Urantia-bogen på engelsk er Public Domain på verdensplan siden 2006.
Oversættelser: © 2015 Urantia Foundation
| Kapitel 116. Den Almægtige Højeste |
Indeks
Enkelt version |
Kapitel 118. Højeste Og Ultimative - Tid Og Rum |
GOD THE SUPREME
GUD DEN HØJESTE
1955 117:0.1 TO THE extent that we do the will of God in whatever universe station we may have our existence, in that measure the almighty potential of the Supreme becomes one step more actual. The will of God is the purpose of the First Source and Center as it is potentialized in the three Absolutes, personalized in the Eternal Son, conjoined for universe action in the Infinite Spirit, and eternalized in the everlasting patterns of Paradise. And God the Supreme is becoming the highest finite manifestation of the total will of God.
2015 117:0.1 I DET omfang, vi lever i overensstemmelse med Guds vilje, uanset hvor vi eksisterer i universet, i samme omfang er den Højestes almægtige potentiale endnu et skridt mere virkelig. Den Første Kilde og Centers formål er lig med Guds vilje, som den er potentialiseret i de tre Absolutter, personificeret i den Evige Søn, forenet til universets aktivitet i den Uendelige Ånd, og foreviget i Paradisets evige mønstre. Gud den Højeste udvikles til at blive den højeste finite manifestation af Guds totale vilje[1].
1955 117:0.2 If all grand universers should ever relatively achieve the full living of the will of God, then would the time-space creations be settled in light and life, and then would the Almighty, the deity potential of Supremacy, become factual in the emergence of the divine personality of God the Supreme.
2015 117:0.2 Hvis alle indbyggerne i storuniverset nogensinde ville komme så langt, at de lever relativt fuldstændig i overensstemmelse med Guds vilje, så vil kreationer i tid og rum blive etableret i lys og liv, og så ville den Almægtige - Overhøjhedens guddommelige potentiale - blive faktuel i og med, at Gud den Højestes guddommelige personlighed fremtræder.
1955 117:0.3 When an evolving mind becomes attuned to the circuits of cosmic mind, when an evolving universe becomes stabilized after the pattern of the central universe, when an advancing spirit contacts the united ministry of the Master Spirits, when an ascending mortal personality finally attunes to the divine leading of the indwelling Adjuster, then has the actuality of the Supreme become real by one more degree in the universes; then has the divinity of Supremacy advanced one more step toward cosmic realization.
2015 117:0.3 Når et udviklende sind bliver afstemt ind til det kosmiske sinds kredsløb, når et udviklende univers stabiliseres efter centraluniversets mønster, når en fremrykkende ånd får kontakt med Mesteråndernes forenede tjeneste, når en opstigende dødelig personlighed til sidst bliver afstemt ind til den iboende Retters guddommelige ledelse, så er den Højestes virkelighed igen blevet en grad mere virkelig i universerne. Så har Overhøjhedens guddommelighed igen avanceret et skridt nærmere kosmisk erkendelse.
1955 117:0.4 The parts and individuals of the grand universe evolve as a reflection of the total evolution of the Supreme, while in turn the Supreme is the synthetic cumulative total of all grand universe evolution. From the mortal viewpoint both are evolutionary and experiential reciprocals.
2015 117:0.4 Delene og enkeltpersonerne i storuniverset udvikler sig som en afspejling af den Højestes totale udvikling, mens den Højeste til gengæld er den sammenføjede kumulative sum af alle udviklinger i storuniverset. Fra de dødeliges synspunkt er begge evolutionære og erfaringsmæssige vekselvirkninger.
1. NATURE OF THE SUPREME BEING
1. DET HØJESTE VÆSENS NATUR
1955 117:1.1 The Supreme is the beauty of physical harmony, the truth of intellectual meaning, and the goodness of spiritual value. He is the sweetness of true success and the joy of everlasting achievement. He is the oversoul of the grand universe, the consciousness of the finite cosmos, the completion of finite reality, and the personification of Creator-creature experience. Throughout all future eternity God the Supreme will voice the reality of volitional experience in the trinity relationships of Deity.
2015 117:1.1 Den Højeste er skønheden i den fysiske harmoni, sandheden i den intellektuelle betydning og godheden i den åndelige værdi. Han er sødmen i den sande fremgang og glæden i den evige opnåelse. Han er storuniversets oversjæl, det finite kosmos bevidsthed, den finite virkeligheds færdiggørelse og personificeringen af Skaberen og de skabtes erfaring. Igennem al fremtidig evighed vil Gud den Højeste give udtryk for den viljebaserede erfarings virkelighed i Guddommens Treenighedsforhold.
1955 117:1.2 In the persons of the Supreme Creators the Gods have descended from Paradise to the domains of time and space, there to create and to evolve creatures with Paradise-attainment capacity who can ascend thereto in quest of the Father. This universe procession of descending God-revealing Creators and ascending God-seeking creatures is revelatory of the Deity evolution of the Supreme, in whom both descenders and ascenders achieve mutuality of understanding, the discovery of eternal and universal brotherhood. The Supreme Being thus becomes the finite synthesis of the experience of the perfect-Creator cause and the perfecting-creature response.
2015 117:1.2 I de Højeste Skabers personer har guderne nedsteget fra Paradiset til tidens og rummets domæner for at skabe og udvikle skabninger med evnen til at nå Paradiset og opstige i deres søgen efter Faderen. Denne universets procession af nedstigende Skabere, der åbenbarer Gud og opstigende skabninger som søger Gud åbenbarer den Højeste guddomsudvikling. I den Højeste opnår både nedstigende og opstigende gensidig forståelse, finder det evige og universelle broderskab. Det Højeste Væsen bliver således den endelige syntese af erfaringen som består af den perfekte Skabers årsager og de perfektionere skabtes svar.
1955 117:1.3 The grand universe contains the possibility of, and ever seeks for, complete unification, and this grows out of the fact that this cosmic existence is a consequence of the creative acts and the power mandates of the Paradise Trinity, which is unqualified unity. This very trinitarian unity is expressed in the finite cosmos in the Supreme, whose reality becomes increasingly apparent as the universes attain to the maximum level of Trinity identification.
2015 117:1.3 Storuniverset indeholder muligheden for og stræber efter en fuldstændig forsoning, der kommer fra det faktum, at denne kosmiske eksistens er en konsekvens af de kreative handlinger og styrke mandater som udgår fra Paradistreenigheden, som er ubegrænset enhed. Selve denne trinitariske enhed er udtrykt i det finite kosmos i den Højeste, hvis virkelighed bliver mere og mere tydeligt, efterhånden som universerne når det maksimale niveau for identifikation med Treenigheden.
1955 117:1.4 The will of the Creator and the will of the creature are qualitatively different, but they are also experientially akin, for creature and Creator can collaborate in the achievement of universe perfection. Man can work in liaison with God and thereby cocreate an eternal finaliter. God can work even as humanity in the incarnations of his Sons, who thereby achieve the supremacy of creature experience.
2015 117:1.4 Skaberens vilje og de skabtes vilje er kvalitativt forskellige, men de er også erfaringsmæssigt relateret, for de skabte og Skaberen kan samarbejde i opnåelsen af universets perfektion. Mennesket kan arbejde i forbindelse med Gud og dermed være med til at skabe en evig finalit. Gud kan endda arbejde som menneske i sine inkarnerede Sønner, som derved opnår overherredømmet af de skabtes erfaringer.
1955 117:1.5 In the Supreme Being, Creator and creature are united in one Deity whose will is expressive of one divine personality. And this will of the Supreme is something more than the will of either creature or Creator, even as the sovereign will of the Master Son of Nebadon is now something more than a combination of the will of divinity and humanity. The union of Paradise perfection and time-space experience yields a new meaning value on deity levels of reality.
2015 117:1.5 I det Højeste Væsen forenes Skaberen og skabningen i en enkelt Guddom, hvis vilje udtrykker en enkelt guddommelig personlighed. Den Højestes vilje er noget mere end både skabningens eller Skaberens vilje, ligesom Mestersønnens suveræne vilje i Nebadons nu er noget mere end en kombination af guddommelighedens og menneskehedens vilje. Foreningen mellem Paradisets perfektion og erfaringen fra tid og rum resulterer i en ny betydningsværdi på virkelighedens guddomsniveauer.
1955 117:1.6 The evolving divine nature of the Supreme is becoming a faithful portrayal of the matchless experience of all creatures and of all Creators in the grand universe. In the Supreme, creatorship and creaturehood are at one; they are forever united by that experience which was born of the vicissitudes attendant upon the solution of the manifold problems which beset all finite creation as it pursues the eternal path in quest of perfection and liberation from the fetters of incompleteness.
2015 117:1.6 Den Højestes udviklende guddommelige natur er ved at blive en troværdig gengivelse af alle uforlignelige erfaringer af alle de skabte og Skaberen i storuniverset. I den Højeste er essensen af skaber og de skabte den samme; de er for evigt forenet af den erfaring, der blev født af vanskelighederne i forbindelse med løsning af de mange problemer, der plager alle finite skabelser på deres evige vej i søgen efter perfektion og frigørelse fra ufuldstændighedens lænker.
1955 117:1.7 Truth, beauty, and goodness are correlated in the ministry of the Spirit, the grandeur of Paradise, the mercy of the Son, and the experience of the Supreme. God the Supreme is truth, beauty, and goodness, for these concepts of divinity represent finite maximums of ideational experience. The eternal sources of these triune qualities of divinity are on superfinite levels, but a creature could only conceive of such sources as supertruth, superbeauty, and supergoodness.
2015 117:1.7 Sandhed, skønhed og godhed er korreleret i Åndens tjeneste, Paradisets pragt, Sønnens barmhjertighed og den Højestes erfaring. Gud den Højeste er sandhed, skønhed og godhed, for disse guddommeligheds begreber repræsenterer den finite maksimale idemæssige erfaring. De evige kilder til disse treenige guddommeligheds kvaliteter findes på overfinite niveauer, men et skabt væsen kan kun forstå disse oprindelser som super sandhed, super skønhed og super godhed.
1955 117:1.8 Michael, a creator, revealed the divine love of the Creator Father for his terrestrial children. And having discovered and received this divine affection, men can aspire to reveal this love to their brethren in the flesh. Such creature affection is a true reflection of the love of the Supreme.
2015 117:1.8 Mikael, som er en skaber, åbenbarede Skaber-Faderens guddommelige kærlighed til sine jordiske børn[2]. Efter at have opdaget og modtaget denne guddommelige kærlighed, kan menneskerne stræbe efter at videregive denne kærlighed til deres jordiske brødre. En sådan hengivenhed hos de skabte, er en sandt afspejling af den Højestes kærlighed.
1955 117:1.9 The Supreme is symmetrically inclusive. The First Source and Center is potential in the three great Absolutes, is actual in Paradise, in the Son, and in the Spirit; but the Supreme is both actual and potential, a being of personal supremacy and of almighty power, responsive alike to creature effort and Creator purpose; self-acting upon the universe and self-reactive to the sum total of the universe; and at one and the same time the supreme creator and the supreme creature. The Deity of Supremacy is thus expressive of the sum total of the entire finite.
2015 117:1.9 Den Højeste omfatter alt symmetrisk. Den Første Kilde og Center er potentielt i de tre store Absolutter, aktualiseret i Paradiset, i Sønnen og i Ånden, men den Højeste er både aktuel og potentiel, et væsen af personlig overherredømme og almægtig styrke, en, der reagerer ens for det skabte væsens søgen som for Skaberens formål; en som selv fungerer og påvirker universet og selv reagerer på den totale sum af universet; og en, der på samme tid er den højeste skaber og den højeste skabning. Overhøjhedens Guddom udtrykker dermed den samlede sum af alt det finite.
2. THE SOURCE OF EVOLUTIONARY GROWTH
2. KILDEN TIL DEN EVOLUTIONÆRE VÆKST
1955 117:2.1 The Supreme is God-in-time; his is the secret of creature growth in time; his also is the conquest of the incomplete present and the consummation of the perfecting future. And the final fruits of all finite growth are: power controlled through mind by spirit by virtue of the unifying and creative presence of personality. The culminating consequence of all this growth is the Supreme Being.
2015 117:2.1 Den Højeste er Gud-i-tiden. Han er hemmeligheden bag de skabtes vækst i tiden. Han er også sejren over den ufuldstændige nutid, og fuldbyrdelsen af den fremtid, som går mod perfektion. De afsluttende frugter af al finit vækst er: styrke kontrolleret af ånden, i kraft af personlighedens forenende og skabende tilstedeværelse, behersket gennem sindet. Den kulminerede konsekvens af al denne vækst er det Højeste Væsen.
1955 117:2.2 To mortal man, existence is equivalent to growth. And so indeed it would seem to be, even in the larger universe sense, for spirit-led existence does seem to result in experiential growth—augmentation of status. We have long held, however, that the present growth which characterizes creature existence in the present universe age is a function of the Supreme. We equally hold that this kind of growth is peculiar to the age of the growth of the Supreme, and that it will terminate with the completion of the growth of the Supreme.
2015 117:2.2 For det dødelige menneske er eksistens det samme som vækst. Sådan ser det virkelig ud til at være selv i en større forstand, når det kommer til hele universet, fordi eksistensen styret af Ånden synes at resultere i erfaringsbaseret vækst - øget status. Vi har længe været af den opfattelse, at den nuværende vækst, som kendetegner de skabtes eksistens i den nuværende univers tidsalder er en funktion af den Højeste. Ligeledes mener vi, at denne form for vækst er særegen for den Højeste vækst æra, og at den vil ophøre, når den Højestes vækst er afsluttet.
1955 117:2.3 Consider the status of the creature-trinitized sons: They are born and live in the present universe age; they have personalities, together with mind and spirit endowments. They have experiences and the memory thereof, but they do not grow as do ascenders. It is our belief and understanding that these creature-trinitized sons, while they are in the present universe age, are really of the next universe age—the age which will follow the completion of the growth of the Supreme. Hence they are not in the Supreme as of his present status of incompleteness and consequent growth. Thus they are nonparticipating in the experiential growth of the present universe age, being held in reserve for the next universe age.
2015 117:2.3 Overvej hvilken status de treenigede sønner af de skabte har: De er født og lever i den nuværende universtidsalder. De har personlighed og er udstyret med sind og ånd. De har erfaringer og husker dem, men de vokser ikke ligesom de opstigende. Det er vores tro og forståelse af, at selv om disse treenigede sønner af de skabte, findes i denne universtidsalder, hører de i virkeligheden til næste universtidsalder - den tidsalder, der følger efter at den Højestes vækst er afsluttet. Derfor befinder de sig ikke i den Højeste, som i sin nuværende status kendetegnes af ufuldstændighed og deraf følgende vækst. De deltager dermed ikke i den nuværende universtidsalders erfaringsbaseret vækst, men holdes i reserve til den næste universtidsalder.
1955 117:2.4 My own order, the Mighty Messengers, being Trinity embraced, are nonparticipating in the growth of the present universe age. In a sense we are in status as of the preceding universe age as in fact are the Stationary Sons of the Trinity. One thing is certain: Our status is fixed by the Trinity embrace, and experience no longer eventuates in growth.
2015 117:2.4 Min egen klasse af væsener, de Mægtige Budbringere, der er blevet omfavnet af Treenigheden, deltager ikke i væksten i den nuværende universtidsalder. I en vis forstand er vi i vores position, som om vi hørte til den tidligere universtidsalder, hvilket faktisk er hvad Treenighedens Stationære Sønner gør. En ting er sikkert: Vores status er fastsat af Treenighedens omfavnelse, og erfaring resulterer ikke længere i vækst.
1955 117:2.5 This is not true of the finaliters nor of any other of the evolutionary and experiential orders which are participants in the growth process of the Supreme. You mortals now living on Urantia who may aspire to Paradise attainment and finaliter status should understand that such a destiny is only realizable because you are in and of the Supreme, hence are participants in the cycle of the growth of the Supreme.
2015 117:2.5 Dette gælder ikke for finaliterne eller andre af de evolutionære og erfaringsmæssige klasser involveret i den Højestes vækstproces. Jer dødelige, som nu lever på Urantia, og som kan stræbe efter at opnå Paradiset og finalit status, bør forstå, at en sådan skæbne kun kan realiseres fordi I er en del af den Højeste og derfor deltager i den Højestes vækstperiode.
1955 117:2.6 There will come an end sometime to the growth of the Supreme; his status will achieve completion (in the energy-spirit sense). This termination of the evolution of the Supreme will also witness the ending of creature evolution as a part of Supremacy. What kind of growth may characterize the universes of outer space, we do not know. But we are very sure that it will be something very different from anything that has been seen in the present age of the evolution of the seven superuniverses. It will undoubtedly be the function of the evolutionary citizens of the grand universe to compensate the outer-spacers for this deprivation of the growth of Supremacy.
2015 117:2.6 Der vil komme en dag, hvor den Højestes vækst vil ophøre; hans status vil opnå sin fuldstændighed (i form af energi og ånd). Når den Højestes udvikling ophører, ser vi også afslutningen af de skabtes udvikling som en del af Overhøjheden. Hvilken form for vækst, der kunne tænkes at komme til at karakterisere universerne i det ydre rum, kender vi ikke. Vi er meget overbeviste om, at der vil være noget meget forskelligt fra alt, hvad man har set i den nuværende tidsalder, hvor de syv superuniverser udvikles. De evolutionære borgere i storuniverset vil utvivlsomt få opgaven med at kompensere det ydre rums indbyggere for deres manglende deltagelse i den Højestes vækst.
1955 117:2.7 As existent upon the consummation of the present universe age, the Supreme Being will function as an experiential sovereign in the grand universe. Outer-spacers—citizens of the next universe age—will have a postsuperuniverse growth potential, a capacity for evolutionary attainment presupposing the sovereignty of the Almighty Supreme, hence excluding creature participation in the power-personality synthesis of the present universe age.
2015 117:2.7 Det Højeste Væsen vil, sådan som han er når den nuværende universtidsalder er fuldbyrdet, fortsætte med at tjene som en erfaringsmæssig suveræn i storuniverset. Det ydre rums beboere - medborgerne i den næste universtidsalder - vil have et potentiale for vækst, der kommer efter superuniversets forløb, en evne til evolutionær virkeliggørelse, som forudsætter den Almægtige Højestes suverænitet og dermed udelukker de skabtes deltagelse i syntesen af styrke og personlighed som dannes under den nuværende universtidsalder.
1955 117:2.8 Thus may the incompleteness of the Supreme be regarded as a virtue since it makes possible the evolutionary growth of the creature-creation of the present universes. Emptiness does have its virtue, for it may become experientially filled.
2015 117:2.8 Således kan den Højestes ufuldstændighed betragtes som en fordel, fordi den muliggør den evolutionære vækst i de skabte og skabelsen af de nuværende universer. Tomrummet har helt sikkert sin fordel, for det kan blive erfaringsmæssigt fyldt.
1955 117:2.9 One of the most intriguing questions in finite philosophy is this: Does the Supreme Being actualize in response to the evolution of the grand universe, or does this finite cosmos progressively evolve in response to the gradual actualization of the Supreme? Or is it possible that they are mutually interdependent for their development? that they are evolutionary reciprocals, each initiating the growth of the other? Of this we are certain: Creatures and universes, high and low, are evolving within the Supreme, and as they evolve, there is appearing the unified summation of the entire finite activity of this universe age. And this is the appearance of the Supreme Being, to all personalities the evolution of the almighty power of God the Supreme.
2015 117:2.9 Et af de mest fascinerende spørgsmål i filosofien på det finite niveau er dette: Aktualiseres det Højeste Væsen som en reaktion på storuniversets udvikling, eller udvikles dette finite kosmos løbende som en reaktion på den gradvise virkeliggørelse af den Højeste? Eller er det muligt, at de er gensidigt afhængige af hinanden for deres udvikling, at de er evolutionære vekselvirkende, som hver især udløser væksten i den anden? Dette er vi sikre på: Skabte væsener og universer, både høje og lave, udvikler sig indeni den Højeste, og når de udvikler sig, opstår en forenet opsummering af hele den finite aktivitet af denne universtidsalder. Dette er det Højeste Væsens fremtrædende, som for alle personligheder er udviklingen af den almægtige Guds kraft som den Højeste er i besiddelse af.
3. SIGNIFICANCE OF THE SUPREME TO UNIVERSE CREATURES
3. DEN HØJESTES BETYDNING FOR UNIVERSERNES SKABTE VÆSENER
1955 117:3.1 The cosmic reality variously designated as the Supreme Being, God the Supreme, and the Almighty Supreme, is the complex and universal synthesis of the emerging phases of all finite realities. The far-flung diversification of eternal energy, divine spirit, and universal mind attains finite culmination in the evolution of the Supreme, who is the sum total of all finite growth, self-realized on deity levels of finite maximum completion.
2015 117:3.1 Den kosmiske virkelighed som i forskellige sammenhænge kaldes det Højeste Væsen, Gud den Højeste, og den Almægtige Højeste er en kompliceret og universel syntese af de faser, som fremtræder i alle finite virkeligheder. Den vidtstrakte diversificering af evig energi, guddommelig ånd, og universelt sind opnår sin begrænsede kulmination i udviklingen af den Højeste, som er den samlede sum af alt finit vækst, som har selvrealiseret sig på guddomsniveauer af den finites maksimale fuldkommengørelse.
1955 117:3.2 The Supreme is the divine channel through which flows the creative infinity of the triodities that crystallizes into the galactic panorama of space, against which takes place the magnificent personality drama of time: the spirit conquest of energy-matter through the mediation of mind.
2015 117:3.2 Den Højeste er den guddommelige kanal, som gennemstrømmes af treodernes skabende uendelighed, som udkrystalliseres i rummets galaktiske panorama og på baggrund af hvilket det storslåede personlighedsdrama i tiden udspilles: åndens sejr over energi-materien gennem sindets formidling.
1955 117:3.3 Said Jesus: “I am the living way,” and so he is the living way from the material level of self-consciousness to the spiritual level of God-consciousness. And even as he is this living way of ascension from the self to God, so is the Supreme the living way from finite consciousness to transcendence of consciousness, even to the insight of absonity.
2015 117:3.3 Jesus sagde: "Jeg er den levende vej", og det er han, den levende vej fra selvbevidsthedens materielle niveau til gudsbevidsthedens åndelige niveau[3]. Ligesom han er denne levende opstigningens vej fra selvet til Gud, så er den Højeste den levende vej fra den finite bevidsthed til transcendens af bevidstheden, selv til indsigt i det absonitte.
1955 117:3.4 Your Creator Son can actually be such a living channel from humanity to divinity since he has personally experienced the fullness of the traversal of this universe path of progression, from the true humanity of Joshua ben Joseph, the Son of Man, to the Paradise divinity of Michael of Nebadon, the Son of the infinite God. Similarly can the Supreme Being function as the universe approach to the transcendence of finite limitations, for he is the actual embodiment and personal epitome of all creature evolution, progression, and spiritualization. Even the grand universe experiences of the descending personalities from Paradise are that part of his experience which is complemental to his summation of the ascending experiences of the pilgrims of time.
2015 117:3.4 Din Skabersøn kan faktisk være en sådan levende kanal fra menneskeheden til guddommelighed, siden han personligt fuldt ud har oplevet turen langs denne universets vej for fremskridt, fra den ægte menneskelighed som repræsenteret af Joshua ben Joseph, Menneskesønnen, til Michael af Nebadons paradisguddommelighed, Søn af den uendelige Gud. På tilsvarende måde kan det Højeste Væsen fungere som universets kanal for transcendens af finite begrænsninger, for han er den aktuelle udformning og personlig koncentrat af alle de skabtes evolution, fremadskridelse, og åndeliggørelse. Desuden er erfaringerne som Paradisets nedstigende personligheder erhvervet i storuniverset, udgør den del af hans erfaring, som supplerer hans opsummering af de fra tiden kommende pilgrimmes opstigende erfaringer.
1955 117:3.5 Mortal man is more than figuratively made in the image of God. From a physical standpoint this statement is hardly true, but with reference to certain universe potentialities it is an actual fact. In the human race, something of the same drama of evolutionary attainment is being unfolded as takes place, on a vastly larger scale, in the universe of universes. Man, a volitional personality, becomes creative in liaison with an Adjuster, an impersonal entity, in the presence of the finite potentialities of the Supreme, and the result is the flowering of an immortal soul. In the universes the Creator personalities of time and space function in liaison with the impersonal spirit of the Paradise Trinity and become thereby creative of a new power potential of Deity reality.
2015 117:3.5 Det dødelige menneske er mere end i metaforiske betydning lavet i Guds billede[4]. Fra et fysisk synspunkt er dette udsagn næppe sandt, men med hensyn til visse af universets potentialiteter er det en reel kendsgerning. I menneskeheden fremtræder noget af det samme drama, dog foregår det på en langt større skala i universernes univers, og det handler om evolutionær opnåelse. Mennesket, en viljesbestemt personlighed, bliver i overværelse af den Højestes finite potentialiteter, skabende i forbindelse med en Retter, som er en upersonlig enhed, og resultatet er, en udødelig sjæls udfoldelse. Tiden og rummets Skaberpersonligheder virker i universerne i forbindelse med Paradistreenighedens ikke-personlige ånd og skaber derigennem en ny styrkepotentiale i guddommelig virkelighed.
1955 117:3.6 Mortal man, being a creature, is not exactly like the Supreme Being, who is deity, but man’s evolution does in some ways resemble the growth of the Supreme. Man consciously grows from the material toward the spiritual by the strength, power, and persistency of his own decisions; he also grows as his Thought Adjuster develops new techniques for reaching down from the spiritual to the morontial soul levels; and once the soul comes into being, it begins to grow in and of itself.
2015 117:3.6 Det dødelige menneske, der er et skabt væsen, er ikke præcis ligesom det Højeste Væsen som er guddommelig, men menneskelig udvikling minder i visse henseender om den Højestes vækst. Mennesket vokser bevidst fra det materielle mod det åndelige gennem kraft, styrke og udholdenhed af deres egne beslutninger. Det vokser også når dets Tankeretter udvikler nye måder at nå ned fra det åndelige til de morontiel sjæleniveauer, og når sjælen en gang fødes begynder den at vokse af sig selv.
1955 117:3.7 This is somewhat like the way in which the Supreme Being expands. His sovereignty grows in and out of the acts and achievements of the Supreme Creator Personalities; that is the evolution of the majesty of his power as the ruler of the grand universe. His deity nature is likewise dependent on the pre-existent unity of the Paradise Trinity. But there is still another aspect to the evolution of God the Supreme: He is not only Creator-evolved and Trinity-derived; he is also self-evolved and self-derived. God the Supreme is himself a volitional, creative participant in his own deity actualization. The human morontial soul is likewise a volitional, cocreative partner in its own immortalization.
2015 117:3.7 Dette svarer i en vis grad til den måde, hvorpå det Højeste Væsen udvider sig. Hans overhøjhed vokser som følge af de Højeste Skaberpersonligheders gerninger og bedrifter; det indebær udviklingen af hans majestætiske magt som hersker over storuniverset. Hans guddomsnatur er ligeledes afhængig af den tidligere eksisterende enhed af Paradistreenigheden. Der er endnu et andet aspekt i udviklingen af Gud den Højeste: Han er ikke kun udviklet af Skaberen og stammer fra Treenigheden; han er også selvudviklet og afledt af sig selv. Gud den Højeste er selv en viljesbestemt skabende deltager i sin egen guddomsaktualisering. Menneskets morontia sjæl er ligeledes en viljesbestemt medskabende partner i sin egen udødeligheds realisering.
1955 117:3.8 The Father collaborates with the Conjoint Actor in manipulating the energies of Paradise and in rendering these responsive to the Supreme. The Father collaborates with the Eternal Son in the production of Creator personalities whose acts will sometime culminate in the sovereignty of the Supreme. The Father collaborates with both Son and Spirit in the creation of Trinity personalities to function as rulers of the grand universe until such time as the completed evolution of the Supreme qualifies him to assume that sovereignty. The Father co-operates with his Deity and non-Deity co-ordinates in these and many other ways in the furtherance of the evolution of Supremacy, but he also functions alone in these matters. And his solitary function is probably best revealed in the ministry of the Thought Adjusters and their associated entities.
2015 117:3.8 Faderen samarbejder med Samforeneren i behandlingen af Paradisets energier for at gøre dem modtagelige for den Højeste. Faderen samarbejder med den Evige Søn i frembringelsen af de Skaberpersonligheder, hvis handlinger en dag vil kulminere i den Højestes overhøjhed. Faderen samarbejder med både Sønnen og Ånden i skabelsen af Treenighedspersonligheder, der fungerer som herskere i storuniverset, frem til den tid hvor den Højestes afsluttede udvikling gør ham kvalificeret til at påtage sig dette overherredømme. Faderen samarbejder med sine Guddoms- og ikke-guddoms koordinerede på disse og mange andre måder for at fremme udviklingen af Overhøjheden, men han fungerer også alene i disse sammenhænge. Hans ensomme aktivitet er måske bedst præsenteret i Tankeretterne og deres tilhørende enheders tjenestevirksomhed.
1955 117:3.9 Deity is unity, existential in the Trinity, experiential in the Supreme, and, in mortals, creature-realized in Adjuster fusion. The presence of the Thought Adjusters in mortal man reveals the essential unity of the universe, for man, the lowest possible type of universe personality, contains within himself an actual fragment of the highest and eternal reality, even the original Father of all personalities.
2015 117:3.9 Guddom er enhed, eksistentiel i Treenigheden, erfaringsbaseret i den Højeste, og i de dødelige væsner som er realiseret i fusion med Retteren. Tankeretterens tilstedeværelse i det dødelige menneske afslører den grundlæggende enhed i universet, for mennesket, den lavest mulige type af universpersonlighed, indeholder i sig selv et egentlig fragment af den højeste og evige virkelighed, af selve den oprindelige Fader til alle personligheder.
1955 117:3.10 The Supreme Being evolves by virtue of his liaison with the Paradise Trinity and in consequence of the divinity successes of the creator and administrator children of that Trinity. Man’s immortal soul evolves its own eternal destiny by association with the divine presence of the Paradise Father and in accordance with the personality decisions of the human mind. What the Trinity is to God the Supreme, the Adjuster is to evolving man.
2015 117:3.10 Det Højeste Væsen udviklet sig i kraft af dens samarbejde med Paradistreenigheden og som en konsekvens af den guddommeligheds succes som skaber- og administrations børnene har til denne Treenighed. Menneskets udødelig sjæl udvikler sin egen evige skæbne gennem association med Paradisfaderens guddommelige tilstedeværelse og i overensstemmelse med de personligheds beslutninger det menneskelige sind gør. Hvad Treenigheden er for Gud den Højeste, det er Retteren for det udviklende menneske.
1955 117:3.11 During the present universe age the Supreme Being is apparently unable to function directly as a creator except in those instances where the finite possibilities of action have been exhausted by the creative agencies of time and space. Thus far in universe history this has transpired but once; when the possibilities of finite action in the matter of universe reflectivity had been exhausted, then did the Supreme function as the creative culminator of all antecedent creator actions. And we believe he will again function as a culminator in future ages whenever antecedent creatorship has completed an appropriate cycle of creative activity.
2015 117:3.11 Under den nuværende univers tidsalder er det Højeste Væsen tilsyneladende ude af stand til at fungere direkte som en skaber, undtagen i de tilfælde, hvor de finite handlingsmuligheder er udtømt af de kreative formidlere i tid og rum. Indtil videre er dette kun sket én gang i universets historie; da mulighederne for finite aktiviteter vedrørende refleksionsaktiviteter i universet var udtømt, så fungerede den Højeste som skabende kulminator af alle forhenværende skabergerninger. Vi tror, at han igen vil fungere som en kulminator i fremtidige tidsaldre, når den forrige skaberkraft har fuldført en relevant cyklus af skabende aktivitet.
1955 117:3.12 The Supreme Being did not create man, but man was literally created out of, his very life was derived from, the potentiality of the Supreme. Nor does he evolve man; yet is the Supreme himself the very essence of evolution. From the finite standpoint, we actually live, move, and have our being within the immanence of the Supreme.
2015 117:3.12 Det Højeste Væsen har ikke skabt mennesket, men mennesket blev bogstaveligt skabt af, og dets liv var afledt af den Højestes potentialitet. Det Højeste Væsen udvikler heller ikke mennesket; selv om den Højeste er selve den evolutionære essens. Fra et finit synspunkt, lever vi faktisk, bevæger os og har vores væren i den Højestes immanens[5].
1955 117:3.13 The Supreme apparently cannot initiate original causation but appears to be the catalyzer of all universe growth and is seemingly destined to provide totality culmination as regards the destiny of all experiential-evolutionary beings. The Father originates the concept of a finite cosmos; the Creator Sons factualize this idea in time and space with the consent and co-operation of the Creative Spirits; the Supreme culminates the total finite and establishes its relationship with the destiny of the absonite.
2015 117:3.13 Den Højeste kan tilsyneladende ikke initiere oprindelige årsagssammenhæng, men synes at være katalysator for hele universets vækst og er tilsyneladende bestemt til at skabe helhedens kulmination med hensyn til skæbnen af alle erfaringsbaserede evolutionære væsener. Faderen giver oprindelse til begrebet om et finit kosmos. Skabersønnerne virkeliggør denne idé i tid og rum med samtykke og samarbejde af de Skabende Ånder. Den Højeste er kulminationen af det samlede finite og etablerer dets forhold til den absonitte skæbne.
4. THE FINITE GOD
4. DEN FINITE GUD
1955 117:4.1 As we view the ceaseless struggles of the creature creation for perfection of status and divinity of being, we cannot but believe that these unending efforts bespeak the unceasing struggle of the Supreme for divine self-realization. God the Supreme is the finite Deity, and he must cope with the problems of the finite in the total sense of that word. Our struggles with the vicissitudes of time in the evolutions of space are reflections of his efforts to achieve reality of self and completion of sovereignty within the sphere of action which his evolving nature is expanding to the outermost limits of possibility.
2015 117:4.1 Når vi betragter hele skabelsens skabningers uophørlige kampe for perfektion i status og væsens guddommelighed, kan vi ikke andet end tro, at disse endeløse bestræbelser er et udtryk for den Højestes uophørlige kamp for guddommelig selvrealisering. Gud den Højeste er den finite Guddom, og han skal håndtere disse finite problemer i ordets bredeste forstand. Vores kamp med tidens omskiftelser i udviklingen af rummet er refleksioner af hans bestræbelser på selv at blive virkelig og at fuldføre sit overherredømme i aktivitetssfæren, som hans udviklende natur er ved at udvide til de yderste grænser for hvad der er muligt.
1955 117:4.2 Throughout the grand universe the Supreme struggles for expression. His divine evolution is in measure predicated on the wisdom-action of every personality in existence. When a human being chooses eternal survival, he is cocreating destiny; and in the life of this ascending mortal the finite God finds an increased measure of personality self-realization and an enlargement of experiential sovereignty. But if a creature rejects the eternal career, that part of the Supreme which was dependent on this creature’s choice experiences inescapable delay, a deprivation which must be compensated by substitutional or collateral experience; as for the personality of the nonsurvivor, it is absorbed into the oversoul of creation, becoming a part of the Deity of the Supreme.
2015 117:4.2 Gennem storuniverset kæmper den Højeste for at komme til udtryk. Hans guddommelige udvikling bygger til en vis grad på visdoms handling af enhver eksisterende personlighed. Når et menneske vælger evig overlevelse, bliver det medskaber af sin skæbne; og i denne opstigende dødeliges liv, finder den finite Gud en øget realisering af sin personlighed og en udvidelse af sin erfaringsmæssige overherredømme. Hvis et væsen afviser den evige karriere, oplever den del af den Højeste, som var afhængige af dette skabte væsens valg, en uundgåelig forsinkelse, et tab, som skal kompenseres ved udskiftning eller tilsvarende erfaring; vedrørende den ikke overlevende personlighed, absorberes den i skabelsens oversjæl, og bliver en del af den Højestes Guddom.
1955 117:4.3 God is so trusting, so loving, that he gives a portion of his divine nature into the hands of even human beings for safekeeping and self-realization. The Father nature, the Adjuster presence, is indestructible regardless of the choice of the mortal being. The child of the Supreme, the evolving self, can be destroyed notwithstanding that the potentially unifying personality of such a misguided self will persist as a factor of the Deity of Supremacy.
2015 117:4.3 Gud er så fuld af tillid, så kærlig, at han giver en del af sin guddommelige natur i hænderne på selve mennesket, til opbevaring og selvrealisering. Fadernaturen, Retter tilstedeværelse, er uforgængelig uanset det dødelige væsens valg. Barnet af den Højeste, det udviklende selv, kan blive ødelagt uanset at den potentielt forenede personlighed af sådanne vildledte selv overlever som en faktor af Overhøjhedens Guddom.
1955 117:4.4 The human personality can truly destroy individuality of creaturehood, and though all that was worth while in the life of such a cosmic suicide will persist, these qualities will not persist as an individual creature. The Supreme will again find expression in the creatures of the universes but never again as that particular person; the unique personality of a nonascender returns to the Supreme as a drop of water returns to the sea.
2015 117:4.4 Den menneskelige personlighed kan virkelig ødelægge individualitet, som tilhører menneskets status som skabt væsen, og selvom alt, som var værdifuldt i sådan en kosmisk selvmorders liv bevares, overlever disse kvaliteter ikke som en individuel skabning. Den Højeste vil igen finde et nyt udtryk i de oprettede universer, men aldrig igen som den pågældende person. En ikke-opstigende unik personlighed vender tilbage til den Højeste som en dråbe vand vender tilbage til havet.
1955 117:4.5 Any isolated action of the personal parts of the finite is comparatively irrelevant to the eventual appearance of the Supreme Whole, but the whole is nonetheless dependent on the total acts of the manifold parts. The personality of the individual mortal is insignificant in the face of the total of Supremacy, but the personality of each human being represents an irreplaceable meaning-value in the finite; personality, having once been expressed, never again finds identical expression except in the continuing existence of that living personality.
2015 117:4.5 Gud er så fuld af tillid, så kærlig, at han giver en del af sin guddommelige natur i hænderne på selve mennesket, til opbevaring og selvrealisering. Fadernaturen, Retter tilstedeværelse, er uforgængelig uanset det dødelige væsens valg. Barnet af den Højeste, det udviklende selv, kan blive ødelagt uanset at den potentielt forenede personlighed af sådanne vildledte selv overlever som en faktor af Overhøjhedens Guddom.
1955 117:4.6 And so, as we strive for self-expression, the Supreme is striving in us, and with us, for deity expression. As we find the Father, so has the Supreme again found the Paradise Creator of all things. As we master the problems of self-realization, so is the God of experience achieving almighty supremacy in the universes of time and space.
2015 117:4.6 Enhver isoleret handling af de personlige dele af det finite er forholdsvis irrelevant for den Højeste helheds endelige tilsynekomst, men helheden er dog afhængig af de mangfoldige deles samlede indsats. Den individuelle dødelige personlighed er ubetydelig i lyset af Overhøjhedens samlet helhed, men ethvert menneskes personlighed udgør en uerstattelig vigtig værdi i det finite. Når personligheden engang er blevet udtrykt finder den aldrig igen det samme udtryk, undtagen i den levende personligheds fortsatte eksistens.
1955 117:4.7 Mankind does not ascend effortlessly in the universe, neither does the Supreme evolve without purposeful and intelligent action. Creatures do not attain perfection by mere passivity, nor can the spirit of Supremacy factualize the power of the Almighty without unceasing service ministry to the finite creation.
2015 117:4.7 Så mens vi stræber efter selvudfoldelse, stræber den Højeste i os og med os for at udtrykke guddommelighed. Når vi finder Faderen, så har den Højeste igen fundet Skaberen i Paradis af alle ting. Når vi mestrer problemerne med selvrealisering, så opnår erfaringens Gud det almægtige overherredømme i tid og rum universerne.
1955 117:4.8 The temporal relation of man to the Supreme is the foundation for cosmic morality, the universal sensitivity to, and acceptance of, duty. This is a morality which transcends the temporal sense of relative right and wrong; it is a morality directly predicated on the self-conscious creature’s appreciation of experiential obligation to experiential Deity. Mortal man and all other finite creatures are created out of the living potential of energy, mind, and spirit existent in the Supreme. It is upon the Supreme that the Adjuster-mortal ascender draws for the creation of the immortal and divine character of a finaliter. It is out of the very reality of the Supreme that the Adjuster, with the consent of the human will, weaves the patterns of the eternal nature of an ascending son of God.
2015 117:4.8 Menneskeheden stiger ikke op i universet uden anstrengelser og den Højeste udvikler sig heller ikke uden en målrettet og intelligent aktivitet. De skabte når ikke perfektion ved blot at være passiv, og Overhøjhedens ånd kan heller ikke virkeliggøre den Almægtiges styrke uden den uophørlige tjeneste til den finite skabelse.
1955 117:4.9 The evolution of Adjuster progress in the spiritualizing and eternalizing of a human personality is directly productive of an enlargement of the sovereignty of the Supreme. Such achievements in human evolution are at the same time achievements in the evolutionary actualization of the Supreme. While it is true that creatures could not evolve without the Supreme, it is probably also true that the evolution of the Supreme can never be fully attained independent of the completed evolution of all creatures. Herein lies the great cosmic responsibility of self-conscious personalities: That Supreme Deity is in a certain sense dependent on the choosing of the mortal will. And the mutual progression of creature evolution and of Supreme evolution is faithfully and fully indicated to the Ancients of Days over the inscrutable mechanisms of universe reflectivity.
2015 117:4.9 Menneskets tidsmæssige forhold til den Højeste er fundamentet for kosmisk moral, den universelle følsomhed over for, og accept af pligt. Dette er en standard, der overstiger den tidsmæssige følelse af relativ rigtigt og forkert; det er en moral baseret direkte på den selvbevidste skabnings påskønnelse af sin erfaringsmæssige forpligtelse over for den erfaringsbaseret Guddom. Det dødelige menneske og alle andre finite skabninger er skabt ud af den levende potentiale af energi, sind og ånd eksisterende i den Højeste. Det er på den Højeste, at den opstigende kombination af Retteren og den dødelige trækker for at skabe den udødelige og guddommelig karakter af en finalit. Det er af selve den Højestes virkelighed, som Retteren med samtykke fra den menneskelige vilje, væver mønstrene i den evige natur af en opstigende Guds søn.
1955 117:4.10 The great challenge that has been given to mortal man is this: Will you decide to personalize the experiencible value meanings of the cosmos into your own evolving selfhood? or by rejecting survival, will you allow these secrets of Supremacy to lie dormant, awaiting the action of another creature at some other time who will in his way attempt a creature contribution to the evolution of the finite God? But that will be his contribution to the Supreme, not yours.
2015 117:4.10 Udviklingen af Retterens fremskridt i åndeliggørelse og forevigelse af den menneskelige personlighed fører direkte til en udvidelse af den Højestes suverænitet. Sådanne resultater i den menneskelige udvikling betyder også resultater i den evolutionære aktualisering af den Højeste. Selv om det er rigtigt, at de skabte ikke kan udvikle sig uden den Højeste, er det sandsynligvis også sandt, at den Højestes udvikling aldrig fuldt ud kan opnås uafhængigt af den færdige udvikling af alle skabninger. Selvbevidste personligheders store kosmiske ansvar ligger i det faktum, at den Højeste Guddom i en vis forstand, er afhængig af det valg, den dødelige vil træffe. Det gensidige fremskridt af de skabtes udvikling og den Højestes udvikling rapporteres til Dagenes Ældste, gennem de uransagelige mekanismer for universets refleksion.
1955 117:4.11 The great struggle of this universe age is between the potential and the actual—the seeking for actualization by all that is as yet unexpressed. If mortal man proceeds upon the Paradise adventure, he is following the motions of time, which flow as currents within the stream of eternity; if mortal man rejects the eternal career, he is moving counter to the stream of events in the finite universes. The mechanical creation moves on inexorably in accordance with the unfolding purpose of the Paradise Father, but the volitional creation has the choice of accepting or of rejecting the role of personality participation in the adventure of eternity. Mortal man cannot destroy the supreme values of human existence, but he can very definitely prevent the evolution of these values in his own personal experience. To the extent that the human self thus refuses to take part in the Paradise ascent, to just that extent is the Supreme delayed in achieving divinity expression in the grand universe.
2015 117:4.11 Den store udfordring, der er blevet givet til det dødelige menneske er dette: Vil du vælge at personalisere de erfaringsmæssige værdibetydninger, der kan erfares i kosmos ind i dit egen udviklende selv? Eller vil du ved at afvise overlevelse, tillade disse af Overhøjhedens hemmeligheder, at være inaktive, afventende et andet væsens aktivitet på et andet tidspunkt, en person, der på sin egen måde vil forsøge sig med et væsen bidrag til udviklingen af den finite Gud? Det vil så være hans bidrag til den Højeste, ikke dit.
1955 117:4.12 Into the keeping of mortal man has been given not only the Adjuster presence of the Paradise Father but also control over the destiny of an infinitesimal fraction of the future of the Supreme. For as man attains human destiny, so does the Supreme achieve destiny on deity levels.
2015 117:4.12 Den store kamp i denne universtidsalder står mellem det potentielle og aktuelle - alt det, der endnu ikke er kommet til udtrykt søger en aktualisering. Hvis det dødelige menneske begiver sig ud på eventyret til Paradiset, følger det tidens bevægelser der flyder som strømme i evighedens flod. Hvis det dødelige menneske afviser den evige karriere, bevæger det sig mod strømmen af begivenheder i de finite universer. Den mekaniske skabelse bevæger sig ubønhørligt videre i overensstemmelse med Paradisfaderens udfoldelses formål, men viljesbestemt skabelse kan vælge, mellem at acceptere eller afvise den rolle som indebærer personlighedens deltagelse i evighedens eventyr. Dødeligt menneske kan ikke ødelægge de højeste værdier i menneskets eksistens, men det kan helt sikkert forhindre udviklingen af disse værdier i sin egen personlige erfaring. I den udstrækning som menneskets selv således nægter at deltage i opstigningen til Paradiset, i præcis den samme udstrækning forsinkes den Højeste i at opnå guddommeligheds udtryk i storuniverset. Det dødelige menneske har fået forvaring ikke kun over Paradisfaderens Retter tilstedeværelse, men også kontrol over skæbnen af en lille brøkdel af den Højestes fremtid. For som mennesket opnår sin menneskelige skæbne, således opnår den Højeste sin skæbne på guddomsniveauerne.
1955 117:4.13 And so the decision awaits each of you as it once awaited each of us: Will you fail the God of time, who is so dependent upon the decisions of the finite mind? will you fail the Supreme personality of the universes by the slothfulness of animalistic retrogression? will you fail the great brother of all creatures, who is so dependent on each creature? can you allow yourself to pass into the realm of the unrealized when before you lies the enchanting vista of the universe career—the divine discovery of the Paradise Father and the divine participation in the search for, and the evolution of, the God of Supremacy?
2015 117:4.13 Så afventer afgørelsen fra hver af jer som den engang ventede for hver af os: Vil du svigte tidens Gud, som er så afhængig af det begrænsede sinds afgørelser? Vil du skuffe den Højeste personlighed i universerne gennem dovenskab og sløvhed af dyrisk tilbageskridt? Vil du forråde alle skabningers storebror, som er så afhængige af hver skabning? Kan du tillade dig selv at blive drevet ind i de uvirkeliges rige, når der foran dig åbner sig den fortryllende udsigt over en livskarriere i universet - den guddommelige opdagelse af Paradisfaderen og den guddommelige deltagelse i søgningen efter og udviklingen af Overhøjhedens Gud?
1955 117:4.14 God’s gifts—his bestowal of reality—are not divorcements from himself; he does not alienate creation from himself, but he has set up tensions in the creations circling Paradise. God first loves man and confers upon him the potential of immortality—eternal reality. And as man loves God, so does man become eternal in actuality. And here is mystery: The more closely man approaches God through love, the greater the reality—actuality—of that man. The more man withdraws from God, the more nearly he approaches nonreality—cessation of existence. When man consecrates his will to the doing of the Father’s will, when man gives God all that he has, then does God make that man more than he is.
2015 117:4.14 Guds gaver - hans overdragelse af virkeligheden - er ikke noget som er adskilt fra ham. Han fremmedgør ikke skabelsen fra ham selv, men han har opbygget spændinger i skabelserne, cirkulerende omkring Paradiset. Gud elsker først mennesket og giver det potentialet til udødelighed - evig virkelighed. Og når mennesket elsker Gud, bliver det evigt i virkeligheden. Her er et mysterium: Jo tættere på Gud, mennesket er gennem kærlighed, jo mere virkelig - aktuel - bliver mennesket. Jo mere mennesket trækker sig bort fra Gud, jo tættere kommer det til uvirkeligheden - ophør af eksistens[6]. Når mennesket indvier sin vilje til at gøre Faderens vilje, når mennesket giver Gud alt, hvad det har, så gør Gud, det menneske, til mere end det er.
5. THE OVERSOUL OF CREATION
5. SKABELSENS OVERSJÆL
1955 117:5.1 The great Supreme is the cosmic oversoul of the grand universe. In him the qualities and quantities of the cosmos do find their deity reflection; his deity nature is the mosaic composite of the total vastness of all creature-Creator nature throughout the evolving universes. And the Supreme is also an actualizing Deity embodying a creative will which embraces an evolving universe purpose.
2015 117:5.1 Den storslået Højeste er storuniversets kosmiske oversjæl. I ham, finder kvaliteterne og kvantiteterne af kosmos deres guddoms refleksion; hans guddomsnatur er den mosaikagtige sammensætning af den totale enorme mængde af alle skabtes og Skabers natur gennem de udviklende universer. Den Højeste er også en aktualiserende Guddom med en skabende vilje, som omfatter et udviklende universformål.
1955 117:5.2 The intellectual, potentially personal selves of the finite emerge from the Third Source and Center and achieve finite time-space Deity synthesis in the Supreme. When the creature submits to the will of the Creator, he does not submerge or surrender his personality; the individual personality participants in the actualization of the finite God do not lose their volitional selfhood by so functioning. Rather are such personalities progressively augmented by participation in this great Deity adventure; by such union with divinity man exalts, enriches, spiritualizes, and unifies his evolving self to the very threshold of supremacy.
2015 117:5.2 Det intellektuelle, potentielt personlige selv i det finite fremkommer fra den Tredje Kilde og Center og opnår den finite Guddomssyntese af tid og rum i den Højeste. Når de skabte underordner sig Skaberens vilje, undertrykker eller overgiver de ikke deres personlighed; de individuelle personligheder, der er involveret i virkeliggørelsen af den finite Gud mister ikke deres viljesbestemte selv i sådanne handlinger. Snarere vokser sådanne personligheder efterhånden som de deltager i dette store Guddomseventyr. Gennem en pagt med det guddommelige ophøjer, beriger, åndeliggør og forener mennesket sit udviklende selv op til overherredømmets tærskel.
1955 117:5.3 The evolving immortal soul of man, the joint creation of the material mind and the Adjuster, ascends as such to Paradise and subsequently, when mustered into the Corps of the Finality, becomes allied in some new way with the spirit-gravity circuit of the Eternal Son by a technique of experience known as finaliter transcendation. Such finaliters thus become acceptable candidates for experiential recognition as personalities of God the Supreme. And when these mortal intellects in the unrevealed future assignments of the Corps of the Finality attain the seventh stage of spirit existence, such dual minds will become triune. These two attuned minds, the human and the divine, will become glorified in union with the experiential mind of the then actualized Supreme Being.
2015 117:5.3 Menneskets udviklende udødelige sjæl, det materielle sind og Retterens fællesskabelse, opstiger som sådan til Paradiset og efterfølgende, når den er blevet mønstret ind i Finalitkorpset bliver den på en ny måde forenet med den Evige Søns kredsløb af åndetyngdekraft gennem en erfaringsbaseret proces kendt som finalit transcendens. Sådanne finaliter bliver således accepterede kandidater til erfaringsmæssige anerkendelse som Gud den Højestes personligheder. Når disse dødelige intellekt i Finalitkorpsets uåbenbarede fremtidige opgaver opnå åndeeksistensens syvende stadium, bliver disse dobbelte sind trefoldige. Disse to harmoniserede sind, det menneskelige og det guddommelige, vil blive herliggjort i forening med den daværende aktualiserede Højeste Væsens erfaringsbaseret sind.
1955 117:5.4 In the eternal future, God the Supreme will be actualized—creatively expressed and spiritually portrayed—in the spiritualized mind, the immortal soul, of ascendant man, even as the Universal Father was so revealed in the earth life of Jesus.
2015 117:5.4 I den evige fremtid, vil Gud den Højeste blive aktualiseret - kreativt udtrykt og åndeligt portrætteret - i det opstigende menneskes åndeliggørende sind, den udødelige sjæl, ligesom den Universelle Fader var åbenbaret i det jordiske liv Jesus levede.
1955 117:5.5 Man does not unite with the Supreme and submerge his personal identity, but the universe repercussions of the experience of all men do thus form a part of the divine experiencing of the Supreme. “The act is ours, the consequences God’s.”
1955 117:5.6 The progressing personality leaves a trail of actualized reality as it passes through the ascending levels of the universes. Be they mind, spirit, or energy, the growing creations of time and space are modified by the progression of personality through their domains. When man acts, the Supreme reacts, and this transaction constitutes the fact of progression.
2015 117:5.6 Den fremrykkende personlighed efterlader et spor af aktualiseret virkelighed på sin rejse gennem opstigningsniveauerne i universerne. De voksende skabelser af tid og rum, det være sig af sindet, ånden eller energi, er modificeret af de fremrykkende personlighedens rejse gennem deres domæner. Når mennesker handler, reagerer den Højeste, og denne transaktion udgør selve fremskridtet.
1955 117:5.7 The great circuits of energy, mind, and spirit are never the permanent possessions of ascending personality; these ministries remain forever a part of Supremacy. In the mortal experience the human intellect resides in the rhythmic pulsations of the adjutant mind-spirits and effects its decisions within the arena produced by encircuitment within this ministry. Upon mortal death the human self is everlastingly divorced from the adjutant circuit. While these adjutants never seem to transmit experience from one personality to another, they can and do transmit the impersonal repercussions of decision-action through God the Sevenfold to God the Supreme. (At least this is true of the adjutants of worship and wisdom.)
2015 117:5.7 De store kredsløb af energi, sind og ånd er aldrig de permanente besiddelser af opstigende personligheder; disse typer af tjenester forbliver altid en del af Overhøjheden. I den dødeliges erfaring findes det menneskelige intellekt i de hjælpende sindsånders rytmiske pulseringer, og det træffer sine beslutninger inden for rammen, produceret af kredsløbet af denne tjeneste. Ved menneskets død adskilles dets menneskelige selv for evigt fra sindsåndernes kredsløb. Selv om disse sindsånder aldrig ser ud til at transmittere erfaringer fra den ene personlighed til et andet, kan de overføre, og gør det også, de upersonlige konsekvenser af beslutninger og handlinger gennem Gud den Syvfoldige til Gud den Højeste. (I det mindste gælder dette for tilbedelsens og visdommens sindsånder.)
1955 117:5.8 And so it is with the spiritual circuits: Man utilizes these in his ascent through the universes, but he never possesses them as a part of his eternal personality. But these circuits of spiritual ministry, whether Spirit of Truth, Holy Spirit, or superuniverse spirit presences, are receptive and reactive to the emerging values in ascending personality, and these values are faithfully transmitted through the Sevenfold to the Supreme.
2015 117:5.8 Sådan er det også med de åndelige kredsløb. Mennesker bruger dem i deres opstigning gennem universerne, men de besidder dem aldrig som en del af deres evige personlighed. Disse kredsløb af åndelig tjeneste - om det er Sandhedens Ånd, Helligånden, eller superuniversets ånde tilstedeværelse - er dog modtagelige for og reagerer på de værdier, der opstår i opstigende personligheder, og disse værdier overføres trofast gennem den Syvfoldige til den Højeste.
1955 117:5.9 While such spiritual influences as the Holy Spirit and the Spirit of Truth are local universe ministrations, their guidance is not wholly confined to the geographic limitations of a given local creation. As the ascending mortal passes beyond the boundaries of his local universe of origin, he is not entirely deprived of the ministry of the Spirit of Truth which has so constantly taught and guided him through the philosophic mazes of the material and morontial worlds, in every crisis of ascension unfailingly directing the Paradise pilgrim, ever saying: “This is the way.” When you leave the domains of the local universe, through the ministry of the spirit of the emerging Supreme Being and through the provisions of superuniverse reflectivity, you will still be guided in your Paradise ascent by the comforting directive spirit of the Paradise bestowal Sons of God.
2015 117:5.9 Selv om sådanne åndelige indflydelser som Helligånden, og Sandhedens Ånd er tjenester i lokaluniverset, er deres vejledning ikke helt afgrænset til de geografiske begrænsninger af en given lokal skabelse. Når opstigende dødelige passerer ud over grænserne for lokaluniverset for deres oprindelse, fratages de ikke helt tjeneste af Sandhedens Ånd[8]. Denne ånd som hele tiden har undervist og vejledt dem igennem de filosofiske labyrinter af materielle og morontielle verdener og under enhver krise af opstigningen ufejlbarligt har vejledt Paradisets pilgrim med ordene: "Dette er vejen." Når du forlader domænerne i lokaluniverset, gennem tjeneste af den spirende Højeste Væsen og gennem de muligheder som superuniversets refleksion tilbyder, vil du, i din Paradis opstigning være vejledt af den trøstende og førende ånd, som er overdraget af Guds Paradissønner.
1955 117:5.10 How do these manifold circuits of cosmic ministry register the meanings, values, and facts of evolutionary experience in the Supreme? We are not exactly certain, but we believe that this registry takes place through the persons of the Supreme Creators of Paradise origin who are the immediate bestowers of these circuits of time and space. The mind-experience accumulations of the seven adjutant mind-spirits, in their ministry to the physical level of intellect, are a part of the local universe experience of the Divine Minister, and through this Creative Spirit they probably find registry in the mind of Supremacy. Likewise are mortal experiences with the Spirit of Truth and the Holy Spirit probably registered by similar techniques in the person of Supremacy.
2015 117:5.10 Hvordan registreres betydninger, værdier og fakta om den evolutionære erfaring i den Højeste af disse mangfoldige kredsløb af kosmisk tjeneste? Vi er ikke helt sikre, men vi mener, at denne registrering er udført af de Højeste Skaberpersoner, som har oprindelse i Paradiset, og som er de umiddelbare overdrager af disse kredsløb i tid og rum. De syv hjælpende sindsånders ophobninger af sindserfaring i deres tjeneste af intellektets fysiske niveau, er en del af den Guddommelige Ministers erfaring i lokaluniverset, og gennem denne Skabende Ånd, registreres de sandsynligvis i sindet af Overhøjheden. Ligeledes registreres de dødeliges erfaring af Sandhedens Ånd og Helligånden formentlig på samme måde i Overhøjhedens person.
1955 117:5.11 Even the experience of man and Adjuster must find echo in the divinity of God the Supreme, for, as the Adjusters experience, they are like the Supreme, and the evolving soul of mortal man is created out of the pre-existent possibility for such experience within the Supreme.
2015 117:5.11 Selvom menneskers og Retterens erfaring må finde ekko i Gud den Højestes guddommelighed, for når Retterne erfare, er de ligesom den Højeste, og det dødelige menneskes udviklende sjæl er skabt baseret på den præeksisterende mulighed for en sådan erfaring inden for den Højeste.
1955 117:5.12 In this manner do the manifold experiences of all creation become a part of the evolution of Supremacy. Creatures merely utilize the qualities and quantities of the finite as they ascend to the Father; the impersonal consequences of such utilization remain forever a part of the living cosmos, the Supreme person.
2015 117:5.12 På denne måde bliver de mangfoldige erfaringer i hele skabelsen en del af Overhøjhedens evolution. De skabte bruger kun de finite kvaliteter og kvantiteter under deres opstigning til Faderen; de ikke-personlige konsekvenser af denne udnyttelse forbliver for evigt en del af det levende kosmos, den Højeste person.
1955 117:5.13 What man himself takes with him as a personality possession are the character consequences of the experience of having used the mind and spirit circuits of the grand universe in his Paradise ascent. When man decides, and when he consummates this decision in action, man experiences, and the meanings and the values of this experience are forever a part of his eternal character on all levels, from the finite to the final. Cosmically moral and divinely spiritual character represents the creature’s capital accumulation of personal decisions which have been illuminated by sincere worship, glorified by intelligent love, and consummated in brotherly service.
2015 117:5.13 Det som mennesket selv tager med som en personligheds besiddelse er karakterkonsekvenserne af erfaringen af at have brugt sindets- og åndekredsløbene af storuniverset i sin opstigning til Paradiset. Når mennesket beslutter, og når det omsætter sin beslutning i handling, da erfare det, og de betydninger og værdier af denne erfaring er for evigt en del af hans evige karakter på alle niveauer, fra det finite til finalen. Den kosmisk moralske og guddommeligt åndelig karakter repræsenterer den skabtes kapitalakkumulation af personlige beslutninger, der er blevet oplyst af oprigtig tilbedelse, helliggjort af intelligent kærlighed og fuldbyrdet i broderlig tjeneste.
1955 117:5.14 The evolving Supreme will eventually compensate finite creatures for their inability ever to achieve more than limited experience contact with the universe of universes. Creatures can attain the Paradise Father, but their evolutionary minds, being finite, are incapable of really understanding the infinite and absolute Father. But since all creature experiencing registers in, and is a part of, the Supreme, when all creatures attain the final level of finite existence, and after total universe development makes possible their attainment of God the Supreme as an actual divinity presence, then, inherent in the fact of such contact, is contact with total experience. The finite of time contains within itself the seeds of eternity; and we are taught that, when the fullness of evolution witnesses the exhaustion of the capacity for cosmic growth, the total finite will embark upon the absonite phases of the eternal career in quest of the Father as Ultimate.
2015 117:5.14 Den udviklende Højeste vil i sidste ende kompensere de finite skabninger for deres manglende evne til nogensinde at opnå mere end en begrænset erfaringskontakt med universernes univers. De skabte kan nå Paradisfaderen, men deres evolutionære sind, som er finit, er ude af stand til virkelig at forstå den infinite og absolutte Fader. Eftersom at alle de skabtes erfaring er registreret i den Højeste og på samme tid er en del af ham, så når alle skabte når den finite eksistens endelige niveau og derefter gør mesteruniversets udvikling det muligt for dem at nå Gud den Højeste som en aktualiserende guddoms tilstedeværelse, da der i selve denne kontakt også er kontakt med den totale erfaring. Fremtidig finite indeholder i sig selv kimen til evigheden; og vi har lært, at når udviklingens afsluttes vidner dette om, at kapaciteten for kosmisk vækst er udtømt, da vil det totale finite indlede de absonitte faser af det evige livsforløb i jagten på Faderen som den Ultimative.
6. THE QUEST FOR THE SUPREME
6. SØGNINGEN EFTER DEN HØJESTE
1955 117:6.1 We seek the Supreme in the universes, but we find him not. “He is the within and the without of all things and beings, moving and quiescent. Unrecognizable in his mystery, though distant, yet is he near.” The Almighty Supreme is “the form of the yet unformed, the pattern of the yet uncreated.” The Supreme is your universe home, and when you find him, it will be like returning home. He is your experiential parent, and even as in the experience of human beings, so has he grown in the experience of divine parenthood. He knows you because he is creaturelike as well as creatorlike.
2015 117:6.1 Vi søger den Højeste i universerne, men vi vil ikke finde ham. "Han er den indre og ydre af alle ting og væsener, de bevægelige og stationære. Uigenkendelig i sit mysterium, selvom fjernt, er han dog nær[9]." Den Almægtige Højeste er "formen af det endnu uformede, mønstret for den endnu uskabte." Den Højeste er dit univers hjem, og når du finder ham, er det ligesom at vende hjem. Han er din erfaringsmæssige forælder, og ligesom i den menneskelige erfaring, har han vokset i erfaring som guddommelig forælder. Han kender dig, for han er både ligesom de skabte, og skaberne.
1955 117:6.2 If you truly desire to find God, you cannot help having born in your minds the consciousness of the Supreme. As God is your divine Father, so is the Supreme your divine Mother, in whom you are nurtured throughout your lives as universe creatures. “How universal is the Supreme—he is on all sides! The limitless things of creation depend on his presence for life, and none are refused.”
2015 117:6.2 Hvis I virkelig ønsker at finde Gud, kan I ikke undgå at der i jeres sind bliver født bevidstheden om den Højeste. Som Gud er jeres guddommelige Fader, så er den Højeste jeres guddommelige Moder, i hvilken I får næring gennem hele jeres liv som universets skabninger. "Hvor universel er den Højeste - han er på alle sider! Skabelsens utallige væsener er afhængige af hans tilstedeværelse for livet, og ingen nægtes adgang."
1955 117:6.3 What Michael is to Nebadon, the Supreme is to the finite cosmos; his Deity is the great avenue through which the love of the Father flows outward to all creation, and he is the great avenue through which finite creatures pass inward in their quest of the Father, who is love. Even Thought Adjusters are related to him; in original nature and divinity they are like the Father, but when they experience the transactions of time in the universes of space, they become like the Supreme.
2015 117:6.3 Hvad Mikael er til Nebadon, er den Højeste for det finite kosmos; hans guddommelighed er den store kanal, hvorigennem Faderens kærlighed flyder udad til al skabelse, og han er den store kanal, hvorigennem finite skabninger bevæger sig indad i deres søgen efter Faderen, som er kærlighed. Selv Tankeretterne er beslægtet med ham; i deres oprindelige natur og guddommelighed, er de ligesom Faderen, men når de oplever begivenhederne i tidsuniverserne i rummet, bliver de ligesom den Højeste.
1955 117:6.4 The act of the creature’s choosing to do the will of the Creator is a cosmic value and has a universe meaning which is immediately reacted to by some unrevealed but ubiquitous force of co-ordination, probably the functioning of the ever-enlarging action of the Supreme Being.
2015 117:6.4 Den beslutning som indebær at den skabte vælger at gøre Skaberens vilje er en kosmisk værdi og har en universel betydning på hvilken nogle uåbenbaret men overalt virkende koordinerende kraft straks reagerer, sandsynligvis fungerende som en vedvarende ekspanderende virkning af det Højeste Væsen.
1955 117:6.5 The morontia soul of an evolving mortal is really the son of the Adjuster action of the Universal Father and the child of the cosmic reaction of the Supreme Being, the Universal Mother. The mother influence dominates the human personality throughout the local universe childhood of the growing soul. The influence of the Deity parents becomes more equal after the Adjuster fusion and during the superuniverse career, but when the creatures of time begin the traversal of the central universe of eternity, the Father nature becomes increasingly manifest, attaining its height of finite manifestation upon the recognition of the Universal Father and the admission into the Corps of the Finality.
2015 117:6.5 Den morontielle sjæl af en udviklende dødelig er i selve virkeligheden en søn til virkningen af den Universelle Faders Retter påvirkning og et barn af den kosmiske reaktion af det Højeste Væsen, den universelle Moder. Moderens indflydelse dominerer den voksende sjæl under hele dets barndom i lokaluniverset. Guddomsforældrenes indflydelse bliver mere lige efter fusionen med Retteren og under superuniversets livskarriere, men når de skabte fra tiden, begynder deres rejse gennem evighedens central univers fremtræder Faderens natur mere og når sit højdepunkt af den finite manifestation ved anerkendelsen af den Universelle Fader og optagelse i Finalitkorpset.
1955 117:6.6 In and through the experience of finaliter attainment the experiential mother qualities of the ascending self become tremendously affected by contact and infusion with the spirit presence of the Eternal Son and the mind presence of the Infinite Spirit. Then, throughout the realms of finaliter activity in the grand universe, there appears a new awakening of the latent mother potential of the Supreme, a new realization of experiential meanings, and a new synthesis of experiential values of the entire ascension career. It appears that this realization of self will continue in the universe careers of the sixth-stage finaliters until the mother inheritance of the Supreme attains to finite synchrony with the Adjuster inheritance of the Father. This intriguing period of grand universe function represents the continuing adult career of the ascendant and perfected mortal.
2015 117:6.6 I og gennem erfaringen som opnåelsen af finalitstatus indebær, bliver de erfaringsmæssige moderkvaliteter af den opstigende selv i høj grad påvirket af kontakt med og inspiration fra den Evige Søn og den Uendelige Ånds sinds tilstedeværelse. Så opstår der, gennem alle finalittjenestens områder i storuniverset, en ny vækkelse af den Højestes latente moderpotentiale, en ny erkendelse af erfaringsmæssige betydninger, og en ny syntese af erfaringsbaseret værdier for hele opstignings karrieren. Det fremgår, at denne erkendelse af selvet vil fortsætte i universkarrieren for sjette fase finaliterne indtil moderarven fra den Højeste når den finite synkronisering med retterarven fra Faderen. Denne fascinerende periode med aktivitet i storuniverset repræsenterer den opstigende og perfektioneret dødeliges fortsatte livskarriere som voksen.
1955 117:6.7 Upon the completion of the sixth stage of existence and the entrance upon the seventh and final stage of spirit status, there will probably ensue the advancing ages of enriching experience, ripening wisdom, and divinity realization. In the nature of the finaliter this will probably equal the completed attainment of the mind struggle for spirit self-realization, the completion of the co-ordination of the ascendant man-nature with the divine Adjuster-nature within the limits of finite possibilities. Such a magnificent universe self thus becomes the eternal finaliter son of the Paradise Father as well as the eternal universe child of the Mother Supreme, a universe self qualified to represent both the Father and Mother of universes and personalities in any activity or undertaking pertaining to the finite administration of created, creating, or evolving things and beings.
2015 117:6.7 Efter afslutningen af sjette fase af eksistens, og indtrædelse i den åndelige status syvende og sidste stadium, vil der sandsynligvis opstå de avancerende tidsaldre af berigende oplevelse, modning af visdom og realisering af guddommelighed. For en finalit ville det sandsynligvis betyde at kampen for åndens selvrealisering i sindet er færdig, at koordineringen af den opstandne menneskelige natur med Retterens guddommelige natur er gennemført inden for grænserne af de finite muligheder. Sådan et storslået universselv bliver således en evig finalitsøn af Paradisfaderen såvel som det evige universbarn af den Højeste Moder, et universselv der er kvalificeret til at repræsentere både Faderen og Moder af universerne og personligheder i enhver tjeneste eller foretagende, der vedrører den finite administration af skabte, skabende eller udviklende ting og væsener.
1955 117:6.8 All soul-evolving humans are literally the evolutionary sons of God the Father and God the Mother, the Supreme Being. But until such time as mortal man becomes soul-conscious of his divine heritage, this assurance of Deity kinship must be faith realized. Human life experience is the cosmic cocoon in which the universe endowments of the Supreme Being and the universe presence of the Universal Father (none of which are personalities) are evolving the morontia soul of time and the human-divine finaliter character of universe destiny and eternal service.
2015 117:6.8 Alle mennesker, der udvikler en sjæl er bogstaveligt talt de evolutionære sønner af Gud Faderen og Gud Moderen, det Højeste Væsen. Men frem til det tidspunkt, hvor det dødelige menneske bliver sjælsbevidst om sin guddommelige arv, må denne vished om slægtskab med Guddommen forstås gennem tro. Menneskets livserfaring er den kosmiske kokon, i hvilken det Højeste Væsens univers gaver og den Universelle Faders univers tilstedeværelse (hvoraf ingen er personligheder) udvikler morontiasjælen i tiden og den menneskelige-guddommelige finalit karakter for univers skæbnen og evig tjeneste.
1955 117:6.9 Men all too often forget that God is the greatest experience in human existence. Other experiences are limited in their nature and content, but the experience of God has no limits save those of the creature’s comprehension capacity, and this very experience is in itself capacity enlarging. When men search for God, they are searching for everything. When they find God, they have found everything. The search for God is the unstinted bestowal of love attended by amazing discoveries of new and greater love to be bestowed.
2015 117:6.9 Mennesker glemmer alt for ofte, at Gud er den største og højeste erfaring af den menneskelige eksistens. Andre erfaringer er begrænset i art og indhold, men oplevelsen af Gud har ingen grænser undtagen dem, som de skabtes forståelseskapacitet sætter, og selv denne oplevelse er i sig selv begrebs udvidende. Når mennesker søger Gud søger de alting. Når de finder Gud, har de fundet alt. Søgen efter Gud er en generøs overdragelse af kærlighed efterfulgt af de overraskende opdagelser af ny og større kærlighed klar til at blive skænket.
1955 117:6.10 All true love is from God, and man receives the divine affection as he himself bestows this love upon his fellows. Love is dynamic. It can never be captured; it is alive, free, thrilling, and always moving. Man can never take the love of the Father and imprison it within his heart. The Father’s love can become real to mortal man only by passing through that man’s personality as he in turn bestows this love upon his fellows. The great circuit of love is from the Father, through sons to brothers, and hence to the Supreme. The love of the Father appears in the mortal personality by the ministry of the indwelling Adjuster. Such a God-knowing son reveals this love to his universe brethren, and this fraternal affection is the essence of the love of the Supreme.
2015 117:6.10 Al sand kærlighed er fra Gud, og mennesket får en del af den guddommelige kærlighed i det omfang, det selv giver denne kærlighed til deres medskabninger[10]. Kærlighed er dynamisk. Den kan aldrig blive fanget; den er levende, gratis, spændende, og altid i bevægelse. Mennesket kan aldrig tage Faderens kærlighed og fængsle den i sit hjerte. Faderens kærlighed kan blive virkelig for det dødelige menneske, når den passerer gennem den menneskelige personlighed, når det til gengæld spreder denne kærlighed til sine medskabninger. Kærlighedens store kredsløb går fra Faderen, gennem sønner til brødre, og fra dem til den Højeste. Faderens kærlighed fremtræder i den dødeliges personlighed gennem Retterens omsorg i det indre menneske. Sådan en søn, der kender Gud åbenbarer denne kærlighed til sine univers brødre, og denne broderlige kærlighed er selve essensen af den Højestes kærlighed.
1955 117:6.11 There is no approach to the Supreme except through experience, and in the current epochs of creation there are only three avenues of creature approach to Supremacy:
2015 117:6.11 Der er ingen anden måde at nærme sig den Højeste end gennem erfaring, og i de nuværende skabelsens epoker er der kun tre veje langs hvilken de skabte kan nærme sig Overhøjheden:
1955 117:6.12 1. The Paradise Citizens descend from the eternal Isle through Havona, where they acquire capacity for Supremacy comprehension through observation of the Paradise-Havona reality differential and by exploratory discovery of the manifold activities of the Supreme Creator Personalities, ranging from the Master Spirits to the Creator Sons.
2015 117:6.12 1. Paradisets borgere nedstiger fra den evige Ø gennem Havona, hvor de erhverver evnen til at forstå Overhøjheden gennem observation af Paradis-Havonas virkeligheds differentiale og gennem udforskende opdagelser af de mangfoldige aktiviteter som udføres af de Højeste Skaber Personligheder, der spænder fra Mesterånderne til Skabersønnerne.
1955 117:6.13 2. The time-space ascenders coming up from the evolutionary universes of the Supreme Creators make close approach to the Supreme in the traversal of Havona as a preliminary to the augmenting appreciation of the unity of the Paradise Trinity.
2015 117:6.13 2. De opstigende af tid og rum, der kommer op fra de Højeste Skaberes evolutionære universer kommer den Højeste nærmere under deres rejse gennem Havona som et forstadium til den voksende forståelse for enheden i Paradistreenigheden.
1955 117:6.14 3. The Havona natives acquire a comprehension of the Supreme through contacts with descending pilgrims from Paradise and ascending pilgrims from the seven superuniverses. Havona natives are inherently in position to harmonize the essentially different viewpoints of the citizens of the eternal Isle and the citizens of the evolutionary universes.
2015 117:6.14 3. Havona indfødte erhverver sig en forståelse af den Højeste gennem kontakter med nedstigende pilgrimme fra Paradiset og opstigende pilgrimme fra de syv superuniverser. Havona indfødte er i sagens natur i stand til at harmonisere de væsentlige forskellige synspunkter fra borgerne i den evige Ø og borgerne i de evolutionære universer.
1955 117:6.15 To evolutionary creatures there are seven great approaches to the Universal Father, and each of these Paradise ascensions passes through the divinity of one of the Seven Master Spirits; and each such approach is made possible by an enlargement of experience receptivity consequent upon the creature’s having served in the superuniverse reflective of the nature of that Master Spirit. The sum total of these seven experiences constitutes the present-known limits of a creature’s consciousness of the reality and actuality of God the Supreme.
2015 117:6.15 For evolutionære væsener er der syv store måder at nærme sig den Universelle Fader, og hver og en af disse veje for opstigning til Paradiset går gennem en af de syv Mesterånders guddommelighed. Enhver sådan tilnærmelse er gjort mulig af at den skabtes modtagelighed for erfaring er udvidet som følge af at han har tjent i det superunivers der afspejler karakteren af sin Mesterånd. Den samlede sum af disse syv erfaringer udgør de aktuelle kendte grænser for en skabnings bevidsthed om virkeligheden og aktualiteten af Gud den Højeste.
1955 117:6.16 It is not only man’s own limitations which prevent him from finding the finite God; it is also the incompletion of the universe; even the incompletion of all creatures—past, present, and future—makes the Supreme inaccessible. God the Father can be found by any individual who has attained the divine level of Godlikeness, but God the Supreme will never be personally discovered by any one creature until that far-distant time when, through the universal attainment of perfection, all creatures will simultaneously find him.
2015 117:6.16 Det er ikke kun menneskets egne begrænsninger, der forhindrer det i at finde den finite Gud. Det er også universets ufuldstændighed, selv ufuldstændigheden hos alle skabninger - tidligere, nuværende og fremtidige - der gør den Højeste utilgængelige. Gud Fader kan findes af enhver person, der har opnået guddommelighedens niveau af guddommelighed, men Gud den Højeste vil aldrig blive personligt opdaget af nogen særskilt skabning før det langt fjerne tidspunkt, gennem den universelle opnåelse af perfektion, hvor alle skabninger vil finde ham samtidigt.
1955 117:6.17 Despite the fact that you cannot, in this universe age, personally find him as you can and will find the Father, the Son, and the Spirit, nevertheless, the Paradise ascent and subsequent universe career will gradually create in your consciousness the recognition of the universe presence and the cosmic action of the God of all experience. The fruits of the spirit are the substance of the Supreme as he is realizable in human experience.
2015 117:6.17 Selvom I ikke i denne universtidsalder, personligt vil finde ham, så kan I og vil finde Faderen, Sønnen og Ånden, ikke desto mindre vil opstigningen til Paradiset og den efterfølgende fase af livet i universet gradvist i jeres bevidsthed skabe en erkendelse af universets tilstedeværelse og den kosmiske aktivitet som karakteriserer alle erfaringers Gud. Åndens frugt er substansen af den Højeste, så som han kan forstås i menneskelig erfaring.
1955 117:6.18 Man’s sometime attainment of the Supreme is consequent upon his fusion with the spirit of Paradise Deity. With Urantians this spirit is the Adjuster presence of the Universal Father; and though the Mystery Monitor is from the Father and like the Father, we doubt that even such a divine gift can achieve the impossible task of revealing the nature of the infinite God to a finite creature. We suspect that what the Adjusters will reveal to future seventh-stage finaliters will be the divinity and nature of God the Supreme. And this revelation will be to a finite creature what the revelation of the Infinite would be to an absolute being.
2015 117:6.18 Menneskets fremtidige opnåelse af den Højeste er et resultat af dets fusion med Paradisguddommens ånd. Hos Urantianerne er denne ånd den Universelle Faders tilstedeværelse. Selvom Mysterieledsageren er fra Faderen og ligesom Faderen, tvivler vi, at selv sådan en guddommelig gave kan udføre den umulige opgave at afsløre den infinite Guds natur til et finit væsen. Vi formoder, at det, som Retterne vil åbenbare for fremtidige syvende stadiets finaliter vil være Gud den Højestes guddommelighed og natur. Denne åbenbaring vil være det samme til et finit væsen som en åbenbaring af den Uendelige ville være til et absolut væsen.
1955 117:6.19 The Supreme is not infinite, but he probably embraces all of infinity that a finite creature can ever really comprehend. To understand more than the Supreme is to be more than finite!
2015 117:6.19 Den Højeste er ikke infinit, men han indeholder sandsynligvis alle uendeligheder, som et finit væsen nogensinde virkelig kan forstå. For at forstå mere end den Højeste er at være mere end finit!
1955 117:6.20 All experiential creations are interdependent in their realization of destiny. Only existential reality is self-contained and self-existent. Havona and the seven superuniverses require each other to achieve the maximum of finite attainment; likewise will they be sometime dependent on the future universes of outer space for finite transcendence.
2015 117:6.20 Alle erfaringsmæssige skabelser er indbyrdes afhængige i realiseringen af hinandens skæbner. Kun den eksistentielle virkelighed er selvstændig og selveksisterende. Havona og de syv superuniverser kræver hinanden for at opnå den højest mulige finite opnåelse, ligeledes vil de engang igen være afhængig af de fremtidige universer af det ydre rum for transcendens af det finite.
1955 117:6.21 A human ascender can find the Father; God is existential and therefore real, irrespective of the status of experience in the total universe. But no single ascender will ever find the Supreme until all ascenders have reached that maximum universe maturity which qualifies them simultaneously to participate in this discovery.
2015 117:6.21 Et opstigende menneske kan finde Faderen. Gud er eksistentiel og dermed virkelig, uanset statuserfaringen i det samlede univers. Ingen individuelle opstigende vil nogensinde finde den Højeste, indtil alle opstigende har nået maksimale univers modenhed, der kvalificerer dem samtidigt til at deltage i denne opdagelse.
1955 117:6.22 The Father is no respecter of persons; he treats each of his ascending sons as cosmic individuals. The Supreme likewise is no respecter of persons; he treats his experiential children as a single cosmic total.
1955 117:6.23 Man can discover the Father in his heart, but he will have to search for the Supreme in the hearts of all other men; and when all creatures perfectly reveal the love of the Supreme, then will he become a universe actuality to all creatures. And that is just another way of saying that the universes will be settled in light and life.
2015 117:6.23 Mennesket kan opdage Faderen i sit hjerte, men det må søge den Højeste i hjerterne på alle andre mennesker; og når alle skabte i perfektion afslører Den Højestes kærlighed, så bliver han en universel aktuel virkelighed for alle skabte. Dette er blot en anden måde at sige, at universerne vil blive etableret i lys og liv.
1955 117:6.24 The attainment of perfected self-realization by all personalities plus the attainment of perfected equilibrium throughout the universes equals the attainment of the Supreme and witnesses the liberation of all finite reality from the limitations of incomplete existence. Such an exhaustion of all finite potentials yields the completed attainment of the Supreme and may be otherwise defined as the completed evolutionary actualization of the Supreme Being himself.
2015 117:6.24 Når alle personligheder har nået en perfektioneret selvrealisering og en perfekt balance er opnået overalt i universet er dette det samme som at nå den Højeste, og det bevidner, at al finit virkelighed er befriet fra begrænsningerne af ufuldstændig eksistens. En sådan udtømmelse af alle finite potentialer betyder, at opnåelsen af den Højeste er fuldført, hvilket kan på en anden måde defineres som den færdige evolutionære aktualisering af det Højeste Væsen selv.
1955 117:6.25 Men do not find the Supreme suddenly and spectacularly as an earthquake tears chasms into the rocks, but they find him slowly and patiently as a river quietly wears away the soil beneath.
2015 117:6.25 Menneskerne finder ikke den Højeste pludseligt og sensationelt så som et jordskælv, der sprænger huller i klipperne, men de finder ham langsomt og tålmodigt så som en flod der langsomt slæber jorden væk nedenunder.
1955 117:6.26 When you find the Father, you will find the great cause of your spiritual ascent in the universes; when you find the Supreme, you will discover the great result of your career of Paradise progression.
2015 117:6.26 Når du finder Faderen, finder du den store årsag til din åndelige opstigning i universerne; når du finder den Højeste, vil du finde det store resultat af din livsrejse til Paradiset.
7. THE FUTURE OF THE SUPREME
7. DEN HØJESTES FREMTID
1955 117:7.1 The completed realization of all finite potentials equals the completion of the realization of all evolutionary experience. This suggests the final emergence of the Supreme as an almighty Deity presence in the universes. We believe that the Supreme, in this stage of development, will be as discretely personalized as is the Eternal Son, as concretely powerized as is the Isle of Paradise, as completely unified as is the Conjoint Actor, and all of this within the limitations of the finite possibilities of Supremacy at the culmination of the present universe age.
2015 117:7.1 Den færdige realisering af alle finite potentialer er det samme som den afsluttet realiseringen af alle evolutionære erfaringer. Dette betyder, at den Højeste endelig fremstår som en almægtig Guddoms tilstedeværelse i universerne. Vi mener, at den Højeste, i denne udviklingsfase vil være lige så uafhængig personificeret som den Evige Søn, lige så styrkefastlagt som Paradisøen, lige så fuldstændig forenet som Samforeneren, og alt dette inden for rammerne af Overhøjhedens finite muligheder ved kulminationen på den nuværende universtidsalder.
1955 117:7.2 While this is an entirely proper concept of the future of the Supreme, we would call attention to certain problems inherent in this concept:
2015 117:7.2 Selv om dette er et helt sagligt begreb af den Højestes fremtid ønsker vi at gøre opmærksom på visse problemer, som er forbundet med dette koncept:
1955 117:7.3 1. The Unqualified Supervisors of the Supreme could hardly be deitized at any stage prior to his completed evolution, and yet these same supervisors even now qualifiedly exercise the sovereignty of supremacy concerning the universes settled in light and life.
2015 117:7.3 1. De Egenskabsløse Vejledere for den Højeste kunne næppe være guddommeliggjort på noget tidspunkt forud for hans afsluttet udvikling, og alligevel udøver disse samme vejledere selv nu i en begrænset henseende Overhøjhedens suverænitet i forhold til de universer som er etableret i lys og liv.
1955 117:7.4 2. The Supreme could hardly function in the Trinity Ultimate until he had attained complete actuality of universe status, and yet the Trinity Ultimate is even now a qualified reality, and you have been informed of the existence of the Qualified Vicegerents of the Ultimate.
2015 117:7.4 2. Den Højeste kunne næppe fungere i den Ultimative Treenighed indtil han har opnået fuldstændig aktualitet af universets status og alligevel er den Ultimative Treenighed allerede nu en kvalificeret realitet, og I er blevet informeret om eksistensen af den Ultimatives Egenskabsbestemte Stedfortrædere.
1955 117:7.5 3. The Supreme is not completely real to universe creatures, but there are many reasons for deducing that he is quite real to the Sevenfold Deity, extending from the Universal Father on Paradise to the Creator Sons and the Creative Spirits of the local universes.
2015 117:7.5 3. Den Højeste er ikke helt virkelig for de skabte i universerne, men der er mange grunde til, at man kan konkludere, at han er ganske virkelig for den Syvfoldige Guddom, der spænder fra den Universelle Fader i Paradiset til Skabersønnerne og de Skabende Ånder i lokaluniverserne.
1955 117:7.6 It may be that on the upper limits of the finite, where time conjoins transcended time, there is some sort of blurring and blending of sequence. It may be that the Supreme is able to forecast his universe presence onto these supertime levels and then to a limited degree anticipate future evolution by reflecting this future forecast back to the created levels as the Immanence of the Projected Incomplete. Such phenomena may be observed wherever finite makes contact with superfinite, as in the experiences of human beings who are indwelt by Thought Adjusters that are veritable predictions of man’s future universe attainments throughout all eternity.
2015 117:7.6 Det kan ske, at der ved de øvre grænser for det finite, hvor tiden forenes med transcenderet tid, forekommer en slags sløring og blanding af sekvensen. Det kan være, at den Højeste på forhånd kan projicere sin univers tilstedeværelse på disse super fremtidige niveauer og derefter i begrænset omfang forudse den fremtidige udvikling ved at reflektere denne fremtidige prognose af det Projicerede Ufuldstændiges immanens tilbage til de oprettede niveauer. Sådanne fænomener kan observeres overalt, hvor det finite kommer i kontakt med det overfinite, som det er tilfældet med de mennesker, som bebos af Tankerettere, som er ægte forudsigelser af menneskets fremtidige univers opnåelse i al evighed.
1955 117:7.7 When mortal ascenders are admitted to the finaliter corps of Paradise, they take an oath to the Paradise Trinity, and in taking this oath of allegiance, they are thereby pledging eternal fidelity to God the Supreme, who is the Trinity as comprehended by all finite creature personalities. Subsequently, as the finaliter companies function throughout the evolving universes, they are solely amenable to the mandates of Paradise origin until the eventful times of the settling of local universes in light and life. As the new governmental organizations of these perfected creations begin to be reflective of the emerging sovereignty of the Supreme, we observe that the outlying finaliter companies then acknowledge the jurisdictional authority of such new governments. It appears that God the Supreme is evolving as the unifier of the evolutionary Corps of the Finality, but it is highly probable that the eternal destiny of these seven corps will be directed by the Supreme as a member of the Ultimate Trinity.
2015 117:7.7 Når de dødelige opstigende optages i Paradisets finalitkorps aflægger de en ed til Paradisets Treenighed, og når de sværger denne troskabsed forpligter de sig dermed til evig troskab til Gud den Højeste, som er Treenigheden, som forstået af alle finite skabte personligheder. Senere, når finalit kompagnierne fungerer overalt i de udviklende universer, er de kun underlagt de mandater, der udgår fra Paradis, indtil de begivenhedsrige tider, hvor lokaluniverserne bliver etableret i lys og liv. Når de nye administrative organisationer i disse perfektioneret skabelser begynder at afspejle den Højestes spirende overherredømme, observerer vi, at disse afsidesliggende finalit kompagnier anerkender den retslige myndighed af disse nye administrationer. Det fremgår, at Gud den Højeste vil blive udviklet som foreneren af de evolutionære Finalitkorps, men det er højst sandsynligt, at den evige skæbne af disse syv korps vil blive instrueret af den Højeste som medlem af den Ultimative Treenighed.
1955 117:7.8 The Supreme Being contains three superfinite possibilities for universe manifestation:
2015 117:7.8 Det Højeste Væsen har tre superfinite muligheder for manifestation i universet:
2015 117:7.9 1. Absonit samarbejde i den første erfaringsmæssige Treenighed.
1955 117:7.10 2. Coabsolute relationship in the second experiential Trinity.
2015 117:7.10 2. Medabsolut forhold i den anden erfaringsmæssige Treenighed.
1955 117:7.11 3. Coinfinite participation in the Trinity of Trinities, but we have no satisfactory concept as to what this really means.
2015 117:7.11 3. Medinfinit deltagelse i Treenighedernes Treenighed, men vi har ingen tilfredsstillende begreb om, hvad dette virkelig betyder.
1955 117:7.12 This is one of the generally accepted hypotheses of the future of the Supreme, but there are also many speculations concerning his relations to the present grand universe subsequent to its attainment of the status of light and life.
2015 117:7.12 Dette er en af de mest almindeligt accepteret hypoteser om den Højeste fremtiden, men der findes også mange spekulationer om hans forhold til det nuværende storunivers efter at det har opnået status af lys og liv.
1955 117:7.13 The present goal of the superuniverses is to become, as they are and within their potentials, perfect, even as is Havona. This perfection pertains to physical and spiritual attainment, even to administrative, governmental, and fraternal development. It is believed that, in the ages to come, the possibilities for disharmony, maladjustment, and misadaptation will be eventually exhausted in the superuniverses. The energy circuits will be in perfect balance and in complete subjugation to mind, while spirit, in the presence of personality, will have achieved the dominance of mind.
2015 117:7.13 Det nuværende mål for superuniverserne er at blive, som de er, og inden for deres potentialer, perfekt ligesom Havona er perfekt. Denne perfektion gælder fysisk og åndelig opnåelse, men også det administrative, statslige og broderskabets udvikling. Det menes, at potentialet for disharmoni, ubalance og misforhold i superuniverserne under de kommende tidsaldre til sidst vil blive opbrugt. Energi kredsløbene vil være i perfekt balance og helt underordnet sind mens ånden i forbindelse med personlighed vil have nået herredømme over sindet.
1955 117:7.14 It is conjectured that at this far-distant time the spirit person of the Supreme and attained power of the Almighty will have achieved co-ordinate development, and that both, as unified in and by the Supreme Mind, will factualize as the Supreme Being, a completed actuality in the universes—an actuality which will be observable by all creature intelligences, reacted to by all created energies, co-ordinated in all spiritual entities, and experienced by all universe personalities.
2015 117:7.14 Man antager, at den Højestes åndelige person og den Almægtiges erhvervet styrke i denne fjerne fremtid har opnået koordinerende udvikling og at begge, som forenet i og af det Højeste Sind, vil faktualisere som det Højeste Væsen, en fuldført aktualitet i universerne - en virkelighed, der kan iagttages af alle skabte intelligenser, hvoraf alle oprettede energier reagerer, som koordineres i alle åndelige enheder, og som erfares af alle universets personligheder.
1955 117:7.15 This concept implies the actual sovereignty of the Supreme in the grand universe. It is altogether likely that the present Trinity administrators will continue as his vicegerents, but we believe that the present demarcations between the seven superuniverses will gradually disappear, and that the entire grand universe will function as a perfected whole.
2015 117:7.15 Dette begreb omfatter den Højestes aktuelle suverænitet i storuniverset. Det er meget sandsynligt, at de nuværende Treenigheds administratorer vil fortsætte som hans stedfortræder, men vi mener, at de nuværende forskelle mellem de syv superuniverser gradvist vil forsvinde, og at hele storuniverset vil fungere som en perfektioneret helhed.
1955 117:7.16 It is possible that the Supreme may then be personally resident on Uversa, the headquarters of Orvonton, from which he will direct the administration of the time creations, but this is really only a conjecture. Certainly, though, the personality of the Supreme Being will be definitely contactable at some specific locality, although the ubiquity of his Deity presence will probably continue to permeate the universe of universes. What the relation of the superuniverse citizens of that age will be to the Supreme we do not know, but it may be something like the present relationship between the Havona natives and the Paradise Trinity.
2015 117:7.16 Det er muligt, at den Højeste derefter vil have personligt bopæl på Uversa, hovedkvarteret for Orvonton, og derfra vil lede administrationen af skabelserne af tiden, men det er virkelig kun et gæt. Sikkert er det, at det Højeste Væsens personlighed, helt definitivt vil kunne kontaktes på ethvert specifikt sted, selv om dette Guddomsvæsens allestedsnærværelse sandsynligvis fortsat gennemtrænge universernes univers. Hvad forholdet mellem superuniversernes borgere vil være i den tidsalder og den Højeste, kender vi ikke, men det kunne være noget i retning af det nuværende forhold mellem de indfødte Havonaborgere og Paradistreenigheden.
1955 117:7.17 The perfected grand universe of those future days will be vastly different from what it is at present. Gone will be the thrilling adventures of the organization of the galaxies of space, the planting of life on the uncertain worlds of time, and the evolving of harmony out of chaos, beauty out of potentials, truth out of meanings, and goodness out of values. The time universes will have achieved the fulfillment of finite destiny! And perhaps for a space there will be rest, relaxation from the agelong struggle for evolutionary perfection. But not for long! Certainly, surely, and inexorably the enigma of the emerging Deity of God the Ultimate will challenge these perfected citizens of the settled universes just as their struggling evolutionary forebears were once challenged by the quest for God the Supreme. The curtain of cosmic destiny will draw back to reveal the transcendent grandeur of the alluring absonite quest for the attainment of the Universal Father on those new and higher levels revealed in the ultimate of creature experience.
2015 117:7.17 Det perfektioneret storunivers af disse fremtidige dage vil være meget anderledes end på nuværende tidspunkt. Borte er så de spændende eventyr med at organisere galakser i rummet, at plante livet i de usikre verdener af tid, at udvikle harmoni af kaos, skønhed af potentialer, sandhed af betydninger og godhed ud af værdier. Tidens universer vil have nået opfyldelsen af deres finite skæbne! Måske vil der så være et øjebliks hvile, afslapning fra den årelange kamp for evolutionær perfektion. Men ikke for længe! Bestemt, helt sikkert og ubønhørlige vil spirende Guddoms mysterium i form af Gud den ultimative udfordre disse perfektioneret borgere i de etablerede universer, lige som deres kæmpende evolutionære forgængere engang blev udfordret af jagten på Gud den Højeste. Tæppet af kosmisk skæbne går op for at afsløre den transcendente storslåethed af den lokkende absonitte søgen efter at opnå den Universelle Fader på disse nye og højere niveauer som åbenbares i de skabtes ultimative erfaring.
2015 117:7.18 [Udarbejdet af en Mægtig Budbringer som midlertidigt opholder sig på Urantia.]
| Kapitel 116. Den Almægtige Højeste |
Indeks
Enkelt version |
Kapitel 118. Højeste Og Ultimative - Tid Og Rum |