine and invisible are inevitable, but they should be shortened by the consciousness of the facilitating ministry of the indwelling divine spirit. Nevertheless, man has been profoundly influenced, not only by his concepts of Deity, but also by the character of the heroes whom he has chosen to honor. It is most unfortunate that those who have come to venerate the divine and risen Christ should have overlooked the man—the valiant and courageous hero—Joshua ben Joseph.
2015 92:7.12 Disse mellemliggende stadier af afgudsdyrkende tøven i overførslen af veneration fra det menneskelige og det synlige til det guddommelige og usynlig er uundgåelige, men de bør forkortes med bevidstheden om den iboende guddommelige ånds hjælpende tjeneste. Ikke desto mindre har mennesket været dybt påvirket, ikke kun af sine begreber om Guddom, men også af karakteren af de helte, som han har valgt at ære. Det er meget uheldigt, at de, der er kommet for at ære den guddommelige og opstandne Kristus har overset manden - den tapre og modige helt - Joshua ben Joseph.
1955 92:7.13 Modern man is adequately self-conscious of religion, but his worshipful customs are confused and discredited by his accelerated social metamorphosis and unprecedented scientific developments. Thinking men and women want religion redefined, and this demand will compel religion to re-evaluate itself.
2015 92:7.13 Det moderne menneske er tilstrækkeligt selvbevidst om religionen, men hans ærværdige skikke er forvirrede og miskrediteret af hans accelererede sociale metamorfose og hidtil usete videnskabelige udvikling. Tænkende mænd og kvinder vil have religion omdefineret, og denne efterspørgsel vil tvinge religionen til at revurdere sig selv.
1955 92:7.14 Modern man is confronted with the task of making more readjustments of human values in one generation than have been made in two thousand years. And this all influences the social attitude toward religion, for religion is a way of living as well as a technique of thinking.
2015 92:7.14 Det moderne menneske konfronteres med den opgave, at gennemføre flere justeringer af de menneskelige værdier i en generation end er foretaget på to tusinde år. Alt dette påvirker den sociale holdning til religionen, for religion er en livsstil samt en teknik at tænke på.
1955 92:7.15 True religion must ever be, at one and the same time, the eternal foundation and the guiding star of all enduring civilizations.
2015 92:7.15 Sand religion skal altid være, på en og samme tid, det evige fundament og ledestjerne for alle varige civilisationer.
1955 92:7.16 [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]
2015 92:7.16 [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]